30
okt
Seneste opdatering: 30/10-13 kl. 1251
15 kommentarer - Tryk for at kommentere!

af Torben Snarup Hansen, historiker, lektor emer.

cepos 19.10.2013 081En kultur virker ved efterligning, assimilering og etablering af sædvaner, idealer og normer. Denne kendsgerning erkendes ikke altid, og det gælder i høj grad embedsmænd, akademikere og politikere, der i dramatisk målestok mangler viden om ikke-vestlige kulturer – i modsætning til f.eks. sømænd.

Disse uvidende lærere, socialrådgivere, redaktører og parlamentarikere tror, at alle kulturer passer sammen. De tror endvidere, at hvis der opstår problemer med immigranter, er årsagen dels dumme danskere, dels for få kvadratmeter boligareal eller for få penge, overført fra kommunen.

Dette er en vigtig årsag (men ikke den eneste) til, at det statsligt/kommunale bureaukrati gennem tre årtier stadig ikke fatter, hvad der sker, når forkerte indvandrere gives adgang til forsikringsselskabet Danmark. Det samme gælder de fleste andre vestlige velfærdsstater.

Læreren tager en skoleklasse med i zoologisk have. Der kommer en meddelelse: Lågen til løveburet står desværre åben! Det korrekte ordvalg giver læreren mulighed for at tage forholdsregler, der redder elevernes liv. Den indvandringspolitik, Vestens magthavere fører, er 1) at åbne rovdyrburet og 2) at meddele, at det er lukket, og at der ikke er nogen fare.

Grov kriminalitet, skyderier og utallige tilfælde af chikane, trusler og tølperadfærd er nu blevet hverdagskost i de vestlige velfærdsstater som en konsekvens af de herskende klassers naive immigrationspolitik. Hvorfor kan et såkaldt “videnssamfund” ikke foretage de nødvendige justeringer og undgå denne elendighed og vold, som forårsages af fejlplacerede immigranter?

Efter Anden Verdenskrigs afslutning i 1945 udviste Vestens herskende klasser i vidt omfang mådehold og rettidig omhu. Velstand, sikkerhed og stabilitet befordrede en gavnlig afpolitisering af samfundet (i modsætning til de totalitære massebevægelsers vanvid), og i flere stater forekom korruption stort set ikke.

Men de mange års fred og velstand har sløvet borgernes – samfundets – forståelse af at udvise rettidig omhu. De bemærkede ikke en orm, der gnavede sig ind i de statslige institutioner og efterhånden underminerede frihed, sikkerhed og velstand. Ormen – ormene – hed Gramsci, Lukacs, Adorno, Horkheimer og Marcuse. De var pionerer i en idéhistorisk kolbøtte: Frem til det 20. århundrede var næsten alt intellektuelt arbejde nært forbundet med et krav om frigørelse. Dette ændrede kommunismen (og i mindre grad nazismen, hvor der ikke blev tænkt ret meget).

Siden da har humaniora og samfundsfag, seminarer, skoler, medier og kirkelige organisationer været domineret af tyranniske ideologier som heterofobi, islamofili og klimareligion. Sproget og dermed undervisning og forskning blev hermed alvorligt kvæstet. Kritik blev afløst af politisk korrekt retorik og ensretning og foragt for faglig kundskab bredte sig.

Dette er baggrunden for, at beslutningstagerne i stat og kommune hverken kan eller vil meddele læreren og skolebørnene i zoologisk have, at lågen til rovdyrburet står åben. De – embedsmænd og politikere – har selv åbnet den, og nu vil de ikke indse, hvilke konsekvenser, dette fører til.

I Københavns gader bliver bøsser og jøder tæsket af arabiske imperialister. Hver dag foretages et røverisk overfald, og muslimske kvinder er i flertal på flere af krisecentrene, mens muslimske mænd er kraftigt overrepræsenteret i fængslerne. Dette kan ikke skjules, men alligevel forsøger en borgmester at redigere denne ubehagelige kendsgerning, og både politiledelsen og de fleste medier følger trop. Noget lignende foregår i andre lande. Frankrig og Sverige hærges af langt voldsommere ulykker med en tsunami af mord, voldtægt og røverier, men fortielse, fortrængning og censur af immigrationskritikere er langt værre end i Danmark.

Det handler ikke om “enkeltstående tilfælde” – heller ikke i Danmark. Det er krig. Dagens Nyheter rapporterede d. 25. marts 2006:

“När vi är ute på stan och rånar så krigar vi, vi krigar mot svenskarna”.

Denne krig slutter ikke næste år. Den er før-westfalsk i den betydning, at den ikke primært føres og organiseres af statslige myndigheder. Den føres af bander og klaner, der udtrykker deres målsætning med et religiøst ordvalg. De – det gælder også f.eks. tyrkiske og pakistanske krigere – promoverer en arabisk herrefolksmentalitet og aggressivitet.

Hvordan reagerer ikke-muslimerne? Stort set slår de ikke fra sig. En periode svarede USA verbalt igen med at erklære “krig mod terror”. Formuleringen var lige så absurd som f.eks. “krig mod bomber” eller “krig mod knive”. Hvem bruger bomber og knive? Hvem er fjenden? Er der krig uden fjender? Det mener USA’s nuværende præsident, som formelt har afsluttet “krigen mod terror” og forbudt USA’s efterretningstjenester at anvende “islam” som søgeparameter.

Fjenden er arabisk imperialisme, og i Danmark – hvor der er højere til loftet end i Sverige – foranlediges politikere indimellem til at erkende dette faktum. “Gå ad helvede til!” sagde SF’eren Villy Søvndal om nogle imamer, og senere tog Venstre-parlamentarikeren Inger Støjberg bladet fra munden og sendte følgende opfordring til islamistiske agitatorer: “Fis hjem til jeres taberlande!”

Det ser ud til, at Villy Søvndals bagland – med alle socialrådgiverne – ikke satte pris på hans spontane reaktion. Støjbergs melding har derimod stærkere klangbund i Venstre. Ved hun, at Danmark og Vesten er i krig? Tager hun sine egne ord alvorligt? I hvert fald blev de ikke skudt ned af partifællerne.

Men hermed blev der til vælgerne indirekte udstedt et løfte, som vil blive husket, når bilagene fra Lars Løkkes rejser er glemt. Det skal de arabiske imperialister nok sørge for!


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

15
Deltag i debatten...

avatar
10 Comment threads
5 Thread replies
0 Followers
 
Most reacted comment
Hottest comment thread
10 Comment authors
Morani ya SimbaTorben Snarup HansenT. SnorrasonGunnar Bieringbarfbag Recent comment authors
  Subscribe  
newest oldest most voted
Notify of
Morani ya Simba
Guest
Morani ya Simba

Det her er en virkeligt flot kronik. Men lad mig fortsætte rovdyrs-analogien lidt. For det er ikke løveburet men ulvegården der står åben. Og ulvene tror nu at de er ulve blandt får. Det er de også. Men tiderne kan skifte og mens de stadig er ulve vil de en dag ikke længere være blandt får. Men blandt løver. Og det er en meget ensidig situation, for dem der har glemt deres skolebogs-zoologi 🙂

Morani ya Simba
Guest
Morani ya Simba

Zoologi-timen fortsætter lige lidt 🙂 Hyæner er stærkere end ulve… You do the math

http://www.youtube.com/watch?v=E7MtQtSTTYQ

Torben Snarup Hansen
Guest
Torben Snarup Hansen

Forleden var der rabaldermøde med Akkari i Gellerup. Der blev råbt TAKBIR og ALLAH-U-AKBAR. Det er politiske paroler, som kan oversættes til: “Vi erobrer de vantros lande” og “vi adlyder ikke de vantros regeringer”. Præcis det samme budskab høres i Malmø, Antwerpen, Luton, Marseille og Paris’ forstæder. Hvornår begynder de folkevalgte at interessere sig for fænomenet.

Så er det i øvrigt ligegyldigt, hvilket resultat kommunalvalget bringer.

Gå på nettet og læs om Gunnar Heinsohns forskning!

Gunnar Biering
Guest

Utrolig godt formuleret.

De direkte ansvarlige er de nævnte herrer og deres fæller – de kaldes også 68’ere, Frankfurterskolen o.l. Men de endeligt ansvarlige er vælgerflertallene i hele Vesten, der har ladet alt dette ske.

Modsat i Østen! Ikke blot Rusland, men også de asiatiske lande har holdt fornuften fangen.

barfbag
Guest
barfbag

Gramsci, Adorno, Marcuse. Og en af deres forgængere, filosoffen Immanuel Kant, 22.4.1724-12.2.1804, tysker, pietist (Königsberg, Østpreussen – i dag Kaliningrad – som han aldrig var borte fra) og hans læremester, Christian Wolff, matematiker, filosof, 1679-1754, som også med sine filosofier står bag manglen på selvstændig, frigjort tænkning på læreanstalter i dag. Læs Edward Cline: Running Out My Guns. (Patrick Henry Press).

Robert R
Guest
Robert R

Et utroligt stærkt indlæg. Vi ser statistikkerne blive dårligere og dårligere og vi ser ghettoerne vokser, flere og flere danskere trænges ud og tilbage i ghettoerne er kun indvanderene og de danskere som ikke kan flytte. Det er så de mindst resourcestærke danskere, der skal klare den integration, som er dømt til at mislykkes. Jeg forstå simpelthen ikke, at man forsøger at fremstille det multietniske samfund som godt og noget vi må tilstræbe. Jeg forstår heller ikke at man forfalsker statistikkerne og bevist tolker dem fejlagtigt for at få det til at se ud som om integrationen er på rette… Read more »

Tim Pallis
Guest
Tim Pallis

Tak Torben for at stille skarpt på den arabiske imperialisme. Fra Atlanterhavet til Stillehavet er sunni-islam arabisk imperialisme, selvom der er mange forskellige kulturer. Islamismen er ikke af ny dato, som nogle vil have. Det begyndte med, at man afhelleniserede Mutazilitterne i slutningen af 800-tallet. Det var Asharitterne, og Hanbalisterne, som lukkede porten til ijtihad og Al-Ghazali boltede den. Den mentalitet, der derved skabtes gav den arabiske imperialisme, som var begyndt allerede i 600-tallet, en islamisk teologisk legitimitet, som er blevet moderniseret i og med Said Qutb’s særlige islamisme. Det er godt, at Putin tør sige det han siger, når… Read more »

T. Snorrason
Guest
T. Snorrason

Nok mere interessant end hvad hr. Snarup mener, var Putins tale forleden sammenholdt med, hvad der så ud til at være en muslimsk terrorhandling i Peking. Putins tale var en direkte advarsel til islam (formuleret som islamisk fundamentalisme), en opfordring til Europa om at vågne op, og forsvare sin kristne arv, “som Rusland altid har forsvaret sin ortodokse tro”. Næppe tomme ord, idet Rusland altid har opfattet sig som den romerske kirkes rette arvtager. Under kommunismen blev islam holdt i kort snor, men er vågnet op igen i de tidligere USSR stater, ganske som i Nordafrika og nu under invasionen… Read more »

kurt Rosenstrøm
Guest
kurt Rosenstrøm

“Ikke usandsynligt, at Rusland bliver bannerfører for den uundgåelige væbnede kamp, som er på vej” .Det tror jeg er rigtigt. Som jeg da også skriver i min bog Humanismens elendighed, er der baggrunde for en sådan kamp. For Europas politikere vil ikke forsvare sig. “Ifølge universitetsprofessor og forskningsassistent Paul Goble, der nu bor i Estland og har arbejdet for den amerikanske regering som ekspert i minoriteter i Sovjetunionen i 25 år, er der muslimsk majoritet i Rusland inden for 30 år, fordi der sker, hvad han kalder en enorm demografisk forandring i Rusland. En forandring, der vil få en stor… Read more »

kurt Rosenstrøm
Guest
kurt Rosenstrøm

En lektor og endda en historiker og så en flot afsløring af den syge udvikling.

Peter Andersen
Guest

Så enkelt kan det i virkeligheden siges. Men der går nok en rum tid inden vi kommer så langt med den frie debat. Torben Snarup Hansen har simpelthen fat i hele essensen hér. Arabisk imperialisme. Det som Muhammed, islam og alt det andet er direkte afledt af, og som på den mest barbariske vis har spredt sig ud over store dele af både Afrika og Asien. Der er i virkeligheden ikke tale om islamisering men snarere arabisering. Den går i al sin gru ud på, at gennemtvinge sin magt og lægge et samfund fuldstændig øde. Hvad det egentligt kommer af… Read more »

Breidablikk
Guest
Breidablikk

“Feilplasserede immigranter” Så enkelt kan det sies! Dette kan aldri gå bra! Vi trenger en internasjonal “Marshallplan” der alle mulige immigranter, uansett religion og etnisitet, får hjelp – hvis nødvendig med tvang – til å dra hjem til sine opprinnelsesland (sekundært: naboland, hjemkontinenter), til sine forfedres graver. Det trengs kun vilje!