Interviewbog. Jørgen Kieler (94) er en af vore største frihedskæmpere. Den gamle stridsmand er stadig klar til kamp. Tom Hermansens interviewbog er sprudlende, bevægende og fuld af kampgejst. Titel: »Før jeg siger farvel. Samtaler med modstandsmanden Jørgen Kieler«. Sider: 250. Pris: 300 kroner. Forlag: People’s Press. 5 stjerner ud af 6

Kieler fortæller om de svære år efter krigen, hvor modstandsfolkene måtte erkende, at samarbejdets folk alligevel beholdt magten. Han lægger ikke fingrene imellem: Statsminister Stauning var et skvadderhoved, som Kieler foragtede. Samarbejdspolitikken var rendyrket fejhed. Han udtrykker mistillid til de fleste danske historikere, der tolker samarbejdspolitikken som en nødvendighed, og Kieler frygter for, hvad unge mennesker lærer i skolen af historielærere, der ofte følger universitetshistorikernes linje.

Han bekender sin klare borgerlige holdning, men har aldrig knyttet sig til et parti. Forfatteren Klaus Rifbjerg skændede mindet om John, Citronen og Flammen i en kronik i Politiken i forbindelse med debatten om stikkerlikvideringer, og bagefter tillod avisen ikke en modstandsmands protestsvar at blive trykt.

Kieler udtrykker sin foragt for både Rifbjerg og Politiken, der altid har taget samarbejdspolitikens parti og gør det om muligt endnu stærkere nu under den nuværende ledelse. Radikal fejhed, siger Kieler. Kieler har også dyb mistillid til venstrefløjen, der fra 1970erne gav udtryk for en antiamerikanisme, der også ramte Jørgen Kielers egne børn og skabte en afstand til dem. Bent Blüdnikow (Se også om John, som nævnes i artiklen: Matematiklærer Svend Otto Nielsen med dæknavnet ”JOHN” døde for Danmark.)

De fire Kielersøskende var aktive i organiseringen af danske jøder flugt til Sverige. Hvad ville Kieler sige, hvis han læste svenske aviser i dag ? Under den bagatelliserende og småt uhæderlige rubrik Många anmäler hatbrott, gemmer der sig at der er en

Tredobling af chikane mod jøder i Malmø

Sara har anmält händelserna till polisen. Så som många andra judar i Malmö. Under 2012 och 2013 har anmälningarna om hatbrott med antisemitiska motiv nästan tredubblats i Malmö. Och Malmö utmärker sig.Så pass mycket att när Brottsförebyggande rådet i slutet av juni kom ut med en rapport om hatbrott i Sverige var man tvungen att exkludera Malmö från en del av den nationella statistiken. Siffrorna från Malmö påverkade statistiken för mycket.

Förut kom de flesta anmälningarna från Judiska församlingens rabbin eller i anslutning till synagogan. Men nu har det här alltså fått större spridning bland allmänheten, säger Thomas Bull och berättar att anmälningarna som kommer in i dag är spridda över alla stadsdelar i Malmö.