6
jan
Seneste opdatering: 6/1-14 kl. 2205
1 kommentar - Tryk for at kommentere!

In May, new census data published by the British government showed that Islam is set to become the dominant religion in Britain within the next generation. The Muslim population of Britain topped 3.3 million by the end of 2013 to become around 5.2% of the overall population of 63 million, according to figures extrapolated from a recent study on the growth of the Muslim population in Europe.

At the same time, opinion surveys consistently show that voters in Britain view Islam and the question of Muslim immigration as a top-ranked public concern. The British public, it seems, is increasingly worried about the establishment of a parallel Muslim society there.

But government efforts to push back against the Islamization of Britain have been halting and half-hearted.What follows is a chronological review of some of the main stories involving the rise of Islam in Britain during 2013. The Islamization of Britain in 2013.

“Who has the right to say that France in thirty or forty years will not be a Muslim country? Who has the right in this country to deprive us of it?” ‚ÄĒ Marwan Muhammed, spokesman, Collective Against Islamophobia in France (CCIF), Paris.

The Muslim population of France reached an estimated 6.5 million in 2013. Although France is prohibited by law from collecting official statistics about the race or religion of its citizens, this estimate is based on the average of several recent studies that attempt to calculate the number of people in France whose origins are from Muslim majority countries. This estimate would imply that the Muslim population of France is now approximately 10% of the country’s total population of around 66 million. In real terms, France has the largest Muslim population in the European Union. The Islamization of France in 2013.

Det er i det store hele lykkedes nordiske medier at overse, at unders√łgelser i de tre st√łrste europ√¶iske lande nu viser, at et stort flertal p√• plus 70 % af befolkningerne nu er yderst bekymrede for islams v√¶kst i deres lande. Opinionsunders√łgelser ligger selvf√łlgelig altid foran parlamentariske forandringer, men de vil sl√• igennem det kommende √•rti. F√łrst i Holland og Frankrig, dern√¶st i England og til sidst i Tyskland.

Valget i Sverige i √•r bliver formentlig et halvt ‘jordskredsvalg,’ men det vil prelle af som vand p√• en g√•s p√• riksdagsflertallet. Befolkningerne vil indenfor systemets rammer henstille til politikerne, at de stopper islam i Europa. Sker det ikke, vil modstanden givetvis blive udenomsparlamentarisk, og europ√¶iske politikere kommer til at underminere sig selv i tiden som f√łlger. Deres ‘window of opportunity’ er nok sn√¶vert, ingen ved hvor sn√¶vert. Det kan i udvalgte lande allerede v√¶re lukket af demografien, uden at det er manifest endnu. Har politikerne og navnlig EU forst√•et dette?

Det må de selv svare på. De har allerede et ansvar, de fleste har vist sig uegnede til at bære, ja blot til at forstå. EU har det store ord, landspolitikere kan komme til at hæfte meget dyrt for, hvad andre beslutter., for hvor tror de selv eurokraterne vil være henne, når en vred befolkning udkræver ansvar over havareret velfærd og spirende borgerkrig?

Det kendte PEW studie THE FUTURE OF THE GLOBAL MUSLIM POPULATION Region: Europe fra januar 2011 viser en meget forskellig vækst af islam i Europa i de næste tyve år. Relativt beskeden procentuelt i Frankrig, Tyskland og Danmark, men en fordobling i England, Norge og Sverige. Det alarmerende ved alle tallene er dog, at de kun drejer sig om en tyve års periode fra 2010-2030.

Socialkonstruktivisme og historiel√łshed

‚ÄúSocialkonstruktivisme er marxisme og kommunisme i ny indpakning‚Ķ‚ÄĚ skriver historikeren Torben S. Hansens i et essay som i forg√•rs var gengivet p√• Uripasposten. Det fortjener et endnu st√łrre publikum:

Den samfundsvidenskabelig forskning og de offentlige forvaltninger, der behandler sociale problemer, pr√¶ges desv√¶rre af en mangelfuld ideologi ‚Äď socialkonstruktivismen. Tankegangen har i praksis gjort sociologer, socialr√•dgivere og l√¶rere blinde for kulturens betydning. Is√¶r i disse faggrupper har mange v√¶nnet sig til at betragte mennesket som resultat af √łkonomisk-materielle processer, der kan registreres, m√•les og justeres.

En konsekvens bliver, at n√•r et stort antal indvandrere fra ikke-vestlige lande skaber problemer, koncentrerer socialkonstruktivisterne sig kun om arbejdsl√łshed, boligforhold og indt√¶gt. Den kultur, de p√•g√¶ldende indvandrere har medbragt, er derimod ikke interessant, selvom det er indvandrere fra helt bestemte lande, der skaber samme type problemer i de ret forskellige vestlige samfund fra Australien, over Danmark til Canada. Den socialkonstruktivistiske ideologi bygger nemlig p√• den antagelse, at personens eller gruppens kultur er ligegyldig, det er socialklassen der t√¶ller. S√• fx n√•r unge tyrkiske kvinder i 2. generation i alt for ringe grad udnytter deres vestligt erhvervede uddannelse til selvfors√łrgelse, n√•r voldt√¶gtskr√¶nkere i h√łj grad har muslimsk baggrund, samt iranske indvandrere l√¶rer sproget p√• rekordtid og deres b√łrn kan dansk ved skolestart, m√• forklaringen v√¶re noget ikke-kulturelt.

I denne forst√•else har personer har heller ikke nogen essens i kraft af deres k√łn. Det er formningen der afg√łr hvilken retning beg√¶ret tager og hvilket k√łn man f√łler sig som. S√• n√•r sm√• drenges hjerner l√¶rer p√• en anderledes m√•de i skolen og seksualforbrydere n√¶sten udelukkende rekrutteres blandt hank√łnnet, st√•r socialkonstruktivisterne atter uden at plausible forklaringer.

Et andet af deres dilemmaer er, at de forestiller sig homoseksualitet som et individuelt (kulturelt) valg, samtidig med at den anden ende af deres teori fort√¶ller dem, at mennesket formes af det st√łrste pres omkring hende, og de egentlig godt ved, at der intet pres eksisterer med at forme i homoseksuel retning. Socialkonstruktivister betragter mennesket som et stykke voks i omgivelsernes h√¶nder. Individet er som det blanke stykke papir, hvorp√• ydre faktorer skriver en tekst. Derfor kan og skal staten skrive de rigtige ord og omforme mennesket, s√• det passer ind i bestemte sammenh√¶nge. Socialkonstruktivismen er marxisme og kommunisme i ny indpakning, og dermed er den urealistisk. Dens menneskesyn, tro p√• ‚Äėsocial engineering‚Äô og bureaukratiske midler til at √¶ndre samfundet lever videre efter Sovjetunionens sammenbrud, sk√łnt alle kommunistiske eksperimenter er sl√•et fejl i massedrab, fordummelse og elendighed.

Den modgift, der skal anvendes overfor den socialkonstruktivistiske ideologi er kendskab til historien ‚Äď is√¶r kulturhistorien.

Kultur er andet og mere end operahuse og litteraturanmeldelser. Kulturer er systemer af normer, forventninger og idealer, der f√•r mennesker til at f√łle og reagere p√• bestemte m√•der i forhold til andre mennesker. Normerne, forventningerne og idealerne indpodes fra barndommen og er sv√¶re at √¶ndre. Vi oplever det lige nu med profet-tegningerne, hvor begrebet ytringsfrihed for en privat virksomhed (avisen Jyllandsposten), ikke kan fattes af hobevis af tilvandrede folk. De samme folk forventer at en politisk valgt person (statsministeren) skal varetage deres i princippet private f√łlelser af kr√¶nkelse, ligesom de forventer at stater med mange muslimer beliggende i Mellem√łsten vil s√¶tte embedsm√¶nd i gang med at skaffe, hvad de opfatter som oprejsning til netop deres sociale konstruktion, alts√• deres eget begreb om en bestemt religion, dens autoritet og dens hellighed. Mange af disse muslimer er ydermere af den opfattelse at voldelig geng√¶ldelse af verbal eller anden billedlig oplevet provokation er en retf√¶rdig og etisk forsvarlig handling. Moses Olsen skal have nogen p√• frakken for at sl√¶be et kors gennem N√łrrebro og pr√¶dike kristendom, og Pia Kj√¶rsgaard m√• gerne overfaldes for sine forkerte meninger.

(Abu Hamzah fra ‚ÄėKaldet til Islam‚Äô truer islamkritisk DF‚Äôer ‚Äď Omar Marzouk fryder sig; BT)

Historie er viden om visse fænomeners status som betinget af fortidige begivenheder. Eksempelvis er ethvert menneske resultatet af, at en kvinde og en mand havde en bestemt kontakt på et bestemt tidspunkt. Ni måneder senere fremkom et barn.

Den vestlige civilisation er et barn af en fortid, der str√¶kker sig mere end to √•rtusinder tilbage. S√¶dvanligvis √łnsker b√łrn at vide noget om deres forf√¶dre, men n√•r det g√¶lder kulturarv, ligger det tungt med den viden, den danske folkeskole giver eleverne. De akademikere, der skriver bet√¶nkninger og l√¶gger retningslinjer for undervisningen, har for mange √•r siden √łdelagt historiefaget. Her gives der ikke karakter. Kendskab til fortiden ‚Äď og dermed kulturarven ‚Äď betragtes ikke som vigtigt.

Tilsvarende er socialkonstruktivisterne ligeglade med den f√łrmoderne verden, de ikke-vestlige indvandrere kommer fra. De mange problemer, der opst√•r i et kultursammenst√łd med et moderne og demokratisk samfund, unders√łges ikke seri√łst. Reelt anerkender forskerne og den bureaukratiske praksis ikke betydningen af en mentalitet, der medbringes fra en livsform uden frihed, borgerrettigheder og ligestilling.

Socialkonstruktivismen f√łrer til historiel√łshed og til tab af kollektiv identitet. Skolens elever udrustes og opmuntres ikke til at f√łle sig som arvtagere efter de mange generationer, der har ydet et bidrag til at skabe den europ√¶iske kultur og dermed nutidens frihed, orden og velstand. I skolernes historieb√łger skildres fortiden gennemg√•ende som noget primitivt, dumt eller uretf√¶rdigt. Mods√¶tningen er nutidens tekniske og administrative forbedringer, der eksempelvis sikrer bedre transport, mere effektiv produktion af levnedsmidler eller indkomstudj√¶vning. Europas fortid med √łkonomisk ulighed, religionskrige og slavehandel er kun noget, der skal siges undskyld for.

Selvf√łlgelig er europ√¶isk historie fyldt med r√¶dselsfulde beretninger, og skolen b√łr undervise i b√•de udbytning, religionskrige og slavehandel. Den slags ulykker har dog ikke kun fundet sted i Vesten. Grusomhed og vanvid h√łrer ogs√• til aztekernes, kinesernes, de afrikanske bantustammers og arabernes historie. Eleverne skal have et vist kendskab til verdenshistorien og dermed ogs√• til de faktorer, der g√łr det muligt for magthavere at mishandle og myrde i stor m√•lestok.

Men tilsvarende skal folkeskolen g√łre en stor indsats for at orientere om de begivenheder og institutioner, der har frembragt demokrati, de to k√łns ligev√¶rdighed, orden, velstand og individets frihed. Her spiller effektiv produktion og transport selvf√łlgelig ogs√• ind, men i den f√łrmoderne epoke ‚Äď d.v.s. indtil for f√• √•rhundreder siden ‚Äď var kultur og religion de faktorer, der afgjorde, at netop Europa frembragte frihed og demokrati.

Selve tanken om at skabe et samfund og en stat ved at bruge fornuften ‚Äď alts√• argumentet ‚Äď opstod i oldtidens Gr√¶kenland. Filosofien er gr√¶sk, fordi den s√łger visdom og viden i samtalen ‚Äď dialogen. ‚ÄėLogos‚Äô betyder ord! Logikken kan ikke undv√¶res i argumentationen, og ingen kan med berettigelse forlange en rund firkant. Denne mentale og intellektuelle disponering er klart en arv fra de gr√¶ske filosoffer. S√•dan var det ikke i det gamle Kina, hvor staten var kilde til viden. I andre fortidige civilisationer kom viden fra √•benbaringer, formidlet af profeter og pr√¶ster.

Pr√¶ster havde ogs√• betydning i Europa ‚Äď b√•de f√łrkristne og kristne. Men det lykkedes ikke kirkelige autoriteter at kv√¶le den kritiske tanke og trangen til rationel argumentation. Ligeledes overlevede en arv fra Rom. Her var statsret og kravet om et lovligt grundlag for b√•de politisk myndighed og privat ejendom i h√łjs√¶det. Selv efter det romerske riges undergang blev mindet om en retsorden og en √łverste autoritet bevaret blandt de germanske stammer, der skabte begyndelsen til de europ√¶iske nationer.

Fra kristendommen modtog eftertiden den banebrydende og altafg√łrende tanke, at det enkelte individ ikke tilh√łrer staten. Det kan derfor siges, at Europa er opst√•et i middelalderen, da den kristne kirke blev den samlende kulturfaktor fra Portugal til Finland.

Det gr√¶sk-romersk-kristne grundlag har formet en f√¶lleseurop√¶isk ‚ÄėLeitkultur‚Äô, som skal formidles til den unge generation, hvis frihed og demokrati skal bevares.

0 0 vote
Article Rating


Don√©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

1 Comment
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Morani ya Simba
Morani ya Simba
6 years ago

“The Islamization of Britain & France in 2013”

Det her er ret stygt. Konturerne af et brag st√łrre end Anden Verdenskrig (fordi Mellem√łsten naturligvis vil blive involveret n√•r deres “br√łdre” kommer i problemer i Europa) tegner sig dystert over horisonten. Fjordman har ret i “stilhed f√łr stormen”…