8
feb
Seneste opdatering: 13/7-14 kl. 0139
31 kommentarer - Tryk for at kommentere!

97% af samtlige kreative nyskabelser gennem tiderne er udt√¶nkt i Vesten. Forklaringen er Vestens √•bne og konkurrerende samfund. S√• klart er budskabet fra forfatter og investor Lars Tvede, som i sin nye bog ‘Det kreative samfund’ udfolder sin analyse af civilisationernes historie. De store mellem√łstlige og √łstasiatiske civilisationer var f√łrhen foran os i Vesten, men s√• slap vi kreativiteten l√łs. Hvad skete der? – Og kan vi fastholde vort historiske momentum?

I bogen argumenterer Lars Tvede for Vestens overv√¶ldende andel af verdenshistoriens samlede opfindelser. Men han tegner samtidig et billede af en vestlig nutid pr√¶get af g√¶lds√¶tning og strukturkrise, og hvor overdreven politisk regulering er ved at bremse os. ‘Det kreative samfund: Hvorfor kom Vesten foran?’

Jeg var der i et stopfuldt Cepos, og kan meget anbefale at h√łre det. Lars Tvede begynder minut 5:10. Kai S√łrlander anmeldte Tvedes bog i Weekendavisen den 17.1.2014 Anm: Falske forestillinger (ikke online) og skrev blandt andet:

Tvede blotlægger altså en simpel historisk dynamik, som indebærer, at civilisationer bliver stærke og rige, når der er omstændigheder, som fremmer kreativitet og samhandel. Til gengæld vil de så igen svækkes, når disse omstændigheder ikke længere er til stede. Civilisationer kan med tiden få dårlige ideer, som undergraver deres egen kreativitet og samhandel. De kan stivne i traditioner og regler, som blokerer for nytænkning. Generelt har civilisationer en næsten uundgåelig tendens til at sande til og blive dekadente.

Disse enkle historiske dynamikker illustrerer Tvede med et rigt eksempelmateriale. Han fortæller om Kinas opblomstring og forfald. Og en tilsvarende historie om Romerriget. Desuden informeres vi om, hvorledes den islamiske kultur kvalte sig selv indefra.

1-r - cepos 017

Det er p√• denne baggrund, at Tvede beskriver, hvorledes den vestlige civilisation voksede frem. Vesteuropa blomstrede, fordi der opstod en k√¶dereaktion af begivenheder som ren√¶ssancen, reformationen, oplysningstiden og industrialiseringen. Det medf√łrte, at Vesten gjorde den videnskabelige metode til en del af sin egen arv og dermed ikke kun skabte varige fremskridt inden for videnskab og teknologi, men ogs√• verdens f√łrste permanent kreative og dynamiske samfundsmodel.

N√•r det f√łrst er sagt, at Tvedes bog er sp√¶ndende at l√¶se, og at han peger p√• nogle vigtige sammenh√¶nge, s√• m√• det ogs√• tilf√łjes, at hans analyse har store blinde pletter. For det f√łrste s√• ser han hovedsagelig den statslige omfordeling som en trussel mod kreativiteten. Han overvejer overhovedet ikke, om den radikalt stigende ulighed, som vi oplever i Vesten – og is√¶r i USA – ogs√• kan v√¶re en s√•dan trussel. Men er virkeligheden ikke, at rigdommen bruges til at sikre egne privilegier og til finansielle transaktioner, som mest af alt har karakter af lotteri?

Det er ogs√• interessant, at Tvede overhovedet ikke har et ord at sige om asylpolitik. Vi har lavet et system, som kr√¶ver, at vi skal tage mod asylans√łgere fra hele verden. Dermed g√•r vi ud fra, at de vestlige lande kan b√¶re konsekvenserne af sociale sammenbrud og politisk undertrykkelse overalt i verden. Tvede siger klart, at nogle kulturer er dysfunktionelle i forhold til kreativitet; og han peger ogs√• p√• velf√¶rdsstatens potentiale for moralnedbrydning.

Men hvorledes kan han s√• v√¶re fuldst√¶ndig tavs om faren for, at asylsystemet kan f√łre til politisk og kulturel opl√łsning? Til slut er der en lidt √łmt√•lelig sag. Tvede skriver, at ¬Ľi tidlige fortolkninger af kristendommen var det f. eks. helt i orden at ud√łve religionskrige, hvor modparterne blev tortureret til d√łde eller slagtet i tusindvis. F√łrst med Det Nye Testamente og senere fortolkninger er kristendommen √¶ndret til den fredselskende religion, som st√łrstedelen af dens tilh√¶ngere anser den for at v√¶re i dag.¬ę Det tog mig lidt tid, f√łr jeg forstod, hvad meningen er. Tvede h√¶vder, at Det Gamle Testamente er en tidlig fortolkning af kristendommen, og at Det Nye Testamente s√• kommer med en senere og fredeligere fortolkning af kristendommen. Hvad er der dog sket med vor arv, n√•r Gyldendal ikke fanger en s√•dan enfoldighed?.

2-r - cepos 014

0 0 vote
Article Rating


Don√©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

31 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Kuffarten
Kuffarten
6 years ago

L√¶g lige m√¶rke til en ting: Den vestlige ‘civilisation’ udsprang af kristendommen. Intet mindre. Deraf kom ogs√• ideerne til demokratiet (n√¶stek√¶rlighed osv.). Vesten er kristen (eller i dag skal man nok til at sige ‘var’, for det g√•r den gale vej!), og det er ganske enkelt derfor! Vesten blev velsignet af Gud, dermed blev Vesten ogs√• mere fremgangsrig. Alle de onde diktaturer er pr√¶get af antikristenhed, afgudsdyrkeri, fx tilbedelse af Allah, barbari, lovl√łshed og en ondskab, der overg√•r al forstand. Det medf√łrer ikke blot stupiditet og analfabetisme, men ogs√• massemord, voldt√¶gter, h√¶vndrab, massakrer osv. Noget, som is√¶r trives side om… Read more »

trackback

[…] Uden den ingen elektricitet og ingen rumforskning. Lars Tvede har besk√¶ftiget sig med det i Det kreative samfund: ‚ÄėHvorfor kom Vesten foran?‚Äô og Niall Ferguson i The West and The Rest, hvis nogen skulle […]

Erling
Erling
6 years ago

‘Stort set hele deres haer var slaver’, siger han om romerne. Hvor forkert kan et udsagn vaere!?! Jeg traekker min forrige ros tilbage! (Nu hvor jeg har hoert mere end ti minutter)

Den bog kan han beholde for sig selv.

Erling
Erling
6 years ago

Godt foredrag – saerligt holder jeg af det afdaempede toneleje – men der er noget helt galt, naar man kan staa og sige at et leksikon paa 11.000 (!) bind kun fylder 23 hyldemeter, hvilket giver to milimeter per bind.

Hvis der ikke er en stemme der siger ‘lige et oejeblik…’ til saadan nogle tal, er man nok ikke den bedste til at vurdere videnskabelige praestationer eller statistisk litteratur som f.eks. den af Charles Murray.

trackback

[…] Europa vil st√• overfor en betonv√¶g, hvor det skal beslutte om det vil leve eller d√ł. Hvor sv√¶rt kan det v√¶re at have ansvaret for et kontinent og en hel kultur, der har v√¶ret f√łrende i 2000 √•r, men er kommet i mindretal i verden? (Se Det kreative samfund: ‚ÄėHvorfor kom Vesten foran?‚Äô) […]

Morani ya Simba
Morani ya Simba
6 years ago

Det her er lidt en anden vinkel p√• samme diskussion, om Vesten skal h√¶vde at have universielle v√¶rdier. Det er mit indtryk at der groft sagt er to fl√łje her, “f√¶stningsbyggerne”, her repr√¶senteret ved Kasper St√łvring og Morten Uhrskov, og “imperialisterne”, repr√¶senteret ved Katrine Winkel Holm. Begge sider har nogle gode argumenter og det er i√łvrigt interessant at netop Charles Napier og hans kontante modstand mod enkeafbr√¶nding i Indien er blevet n√¶rmest “ikonet” p√• “Vestlig kulturel selvtillid.” Jeg selv erkender at vi pt ikke rigtigt har √łkonomien og befolkningsoverskuddet (n√¶rmere bestemt et overskud af friske unge Jens’er og Joe’s der… Read more »

Britta Due Andersen
Britta Due Andersen
6 years ago

Jeg var til stede og fandt, at han standsede omkring 1990. Da EU stadig handlede mest om frihandel, derfor var han også positiv overfor EU.
I dag vil de bare overregulere os og hæmme vores kreativitet, det burde han forholde sig til. Og ja, hele asylsystemets kvælertag forholdt han sig heller ikke til. Han ville helst bare være flink.

Angela
Angela
6 years ago

Det √§r en viktig diskussion Morani ya Simba och Peter Andersen. Helt r√§tt. McCrone (The Myth of Irrationality), en annan t√§nkare anser att den dominerande bilden av m√§nniskan i v√§stv√§rlden √§r romantisk idag. Den √§r helt irrationell och helt ovetenskaplig dvs den har inget samband med det hj√§rnforskarna kommit fram till. Han framh√•ller att v√§sts framg√•ngar beror p√• att vi tidigare fr√§mjat vetenskap och rationellt t√§nkande men att det nu p√•g√•r en kulturell dragkamp mellan dem som vill forts√§tta bygga p√• det rationella och dem som f√∂respr√•kar den irrationella och romantiska synen (postmodernism, multikulturalism). Han s√§ger att f√∂retr√§darna f√∂r ett… Read more »

Skåning
Skåning
6 years ago
Reply to  Angela

Uppriktigt sagt s√• skulle jag vilja s√§ga att det du skriver √§r till stor del bullshit. Kreativt t√§nkande √§r inte bara kulturellt. Det kan jag s√§tta min v√§nstra lillfinger p√•. Jag har helt enkelt sett f√∂r m√•nga personer under min uppv√§xt som totalt saknar denna f√∂rm√•ga, alldeles oavsett andra kvaliteter eller uppfostran. De kan om√∂jligen t√§nka out-of-the-box, och saknar d√§rmed kreativitet. Det √§r samma m√§nniskor som √§r totalt fr√§mmande f√∂r fantasy- eller sci-fi-litteratur, eller f√∂r den delen aldrig skulle kunna t√§nka sig att m√•la en tavla. Sedan kan de faktiskt ha hur h√∂g eller l√•g IQ som helst (fast s√§llan… Read more »

Angela
Angela
6 years ago
Reply to  Sk√•ning

Och vad har du f√∂r bel√§gg f√∂r det? Jag skulle vilja s√§ga att du inte har n√•got mer √§n bullshit att komma med. Man kan inte bara kasta ur sig p√•st√•enden och h√§nvisa till vad man sj√§lv sett och tror. “Kreativt t√§nkande √§r inte bara kulturellt.” ????? “Jag har helt enkelt sett f√∂r m√•nga personer under min uppv√§xt som totalt saknar denna f√∂rm√•ga, alldeles oavsett andra kvaliteter eller uppfostran” Jaha. Och? Vad har det med detta att g√∂ra? “Kreativt t√§nkande √§r inte bara kulturellt” Det har jag inte skrivit heller. Kreativitet (konstruktiv) kr√§ver som jag visade i min kommentar bildning… Read more »

Angela
Angela
6 years ago
Reply to  Angela

Till√§gg:”… alldeles oavsett andra kvaliteter eller uppfostran”.

Det kan ju ha varit papegojor eller härmapor du träffat på. För de är bara rabblare, efterföljare och har ingen kunskap. Tips. Läs om hur kunskap blir till.

Bergfast
6 years ago
Reply to  Sk√•ning

Ja, man beh√∂ver kanske skilja mellan konstruktiv och destruktiv kreativitet, men kanske h√§nger de ibland samman med varandra, eller kan v√§xla vid olika tidpunkter b√•de i enskilda m√§nniskors liv, samt ocks√•, d√§rmed, i hela nationers liv. Vem vet‚Ķ. De krav, eller f√∂ruts√§ttningar som kr√§vs f√∂r att konstruktiv och intelligent kreativitet skall kunna blomstra, √§r ofta onekligen ingredienser som kunskap, kunnande, vetande, t√•lmodighet, fantasi samt b√•de ett f√∂rutseende, l√•ngsiktigt och flexibelt t√§nkande. Men dessa faktorer √§r kvalit√©er som i och f√∂r sig kan finnas hos de flesta olika befolkningar i st√∂rre eller mindre omfattningar, men som kan yttra sig olika beroende… Read more »

Angela
Angela
6 years ago
Reply to  Bergfast

Tack f√∂r att du skrev en kommentar s√• jag fick veta var jag hade skrivit f√∂r n√•gonstans innan. ūüôā Jag har inte hunnit l√§sa din kommentar men det skall jag g√∂ra sedan. Jag t√§nkte bara jag skulle g√∂ra ett till√§gg men kom inte ih√•g vilket inl√§gg det var jag skrivit i tidigare men tack vare din kommentar kunde jag h√§rleda det. S√• denna kommentar √§r inte speciellt till dig utan allm√§n. Men tacket √§r till dig. De flesta k√§nner nog till Alexander den store och den gordiska knuten. Jag drar inte den historien utan st√§ller bara fr√•gan: Var Alexander kreativ… Read more »

Angela
Angela
6 years ago
Reply to  Bergfast

Exakt!

Allan Hansen
Allan Hansen
6 years ago

Steen.
Hvor blev den groteske historie af?

Ole Burde
Ole Burde
6 years ago

En af de ting som har gjort vesten anderledes end andre kulturkredse , er de exeptionelle idivider som altid er ankommet p√• det rigteige sted og det rigitige tidsspunkt til at f√łre udviklingen VIDERE , ofte i tilsyneladende umulige situationer . Carlemagne , Wilhelm erobreren ,Columbus ,Galileo, Newton , Francis Drake , listen er n√¶sten uendelig . Vores forf√¶dre var istand til at slutte op omkring en v√¶rdig lederskikkelse p√• m√•der som det er sv√¶rt for os at forst√• . Da Francis Drake d√łde af sygdom under sejlads midt i atlanterhavet , blev han ”begravet” sammen med tre af hans… Read more »

Allan Hansen
Allan Hansen
6 years ago

Det aksiomatiske videnskabs ideale. ( Begrundelse “fra oven,,.) Det var Aristoteles, der fik ideen til aksiomatiske metode, mens han udarbejdede teorien om syllogitiske slutninger. Han opdagede, at alle gyldige syllogistiske slutningsformer kan udledes af, eller “reduceres til,, to udvalgte s√•danne former. Som om det ikke var nok, runder han det hele af med at vise, at valget af disse former til en vis grad er vilk√•rligt. Den aksiomatiske metode=at sammenfatte en stor m√¶ngde indsigt ved at vise, at de kan udledes logisk af et lille antal grundantagelser (aksiomer). En s√•dan samling af en r√¶kke indsigter, hvoraf nogle f√•, aksiomer ,… Read more »

Morani ya Simba
Morani ya Simba
6 years ago

Det er en meget vigtig diskussion. Vi er i fuld gang med at s√¶tte Vesten’s arv over styr i disse √•r, i en blanding af politisk korrekthed hvor det hedder sig at “alle kulturer skal respekteres” (et radikalt, i dobbelt forstand, brud med den Napierske holdning at nogle ting er civiliserede og andre er barbariske og vi skal fremme de f√łrste og bek√¶mpe de sidste) og diverse internationale institutioner (f√łrst og fremmest FN og EU) som er decideret anti-demokratiske og desuden “international lov og konventioner” som fuldst√¶ndigt undergraver national suver√¶nitet (vi har jo direkte Stampe’s ord for at Danmark ikke… Read more »

Peter Andersen
6 years ago

Jeg tror n√¶rmere vi er ved at v√¶re d√©r, hvor selv de radikale kan fornemme problemerne. Det system der er blevet bygget op omkring internationale menneskerettigheder, FN, EU og alt det andet sovs der har dannet vores forst√•elsesrammer, er lige s√• stille v√©d at lide skibsbrud. Bare det faktum at vi sidder h√©r og “blogger” om “v√¶rdidebat” eller “h√łjreekstremisme” siger jo alt om, at den “gamle” forst√•elsesramme bliver udfordret. Og selvf√łlgelig sl√•r den fra sig, s√• l√¶nge den kan.

Om ikke s√• l√¶nge vil VI have det privilegium, at kunne kalde den radikale tone for skinger…

Arvid Bengtsson
Arvid Bengtsson
6 years ago

Andra har skrivit bra om detta ämne tidigare. Jag vill särskilt rekommendera Toby E. Huff, Intellectual curiosity and the scientific revolution, Cambridge University Press 2011

norge
norge
6 years ago

Niall Ferguson har også skrevet om dette.

Morten - - -
Morten - - -
6 years ago

Kreativitet er helt enkelt ikke det rette ord – dynamik er! For det er udviklingen, der er forskellen. Tvedes iagttagelser er et langt stykke af vejen h√¶derlige, men n√•r man har l√¶st Lawrence Taub’s p√•visning af m√łnstrene i civilisationernes udviklingsfaser … s√• f√łles Tvede ikke rigtigt umagen v√¶rd. Han er i bedste fald indeholdt i Taub, som han tilsyneladende ikke engang har l√¶st? Og s√• skal man ikke begynde at udbrede sig om dette emne efter min ringe mening. For det l√łber man sur i, som det ogs√• p√•peges med de “blinde punkter”. Det Nye Testamente mod Det Gamle er… Read more »

Allan Hansen
Allan Hansen
6 years ago
Reply to  Morten - - -

Det er vi så ikke helt enig om.
Kreativitet er jo netop en
kontrolleret dynamisk proces.
Hvor imod en ukontrolleret
dynamik kan v√¶re de “sorte huller.

Peter Andersen
6 years ago
Reply to  Morten - - -

“Tvedes iagttagelser er et langt stykke af vejen h√¶derlige”

Og derfor kan han holdes problemfrit frem af Cepos. De virkelige dynamikker og brutale historiske betragtninger vinder ikke geh√łr hos dette segment. Her n√łjes vi bare med, at tale om kreativitet. Det er mere harml√łst!

Allan Hansen
Allan Hansen
6 years ago

Frihed og kreativitet
er blot to sider af den samme m√łnt.

B√łrge
B√łrge
6 years ago

Den ak s√• fort√¶rskede kreativitet. I hele mit lange liv har jeg arbejdet sammen med kreative mennesker, dvs. mennesker der gennem deres arbejde har bevist, at de har geniale opfinderhjerner, der opfinder ting, der kan s√¶lges til god pris, og som sideeffekt giver arbejde til mange mennesker. Man kan ikke opdrage mennesker til at blive kreative. Alle de kreative, jeg har kendt, var karakteriserede ved meget h√łj intelligens kombineret med et kunstnerisk gen. De var som regel alle glade for musik eller billedkunst. P√• den √¶gte m√•de. S√• kreativitet ligger i generne og lige s√• vigtigt som erkendelsen af d√©t,… Read more »

Morten - - -
Morten - - -
6 years ago
Reply to  B√łrge

Det er nemlig helt rigtigt, at dansk “kreativitet” og muslimsk ditto, titnok har statiskhed til f√¶lles. S√• vi er ikke en kreativ kultur, men en dynamisk, hvor muslimerne er statiske i f√łlge en naturlov om vekslen mellem de tvende. Som demonstreret af den langt mere overbevisende amerikaner, Lawrence Taub.

– – –

Nils
Nils
6 years ago

Det der skiller Vesten fra resten er kritikken, f√łrst og fremmest af religionen.

Vestens succes skal ikke m√•les p√• hvor meget, vi har hittet p√•, men vor meget vi har kasseret, smadret. √łdelagt og smidt v√¶k, n√•r det ikke fungerede.

En keramikkunstners vigtigste v√¶rkt√łj er mukkerten. Vi ved sgu godt, hvordan s√•dan en fanden skal svinges.

Steinadler
Steinadler
6 years ago

Denne (mis)forst√•elsen av kristendommen fra Tvedes side virker aldeles historiel√łs. Vestens “√•penhed” bestod ganske riktig i et samspill mellom aggressivt utadretttet handel og misjonerende kristendom. Her handlet det ganske bokstavelig om tro-verdighet. Det er for eksempel ikke vanskelig √• tenke seg at forestillinger om “det lovede land” har hatt en viktig funksjon ved etableringen av Amerikas Forente Stater. Uten en viss tvetydig, tildels hyklerisk variant av kristendommen ville knapt den angelsaksiske “eksepsjonalisme” ha v√¶rt mulig hverken i sin britiske eller amerikanske tapning. Men med dette har det ogs√• ganske √•penbart fulgt et hovmod uten like. Videre kristelig er vel slike… Read more »

Machiavelli
Machiavelli
6 years ago

Ja det er ikke let at vide, men jeg h√łrte Jussi Bj√∂rling til morgen – igen – en fantastisk sanger og han er fra Vesten.