18
feb
Seneste opdatering: 18/2-14 kl. 0955
5 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Videoen fra Lars Vilks komittens m√łde p√• √ėsterbro forleden er kommet. Blandt de medvirkende er forfatterne Henryk Broder og David Pryce-Jones, Mikael Jalving, Jaleh Tavakoli samt journalist og filminstrukt√łr Gita Sahgal.

‚ÄúDen internaliserede fatwa‚ÄĚ

Af  Drokles

Lars Vilks Komiteen markerede fredag 14. februar i samarbejde med Ateistisk Selskab 25. √•rsdagen for fatwaen mod Salman Rushdie ved en paneldebat med s√• prominente navne som Henryk Broder, Lars Vilks selv og David Pryce Jones. Men ogs√• direkt√łr for Centre for Secular Space og grundl√¶gger for “Women against fundamentalism‚ÄĚ Gita Saghal, N√¶stformand for Ateistisk Selskab Nana Prent√ł, redakt√łr ved Information Niels Ivar Larsen og Mikael Jalving sad i panelet. Det bet√łd at der kun var 5 minutters opl√¶g fra hver panelist f√łrend der var sp√łrgerunde. Og det var synd for b√•de Pryce Jones og Henryk Broder var en soloaften v√¶rd. Til geng√¶ld sad vi ved sm√• borde, hvor vi kunne have vores alkohol st√•ende, noget som altid er tiltr√¶ngt n√•r man skal h√łre s√• meget tale igennem.

Mens jeg startede p√• min f√łrste √łl fandt jeg mig pludselig i selskab med Lars Vilks, der talte med gode venner ved mit bord. Vilks er en venlig, vidende og humoristisk mand og han talte om hvor tilf√¶ldigt islamisk kr√¶nkelse bryder ud. Oftest er det journalister der aktivt leder efter eventuelle kr√¶nkede til en hurtig kommentar og ind imellem tager en historie sig selv og s√• spr√łjter der fatwaer ud. Og begr√¶d Vilks stille hvorledes ufriheden ogs√• havde s√¶nket sig over Danmark ved at pege op p√• de vandflasker, der var sat frem til panelisterne. Kun Vilks egen bajer, k√łbt i baren, markerede et sidste lille rebelsk trods. Og s√• blev arrangementet indledt ved en velkomst af Jaleh Tavakoli, der pr√¶senterede sig som dansk-iraner og medlem af Lars Vilks Komiteen f√łrend Brix tog ordet og pr√¶senterede panelisterne og en endel√łs r√¶kke af emner der ville blive ber√łrt.

David Pryce Jones’, Jonathan Quayle Higgins III’s akademiske lillebror, kunne som en √¶gte engelsk l√¶rd ikke selv str√¶kke armene helt ud og n√• mikrofonen og m√•tte forlade sig p√• medpanelisten fra den tidlige kronkoloni. Pryce fik i Brix’ introduktion stor ros for sin seneste bog hvilket han brugte som opl√¶g til at fort√¶lle om hvorledes han b√łger nogle gange blev anmeldt i den arabiske verden. En forarget introduktion, hvor Jones blev beskrevet som en dekadent zionist kapitalist blev efterfulgt at et 500 ord langt citat fra bogen, hvorefter en kort kommentar der pointerede at det v√¶rste endu ikke var sagt blev afsluttet at et 1000 ord langt citat fra bogen. S√•ledes fungerer system og islam kritik i den arabiske verden.

Pryce Jones H√¶vdede at den iranske revolution i 1979 og 1989 fatwaen mod Salman Rushdie var historiske vendpunkter, hvor islamisme som en ny ideologi indtog verdensscenen. Han beskrev ytringsfriheden som en kampplads for en civilisationernes kamp og fremh√¶vede at begrebet ‘islamofobi’ var et kunstigt ord, et propaganda v√•ben til at kv√¶le kritik. Som Brix skyndede p√• ham for at have overskredet sine 5 minutter fortsatte Jones med at fort√¶lle om OIC’s Istanbul process der arbejdede p√• netop at beskytte religion mod kritik ved hj√¶lp af hate-speech love. Jones advarede at vi var ‘f√¶rdige’, hvis vi, som Hillary Clinten mente, accepterede disse pr√¶misser.

Indiske Gita Saghal mente at kunne spore den islamistiske b√łlge tilbage til hendes hjemland. Bangladeshkrigen i 1971 var for hende den moderne islamistiske mobilisering til massevold og vi levede i denne logik og dens opfattede succes’ eftervirkninger. Men for Saghal var der ikke tale om en kamp mellem civilisationer, som Jones havde sl√•et til lyd for, men mellem civilisationes ideer. Det var nemlig hendes opfattelse at der var lige s√• mange muslimer, der ville frihedens v√¶rdier vesterl√¶ndinge. Hun sluttede af med at fritage den islamiske verden for eneskylden i truslen mod ytringsfriheden ved at n√¶vne den seneste absurditet fra det engelske, nemlig forlaget Penguins tilbagekalden af en bog om hinduisme under frygt for repressalier.

Vilks startede med at hamre mikrofonen ind i sin frihedens √łl f√łrend han slog ned p√• udsagnet om at man ‘forsvarede ytringsfriheden’. Det var tomt,mente han, ytringsfriheden skulle bruges. Han beskrev hvorledes vi levede i en offentlighed pr√¶get af hurtige politiske budskaber som en slags √•ndelig fastfood, hvor vi virkeligt har brug for og skulle insistere p√• “slow thinking”! Vilks mente at vi levede i en tid, hvor man kunne f√• taletid uanset hvor dum man er, hvilket jeg blev lidt st√łdt over, og han sluttede af med at genfort√¶lle hvor tilf√¶ldigt hurlumhej om en opfattet kr√¶nkelse kunne opn√• en kritisk masse med udgangspunkt i hans egen rundk√łrselshund.

Henryk Broder lagde ud med at proklamere at de gode nyheder var at vi ikke havde censur, men at de kedelige nyheder var at vi havde selvcensur. Selvcensur var ikke n√łdvendigvis af det onde, men det bet√łd et frihedstab. Selvcensuren var b√•ret frem af politisk korrekthed, som Broder beskrev som en pludselig t√•ge der l√¶gger sig over et emne, en t√•ge man ikke kunne forudsige hvorn√•r lettede. Og den politiske korrekthed er absolut ikke objektiv, men bygger p√• nogle grundantagelser, som at islam er godt, kapitalisme ondt og klimaforandringer menneskeskabte. Hele dette (under)forst√•elses kompleks var n√¶rmest at betragte som en religi√łs bev√¶gelse komplet med ypperstepr√¶ster og inkvisitioner mod k√¶ttere. Og s√• lancerede Broder, hvad der blev aftenens ord, da han beskrev hvorledes politisk korrekthed internaliserede det underforst√•ede kompleks af grundantagelser s√• vi ud√łvede selvcensur. Under Salman Rushdie aff√¶ren havde der ikke v√¶ret tvivl om at vi i vesten stod p√• den rette side med ytringsfriheden og at Khomeni og mullaherne var skurkene. Men i dag har vi internaliseret deres kr√¶nkelsesmentalitet og er selv i skurkerollen. Internaliseringen havde plantet sig s√• solidt i Tyskland at man nu ville indf√łre muslimske helligdage.

N√¶stformanden for Ateistisk Selskab forkyndte at stat og kirke burde adskilles og at man ogs√• burde afskaffe blasfemiparagraffen. Religion var nemlig en menneskeskabt id√© og ideer lod sig ikke kr√¶nke. Derefter fulgte en forvr√¶nget gennemgang af historien leveret med en intens ovebevisning, der havde gjort enhver vandrepr√¶dikant misundelig. “I belive in fact!” slog hun fast med guld i mund efter at have beskrevet hvorledes vi ledede i De Sidste Dage for troende mennesker.

Niels Ivar Larsen fra Dagbladet Information tog Broders internalisering til sig og bekr√¶ftede at hvor vi vandt slaget om Rushdie, s√• har vi ikke vundet krigen netop fordi vi netop har internaliseret fatwaen. Og s√• st√łttede han sig til en artikel fra dagens Information, hvor Kenan Malik pointerer at kr√¶nkelse kun er ens eget problem og at kr√¶nkelse er det uundg√•elige produkt af frihed. At kr√¶nkelserne har den funktion at de tr√¶kker konflikterne frem s√• vi kan behandle dem. Og s√• flashede han stolt hvad der angiveligt var en Muhammedtegning fra sin avis.

Ogs√• Mikael Jalving tog Vilks beskrivelse af fatwaer som s√¶regne, sj√¶ldne og tilf√¶ldige til sig. Men han mente at fatwaer kun var toppen af isbjerget og at organisationer der st√łtter hate speech love bliver st√¶rkere og flere. Og parallelt med Broders bem√¶rkninger om politisk korrekthed beskrev Jalving det religi√łse drive der l√• bag hate speech lovgivning der er en strukturel sp√¶ndetr√łje om ytringsfriheden. Og venstrefl√łjen f√łrte via hate speech love lawfare mod sine modstandere og at denne kn√¶gtelse ville internaliseres i de kommende generationer. Jeg kom til at t√¶nke p√• justitsminister Karen H√¶kkerup, der dagen forinden p√• TV2 News havde udtrykt √łnske om at kunne undervise alle klodens b√łrn i menneskerettigheder. For Jalving var hate speech love “the end of discussion”.

Og s√• var det tid til sp√łrgerunden, hvor en svensker lagde for med at sp√łrge panelet om man burde have lovgivning der beskyttede mod spredning af had. Pryce Jones svarede at han gik ind for uh√¶mmet ytringsfrihed og at neds√¶ttende tale om hans √łstrigske baggrund ikke generede ham det mindste. Til det svarede Gita Saghal at det ikke var lige s√• let som inder i 70’ernes England at rende ind i en gruppe fodbold hooligans p√• vej hjem fra kamp. Hun beskrev derefter den mangelfulde lovgivning, der p√• den ene side kunne anholde en forvirret teenager for at skrive dumme ting p√• Facebook mens man lod h√•nt om at sl√• ned p√• de imamer og moskeer, der delte l√łbesedler ud i de muslimske milj√łer med navne og billeder p√• specifikke personer og citater af, hvad de havde sagt. Disse underforst√•eede men klare trusler fl√łj k√¶kt under juraens radar.

Derefter tog tidligere bestyrelsesmedlem for Trykkefrihedsselskabet Mrutyuanjai Mishra ordet og begyndt at tale om nye stemmer i debatten med udgangspunkt i 1971 blodbadet i Bangladesh i nogle lange minutter indtil Brix skar ham af da penalet vist havde forst√•et pointen. Det havde panelet dog ingen lunde, ingen kunne, men Ivar Larsen udfyldte rollen som den favnende avismand og bedyrede at han altid var p√• jagt efter ‘nye stemmer’ og v√¶vede usikkert og velmenende over det t√•gede sp√łrgsm√•l. Og s√• var det at den ateistiske stand-in for en kort bem√¶rkning satte rav i den. Hun spurgte med dramatisk h√łjr√łstet stemmef√łring, n√¶rmest indigneret om nogen overhovedet havde overvejet at fatwaer var omfattet af ytringsfriheden. Broder virkede ikke rystet af dette tilsyneladende paradoks, m√•ske fordi han evnede at skelne mellem handlinger og ytringer, men gav istedet et eksempel p√• internaliseret frygt n√•r FN godt turde mande sig op til at afkr√¶ve den Katolske Kirke at opfylde en lang stribe lige- og b√łsse rettigheder, men ikke havde h√¶vet et √łjenbryn overfor mullaherne.

Brix fik hurtigt ro over de spirende gemytter s√• panelet ikke gjorde aftenen interessant ved at diskutere deres uenigheder og gav i stedet ordet til en ung mand, der lagde s√• lovende en pr√¶mis for sig sp√łrgsm√•l, ved at konstatere at vi beh√łvede ytringsfriheden til at kunne kritisere ufrihed og udtrykke samfundets mangler. Men, og det var her aftenen begyndte at g√• hurtigt p√• h√¶ld, vi m√•tte k√¶mpe for at udvidde disse rettigheder ogs√• til dyr, der som levende v√¶sener var at betragte som ligev√¶rdige. Henryk Broder aff√¶rdigede sp√łrgsm√•let ved at konstatere at dyr var noget vi spiste, men Brix gav ordet til Jalving, som hun til salens moro pr√¶senterede som panelets dyreretsaktivist. Men Jalving ville ikke trampe p√• dem der ligger mentalt ned og afviste h√łfligt ideen om dyrs om menneskers ligev√¶rd.

Og s√• blev der lige tid til en kvinde der spurgte Broder om han kunne forklare Stockholmsyndromet. Det kunne han godt. Og s√• talte han igen om internaliseringen der havde aff√łdt en diskussion i England om at forst√• Lee Rigbys muslimske mordere. Nej, mente Broder, der var ingen grund til at forst√• voldt√¶gtsforbrydere, terrorister og p√¶dofile. Der var ingen uh√¶mmet frihed fordi friheden var individuel og derfor skulle give plads til andres frihed, hvilket var det indirekte svar til den ateistiske stand-in. Hun s√• up√•virket ud, som h√łrte hun slet ikke efter, men hun sad jo ogs√• allerede med sandheden. Saghal b√łd ind p√• de ironiske eksempler ved at pointere at politisk korrekt var udtryk for racistisk ligegyldighed overfor de brune kvinder der er fanget som kulturb√¶rere. Og s√• lagde hun til salens tilfredshed trumf p√• ved at beskylde vestelige regeringer for at beg√• et svigt ved at beskrive og anderkende grupperinger som Det Muslimske Broderskab som moderate.

Og det sidste spr√łgsm√•l var muligvis om racismeparagraffen, det var sv√¶rt at forst√•, men Ivar Larsen bekendte at han var imod racismeparagraffen. Han mente den kunne have en n√łdretsfunktion, som m√•ske havde hjulpet i Rwanda. Det tror jeg n√¶ppe, men aftenen var forbi og jeg skyllede mit 7. frihedssymbol ned og vaklede hjem.

0 0 vote
Article Rating


Don√©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

5 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
PFEP
PFEP
6 years ago

Freedom of speech, är idag rätten att hålla käft!

Machiavelli
Machiavelli
6 years ago

Hvad kyllingen siger er fuldstændigt ligegyldigt.

Allan Hansen
Allan Hansen
6 years ago
Reply to  Machiavelli

Undskyld mig, men hvad mener du det?

Machiavelli
Machiavelli
6 years ago
Reply to  Allan Hansen

Undskyld jeg burde have sagt: Hvad kyllingen Jalvinge siger er fuldstændigt ligegyldigt.

Allan Hansen
Allan Hansen
6 years ago