19
aug
Seneste opdatering: 19/8-14 kl. 2352
8 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Lidt snart tidlÞs civillisationsdialog. Jeg gider egtl. ikke diskutere tÞrklÊder, evighedsdiskussioner er trÊttende. Der er sagt, hvad der skulle siges om den ting. Det er nok at se, hvad de bliver brugt til, og for mig symboliserer de ogsÄ de politikere, der har kÞrt demokratiet over og installeret dette mod vores vilje. Samtidig siger Lars LÞkke: Vi forskelsbehandler ikke pÄ religion. Det er en stor skam, at Venstre stadig tror, islam overvejende er en religion. De der er nede i detaljerne siger: 80 % politik.

Sherin kom til Danmark i 1991, da hun var tre Ă„r gammel som flygtning fra Irak. Hun boede sammen med en onkel og dennes familie i Danmark, mens hendes egen mor forblev i Irak. Hun voksede op i Aalborg, kom i dansk bĂžrnehave og folkeskole og fik danske legekammerater.

TilvÊrelsen i hjemmet hos onklen var imidlertid prÊget af vold og overgreb, og derfor blev Sherin som 12-Ärig anbragt i en dansk plejefamilie i Nordjylland. Her trivedes hun godt, fortÊller bÄde hun selv og den danske plejemor. Hun klarede sig fint i skolen, fik mange danske venner og gik til fodbold i den lokale idrÊtsklub. Men det passede ikke onklen. Han ville have, at hun skulle holde sig vÊk fra danskere, og at hun skulle begynde at gÄ med tÞrklÊde.

Nu blev Sherin sendt til familiens landsby i den nordlige del af Irak. Her fik hun tÞrklÊde pÄ og blev beordret til at lave mad, gÞre rent, passe fÄrene og arbejde i vandmelon-markerne. Hun fik ikke lov at gÄ i skole, og hun fortÊller selv, at hun blev behandlet som en udstÞdt.

»De sagde til mig, at jeg var blevet sendt hjem, fordi jeg var en dansk luder. Min onkel havde bildt familien ind, at jeg havde vÊret i seng med en dansker, sÄ jeg ikke var jomfru. Af den grund havde jeg Þdelagt familiens Êre, sagde de. Men jeg havde jo ikke haft nogen dansk kÊreste; det passede ikke. Alt handlede om Êre, og det var mÊndene, der bestemte. Jeg fik at vide af min mor, at nogle fra familien en nat var kommet for at ville myrde mig, men at hun havde forhindret det,« siger Sherin. En ung kvindes flugt for at vinde friheden

Invandring kostar visst pengar

Erik Hörstadius beskriver sig selv som ‘politisk korrekt’. Vist syder og bobler det i underskoven derovre. Et svensk valg der rent faktisk handler om noget. Det er ikke meningen. Ser man pĂ„ 80 Ă„rs svensk parlamentarisme, er den pĂ„faldende begivenhedslĂžs, men det var ogsĂ„ valg hvor dagsordenen kunne kontrolleres: Skol,vĂ„rd och omsorg.

Vad kostar dÄ invandringen? AlltsÄ den aktuella, politiskt pÄverkbara flykting- och anhöriginvandringen, och inte de sydeuropéer och finlÀndare som en gÄng befolkade vÄra fabriker? PÄ lÄng sikt Àr det svÄrt att bedöma, förstÄs. Hur blir arbetskraftsdeltagandet? Vad vinner vi pÄ pluralism, nya perspektiv? Vad förlorar vi pÄ kulturkonflikter och eventuellt minskad tillit?

Hur som helst, den lÀnge Sverigeledande forskaren pÄ omrÄdet, professor Jan Ekberg, menade att plus vÀndes till minus runt 1980 och att den statsfinansiella kostnaden 2006, före den arabiska vÄren alltsÄ, var cirka 1,5 procent av BNP, i runda slÀngar 50 miljarder. Ekonomen Jan Tullberg ger i sin faktadigra bok LÄsningen en klart högre siffra. Totalt ett par hundra miljarder nÀr ocksÄ undantrÀngningseffekter pÄ jobb och bostÀder beaktas.

VĂ„ra ledande nationalekonomer sitter tysta i frĂ„gan – med nĂ„gra pondusfyllda undantag. Professorerna Magnus Henrekson och Assar Lindbeck bedömer bĂ„da att pĂ„frestningarna Ă€r stora (Lindbeck menar rentav att invandringen underminerar vĂ€lfĂ€rdsstaten).

Vid bÀttre middagar fÄr man inte prata pengar. Men inom exempelvis klimatpolitiken och vÄrden Àr det legitimt, trots etiska komplikationer, och trots att mÀnniskoliv ligger i potten. Penga­prat borde vara legitimt ocksÄ i invandringspolitiken. För vad Àr den solidaritet vÀrd, som bygger pÄ folkfördumning och ljug?Och hur lÄngsiktigt hÄllbar Àr den? AffÀrsvÀrlden

0 0 vote
Article Rating


DonĂ©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

8 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Ördög
Ördög
6 years ago

Test
[B]Test[/B]

Britta Due Andersen
Britta Due Andersen
6 years ago

Det er en grum historie om Sherin, men det er ogsÄ forkasteligt, at hun kunne komme ind i Danmark, nÄr hun havde en mor i Irak.
Hvorfor straffes hendes onkel /familie ikke?!

Machiavelli
Machiavelli
6 years ago

Jeg bliver sÄ trist til mode nÄr jeg lÊser om Sherin, hvad fanden er det for en mentalitet, den religion/ideologi frembringer. De hÞrer jo til pÄ en psykiatrisk afdeling. Stakkels pige. Endnu en bekrÊftelse pÄ, at politikerne er rene kriminelle og skaber et helvede pÄ jord for sin egen befolkning. Af hensyn til Pet vil jeg ikke sige mere.

Bjovulf
Bjovulf
6 years ago

ISIS er her allerede (redan) http://jyllands-posten.dk/blogs/mikaeljalving/ECE6948002/isis-er-her-allerede/ 18. august. 2014 Mikael Jalving Vi tror, det bare er noget pĂ„ tv. Men vi styrer direkte mod konflikt og det, der er vĂŠrre. Den islamiske bevĂŠgelse ISIS, som pt. fejrer store militĂŠre og propagandamĂŠssige triumfer i Irak, og som inspirerer jihadister kloden over, er ikke blot en fjern trussel. IfĂžlge hollandsk presse har indvandrede tilhĂŠngere af denne bogstavelige udlĂŠgning af islam belejret en del af Haag. Netop i Haag, folkerettens internationale hovedsĂŠde, har lokale ISIS-bĂžller fundet en ny slagmark. Mens det nordlige Europa nĂžd den usĂŠdvanligt varme julisommer, marcherede nĂŠsten hundrede ISIS-tilhĂŠngere gennem… Read more »

LarsS
LarsS
6 years ago

Jeg beder egentlig blot vores politikere om, at anderkende de kulturelle og religiĂžse forskelle der hersker mellem glodens folkefĂŠrd. Det i sig selv ville vĂŠre et fint udgangspunkt for at kigge lidt ud i fremtiden og danne sig ideer og tanker om hvordan verden vil udvikle sig for vores danske bĂžrn og bĂžrnebĂžrn. I dag var jeg til frisĂžr og jeg overdriver ikke nĂ„r jeg siger, at jeg ser hammer godt ud nu! Min sĂžde frisĂžr er fra Afghanistan, jeg har kommet hos hende de seneste 3 Ă„r og hun er en fantastisk sĂžd kvinde og ikke mindst en dygtig… Read more »

Bergfast
6 years ago

Ja, sĂ„som nordiska flickor och kvinnor, samt över huvud taget blonda kvinnor, Ă€ven dĂ„ germanska kvinnor, engelska flickor och kvinnor, har framstĂ€llt inom massmedier, teater, musik, rockmusik och film, mode och Ă€ven barnprogram och underhĂ„llning osv., sĂ„ Ă€r det ju pĂ„ sĂ€tt och vis kanske inte sĂ„ konstigt om dĂ€r finns en viss rĂ€dsla för att invandrares egna flickor och unga kvinnor ocksĂ„ skall pĂ„verkas eller – bli som de vĂ€sterlĂ€ndska lösslĂ€ppta – , flickorna och kvinnorna, och dĂ€rmed kanske bli gravida eller pĂ„ annat sĂ€tt skapa familjeproblem för hela slĂ€kten. Denna fruktan har alltid varit nĂ€rvarande i alla kulturer… Read more »

Ole Burde
Ole Burde
6 years ago

Hvad angĂ„r tĂžrklĂŠdet , sĂ„ var det mĂ„ske en idee at indfĂžre en moderne variation af ”skoleuniformer” , hvilket man har gjort i mange lande hvor etnicitet har truet det nationale sammenhold . En yderligere fordel herved , er at man ogsĂ„ slipper af med mode-hystriet, dvs superdyre beklĂŠdningsgenstande som enhver teenager bare er nĂždt til at ha’ fordi ”alle de andre har dem”… I den moderne variation (som feks i den skole hvor min kone underviser ) kan eleverne selv vĂŠlge og kĂžbe tĂžjet , sĂ„ lĂŠnge det opfĂžlger nogen simple kriterier : ingen bare navler , kun een… Read more »