Elin ĂrjasĂŠter i Sverige
Under valgkampsugen slog asylsĂžgningen til Sverige alle rekorder med 2.400 personer. Meget af bearbejdningen af det svenske valg foregĂ„r mellem linjerne eller under overfladen. F.eks. blev lektor ĂrjasĂŠters kronik Svenskene forstĂ„r ikke sin egen innvandring genoptrykt pĂ„ svensk i Svenska Dagbladet som Sverige vet inte vad invandringen kostar. Det ville ikke vĂŠre sket inden valget, da det havde forstyrret avisens moderparti, Moderaterna, der nu er sĂ„ komatĂžse, at de ikke er lette at genere.
I gĂ„r var hun i Studio Ett og fik lidt taletid, som hun brugte godt, men lĂŠg mĂŠrke til hvor let politikeren Frederik Federley slipper om ved at moralisere komme med lĂžse pĂ„stande. Over 90 % flygter ikke fra krig og undertrykkelse, som Federley uhindret pĂ„stĂ„r. Der foregĂ„r en historisk revolution i Sverige, og svenske journalister stiller ikke politikerne til ansvar. Elin ĂrjasĂŠter og danske kritikere af Sverige i valgkampen, gĂžr ret i at vĂŠre bekymrede, men rigtig alvorligt bliver de ikke taget.
Min egen fornemmelse er, at Sverigedemokraterna kan blive den sidste chance for demokratisk modstand, Sverige fĂ„r. Den nĂŠste bliver udenomsparlamentarisk, og den kan komme nĂ„r som helst efter at vi ser, at Riksdagen vil kĂžre over SD i forsĂžget pĂ„ at regere. Sverige, der vil gĂ„ for at vĂŠre forsigtigheden og fornuftens land, er i virkeligheden er det dybt irrationelt med rene kamikaze-politikere. – Se ogsĂ„ Rita Karlsen.Elin ĂrjasĂŠters oppgjĂžr med svenskenes faktagrunnlag i innvandrings- og integreringsdebatten er betimelig. Men ledende aktĂžrer i Statistisk sentralbyrĂ„ (SSB) bĂžr heller ikke gĂ„ fri for kritikk.
Professor Bent Jensen om profeten Muhammed
Muhammed omtales altid som en historisk person, selvom intet tyder pĂ„ han er andet end en sagnskikkelse som f.eks.Sisyfos, Tantalos, Ixion og Tityos. I hans tid og i hundrede Ă„r efter, var der stadig ansigter pĂ„ arabiske mĂžnter, som man kan se pĂ„ Davids Samling, men igen af dem var Muhammeds. Derefter blev de ansigtslĂžse. Et af de bedre argumenter for Muhammeds eksistens, er Fjordmans at “sĂ„ utiltalende en person kan man ikke opfinde.”
Meget tyder dog pÄ, at de ekspanderende arabiske stammer efter nogen tid fik brug for en religiÞst-ideologisk overbygning pÄ deres emperium, og helt enkelt opfinder Muhammed. Hermed bliver en af historiens mest indflydelsesrige personer til et spÞgelse, en Þrkenspejling, hvad der indgyder en en vis fÞlelse af livets absurditet. Vi har personer i landet, der vil myrde for Muhammeds Êre, hvilket svarer til jeg emigrerede til Saudi Arabien og ville myrde  for Amled, Thor, Balder, Loke og Skjoldungens. Det ville de tage mig mere ilde op, end det danske madammevÊlde vil, nÄr nu Syrienjihadister vender hjem fra deres krigsforbrydelser og truer os fordi vi har generet Muhammed eller hans klaner. Bent Jensen klager over at dansk islamforskning ikke er videnskabelig og artikuleret som forskningen i Biblens historie.
IfĂžlge Pressburg tyder intet pĂ„, at Muhammed har eksisteret. Han er en litterĂŠr eller mytisk konstruktion. Ja, navnet Muhammed fandtes slet ikke, da Muhammed levede. âMuhammedâ var oprindeligt ikke et navn, men en titel, der betĂžd âden udvalgteâ eller âlovpristeâ. Og denne udvalgte og lovpriste var â hold pĂ„ hat og briller â Jesus Kristus. Titlen findes pĂ„ mĂžnter og i inskriptioner, som er forsynet med et kors og fremstillet af kristne arabiske herskere. Pressburg bygger pĂ„ Christoph Luxenbergs banebrydende filologiske studier. IfĂžlge Luxenberg (ogsĂ„ et pseudonym) er det simpelthen grammatisk umuligt, at Muhammed var et navn. Arabisk har ligesom hebraisk kun konsonanter, og det i sig selv har givet anledning til store problemer med at forstĂ„ mange passager i Koranen. Det er Luxenbergs store fortjeneste at have forklaret flere af disse dunkle eller uforstĂ„elige passager. Luxenberg mener, at Koranens kernestykke er en assyrisk kristen tekst, skrevet med arabisk skrift, men pĂ„ aramĂŠisk, som i sin tid var et udbredt kultursprog i MellemĂžsten. Den MHMD (MuHaMeD), der omtales, betyder altsĂ„ Guds lovpriste udsending, Jesus Kristus. FĂžrst flere hundrede Ă„r efter Muhammeds angivelige eksistens blev de fire konsonanter misforstĂ„et og gjort til navnet Muhammed. Bent Jensen: Hvad er Koranen for en bog?
SpÞrgemÄlet om islams tilblivelse har jo vÊret oppe og vende flere gange.
Robert Spencer har ogsĂ„ vĂŠret inde over hele mystikken omkring denne Muhammed…
http://www.answering-islam.org/authors/roark/muhammad_exist.html