Den syriske imam Abu Bashar Mohamad Al-Khaled Samha, fra Det Islamiske Informations- og Rådgivningscenter, Odense har den sædvanlige karriere. Han deltog i det “Historiske møde mellem kristne og muslimske ledere på Nyborg Strand” arrangeret af Folkekirke og Religionsmøde, han deltog i rejserne i Mellemøsten, han var aktiv mod Danmark under Muhammedkrisen, han har været fængselsimam, han kendte Vollsmose-terroristerne, hans telefonnummer fandtes på terroristen El Hajdib’s mobil, hans blev dømt for det fejlslagne bombeangreb mod et tog ved Koblenz i 2006, der ville have dræbt hundreder. Han mangler kun at blive den næste Radikale statsminister i Danmark, hvis der nogensinde kommer én til.

Det kræver først, at vi beslutter os for, om det er i orden at citere koranen ordret her i landet eller ej. Jacob Mchangama mener, “prædikenen fra september måske danne grundlag for en racismesag mod imamen. Der kan være tale om dødstrusler, og det kan falde ind under racismeparagraffen. Også det med aber og svin er noget, som man vil se relativt strengt på.” Hvis Abu Bashar Mohamad Al-Khaled Samha dømmes for det, kan man lige så godt dømme store dele af koranen ulovlig. Der er over 100 vers der kalder muslimer til krig mod vantro, krig er også en slags dødstrussel.

PS:  24 syv nyhederne kl. 20 lader Imran Shah slippe gratis fra at sige, at “Det følger ikke islams lære, når en imam udtaler at jøder er efterkommere af aber og grise. Vi behandler alle med respekt.””

Tidligere ambassadør: Flygtningekonventionen  må opsiges

Hvis udlændingepolitikken derfor skal lægges helt om, – hvad der er særdeles tungtvejende grunde til – bør vi ikke spilde tiden med forslag om oprettelse af flygtningelejre i nærområderne. I stedet er der nok ikke andet at gøre end at gå til biddet og opsige FNs Flygtningekonvention af 1951. Flygtninge- og udvandringsproblemerne ude i verden har antaget et omfang, som ikke kan løses ved flugt eller udvandring til Vesten.

Konventionen kan opsiges med et års varsel. Det ville utvivlsomt fremkalde stærk international kritik, hvis Danmark gik enegang. Men nogen skal af og til være foregangsland. Og enhver regering, der som i Danmark står med udfordringer, som ikke kan skjules eller undertrykkes overfor en bramfri befolkning, må selvfølgelig afveje en international kritik overfor en hjemlig opinion, som med stadigt stigende styrke forlanger, at der skiftes spor.

Det er vel heller ikke utænkeligt, at andre vestlige lande meget snart ville følge efter – og efterlade lande som Sverige i deres egen suppedas. Hvis Danmark skulle overveje at udtræde af flygtningekonventionen, så burde vi samtidigt præcisere, at vi selvfølgelig fortsat vil stå ved vort internationale ansvar, men blot med andre midler end de hidtidige. Danmark bør styre asylpolitikken meget strammere – men lejre i nærområderne er ikke vejen frem