27
jan
Seneste opdatering: 27/1-15 kl. 0901
11 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Af Robert Redeker, Le Point, 10 januar 2015

van gogh, 2.11.2014, III 049Tag ikke fejl: Som Giordano Bruno og Giulio Cesare Vanini, der blev brændt levende på Inkvisitionens bål i 1600-tallet, således døde Charb, Cabu, Wolinski, Maris og Tignous fra Charlie Hebdo en heltedød. Det samme skete med Georges Politzer, den kommunistiske filosof og modstandskæmper, der blev henrettet i fæstningen Mont Valérien (i Paris-forstaden Surenes, o.a.) i maj 1942, mens han sang la Marseillaise.

De døde som helte, og de døde for os præcis som modstandsfolkene fra 1940 til 1944. De døde for at vi kunne fortsætte. Også de to politifolk, som vi ikke skal glemme, døde som helte og for os.

De døde helt åbenlyst for friheden. Alligevel undgår kommentarerne at sige, at de døde for Frankrig – for en bestemt opfattelse af Frankrig som et åndfuldt land med en strålende, boblende og uafhængig intelligens. “Ånd” er et ord med en særlig mening i Frankrig. Det er meget forskelligt fra en filosofisk, metafysisk eller teologisk mening. Betydningen fremgår af udtrykket “åndrig”. La Bruyère, La Fontaine, Voltaire, La Mettrie, Vauvenargues, Rivarol havde ånd, som også udfoldes i fransk samtalekunst.

Charlie Hebdos tegnere, der faldt for obskurantisters kugler, var denne ånds arvtagere. De videreførte denne tradition og det, der er mest originalt i Frankrigs åndsliv.

Der er ingen tvivl om, at morderne hadede Frankrig som en åndfuld civilisation. Eller rettere: De hadede de to Frankrig’er. Det ene er knyttet til en tro, som de afviser – d.v.s. det kristne Frankrig, som har sine rødder i kong Klodevigs dåb (for halvandet årtusind siden, o.a.). Det andet er den åndrige intelligens, der sætter ordenes ild og jern til de ømme punkter – sådan som det blev gjort af Voltaire, de La Mettrie, Guitry og Charlie Hebdo.

Det frie ord hører sammen med Frankrig. Det forstod de Gaulle, da han i sin tale i Alger i oktober 1943 hyldede Politzer, der døde for Frankrig, for at bidrage til at redde åndens værdighed.

Hvad betyder det frie ord? Det betyder frihed til at overdrive, at gå for vidt. Ytringsfrihed betyder at genere foreninger, organisationer, samfund, stater og personer. Ytringsfrihed følger med pligten til at genere. Ingen har generet bedre end Charlie Hebdos tegnere.

Men der er mange, der tror på det modsatte. For dem er ytringsfrihed retten til at sige og skrive ting, der ikke generer, ikke chokerer, ikke sårer nogen. Det frie ord må kun siges med en fad og udvandet mening. Så bliver det søvndyssende som en tv-avis, der kun bringer sport, reklamer og vejrudsigten! Tusinder af foreninger, lobbyer og pressionsgrupper og alt for mange borgere opfatter ytringsfrihed som retten til at sige det, der ikke generer. Den fremherskende ideologi, tidsånden og den politiske korrektheds vagthunde anbefaler, at denne frihed ikke går for vidt. [ … ] Denne indskrænkede frihedsrettighed passer de kalasjnikovbevæbnede mordere fint. Charb og hans venner på Charlie Hebdo overskred den hver uge. Det frie ords fjender hader også noget andet, som Charlie står for: polemikken. Polemos – striden – er demokratiets sande fader. Demokratiets grundvold er anerkendelse af, at der hele tiden er konflikt og at det er nødvendigt, at folk deler sig efter meninger.

[ … ] Demokratiet er et paradoks. I modsætning til alle andre styreformer, bliver det holdt sammen af konflikter. Det er kun holdbart, hvis der er offentlig splittelse. Det er den, der skaber sammenhold. Den er tegn på demokratiets sundhed. Men enighed er et sygdomstegn, og enstemmighed er døden. [ … ] Det gælder især ideernes kamp. Demokratiet lever kun, hvis der foregår en skjult borgerkrig med ord. Jean Paul Sartre gav sin selvbiografiske roman titlen “Ordene” og kaldte sin pen sit sværd. Her stillede han sig midt i demokratiets politik.

At myrde striden med ord som morderne gjorde på Charlie, er at myrde demokratiet. At myrde ånd er at myrde Frankrig.

(Le Point, d. 10. januar 2015; oversat af Torben Snarup Hansen)

0 0 vote
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

11 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
trackback

[…] Når man får det spørgsmål i Malmø, betyder det givetvis “er i en af os?” En lille stemningsrapport fra venner i Malmø til Pegida-demonstration. Er der noget skønnere end at være 5000, der mener det samme? Hvor skønt det er, har Villy Sørensen skrevet om i sin morsommeste tekst “Forslag til Verdens Frelse” (Vindrosen, 1954). Intet glæder den nøgne abe mere trods det, at demokrati holdes sammen af kamp og konflikter, som Robert Redeker skrev i Le Point den 10 januar. […]

Robert R
Robert R
5 years ago

Robert Redeker skæbne er beviser på det enorme intellektuelle svigt, som hele den bestemmende klasse har udvist i debatten om islam i vesten.

Limewoody
Limewoody
5 years ago

´ Hvem skriver sådan? – efter lidt indledende bemærkninger: For DR må det altid være afgørende, om man samlet formår at vise og dække det, der er journalistisk relevant. Der må – for guds skyld havde jeg nær sagt – ikke være væsentlige emner og begivenheder, der ikke kan dækkes ordentligt på grund af frygt for at fornærme nogen. Netop vurderingen af relevans må et medie som DR selvsagt tage på sig. Når man diskuterer udåden i Paris er det oplagt og relevant netop at vise nogle af de skelsættende forsider fra det kontroversielle magasin. Det er en uomgængelig del… Read more »

Peter Andersen
5 years ago
Reply to  Limewoody

Ja, det viser jo bare at vestens apologeter stadig ikke har fattet hvad vi er oppe imod. Eller også så har de, men så skal de lade være med at fylde os med løgn. De har lukket islam ind ad bagvejen! De kendte, pga. intellektuel uredelighed eller utilgivelig ignorance, ikke en skid til hverken det eller hele dets forbandet blodige historie – og nu sidder vi så i suppedasen og diskuterer hvad der må siges og hvordan..! Går man først igennem hele historien, bliver man virkelig slået af hvilken dumhed vesten har begivet sig ud i. Vi skulle ha’ set… Read more »

Santor
Santor
5 years ago
Reply to  Peter Andersen

“Pludselig forstår jeg Oriana Fallacis vrede”.

Det er det vores politikere overser. Den vrede de har opbygget i befolkningen og som vil få sin udladning en dag ud i fremtiden.

Jeg plejer at sige at jo længere der går inden politikerne handler på den modstand der er imod islam des flere uskyldige går det ud over i sidste ende.

Torben Snarup Hansen
Torben Snarup Hansen
5 years ago

Under Anden Verdenskrig var der offentlig splittelse i både Storbritannien og USA, især fordi pressen et langt stykke orienterede om politiske problemer og uenighed. Der var strid og spektakel mellem de to stormagter og den landflygtige – og meget besværlige – de Gaulle, der repræsenterede det tyskbesatte Frankrig. Der var også uenighed mellem amerikanske og britiske generaler – eksempelvis mellem Montgomery og Bradley. Men trods uenigheder var der sammenhold i handling. De to rivaliserende britiske partier Labour og Konservative indgik regeringssamarbejde med Churchill som premierminister. Udadtil – i kampen mod Hitler – var briterne indbyrdes forenede og allierede med USA.… Read more »

Ole Madsen
Ole Madsen
5 years ago

Offentlig splittelse er en diktators drøm. Så kan han spille parterne ud mod hinanden. England besejrede ikke Nazityskling, fordi der var ‘offentlig splittelse’ i England.

Santor
Santor
5 years ago

Den 10. Januar? Jeg gætter på at ingen Danske aviser har bragt en oversættelse eller en henvisning til den artiklen.

For vores egen presse og politikere er de myrdede tegnere ikke et problem. Det skabte en foto-ops og endnu en mulighed for at EU kan stramme alle skruer et par takker mere, for at forhindre befolkningens frie tanker og handlinger.

Hvis man ikke vidste bedre kunne man, efter parolen “hvem har fordel af det”, antage at det var de samme politikere der havde bestilt mordene, så tæt ligger deres interesser på islams terrorister.