2
mar
Seneste opdatering: 2/3-15 kl. 1532
11 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Terror dengang og nu
af Henrik M.Jensen

Dagen før 14.februar var jeg på biblioteket, hvor jeg – ved alle tilfælde – lånte Bent Blüdnikows bog fra 2009 Bombeterror i København – Trusler og terror 1968-1990.

Bogens omdrejningspunkt er bombeattentaterne 22.juli 1985, der først ramte et amerikansk luftfartselskab ved Vesterport og få minutter senere synagogen i Krystalgade.

Dette angreb var, indtil 14.februar, det værste terroranslag i København siden besættelsen, og også dengang var gerningsmændene arabiske muslimer.

Men hvor terrorhandlingen i Krudttønden var et anslag mod ytingsfriheden og terroristen født i Danmark, var bomberne i 1985 direkte kædet sammen med Israel/Palæstina-konflikten, og de tre gerningsmænd boede i Sverige.

Sverige havde under Palmeregeringen ført en meget PLO-venlig politik, og det havde trukket en masse palæstinensere til landet. Bombeterroristerne blev først afsløret fire år senere, og i forbindelse med retssagen der fandt sted i Uppsala i 1989, udtalte anklageren Stefan Karlmark, at “Sverige er en utrolig god base for terrorvirksomhed.”

En af de mest frygtede terroristledere fra dengang var palæstinenseren Abu Nidal, en militant ekstremist, der ofte var i opposition til PLO og Arafat. Og Nidals gruppe var bare en af mange, der iflg. Säpos daværende operative chef Krister Hansén brugte Sverige som operationsbase.

Til Dagens Nyheter udtalte han 13.8.1988: “Vi ved, at personer fra Abu Nidals revolutionære råd findes i Sverige, og vi ved også, at der findes andre voldelige organisationer her.”

Iflg. Hansén var Sverige et yndet mål for terrorister på grund af den liberale flygtninge- og indvandrerpolitik. Hvor Danmark krævede pas eller andre ID-papirer for overhovedet at lade folk komme ind, så kunne man i Sverige ret uhindret rejse ind. Og iflg.Hansén var der i 1987 indrejst 2000 asylansøgere, hvoraf 80% kom uden identifikationspapirer. Ud af disse, mente Hansén, havde godt 20-40% en kriminel eller terroristisk fortid. (Bombeterror i København p.215)

Dvs. at 400-800 med en kriminel eller terroristisk fortid blev lukket ind i Sverige bare i 1987.

I 2014 kom der i snit 2700 asylansøgere til Sverige om ugen, altså 65 gange så mange som dengang.

Hvor mange af dem har en kriminel eller terroristisk fortid?

Hvis tallet ligger bare i nærheden af Säpochefens estimat fra dengang, taler vi om mange tusinde.
Det er intet under, at politikere i Danmark og Norge taler om at genindføre paskontrol for rejsende fra Sverige.

Men at dansk asylpolitik ikke er så uansvarlig som den svenske, bør ikke være nogen sovepude.

Terroristerne, der stod bag det anslag mod Jyllandsposten i 2010, som blev forpurret i sidste øjeblik, kom ganske vist også fra Sverige. Men Hedegaards, Westergaards og Krudttøndens attentatmænd havde bopæl i Danmark.

Så at dansk indvandringspolitik ikke er så uansvarlig som den svenske, bør ikke være nogen sovepude, da antallet af asylansøgere og indvandrere til Danmark også er steget meget siden 80’erne.

Men hvad enten terroristerne kommer fra her eller hinsidan eller direkte fra Mellemøsten, er det sidste kapitel i bogen om ‘Terror i København’ nok endnu ikke skrevet.

0 0 vote
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

11 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Armadillo
Armadillo
5 years ago

Jeg arvede bogen om ‘Blekingegaden’ fra den gamle og skal snart læse den.
Terror er ikke noget nyt i Danmark, det har fundets siden HIPO-Korpset og frem til i dag.
Hvordan morgendagen vil se ud, vover jeg ikke gætte på.

Skåning
Skåning
5 years ago

Att du har börjat köra med banners kan jag väl köpa, Steen. Men dessa “Find a russion bride”, “Find an asian bride” är väl kanske lite för oseriöst. Kan man inte välja typ av content? 🙂

Skåning
Skåning
5 years ago
Reply to  snaphanen

Jag har ju en thaipige, men hon är definitivt ingen postorderbrud. Vi träffades i Malmö. 🙂

Niels Henriksen
Niels Henriksen
5 years ago
Reply to  snaphanen

Ja, det forklarer jo hans “kunsternavn” 😉

Peter Zichau
Peter Zichau
5 years ago
Reply to  snaphanen

Man kan også få dem med muslimske piger. Men der styrer det åbenbart ikke hen…

Svend Andersen
5 years ago
Reply to  Skåning

Jeg synes da meget bedre om Thai-pigerne end det der banner med “Brug for psykologhjælp?”

Niels Henriksen
Niels Henriksen
5 years ago

Selv i Sverige er der nu ved at gå hul på det hidtidige urørlige tabu ang. antallet af flygtninge ( & ikke-vestlige indvandrere? Man har jo lov at håbe 😉 ) http://jyllands-posten.dk/international/europa/ECE7498371/Svenske-politikere-bryder-tabu-Vi-m%C3%A5-tale-om-antallet-af-flygtninge/ Europa 02.03.2015 kl. 14:46 Svenske politikere bryder tabu: Vi må tale om antallet af flygtninge “Ånden er sluppet ud af flasken,” siger ekspert om den svenske udlændingedebat. [!!!] SARAH KOTT De svenske partier er stadig enige om, at Sverigedemokraterne (SD) ikke er et parti, som man vil lege med. Men det er svært at ignorere det indvandrerkritiske partis vælgersucces, ikke mindst når man som Kristendemokraterne (KD) og Folkepartiet… Read more »

Svend Andersen
5 years ago

Den største terrorhandling mod Danmark er den, som skiftende politikere i skøn samdrægtighed har udført mod den danske befolkning ved deres vedholdende masseimport af muslimer siden 1983. 🙁

KSD
KSD
5 years ago

OT:
Regeringen: For flygtninge kan det betale sig at arbejde for seks kroner i timen

Regeringen påstår, at det for flygtninge bedre kan betale sig at
arbejde i dag end under VKO, selvom en gennemsnitlig flygtningefamilie
har fået 10.000 kr. mere om måneden under Thorning-regeringen.

https://ksdha.wordpress.com/2015/03/02/regeringen-for-flygtninge-kan-det-betale-sig-at-arbejde-for-seks-kroner-i-timen/

11
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x