siger Jyllands Postens nye geni David Trads. I dag siger han Hurra for den feministiske udenrigspolitik, er Margot Wallström ikke imponerende? Nu har hun på få måneder formået at gøre Sverige upopulær og uønsket i Israel, Saudi Arabien og kostet landet 2.5 mia i eksportindtægter. Selv betonsossen Lena Mellin mener, det “er ualmindelig dårligt håndteret.” Hvad bliver det næste? Bare vi var mere som Brankär i Nyköping? (videoen).

Historien er fra i sommer, men videoen er ikke kendt. Jeg ville helt sikkert have husket den. En svensk mand vågner til dette syn og skriver på Facebook: ”Det är inte normalt att vakna till en åsna som har ont i magen”.

Han bliver tiltalt for HMF for at retten kan komme hans ophidsede naboer til møde. Manden har “uttryckt missaktning mot personer med muslimsk trosbekännelse. Brottet är inte ringa”. Velkommen til tidlig morgen i Bumfuckistan tidligere kendt som kongeriget Sverige.

Den “misaktende” svensker skulle være blevet frikendt for et par dage siden, men er blevet truet og chikaberet af herreflket lige siden Facebook indlægget. Opdatering: Jeg ser nogle timer efter, at Gates of Vienna også har den: The Dawn Chorus in Nyköping

Lena Sundström taler med de danske tabere

Her mener jeg ikke tabere af en politisk kamp, som ulykkeligvis stadig foregår, og hvor danske poltikere og visse selvindbildte intellektuelle udgør den absolutte derriere garde. Jeg mener taberne over for virkeligheden og den overvældende, folkelige opinion.

Rønnebærrene er sure, og hvad man end mener om gårdsdagens helte Georg Metz, Rune Engelbreth Larsen, Flemming Christian Nielsen og Elisabeth Møller Jensen, så er det ikke så lidt af en overdrivelse at kalde dem “fem tunga profiler,” sådan som hun præsenterer dem i Dagens Nyheter. De tilhører et smalt og skrumpende segment som f.eks. også Carsten Jensen, der er eller var et stort hit i DN’s spalter.

Tiden har kørt dem over undtagen i DN og Sundströms verden. Det kan blive småt for enhver, det er allerede temmelig småt for Sundström, men dog ikke nær så småt, som det vil blive. Isflagen smelter under Sundströms fødder ‘as we speak.’ Om hun har opdaget det inde i sin boble, tvivler jeg stærkt på.

Samtidigt har Dansk Folkeparti ytterligare stärkt sin position i grannlandet. Förra året blev partiet det största i EU-valet, och en undersökning i Danmarks största tidning ­Jyllands-Posten visade nyligen att 13 procent av danskarna vill ha ett parti till höger om Dansk Folkeparti. I pressen beskrivs Sverige som ett totalitärt land som kan liknas med Nordkorea, Ryssland, DDR och Kina. Det är en retorik som man tidigare kunde höra från Dansk Folkeparti men som numera återfinns också i de stora tidningarna på ledarplats och bland tidningarnas krönikörer.

Man kan läsa om Sverige som ”det multikulturella” landet som har ”försetts med en ny form för totalitarism, nämligen antirasismen som ideologi”. En Sverigebild som också har nått lokaltidningarna där man kan läsa att ”Åren 2038 till 2060 kommer de etniska svenskarna vara i minoritet.” Exempel som inte är undantag, utan en del av en bild där Sverige utmålas som ett land utan riktig yttrandefrihet, där dissidenter fängslas och där man kan prata om den ”Stasiliknande organisationen Expo” utan att någon direkt höjer på ögonbrynen.En kall oktobermorgon tar jag tåget över till universitetsstaden Århus på Jylland där jag har stämt möte med författaren och skribenten Rune Engelbreth Larsen. De kallar oss ”De anständiga”

Berlingske Tom Jensen har også læst den:

Jeg tror aldrig jeg har læst et mere forvrænget billede af virkelighedens Danmark anno 2015. Det er faktisk nærmest morsomt. En svensk journalist, der har skrevet en kritisk bog om Danmark og som ser med gysen på det frygtelige politiske klima her, tager tilbage og interviewer en hel flok danske meningsdannere, som deler hendes gysen.

Der udsiges mange forskruetheder. Et eksempel: “Hvis man ikke sviner muslimerne til, er man ikke et frit menneske”, siger Suzanne Brøgger om den danske ytringsfrihedsdebat. Utroligt at nogen kan få sig til at sige den slags nonsens. Det er jo løgn. Det er en komplet forskydning af hele kernen i debatten om ytringsfriheden og presset mod den til noget, som næsten ingen mener. Hvis hun ved det og gør det bevidst, er det endnu slemmere.

Men sjovest og mest illustrativ er nu Georg Metz, der kaster sig ud i den øvelse at give en betonklods skylden for nærmest alt, hvad der er gået galt i Danmark de seneste 15 år, for racismen og den dårlige tone og Dansk Folkeparti og Muhammedtegningerne og det hele, alt det slemme, som de fire jo synes at være enige med den svenske journalist om er Danmark, og intet andet end det.

Det er egentlig helt fantastisk. Læs endelig selv. Det er dagens oplevelse.