17
apr
Seneste opdatering: 17/4-15 kl. 1630
1 kommentar - Tryk for at kommentere!

Mosbjerg2015

Så er plakaten ude. Løbende info på Mosbjerg.org & Facebook/Mosbjergff. Tilmeld dig allerede nu. Arrangementet blev tidligere på ugen omtalt i Midtjyllands Avis – Lars Hedegaard til folkefest ved Mossø (kræver login).

“Ry-egnen får besøg af flere kendte debattører fra den politiske højrefløj, når islamkritikere, national-konservative og national-liberale fra hele landet mødes til Mosbjerg Folkefest på Mosbjerggård mellem Alken og Boes til sommer. Mest kendt er historiker, islamkritiker og medstifter af Trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard, der skal være konferencier ved mødet, som finder sted den 4. juli. …

Folkefesten udspringer af 10-årsjubilæet for det højreorienterede netmedie Uriasposten, som blev fejret på Mosbjerggård ved Mossø i 2013. Nogle af deltagerne besluttede sig for at oprette en folkefest, og sidste år var der cirka 150 med til festen. På talerstolen var blandt andre formand for Dansk Samling, Morten Uhrskov Jensen og tidligere medlem af Folketinget og Europaparlamentet Mogens Camre (DF).

I år ventes endnu flere at finde vej til Mossøs bredder, hvor blandt andre tidligere folketingsmedlem Søren Krarup (DF), den konservative politiske debattør Mikael Jalving samt Torben Mark Pedersen, bestyrelsesmedlem i Trykkefrihedsselskabet taler om emner som suverænitet, kultur og bevarelse af fælles normer og værdier.

Desuden bliver der oplæg med den engelske leder af det patriotiske og anti-islamistiske parti Liberty GB og den nationalkonservative debattør og universitetslektor Søren Hviid Pedersen. Med som æresgæst kommer i øvrigt eneste nulevende medlem af Hvidstengruppen, Svend Andersen fra Djursland.

[…] Flemming Andersen fra Mosbjerggård, er formand og lægger jord til begivenheden. Han ser arrangementet som om en videreførelse af den tradition med folkefester på Himmelbjerget, som St. St. Blicher i sin tid var med til at skabe.”

0 0 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

1 Comment
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Skåning
Skåning
9 years ago

Kommer Paul Weston så kommer jag.

1
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x