14
jul
Seneste opdatering: 14/7-15 kl. 1856
12 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Af UWE MAX JENSEN
Drengen fra D√łstrup, der blev verdenskendt med et pennestr√łg, da han tegnede religionsstifteren Muhammed med en bombe i turbanen, fylder i dag 80 √•r. (Foto november 2014, ¬© Snaphanen, klik f helsk√¶rm)

Van Gogh 2.11.2014, II 008

For 80 √•r siden kom Kurt Westergaard til verden i landsbyen D√łstrup n√¶r Randers. Efter en skoletid, hvor han var klassekammerat med Mogens Camre, uddannede han sig i 1958 til l√¶rer p√• Ranum Seminarium. Herefter arbejdede Westergaard i en √•rr√¶kke i √•ndssvageforsorgen, mens han sidel√łbende dyrkede interessen for at tegne p√• et semiprofessionelt plan som teatertegner for blandt andet Aalborg Stiftstidende (det nuv√¶rende Nordjyske, red.). I 1988 blev Kurt Westergaard ansat som tegner p√• Jyllands-Posten. Her fortsatte han frem til 2010, hvor det konstante terrortryk mod avisen, fik Jyllands-Posten til at sende Westergaard p√• pension.

Som det er alle bekendt, var det en tegning af muslimernes profet Muhammed med en bombe i turbanen i 2005, der gjorde Westergaard ber√łmt og berygtet. Da truslerne i k√łlvandet p√• Jyllands-Postens 12 Muhammed-tegninger tog til, valgte Westergaard som den stort eneste af de 12 tegnere ikke at g√• i forst√•eligt flyverskjul, men fortsatte med at forsvare ytringsfriheden, forklare sig og optr√¶de i offentligheden. Dialogen var dog til ingen verdens nytte.

F√łrst blev tre herboende nordafrikanere anholdt af PET, da de planlagde at myrde tegneren. Senere fors√łgte en somalier at tage livet af Westergaard bev√¶bnet med en √łkse og en stor kniv. Den somaliske jihadist m√•tte n√łjes med at skr√¶mme Westergaards barnebarn, der var blevet fanget i stuen mellem somalieren og Westergaard, der havde s√łgt tilflugt i boligens sikringsrum, som er indrettet p√• toilettet. Efter forg√¶ves fors√łg p√• at skaffe sig adgang til sikringsrummet smadrede somalieren inventaret ‚Äď herunder tegnerens computer med et √łksehug ‚Äď i Westergaards hjem, inden han p√• gaden foran huset angreb de politibetjente, der var kommet frem til adressen. Somalieren kastede sin √łkse efter betjentene, men missede sit m√•l og blev uskadeliggjort af skud i armen og i benet. Terroristen er siden blevet id√łmt 10 √•rs f√¶ngsel og udvisning af Danmark for bestandigt.

Da Kurt Westergaard stoppede p√• Jyllands-Posten, begyndte han sit kunstneriske virke. Kurt Westergaards tegninger var fra begyndelsen meget popul√¶re og er if√łlge Westergaards kunsthandler Galleri Draupner i Skanderborg solgt til 48 lande verden over. Muhammed-tegninger ligger i en bankboks. Der er angiveligt indkommet et bud p√• tegningen p√• √©n million kroner, men den er efter forlydende ikke til salg for under √©n million dollars.

Kurt Westergaard har ikke ligget på den lade side siden den ufrivillige pensionering fra Jyllands-Posten. Han har haft talrige udstillinger i Galleri Draupner i Skanderborg, hvor ejeren Erik Guldager endda har skiftet navn til Erik Westergaard for at signalere, ar han er med galleriets guldfugl hele vejen. Westergaard tegnede desuden en valgplakat for den konservative folketingskandidat Pernille Vermund til det netop afholdte folketingsvalg. Hun kom dog ikke ind.
I 2009 skrev jeg denne tekst om Kurt Westergaard til en antologi, der udover tegninger af Westergaard havde bidrag af bloggeren Mikael Jalving og skuespilleren Farshad Kholghi:

Da Vinci og Westergaard

Tegningen af religionsstifteren Muhammed med en bombe i turbanen er ikke alene Kurt Westergaards mest ber√łmte v√¶rk. Det er ogs√• ubetinget det mest ber√łmte billede, der i nyere tid er udg√•et fra Danmark. Intet dansk billede har v√¶ret genstand for en s√•dan udbredelse, hvad ang√•r eksponering i b√•de danske og udenlandske medier og publicering p√• hjemmesider.
At Kurt Westergaards tegning skulle blive genstand for en s√•dan interesse, at den i dag har karakter af et ikon for ytringsfriheden, var der n√¶ppe mange, der havde fantasi til at forestille sig, da tegningen blev publiceret f√łrste gang 30. september 2005 som √©n af 12 illustrationer til artiklen ‚ÄúMuhammeds ansigt‚ÄĚ.

Men historien om Kurt Westergaards tegning har en ekstremt kendt forl√łber. Nemlig Leonardo da Vincis ‚ÄúLa Gioconda‚ÄĚ.

Leonardos v√¶rk, der er bedre kendt som Mona Lisa, b√¶rer p√• en n√¶sten identisk tilblivelseshistorie, hvad ang√•r dette maleris stigende ber√łmmelse. B√•de Westergaards tegning og Leonardos maleri er eksempler p√•, at mesterv√¶rker ikke udelukkende skabes i kunstnerens atelier. Et mesterv√¶rk skabes p√• baggrund af en lang r√¶kke akt√łrers interaktioner.

I modsætning til, hvad man skulle tro, blev Leonardo da Vincis Mona Lisa ikke fra begyndelsen opfattet som et mesterværk. Indtil et stykke ind i 1600-tallet anså man Mona Lisa for at være et vellykket portræt, hvis komposition blev flittigt citeret af andre portrætmalere. Men maleriet var på ingen måde forlenet med den aura, som det i dag er i besiddelse af.

Den blev gradvis tilskrevet op igennem 1800-tallet, hvor dyrkelsen af Leonardo da Vinci tog til. Men maleriet fik f√łrst sin nuv√¶rende status, da Mona Lisa i 1911 blev stj√•let fra Louvre-museet i Paris. Denne h√¶ndelse medf√łrte en mediestorm, og ‚ÄúLa Gioconda‚ÄĚ blev et ikon.

Kritik af Westergaards tegning

P√• samme m√•de forholder det sig med Kurt Westergaards tegning. Bomben i turbanen vakte ikke st√łrre opm√¶rksomhed end mange af Jyllands-Postens √łvrige 11 Muhammed-tegninger i efter√•ret 2005. Kurt Westergaards tegning var ikke genstand for en st√łrre vrede end de andre tegninger. Vreden var i begyndelsen rettet imod den kendsgerning, at en dansk avis havde brudt det islamiske billedforbud.

Siden har flere debatt√łrer imidlertid s√¶rlig rettet deres kritik mod Kurt Westergaards tegning. Et eksempel er professor Thomas Bredsdorff og forskningsleder Lasse Horne Kj√¶ldgaard fra K√łbenhavns Universitet, der i deres udgivelse ‚ÄúTolerance‚ÄĚ h√¶vder, at det ikke lader sig ‚Äúg√łre at l√¶se andet ud af tegningen af Muhammed, end at alle, der f√łlger ham, er bombem√¶nd‚ÄĚ.

Man skal imidlertid ikke tage deres tolkning alt for seri√łst. I bogen h√¶vder de, at Kurt Westergaards tegning forestiller Muhammed med ‚Äúen h√•ndfuld bomber i turbanen‚ÄĚ. Men enhver, der rent faktisk har gjort sig den ulejlighed at kigge p√•Kurt Westergaards tegning, kan ved selvsyn konstatere, at Muhammed kun er udstyret med en enkelt bombe i turbanen. Thomas Bredsdorff og Lasse Horne Kj√¶ldgaards tolkning bliver derfor sv√¶r at tage alvorlig.

Desuden er tolkningen i direkte modstrid med Westergaards egne udsagn om sin tegning:
‚ÄúDet er en tegning, der er rettet specielt mod den islamiske terrorisme, der bruger fortolkninger af Koranen og religionen islam som √•ndelig ammunition‚ÄĚ, sagde Kurt Westergaard i en kommentar for et par m√•neder siden.

Kurt Westergaards tegning af Muhammed med en bombe i turbanen, hvorp√• den islamiske trosbekendelse er skrevet er blevet beskyldt for at have udl√łst s√¶rlig vrede, fordi tegningen antyder en sammenh√¶ng mellem islam og terror. Men p√• Saudi Arabiens gr√łnne flag st√•r den islamiske trosbekendelse oven over et sv√¶rd.

Nægtede at holde mund

Her sammenkobles trosbekendelse og v√•ben alts√• ogs√•, og hertil bem√¶rkede den d√łdstruede, algerisk-franske journalist Mohammed Sifaoui, at hvis Saudi Arabiens flag blev udformet i dag, ville man sandsynligvis s√¶tte en bombe eller et maskingev√¶r p√• det i stedet for et sv√¶rd. Derfor er det n√¶ppe sammenkoblingen af islam og vold, der har vakt vrede. Det er mere n√¶rliggende at antage, at vreden i s√¶rlig grad er blevet rettet mod Kurt Westergaard , fordi han i mods√¶tning til de fleste af sine 11 kolleger, der forst√•eligt nok gik i skjul, da Muhammed-krisen br√łd ud, har n√¶gtet at holde mund.

Kurt Westergaard har insisteret p√•, at han akkurat som kritikerne af Jyllands-Postens Muhammed-tegninger har haft ret til at ytre sig frit. Det er med en vis sandsynlighed netop dette moment, der er konfliktens anst√łdssten, hvad Westergaard ang√•r.

Parafrasering

Leonardo da Vincis sidste maleri forestiller Johannes D√łberen, og det kan med en vis ret betegnes som en parafrasering af Mona Lisa. Leonardo har forlenet Mona Lisa med androgyne tr√¶k, s√• beskueren bliver i tvivl om, hvorvidt Mona Lisa er en kvinde eller en mand. En pointe avantgardekunstneren Marcel Duchamp i √łvrigt understreger, da han i 1919 forsyner en postkortudgave af Mona Lisa med moustache og fipsk√¶g.

Leonardos portr√¶t af Johannes D√łberen er det mandlige motiv udstyret med en r√¶kke kvindagtige tr√¶k, der igen skaber forvirring om personens k√łn. Denne omvendte leg med k√łnsidentiteten peger tilbage p√• Mona Lisa.

Udover dette tiltag fra Leonardos egen hånd har en perlerække af kunstnere parafraseret Mona Lisa. Blandt de vigtigste finder man som nævnt Duchamp, Kazimir Malevich, Fernand Léger og Andy Warhol, der bidrager med flere håndfulde Mona Lisa’er silketrykt på et enkelt lærred.

Kurt Westergaards Muhammed er ogs√• blevet parafraseret. Da Ahmed Akkari utilsigtet kom til at lufte sine planer om at terrorbombe Naser Khader, hvis Khader blev integrationsminister, medf√łrte det straks en respons fra KurtWestergaard , der i en tegning fremstillede Ahmed Akkari med en bombe i h√•ret. Dette greb overf√łrte Kurt Westergaard noget tid senere til en tegning af Jyllands-Postens kulturredakt√łr Flemming Rose. M√•ske var pointen at vise, at Flemming Rose af nogle anses for at v√¶re en farlig mand.

Kurt Westergaards tegning har efterh√•nden opn√•et status af et ikon, der er uden for afsenderens reelle kontrol.Westergaard har imidlertid fastholdt, at han ikke √łnsker, at hans tegning bliver sp√¶ndt for politiske partiers vogn.

Indspilning i fuld skærm 14-07-2015 000848

Fogedforbud

Derfor har han to gange set sig n√łdsaget til at gribe ind over for brug af tegningen. I Danmark √łnskede foreningen og det politiske parti Stop Islamiseringen af Danmark (SIAD) at g√łre brug af Westergaards tegning ved en demonstration i Aalborg. Kurt Westergaard og Dansk Journalistforbund nedlagde fogedforbrug mod brug af tegningen, og SIAD valgte i stedet at ikl√¶de Westergaards tegning en burka, s√• kun √łjnene var synlige.

Kort tid efter benyttede den hollandske politiker Geert Wilders Westergaards tegning i forbindelse med sin film Fitna. Westergaards tegning var det samlende element i filmen, da tegningen b√•de optr√•dte i begyndelsen og slutningen af holl√¶nderens film. Kurt Westergaard og Dansk Journalistforbund fik ogs√• stoppet denne brug af tegningen, og Geert Wilders har i en ny udgave af Fitna udskiftet Westergaards tegning med en tegning, der mangler teknisk finesse, men tematisk befinder sig p√• samme boldgade som Westergaards forl√¶g. Tvisten med Geert Wilders fik i √łvrigtWestergaard til at bidrage med en tegning, hvor en bombe er blevet placeret i holl√¶nderens h√•rpragt.

Herudover har Kurt Westergaard i flere omgange benyttet sin oprindelige tegning af Muhammed med bomben i turbanen som et delelement i forbindelse med nye tegninger. For eksempel skabte Westergaard en tegning til fagbladet Journalisten, hvor han kommenterer på sin egen situation, efter mordplanerne mod ham er blevet offentligt kendt.

Den svenske konceptkunstner Lars Vilks‚ÄĚ Muhammed-tegninger kan ogs√• ses som en parafrase over Jyllands-Postens tegninger, og i en helt ny aldrig offentliggjort tegning sender Kurt Westergaard en hilsen til Lars Vilks i form af en bombehund.

Epilog

Siden offentligg√łrelsen af mordplanerne mod Kurt Westergaard (i februar 2008, red.), har han stort set hver dag illustreret Jyllands-Postens kronik.

Kurt Westergaard siger, at han p√• trods af mordplanerne i sin h√łje alder, har haft lidt sv√¶rt ved at v√¶re rigtig bange, og at han i stedet har vendt sin angst til en sund vrede over, at han er blevet udsat for trusler, bare fordi han har passet sit arbejde.

Alligevel synes det evident, at der er noget nyt p√• f√¶rde i Westergaards streg. Der har sneget sig en giftiggr√łn farve ind, der giver mindelser om absint og sygdom. Samtidig er Westergaards streg blevet l√łsere, mindre gennemarbejdet og sitrende. Denne stil og frekvensen af Westergaards tegninger giver mindelser om Picasso, der i sine sidste √•r konfronteret med sin egen forg√¶ngelighed arbejdede s√• intenst, at han var n√łdt til at skrive dato p√• sine malerier i stedet for √•rstal.

I en af sine sidste tegninger stirrer Picasso ‚Äď konfronteret med sin egen d√łdelighed ‚Äď i et selvportr√¶t forf√¶rdet p√• beskueren. M√•ske er det den samme konstatering af egen forg√¶ngelighed, der er p√• spil i Kurt Westergaards seneste tegninger. Ikke som et resultat af angst med baggrund i mordplanerne imod ham, men som en kunstners manende fors√łg p√• at forholde sig til det alment uafvendelige.

Men m√•ske skal vi alligevel tilbage til da Vinci for at forst√•, hvad der er p√• f√¶rde i Westergaards kronikillustrationer. Hvor Leonardo da Vinci i sin alderdom og i forbindelse med udf√łrelsen af sit sidste maleri af Johannes D√łberen stillede st√łrre og st√łrre tekniske krav til sig selv i en jagt p√• kunstnerisk perfektion, er Kurt Westergaard en mand, der er blevet sat fri.

Kurt Westergaard er en kunstner, der har givet verden sit mesterv√¶rk. Et v√¶rk, hverken Westergaard eller de fleste andre kommer i n√¶rheden af at overg√•. Alligevel arbejder han videre. Hver dag sidder han i bladhuset i Viby for at udf√łre sin metier som tegner. Ikke for at f√• sm√łr p√• br√łdet. Men som en konsekvent forts√¶ttelse af et virke. Et virke ladet med verdenspolitisk betydning.

Teksten stammer fra Frihedens ikon ‚Äď en bog udgivet af Trykkefrihedsselskabets Bibliotek i anledning af, at tegnerKurt Westergaard i maj 2008 modtog Trykkefrihedsselskabets √•rlige Sappho-pris for sit st√•lsatte forsvar af ytringsfriheden, retten til religionskritik og danske frihedsrettigheder. ‚ÄúFrihedens ikon‚ÄĚ indeholder tegninger udf√łrt af Kurt Westergaard og tekster af Uwe Max Jensen, Mikael Jalving og Farshad Kholghi.

L√¶s ogs√• Jeg maler gerne profeten p√• Inger St√łjbergs husmur

0 0 votes
Article Rating


Don√©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

12 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Kverulantus
Kverulantus
5 years ago

Tillykke Kurt!!!
Tänk om fler vore lika klarsynta och orädda som du.
Då hade världen sett annorlunda ut.
Stort grattis från Sverige!!!!

Louis B Knockel
Louis B Knockel
5 years ago

Til lykke og bliv ved, hr. Westergaard!

machiavelli
machiavelli
5 years ago

Et stor tillykke til til min navnebror fra mig.

Jakob Wibroe
Jakob Wibroe
5 years ago

Vidste I i√łvrigt, at grunden til den globale ophidselse var, at lunten var tegnet for kort!

Niels Henriksen
Niels Henriksen
5 years ago
Reply to  Jakob Wibroe

ūüôā

Rune Hansen
Rune Hansen
5 years ago

En sjov detalje (som jeg dog har til gode at se med egne √łjne) er, at Westergaards ikoniske tegning tilsyneladende var “genbrug”.

. . . KW’s ‚ÄĚbombemand‚ÄĚ blev bragt i JP allerede 27/5 2005 som illustration til en kronik af tidligere domprovst Poul E. Andersen. KW har gjort lunten kortere, studset ‚ÄĚprofetens‚ÄĚ sk√¶g – og genbrugt tegningen.” (Kilde: Genbrug).

Jakob Wibroe
Jakob Wibroe
5 years ago

Holdt selv J-P dengang, og kan endnu huske min fornemmelse af historie. Dengang s√• jeg tegningen af Mo med de 2 koner, som den mest kontroversielle. Han har en anonymiserende streg hen over √łjnene, som stammer fra det, der er klippet ud af konernes burka. Verdenshistorie – og startskuddet p√• det, der fik vandene til at dele sig.
Stort tillykke Kurt. Du er flot skikkelse.

Skåning
Skåning
5 years ago

All hail, Theoden king! ūüėČ
comment image

invernes
invernes
5 years ago

Gratulerer med dagen ūüôā

Armadillo
Armadillo
5 years ago

Det er bare at gratulere den gamle krigeren; live long and prosperous’

Pantherinae
Pantherinae
5 years ago

Tillykke til Kurt! Hurra, hurra, hurra … HUrraaaaaa – tegningen bliver lige s√• vigtigt som tegningen af Che, godt g√•et.