4
sep
Seneste opdatering: 4/9-15 kl. 2236
1 kommentar - Tryk for at kommentere!

HANS RUSTAD

Den som f√łlger dansk debatt vil f√• helt andre perspektiver p√• migrantb√łlgen som skyller inn over Europa. Der det norske establishment er opptatt av √• v√¶re god, og kun god, lytter danskene til fagfolk som setter begivenhetene inn i en st√łrre kontekst.

Poul_.Christian-Mathiesen-560x371-560x371

Professor, dr. polit.Poul Christian Matthiessen (bildet) og dr. phil Gunnar Viby Mogensen hadde 15. juni en kronikk i Berlingske som er blitt en gjenganger. Matthiessen er en meget anerkjent demograf, og Mogensen er tidligere leder av forskningsavdelingen til Rockwoolfondene. To h√łyt meritterte forskere.

I noen avsnitt klarer de √• fortelle hva som er karakteristisk ved den menneskestr√łmmen som Europa opplever.

Et af de forhold, som har st√łrst betydning for Danmarks og det √łvrige Europas fremtid, og som ikke har spillet nogen rolle overhovedet i den danske valgkamp, er den s√•kaldte ¬Ľdemografiske transition¬ę, alts√• landenes overgang fra et h√łjt til et lavt f√łdsels- og d√łdelighedsniveau. Denne overgang til en beskeden eller ligefrem negativ befolkningstilv√¶kst er blevet gennemf√łrt f√łrst i de rige lande, og den er langt p√• vej i Latinamerika og Asien.

Men i Afrika og i dele af Mellem√łsten ser situationen helt anderledes ud. Her har udbredelsen af den vestlige medicinske teknologi ganske vist reduceret d√łdeligheden meget, men det overses hyppigt, at f√łdselsniveauet stadig er meget h√łjt. Det skyldes for det f√łrste, at man endnu kun i begr√¶nset omfang er kommet ind i en √łkonomisk og social udvikling, som kunne f√łre til kvindefrig√łrelse og nye normer for kvindens fertilitetsadf√¶rd. For det andet har is√¶r Afrika det alvorlige problem, at 40 procent af befolkningen er under 15 √•r. Disse mange unge kvinder vil jo nu rykke ind i de f√łdedygtige aldre, hvorved f√łdselstallene l√¶nge vil forblive h√łje. Afrikas befolkning er i dag dobbelt s√• stor som EU`s stagnerende befolkning, men om blot 35 √•r vil Afrikas folketal v√¶re blevet fem gange st√łrre end indbyggerantallet i EU til den tid.

Her f√•r vi i kortform skissert hvorfor noen kontinent har fremgang, mens andre g√•r i oppl√łsning.¬†Alle nyter godt av den teknologis-vitenskapelige fremgang som gj√łr at d√łdeligheten synker. I et samfunn med kreativitet, regulerte eiendomsforhold, markeds√łkonomi, og et minimum av rettssystem utl√łser et overskudd av unge mennesker vekst. Ikke minst: Kvinner kommer inn i arbeidslivet og blir motivert til √• f√• f√¶rre barn. Slik l√łftes landene ut av fattigdommen.

Religion og kultur

Men noen regioner klarer ikke spranget. De fortsetter √• f√• flere barn. I Midt√łsten har denne alderspukkelen betydd et stort overskudd av unge uten fremtid. Religionen spiller en ikke ubetydelig rolle. Den hindrer kvinnene i √• delta i arbeidslivet. Iran er et eksempel. Kvinnene har f√•tt anledning til √• ta h√łyere utdannelse og har gjort det, men de f√•r ikke lov √• delta i arbeidslivet p√• linje med menn. Chadoren hemmer ikke bare bevegeligheten. Problemet er mennene som ser verden gjennom en chador.

Iranske kvinner tar hevn p√• systemet som ikke vil gi dem en sjanse: De slutter √• f√• barn. Iran har katastrofale f√łdselstall og mullahene er fortvilet.

Det er alts√• en ubalanse mellom regioner, der noen har tatt spranget og er blitt moderne og andre ikke har klart det. De sistnevnte avgir store befolkninger til landene som er utviklet. Moderne transportmidler og organisert smuglermafia gj√łr trafikken ikke bare mulig, men sv√¶rt lukrativ.

Flyktningkonvensjonen

Hvis Europa velger √• definere alle som flyktninger ut fra Flyktningkonvensjonen, vil kontinentet bli oversv√łmmet. De som bryter opp og drar gj√łr det p√• grunn av strukturelle √•rsaker: Deres samfunn fungerer ikke. Hvis f.eks. forholdene i land som Eritrea og Etiopia, eller Senegal skal kunne v√¶re grunn til √• f√• opphold, vil hele Nord-Afrika og det utvidede Midt√łsten kunne f√• rett til opphold i Europa.
Men mediene vil ikke snakke rasjonelt om hva som skjer. I stedet hausser de opp empati og fokuserer p√• menneskelig lidelse og gj√łr seg til migrantenes taler√łr.

Selv den grusomme krigen i Syria kan man problematisere. Hva er grunnen til at et arabisk land imploderer i et svart hull? Det er ikke bare Assad-familiens grusomhet. Assad tilh√łrer en minoritet, alawittene, og s√łrget for √• holde et heterogent samfunn sammen. Riktignok med stor brutalitet. Men det er ikke hele grunnen til at krigen er blitt s√• grusom: Det er at Syria er blitt kampplass for en sekterisk krig innen islam, med sterke bakmenn som Qatar, Tyrkia og Saudi-Arabia.

Det snakker norske medier sv√¶rt lite om. Det vil forstyrre den humanit√¶re rene modellen. Hvis Tyrkia st√łtter allierte av Nusrafronten blir det ikke like lett √• fremstille Tyrkia som en humanit√¶r velgj√łrer.

Slik holdes borgerne intetanende om hva som foreg√•r, b√•de de store strukturelle drivkreftene og skruppl√łsheten til akt√łrene i Syria, slik som NATO-landet Tyrkia.

Sorte hull

Amerikanerne snakket tidligere om failed states. N√• er det land som snarere minner om sorte hull.¬†Syria har v√¶rt det lenge. Libya er p√• god vei. Folk vil fors√łke √• komme seg vekk. Men de er ikke flyktninger i tradisjonell forstand. De er representanter for en ny type folkevandring, vekk fra mis√¶re og til et forjettet land: Europa.

Denne voldsomme demografiske v√¶kst, og de beskedne √łkonomiske og sociale forbedringer i Afrika og i dele af Mellem√łsten, vil naturligvis fremkalde det st√¶rke √łnske om at udvandre til det forj√¶ttede Europa, som vi allerede har set starten p√•, senest i mediernes omtaler af de s√•kaldte b√•dflygtninge p√• Middelhavet.

Det er en folkevandring vi er vitne til. Den som felte Romerriket pågikk over flere hundre år. Den vi nå ser i Europas nærområder skjer med rekordfart.

Udviklingen forst√¶rkes via fjernsynet, radioen og mobiltelefonerne m.v., som giver millioner af mennesker mulighed for at opn√• kendskab til de attraktive leveforhold i Europa. Samtidig forst√¶rkes mulighederne af den omfattende og s√¶rdeles velorienterede migrationsindustri, som p√• kynisk vis, og mod h√łj betaling, im√łdekommer √łnskerne om udvandring til et europ√¶isk land. Menneskesmuglerne hj√¶lper emigranterne med at anvende asylkortet som indrejsepas til Europa.

En uhellig allianse

Sp√łrsm√•let er da om ikke europeisk asylpolitikk fungerer i allianse med de kriminelle. Hva er forskjellen? Den ene er hvit, den andre svart, men de er begge in it for the money: Migrantindustrien er blitt big business.

N√•r migrantbefolkningen n√•r en viss st√łrrelse blir den selvdrivende: De som har f√•tt opphold tiltrekker seg familie, slekt og landsmenn, og de foretrekker √• bo sammen. Slik oppst√•r ghettoer i store europeiske byer, og de er vanskelig √• gj√łre noe med.

Men ogs√• ‚Äúhumaniteten‚ÄĚ blir selvdrivende. Mediene s√łrger for at det ikke stilles kritiske sp√łrsm√•l.

Godhet trumfer alle andre hensyn.

Det er noe religi√łst og endetidspreget over denne politikken. N√•r s√• man tidligere et samfunn som i rekordfart √łdslet vekk velferden p√• den m√•ten Europa gj√łr?

Brysomme tall

Tall gj√łr ikke inntrykk p√• godhetens apostler. Ikke rart. De er brysomme.

Det er derfor af betydelig interesse, at Danmarks Statistik netop har offentliggjort nye tal for integrationen af de indvandrere fra ikke-vestlige lande (Statistikbanken). Tallene er beregnet efter en ny og forbedret teknik, og de dækker perioden fra og med 2008 til og med 2013. For disse seks år kan man aflæse beskæftigelsesfrekvenserne efter personernes herkomst, så man får et præcist mål for, hvor godt det danske samfund har været i stand til at integrere disse nye medborgere på vort arbejdsmarked.

Ville man kalde talserien for en katastrofe, skulle det v√¶re, fordi talserien er udtryk for en katastrofe. I 2008 var efter de nye tal 77.9 pct. af persongruppen med dansk oprindelse besk√¶ftiget, mod kun 54.6 pct. for indvandrere fra ikke-vestlige lande. Eftersl√¶bet var alts√• dengang p√• 23.3 procentpoint. I 2013 var eftersl√¶bet i besk√¶ftigelse √łget til 26.1 procentpoint. Integrationen g√•r alts√• d√•rligere og d√•rligere.

Migrasjonen fra land i oppl√łsning er et stort underskuddsforetak. Hvorfor t√łr ikke politikerne sette dette p√• dagsorden? Har de s√• liten selvtillit? Har de kapitulert for de ‚Äúnyreligi√łse‚ÄĚ multikulturalistene? I s√• fall kapitulerer de som politikere og befolkningens tillit vil over tid synke. Det √•pner opp for populister som kan spille p√• frustrasjon og f√łlelse av svik.

Vekkelse

Det er nesten ikke til √• tro at et helt politisk establishment kan bli grepet av ‚Äúgodhet‚ÄĚ, ‚Äúdugnad‚ÄĚ og √łnske om √• v√¶re gjestfrie. Gjestene kommer ikke til √• dra sin vei og de kan ikke kastes ut.

De skal bli gode nordmenn. Blir de det? √ėkonomisk blir de ikke det, sier de danske forskerne. S√•pass vet vi.

Noen er mindre integrerbare ennn andre. Også dette vet vi, det er ikke nytt. Når vi vet at islam, som religion, kultur og samfunnsmessig påvirkning er en vesentlig del av forklaringen på underutvikling og krig, er det alarmerende at ikke mediene problematiserer at 80 % av migrantene er muslimer.

Hva er erfaringen med å integrere dem så langt?

D√•rligst integrerede er indvandrere fra muslimske lande, alts√• fra lande med svag tradition ikke blot for et offentligt liv uden for den religi√łse sf√¶re, men ogs√• med svag tradition for kvinders besk√¶ftigelse uden for hjemmet. De laveste besk√¶ftigelsesfrekvenser overhovedet finder Danmarks Statistik for indvandrere fra Libanon, det vil sige overvejende pal√¶stinensere, fra Somalia, og netop fra det Syrien, som lige nu pr√¶ger vores udl√¶ndingedebat s√• st√¶rkt.

Exit velferdsstat

Konsekvensen er at velferdssamfunnet g√•r i oppl√łsning. NRK kunne i dag melde om √łkende forskjeller: De √łverst tar en st√łrre del av kaka, og de nederste utgj√łres av innvandrere. Hvorfor? Fordi de ikke besitter en kompetanse som samfunnet ettersp√łr. Men likevel konkurrerer man n√• om √• delta i en ‚Äúnasjonal dugnad‚ÄĚ for √• ta imot enda flere, ikke midlertidig, men permanent, dvs de vil f√• statsborgerskap. Det tas ingen forbehold.

De ikke-vestlige indvandreres og efterkommeres svage integration p√• arbejdsmarkedet betyder naturligvis ogs√•, at de modtager v√¶sentligt st√łrre bel√łb for eksempel som dagpenge, kontanthj√¶lp og f√łrtidspension, end de selv betaler i skat. Det reducerer den √łvrige befolknings muligheder for offentligt velf√¶rd. Et seri√łst og omfattende analysearbejde i centraladministrationen n√•ede i sin f√łrste rapport i 2010 frem til, at der var tale om af st√łrrelsesordenen mindst 16 mia. kr. Med den foreliggende teknik havde man ikke kunnet inddrage en del ret betydelige udgiftsposter, og udvalget ville nu i sit fortsatte arbejde forbedre analyserne. Imidlertid standsede SR-regeringen ved sin tiltr√¶den h√•ndfast dette arbejde i centraladministrationen.

Denne kronikken sto i Berlingske 15. juni. Den vakte oppsikt i Danmark. Ingen norske journalister ser ut til å kunne lese dansk.

0 0 vote
Article Rating


Don√©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

1 Comment
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Armadillo
Armadillo
5 years ago

Man behöver knappast att vara spåman för att se att Rustad rammar spiken på huvudet.
Som jag har skrivit innan; tur man √§r s√• gammal att man kanske avlider innan n√•got ‘Ragnar√∂k’ kommer bli verklighet.