26
aug
Seneste opdatering: 26/8-17 kl. 1107
26 kommentarer - Tryk for at kommentere!

EU og islamiseringen

Af Torben S. Hansen, historiker

Den Europ√¶iske Union – tidligere de Europ√¶iske F√¶llesskaber (EF) – er dybt involveret i et permanent samarbejde med regimer i den islamiske verden. Siden begyndelsen af 1970’erne har EF/EU-kommissionen oprettet institutioner, der skaber t√¶t politisk og √łkonomisk kontakt med stater i Nordafrika og Vestasien og desuden √¶ndret Europas kulturelle og demografiske grundlag. De vigtigste akt√łrer er her a) den Euro-Arabiske Dialog, b) det Euro-Mediterrane Partnerskab med PR-organisationen Anna Lindh Fonden og det finansielle bistandsprogram MEDA, c) det Europ√¶iske Institut for forskning i Middelhavs- og Euro-Arabisk Samarbejde (Institut Europ√©en de Recherche sur la Coop√©ration M√©diterran√©enne et Euro-Arabe – avec le soutien de la Commission Europ√©enne) og d) det Europ√¶iske Overv√•gningscenter vedr. Racisme og Fremmedfrygt, (EUMC – European Monitoring Centre on Racism and Xenophobia).

EU – statsforbund eller forbundsstat?

I en konf√łderation – et statsforbund – beholder deltagerne suver√¶niteten og lader f√¶lles myndigheder l√łse udvalgte opgaver. I en f√łderation – en forbundsstat – er det omvendt: F√łderalregeringen er suver√¶n, og dens love og dekreter g√¶lder for helheden, mens delstaterne overtager visse funktioner i henhold til en forfatning.

Siden effektueringen af Maastrichttaktaten (nedf√¶ldet i 1992) har EU fungeret som en konf√łderation med f√łderale elementer. Konstruktionen har tre “s√łjler” plus en “overligger” – eller et fundament – af principper og hensigtserkl√¶ringer. Den f√łrste s√łjle er f√łderal og vedr√łrer is√¶r regulering af handel og milj√ł. Her er EU faktisk en forbundsstat.

Andre omr√•der er ogs√• blevet foresl√•et overf√łrt til den f√łderale “s√łjle” – bl.a. immigration og integration. Men hidtil har EU-staterne selv √łnsket at l√łse disse problemer i de to √łvrige “s√łjler”. Det g√¶lder is√¶r al politiks kerneomr√•de, som best√•r af uforudsigelige kriser og konflikter. Her tr√¶ffer de enkelte regeringer beslutninger i det “normale” udenrigspolitiske spil, der af gode grunde omfatter andet og mere end EU-samarbejdet.

I udkanten af – eller helt uden for – politikernes overvejelser og beslutninger har EU-kommissionens arbejdsgrupper imidlertid indg√•et alliancer med den Arabiske Liga, den pal√¶stinensiske ledelse, Tyrkiet og islamiske organisationer med erkl√¶ret anti-vestlig m√•ls√¶tning. Som n√¶vnt har disse bestr√¶belser v√¶ret i gang i over 30 √•r, og Kommissionen har p√• dette omr√•de udf√łrt en f√łderal praksis, som Europas oprindelige befolkning ikke har kendskab til og aldrig har taget stilling til, fordi politikere og medier ikke har besk√¶ftiget sig med den. EU b√¶rer s√•ledes ansvaret for fuldbyrdede kendsgerninger af negativ betydning for demokratiets og retsstatens konfrontation med islamiseringen.

Islamisering

I 1960’erne var t√łrkl√¶der et s√¶rsyn i Alexandria og Istanbul. Islam var en relativt lavprofileret tradition med svag forbindelse til politikken i Nordafrika og Vestasien. Hvor den – som i √Ügypten – blev brugt som oppositionsideologi, blev den nedk√¶mpet med f√¶ngslinger og henrettelser. Dette √¶ndredes drastisk i l√łbet af 1970’erne – f√łrst og fremmest p√• grund af arabis israelske krige, oliekriser og ayatollah Khomeinis magtovertagelse i Iran.

P√• relativt kort tid blev islam gjort til kollektiv identitet i opposition til magthaverne og i protest mod sekularisering, demokrati og kvindefrig√łrelse.

Handlekraftige aktivisters succes – is√¶r i Iran og √Ügypten – viste de herskende klikers svaghed og skabte st√łrre lydh√łrhed for islamisternes politisering af religionen.

Samtidig begyndte en folkevandring mod Vesteuropa p√• grund af det kolossale befolkningsoverskud, frav√¶r af arbejdspladser som f√łlge af samfunds√łkonomiens elendighed og de mange krige og revolutioner. Efterf√łlgende har et √łnske om islamisk dominans vundet udbredelse blandt muslimer i EU- is√¶r i de yngre generationer.

Over den halve verden udbredes et fundamentalistisk krav om sharia, der bygger p√• Koranen og de ca. 1,5 millioner hadith (“beretninger” om profeten Muhammed, hans forbundsf√¶ller og hans efterf√łlgere som ledere af det islamiske f√¶llesskab i det 7. √•rhundrede). Herfra er der en glidende overgang til √•ben politisering i form af islamismen. Denne bev√¶gelse er ganske vist kommet til kort i de fleste arabiske stater, men dens fremgang i Tyrkiet og dens herskerstilling i Iran har dramatisk virkning i international m√•lestok. Is√¶r virker de s√•kaldte salafister som pionerer for sharia og politisk mobilisering af muslimer. Salaf betyder “forg√¶nger” og henviser til en fjern storhedstid, da muslimerne var et herrefolk. Den teknologiske og milit√¶re svaghed, der kendetegner nutidens muslimske umma (f√¶llesskab) – s√łges udbedret ved at skrue tiden tilbage. Det sp√łrgsm√•l, salafisterne stiller, lyder ikke: “Hvad er der galt med vores mentalitet og normer?”, men: “Hvem gjorde dette mod os?” Svaret lyder: USA, j√łderne, kapitalisterne – alts√• Vesten. Det muslimske umma fremstilles som offer for ondskabsfulde “vantro” (kuffar).

Fundamentalister og islamister accepterer kun modernitetens tekniske frembringelser. Dens intellektuelle, kulturelle og juridiske foruds√¶tninger forkaster de. Hovedakt√łrer i udbredelsen af denne kaoskraft er private velhavere og til dels ogs√• regeringer i den arabiske verden. Irans revolutionsregime og de arabiske olieproducenter konkurrerer om at missionere og rekruttere aktivister over hele kloden. Is√¶r salafister i Saudiarabien sender enorme pengebel√łb til Koran-skoler og moskeer i Vesten. Menneskerettighedsfork√¶mperen Roy Brown ansl√•r, at der gennem de seneste tre √•rtier er blevet udbetalt over 60 milliarder dollars til denne propagandaindsats (oplyst p√• en konference i Trykkefrihedsselskabet i K√łbenhavn, maj 2006).

Den n√¶re kontakt til Vesten begunstiger imidlertid ogs√• andre islam-fortolkninger. Et stort antal muslimer ser ingen mods√¶tning mellem deres religion og moderniteten. De √łnsker demokrati, personlig myndigg√łrelse, retsf√¶llesskab med ikke-muslimer og ligestilling mellem de to k√łn. Men i Tyrkiet og √Ügypten er sekulariserede og demokratiske muslimer h√•rdt tr√¶ngt af en islamisering, der p√• flere m√•der begunstiges af staten. Det tyrkiske AKP, som er regeringsb√¶rende parti, √łnsker straffeloven udvidet til at g√¶lde utroskab, og i √Ügypten g√¶lder sharia b√•de principielt og i praksis p√• mange omr√•der. Moderniserede udgaver af islam – eksempelvis de tyrkiske alevitter – er konstant udsat for pression og regul√¶r terror, som ogs√• ud√łves i EU-omr√•det. Fundamentalismen og den politiske radikalisering af unge muslimer, der hader og foragter Vestens civilsamfund og frihed, har s√•ledes ogs√• medf√łrt en kamp mellem muslimer indbyrdes.

Fransk dagsorden

EF blev oprettet med Rom-unionen i 1957. Samme √•r vendte Charles de Gaulle tilbage til magten i Frankrig. Han og hans tilh√¶ngere satte fra begyndelsen et fransk pr√¶g p√• EF’s institutioner og orientering, og de var i deres udenrigspolitik afvisende over for USA. NATO-hovedkvarteret blev flyttet fra Frankrig, som trak sig ud af det milit√¶re samarbejde.

I 1962 opgav de Gaulle det franske herred√łmme i Algeriet. P√• samme tid fik resten af det franske imperium i Afrika selvst√¶ndighed. Fremover satsede Frankrig p√• en alliance med de arabiske stater og i bredere forstand den islamiske verden, hvilket fik betydning under krigene mellem Israel og dets arabiske naboer i 1967 og 1973. Den franske holdning var klart pro-arabisk, og i 1967 erkl√¶rede de Gaulle, at samarbejde med den arabiske verden var “en fundamental st√łttepille i vor udenrigspolitik”. Det var ikke tomme ord, og de arabiske olieproducenters blokering af Vesteuropas vigtigste energikilde tjente som ekstra argument for at modarbejde Israel og USA. D. 6. november 1973 besluttede et EF-topm√łde i Bruxelles at f√łlge Frankrigs orientering og tage parti imod Israel, som netop havde vundet sin tredje krig mod arabiske naboer.

Den Euro-Arabiske Dialog

F√• uger senere tog den vesttyske kansler Willy Brandt og den franske pr√¶sident Georges Pompidou initiativ til en “euro-arabisk dialog”. P√• samme tid erkl√¶rede et arabisk topm√łde sig villig til at indg√• et n√¶rmere samarbejde med EF p√• betingelse af europ√¶isk st√łtte til arabernes sag – herunder anerkendelse af PLO, den pal√¶stinensiske befrielsesorganisation, (p√• dette punkt t√łvede europ√¶erne dog endnu nogle √•r). I 1974 fremsatte OIC, Organisationen af Islamiske Lande, en lignende tilkendegivelse. Herefter fulgte flere konferencer med repr√¶sentanter fra EF og den arabiske/islamiske verden, og en sammenslutning af europ√¶iske parlamentarikere blev oprettet for at fremme euro-arabisk samarbejde. I 1976 blev der omsider opn√•et enighed om et kommissorium for den Euro-Arabiske Dialog, som det f√łlgende √•r blev organiseret med sekretariat, ledelse, arbejdsudvalg o.s.v. (processen og dens foruds√¶tninger er skildret i ‚ÄĚEurabia – the Euro-Arab Axis‚ÄĚ, 2005).

Disse initiativer medf√łrte, at EF forpligtede sig til at begunstige “borgernes og ideernes frie bev√¶gelighed” i det f√¶lles euro-arabiske rum. Men p√• samme tid fik araberne europ√¶isk l√łfte om en indsats imod neds√¶ttende omtale i medierne og undervisningen. I EU-kredse er historien derfor blevet skrevet om, s√• fortidens fjendskab mellem islam og kristendommen nedtones eller helt bortredigeres, mens tolerance og fredeligt samv√¶r under islamiske magthavere – is√¶r i middelalderens Spanien – fremh√¶ves som et eksempel til gavn for nutidig praksis. Politikere – ogs√• spanske – kolporterer gerne denne version, der skal berolige v√¶lgerne og behage de muslimske samarbejdspartnere (arabisten Serafin Fanjul har grundigt afmonteret den multi-kulturelle p√•stand om muslimernes, de kristnes og j√łdernes fredelige samliv i Spanien i “La qu√≠mera de al-Andalus”, 2004).

P√• kulturfronten virker den Euro-Arabiske Dialog gennem dels det EU-st√łttede Europ√¶iske Institut for forskning i Middelhavs- og Euro-Arabisk Samarbejde og dels EUMC, der overv√•ger meningstilkendegivelser i vesteurop√¶isk presse.

Derudover deltager utallige kirkelige og akademiske institutioner i udbredelsen af en “multi-kulturel” – reel pro-islamisk – m√•ls√¶tning, der √•bner adgang til forskningslegater og ans√¶ttelse. I denne forbindelse spiller det en vis rolle, at institutter, der arbejder med islam og arabisk sprog og kultur, modtager finansielle tilskud fra de pengest√¶rke Golf-stater.

EU’s samarbejdspolitik har ogs√• medf√łrt en demografisk √¶ndring i form af immigration fra den islamiske verden, og en r√¶kke medlemslande √¶ndrede deres lovgivning med dette form√•l. I 1977 gennemf√łrte Jacques Chirac, der p√• dav√¶rende tidspunkt var Frankrigs regeringsleder, en lov√¶ndring, der tillod de mange nordafrikanske arbejdsimmigranter at hente deres familier til landet. Senere fulgte Vesttyskland, Danmark og Sverige det franske eksempel.

Barcelona-processen og Tyrkiets ans√łgning om EU-medlemskab

Udenrigsministrene fra de 15 EU-medlemslande m√łdtes i november 1995 i Barcelona med deres kolleger fra Tyrkiet, PLO (anerkendt af EU i 1993) og de arabiske lande ved Middelhavet. Konferencens form√•l var at s√¶tte skub i den integration, den Euro-Arabiske Dialog havde arbejdet med i tyve √•r. M√•let var at styrke demokrati, menneskerettigheder og inter-kulturel forst√•else – samt skabe velstand og fred i hele regionen. EU har efterf√łlgende ydet finansiel bistand til de arabiske stater, og med henvisning til den omtalte “tredje s√łjle” engagerede flere medlemslandes regeringer sig i lignende st√łtteprogrammer – eksempelvis med spanske projekter i Marokko. Senere begyndte forhandlingerne om Tyrkiets
indmeldelse i EU.

Men uden for konferencelokalerne skabte virkeligheden uforudsete vanskeligheder. Hensigten med det politiske samarbejde og den finansielle st√łtte fra EU til partnerne syd for Middelhavet var bl.a. at bane vejen for private investeringer. Den forventede saltvandsindspr√łjtning fra Europa har dog stort set ikke fundet sted. S√•ledes viser Spaniens st√¶rke finanskapital kun ringe lyst til at satse p√• Marokkos usikre og lavproduktive √łkonomi (righoldigt dokumenteret af √łkonomiredaktionerne p√• seri√łse aviser som el Pais og el Mundo). Ogs√• Tyrkiet modtager kun ringe investeringer fra Europa, mens en kraftig kapitaltilstr√łmning fra de arabiske olieproducenter frembringer inflation ved storstilet spekulation i jord og fast ejendom.

Langt v√¶rre gik det i nabostaten Algeriet, som efter annullering af et parlamentsvalg i 1992 styrtede ud i et blodigt kaos. Prisen blev flere hundredetusinder menneskeliv, og i forl√¶ngelse af denne katastrofe foretog islamister i 1995 en st√łrre terroraktion i Paris’ metro.

I Middelhavs-omr√•dets √łstlige afdeling viste det sig, at Oslo-aftalen mellem Israel og PLO ikke skabte fred, men tv√¶rtimod en intensiveret terror fra b√•de Yassir Arafat og pal√¶stinensiske islamister.

Ogs√• fremkomsten af islamiske parallelsamfund i EU’s storbyer dementerede de officielle erkl√¶ringer om interkulturel forst√•else og tolerance. I samme tidsrum for√łgedes antallet af illegale immigranter, der fors√łger at komme i land p√• italienske og spanske strande. Siden da arbejder et st√łrre opbud af politi og kystvagt og politi p√• at indfange og returnere de overlevende.
I sommeren 2002 udl√łste Marokkos bes√¶ttelse af en lille spansk √ł – den diminutive Isla Perejil (“Persille√łen”) – en kortvarig krise, som demonstrerede EU’s handlingslammelse. Spaniens fl√•de og luftv√•ben fjernede hurtigt marokkanerne, og en krigstrussel blev kun afv√¶rget ved indblanding fra USA’s udenrigsminister Colin Powell.

På flere andre områder kom der skrammer i visionerne for harmonisk samliv mellem staterne omkring Middelhavet og mellem muslimer og ikke-muslimer. Efter al Qaedas selvmordsangreb på USA d. 11. september 2001 fulgte terroraktionerne i Madrid i marts 2004 og London i juli 2005. I mellemtiden overtog det islamistiske AKP regeringsmagten i Tyrkiet.

EU-bureaukratiets ideologi

De faktiske trusler og ulykker har ikke d√¶mpet den Euro-Arabiske Dialogs ambitionsniveau. P√• endnu en Middelhavs-konference i november 2003 i Napoli modtog ni islamiske stater samt Israel l√łfte om EU-medlemskab. Men dette var ikke tophistorien i medierne, der var optaget af EU’s udvidelse i Central- og √ėsteuropa, og EU har stadig et forklaringsproblem med beslutningen fra m√łdet i Napoli. I maj 2006 deltog kommiss√¶ren for kontakt til offentligheden, Margot Wallstr√∂m, i et m√łde p√• K√łbenhavns Universitet, hvor hun blev bedt om at redeg√łrelse for planen om at optage de sydlige middelhavsstater. Det n√¶gtede hun.

EU-bureaukratiet mangler √łjensynligt stadig kontakt med virkeligheden – herunder v√¶lgerne. N√•r tilbagemeldinger og korrektioner ikke udvirker korrektion af politikken, er √•rsagen i vidt omfang de p√•g√¶ldende beslutningstageres ideologi. Den kommer is√¶r til udtryk i rapporter fra EUMC og i dokumenter fra EU-parlamentets menneskerettighedskommission, der profilerer sig som moralsk vejleder for hele verden. I √•rsrapporten for 2003 hedder det, at det Europ√¶iske Parlament “betragter menneskerettighederne som hj√łrnesten for EU’s indre og ydre politik….” (Rocella og Scaraffia, 2005, s. 75).

Bem√¶rkelsesv√¶rdigt er, at kommissionen ben√¶gter disse rettigheders udspring i europ√¶isk – og dermed ogs√• kristen – retsfilosofi. Tilsvarende beklages det, at flere af EU’s medlemmer (deriblandt Danmark) privilegerer den kristne tro, da “alle religioner skal behandles efter samme
m√•lestok”. EU b√łr derfor tage initiativ til at s√¶tte gang i en dialog mellem de forskellige religioner og skabe “gensidig kulturbevidsthed”, hvilket antages at forebygge konflikter.

Islamisk had-retorik, mord p√• frafaldne muslimer og p√• unge kvinder, der v√¶lger forkerte k√¶rester, massevoldt√¶gter, eller islamisters terror omtales ikke som en speciel trussel i dagens Europa. Heller ikke den kendsgerning, at Tyrkiet og de arabiske stater med den s√•kaldte Cairo-erkl√¶ring opererer med “alternative” menneskerettigheder i henhold til sharia – alts√• forbud og p√•bud i Koranen og hadith – omtales i dokumenterne fra EU-parlamentets kommission.

Problemet skjules bag generaliseringer. I f√łrn√¶vnte rapport hedder det, at radikalisme findes b√•de blandt j√łder, kristne og muslimer, og om religi√łs fundamentalisme hedder det, at den “i sit v√¶sen er kollektiv og ikke er fremmed for vor europ√¶iske kultur”. I stedet advarer EU’s talspersoner mod “islamofobi” – sygelig frygt. I juni 2006 erkl√¶rede Ministerr√•det s√•ledes, at betegnelsen “islamiske terrorister” b√łr udskiftes med “terrorister, der misbruger islam”. P√• samme tid kr√¶vede det salaf-dominerede R√•d for Fatwa og Forskning (hjemmeh√łrende i England), at sharia indf√łres som en speciel retsorden for alle muslimer i EU. Et prominent medlem af dette r√•d, Tariq Ramadan, er r√•dgiver for EU-kommissionen. Endnu foreligger ingen reaktion fra denne, EU-parlamentet eller den Euro-arabiske Dialog.

De overstatslige bureaukrater udnævner sig selv til eksperter i både etik, middelalderhistorie og religionsforskning. Virkelighedens vanskeligheder
overlader de til andre.

Litteratur:

Bat Yeor: “Eurabia – the Euro-Arab Axis”, 2005.

Fanjul, Serafin: “La qu√≠mera de al Andalus”, 2005.

Mozaffari, Mehdi: “USA forst√•r islamismens fare meget
bedre end Europa”, Politiken, 3. juli 2006

Rocella, Eugenia og Scaraffia, Lucetta: “Contra il
cristianesimo – l’ONU e l’unione come nuova ideologia”,
2005.

Shehadeh, Hussein: “Den islamiske udfordring”, Berlingske
Tidende, 06.11.1999.
Shehadeh, Hussein: “√Ürkefjender”, Kontakt – internationalt
magasin, august 1999.

Spuler-Stegemann, Ursula: “Feindbild Christentum im
Islam”, 2004.

Fra Storm over Europa – Islam, fred eller trussel?

0 0 vote
Article Rating


Don√©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

26 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
kaci Hamadi
3 years ago

Det er prisen √• betale for deres likegyldigheten foran ulykken som rammer v√•penl√łs folkgrupper . Folkegrupper beseiret av europeisk kolonialisme. Av europeiske orientalistene. .Dere legger hodene deres under sanden og nekter √• se at bygging av arabiske stater er en forbrytelse mot menneskeheten. Denne forbrytelsen beg√•tt mot ikke-arabiske folkslag er beg√•tt av de europeiske makter , spesielt Frankrike og England, med deres stille samtykke, likegyldighet. Uten deres likegyldighet , finnes ikke noe som heter “arabisk verden” . Dere fortsetter √• late som ingen forbrytelse er beg√•tt siden dere aldri nevner de folkslagene “arabisert” etter europeernes vilje. I dag h√łster dere… Read more »

Allan Hansen
Allan Hansen
3 years ago

Kun et lille P.S:

Nej, Bat Yeor var bestemt ikke utopi, men profeti – det var der sgu ikke
mange, der forstod i 2005 – ” man var stadig p√• √łlejre med snogbr√łd og
billig vin,,,,,,, jo da, hold k√¶ft hvor gik det “godt,

Bat Yeor bidrager ogs√• i ” THE MYTH OF ISLAMIC TOLERANCE,,
samme år. Her medvirker også den danske forfatter og historiker
Lars Hedegård Jensen ,,,,,,,,,,, Der er noget galt i Danmark,,,

Se : Robert Spencer 2005.

Fred Land
Fred Land
3 years ago

Vi har de politikere vi har stemt på og ansvaret er bare vores eget.
Jeg kan sikkert skrive mindst hundrede linjer over dette, men jeg afstår.
Spejlet på væggen; hvem er mest lykkelig i Danmark?

selma
selma
3 years ago

Rundt 2010 begynte jeg √• skj√łnne at det m√•tte ligge avtaler til grunn for den innvandringen som begynte √• bli sv√¶rt s√• tydelig i Norge, og i Europa for√łvrig. Rent tilfeldig fanget jeg opp navnet Bat Ye`or, og hennes bok Eurabia. Ettersom den ikke var √• finne i byens beste bokhandel, vendte jeg meg nok engang til biblioteket, som kunne skaffe meg den, fra Bergen Universitet. Den var det eneste eksemplaret ved Inst. for Sammenlignende politikk, det eneste eksemplaret ! Den var ikke en del av pensum, fikk jeg vite, ved henvendelse til instituttet. Jeg leste og tok notater, jeg… Read more »

Niels Henriksen
Niels Henriksen
3 years ago

Fremragende kronik – hjertelig tak til Torben Hansen ?

Peter Zichau
Peter Zichau
3 years ago

N√•r man f√łlger den daglige nyhedsstr√łm p√• de alternative medie-platforme, sl√•r det en hvor forudsigeligt det hele egentligt er. At oppositionen i Sverige nu falder helt sammen, kunne enhver med bare en smule indsigt jo ha’ forudsagt for l√¶ngst. At venstrefl√łjen i USA griber til de mest √•ndssvage v√•ben, for at underminerer Trump, er jo ogs√• en no-brainer. S√• at EU og de arabiske lande sku’ ha’ lavet lokumsaftaler, der p√• sigt vil √łdel√¶gge de vestlige demokratier, kommer p√• ingen m√•de som en overraskelse. Det skr√¶mmende er, at det hele er sket p√• baggrund af simpel dumhed. Og det bliver… Read more »

Triturus cristatus
Triturus cristatus
3 years ago
Reply to  Peter Zichau

Hanlon’s Razor: “Never attribute to malice that which is adequately explained by stupidity”.

River
River
3 years ago

Det er desv√¶rre meget st√łrre end her impliceret.
Noget nyt, for mig, er at de nyere dele af Thalmud indeholder hensigt om at fjerne den hvide race eller den europæiske race.

Allan Hansen
Allan Hansen
3 years ago

Sorry: du bor i krigens hus! Islam respekter ikke lande gr√¶nser. For islam findes der kun √©t land – Allahlala land, alle andre lande er ulovlige og skal nedk√¶mpes. Islamisk jihad, som betyder plyndringtogter, massevoldt√¶gt, slaveri og pengeafpresning, har nu st√•et p√• i 1400 √•r. Er det overordnede form√•l i dag, at forvandle det vantro Vesten til islamisk magtomr√•der, p√• samme m√•de som Lilleasien og Nordafrika, der oprindelig var kristne omr√•der? Svaret er, ja selvf√łlgelig er det d√©t! P√• arabisk kaldes f√¶nomenet Dar al-Harb – krigens hus dvs. de omr√•der, der skal nedk√¶mpes og ud slettes. Dar al-islam, er de… Read more »

haugianer
haugianer
3 years ago
Reply to  invernes

fy….minner om JStreichersDerSturmer(Depiction av soros)FY

invernes
invernes
3 years ago

EU = islamisering ! det betyr på lang sikt at alle borgere i EU land mister sine nasjonal stater, sin kultur og sin fremtid og frihet.
N√•r man ser den likegyldighet folk i Vest Europa har til EU islam s√• virker det som alt h√•p er ute, de normale mennesker f√•r flytte til √ėst Europa.
Polen spytter EU diktaturet midt i trynet.
S√• litt l√łrdagshygge ūüôā
Venedigs borgm√§stare: “Ropar du Allahu Akbar s√• skjuter vi dig!”

http://www.friatider.se/venedigs-borgm-stare-ropar-du-allahu-akbar-s-skjuter-vi-dig

T. Snorrason
T. Snorrason
3 years ago

“EU og islamiseringen”
Udmærket sammenfatning af Torben S. Hansen.
Ikke at der er noget nyt i stoffet, men godt at diverse aftaler og sammenhængen bringes frem igen og igen.
Vort udenrigsministerium er selvf√łlgelig fuldt bekendt med detaljerne – og dermed ogs√• diverse danske statsministre,som er de egentlig skyldige i den stigende terror og dermed mere og mere militariserede overv√•gningssamfund.
Såkaldt demokrati og velfærdsstat undergraves bevidst.

Samme g√¶lder for de √łvrige EU-lande, bortset fra Polen, Ungarn og et par andre √łsteurop√¶iske lande.

Steinadler
3 years ago

The fate of Europe was decided long ago There is a closed world of democratic idealism which is of the same order as the closed world of Marxism. It is not astonishing if their methods manage to coincide, if their justice ends up being the same even though words, as they use them, do not have all the same sense. It too is a religion. It is the same attack on our hearts. When they condemn nationalism, they know well what they are doing. It is the foundation of their Law. They condemn your truth; they declare it radically wrong.… Read more »

Steinadler
3 years ago
Reply to  Steinadler

DECLASSIFIED American government documents show that the US intelligence community ran a campaign in the Fifties and Sixties to build momentum for a united Europe. It funded and directed the European federalist movement. […] The European Youth Campaign, an arm of the European Movement, was wholly funded and controlled by Washington. The Belgian director, Baron Boel, received monthly payments into a special account. When the head of the European Movement, Polish-born Joseph Retinger, bridled at this degree of American control and tried to raise money in Europe, he was quickly reprimanded. The Telegraph, 19 September 2000. Euro-federalists financed by US… Read more »

Buddy O
Buddy O
3 years ago
Reply to  Steinadler

USA skal ha stor takk for disse initiativene, samt andre initiativ landet hadde i etterkrigstiden. Europa skylder USA mye, og de fleste av oss europeere kan takke USA for at vi fikk vokse opp i et fritt Europa.

Steinadler
3 years ago
Reply to  Buddy O

Ikke vondt ment fra min side, men der ga du meg en god latter. Her er vi nok godt uenige. Bare det faktum at Roosevelt-administrasjonen inngikk den avtalen de gjorde med Stalin er mer enn nok for meg til √• sette en stor strek over enhver mulig takknemlighetsgjeld for Europa. Rent generelt tror jeg heller ikke at det kommer noe godt utav initiativ som p√• den m√•ten iverksettes bak ryggen p√• folk, og i den noe godt s√• ihvertfall ikke frihet i noen dypere forstand. Sp√łrsm√•let er jo ogs√• hvorfor man iverksetter det ene eller andre initativ. Er det i… Read more »

Buddy O
Buddy O
3 years ago
Reply to  Steinadler

“Ikke vondt ment fra min side, men der ga du meg en god latter.”

Bare hyggelig at jeg kunne muntre opp og spre litt glede ūüôā

Hvilken avtale med Stalin tenker du på, delingen av Europa?

Steinadler
3 years ago
Reply to  Buddy O

Ja.

Buddy O
Buddy O
3 years ago
Reply to  Steinadler

Denne delingen var vel ikke en avtale i tradisjonell forstand, men sovjetiske krav som USA og UK motvillig aksepterte. USA var ogs√• mer enn villig til √• hjelpe √ėst-Europa etter krigen, men ble hindret av Sovjet.

Personlig syns jeg avtalen om fordrivelsen av 16 millioner tyskere var verst. Churchill solgte inn denne massive etniske rensningen og folkemordet som et “fredstiltak.” Jeg har fire-fem b√łker om emnet, men syns det hele var s√•pass bedritent at b√łkene st√•r ulest i bokhylla, p√• femte √•ret.

Triturus cristatus
Triturus cristatus
3 years ago
Reply to  Buddy O

Hvilke b√łker er det? Det skrives og leses lite om Europa rett etter 2. verdenskrig, mens det produseres enorme mengder litteratur om selve krigen. Kommer til √• tenke p√• en bok jeg selv har lest, “R√•skapens Europa” av Keith Lowe. Her kan man lese om hvordan polakker og ukrainere massakrerte hverandre, j√łder fortsatt ble forfulgt selv om Nazi-Tyskland var sl√•tt, hvordan etniske tyskere ble etnisk renset, osv. Kort oppsummert, “moroa” var ikke over selv om krigen var det. Til sist i boken er det noe jeg tolker som en diskret advarsel mot √• fylle opp Europa med fremmedkulturelle. Man aner… Read more »

Buddy O
Buddy O
3 years ago

Fire b√łker, alle p√• engelsk. De f√•es p√• Amazon. Her er tittel og forfatter:

Gruesome Harvest, The Costly Attempt to Exterminate the People of Germany. Ralph Franklin Keeling

Other Losses, An investigation into the mass deaths of german prisoners at the hands of the french and americans after WWII. James Bacque

Nemesis at Potsdam. The expulsion of the germans from the east. Alfred M. De Zayas

Crimes and Mercies. The fate of german civilians under allied occupation, 1944-1950. James Bacque

Triturus cristatus
Triturus cristatus
3 years ago
Reply to  Buddy O

Takk for tips! Ser i grunnen spennende ut alle sammen, men jeg har en ganske stor stabel allerede som jeg m√• gjennom f√łrst. ūüôā

Margrethe
Margrethe
3 years ago

Skulle Europas ledere, ansvarlige for dette ragnarok, ende deres dage som Mussolini, bliver det ikke mig, der tager initiativ til at samle ind til en krans til gravene. Til geng√¶ld kan jeg ikke garantere, at jeg ikke vil danse p√• dem…