13
nov
Seneste opdatering: 14/11-18 kl. 0342
Ingen kommentar - Tryk for at kommentere!

Jeg forlod egentlig kønskampen engang i 70′ erne, undtagen i den rent Strindbergske forstand, som ingen mand eller kvinde slipper for gennem  livet. Hvis jeg skal ud i kønskrig, skal det være fordi, jeg bliver den pĂĄnødt af private grunde, ikke dikteret af en tidsĂĄnd eller en stat. Men her er to sjældne undtagelsesvideoer om køn.

Alexander Pärleros får et langt, langt bedre interview med Peterson, end den temmelig ordinære og agitatoriske Skavlan. Det interview kørte straks i den svenske, totalitære, kønspolitiske grøft. Dette er en ren fornøjelse at høre på. Pärleros gør det, en god interviewer skal gøre, han lader hovedpersonen folde sig ud, så enhver selv kan bedømme ham.

Ingrid Carlqvist: Slopa den kvinnliga rösträtten

Titlen er lidt misvisende selvom jeg udmærket ved, hvordan unge kvinder stemmer, og mener, at alle ville være bedre tjent med, at de lod være. De laver ufattelige, politiske skader – ogsĂĄ pĂĄ sig selv. Foredraget handler hovedsageligt om, hvilken misĂ©re den svenske, statsdikterede feminisme har lavet ud af svenske kvinders liv.

Feminismen er en magtkamp mellem staten og familien, og staten vandt

Ved at fratage familierne penge, magt og fritid, blev staten den altdominerende mor vi ser i dag. Konsekvenserne har været psykologisk ødelæggende – ikke mindst for børnene, – og samfundsundergravende. Feminismen er ikke barn af marxismen for ingenting. Den er en magtkamp mellem staten og familien, og staten vandt.

I Sverige er feminismen en Ersatz Religion, i Danmark ikke uden for de snakkende klasser. Men Carlqvist er ikke afhængig af at være elsket af alle, hun er ligeglad.  Det er et glimrende foredrag.


DonĂ©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?


Comments are closed.