15
dec
Seneste opdatering: 15/12-18 kl. 2337
4 kommentarer - Tryk for at kommentere!

af Henrik M.Jensen

Hvor man tidligere i politisk sammenhæng forbandt den brune farve med SA, de nationalsocialistiske stormtropper, er farven i dagens Danmark blevet synonym med alle borgere, der ikke er hvide.

Og disse borgere har naturligvis de samme rettigheder som de hvide. Og mere end det, de har i særlig grad ret til også at føle sig krænkede.

Og for at beskytte de krænkede brune, blev der for ti år siden oprettet et slags krænkelsespoliti, “Bevægelsen Brun” med en Gentofteadvokat ved navn Sune Skadegaard Thorsen blandt medlemmerne.

Den er ikke længere aktiv, men nu er der kommet en slags opfølger ved navn “Front”, der særligt tager sig af krænkede universitetsstuderende og ansatte. Og i talerøret for den er en vis Tara Skadegaard Thorsen, der de sidste dage har fået meget taletid på DR’s Program 1 i anledningen af en klage, der er landet på hendes bord. Noget med en brun, der har følt sig krænket over at skulle synge første vers af Kai Hoffmanns og Carl Nielsens sang fra 1924:

Den danske sang er en ung blond pige
der går og nynner i Danmarks hus
hun er et barn af det havblå rige
hvor bøge lytter til bølgers brus
Den danske sang, når den dybest klinger
har klang af klokke, af sværd og skjold
imod os bruser på brede vinger
en sagatone fra hedenold

Hvad er der så galt her?

At den er skrevet af to hvide mænd? At “Bøge” måske burde have været palmetræer, så sydlændinge også kan føle sig hjemme? At “Klokken” og “sværdet” propaganderer for kristendom og militarisme?

Nej, værre endnu: At den danske sang er en “blond” pige er iflg. “Front” diskriminerende mod de brune!!

Mærkeligt er det dog, at der ikke i de forløbne 94 år har været klager over blondinen fra alle brunetterne, som der også er mange af i Danmark. Og hvorfor har danske drenge og transseksuelle ikke klaget over, at sangen er en pige, hvilket jo er kønsdiskriminerende!

Forslag til nyt vers

“Front”s Tara Skadegaard Thomsen, der taler som et maskingevær og argumenterer som en skovl, har ført sig aggressivt frem i P1 Morgen og “Shitstorm” med sine bekymringer over sangen. At hendes angreb, der også går på hvide mænd generelt, slår over i noget, der ligner ren racisme, bekymrer til gengæld ikke damen. Ej heller at hun vil udøve censur.

Men for at standse bekymringerne hos alle dem, der frygter, at sangen vil blive bortcensureret fra sangbogen, vil jeg foreslå en delvis ny tekst til første vers med ord som Tara Skadegaard Thorsen, hendes far og alle ligesindede uden problemer vil kunne synge med på:

Den danske sang er en krænket krage
der går og skriger i Danmarks hus
den er et barn af den brune farve
med krænketheden som fed fidus
Den danske sang når den dårligst klinger
har klang af intolerancens foragt
mod os den bruser på brede vinger
så radikal og politisk korrekt.

Se også Tara Skadegaard Thorsen holder øje med krænkelser

0 0 vote
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

4 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Anders Bo
Anders Bo
1 year ago

Danmark er på vej samme sted hen, som farven på min brugte mad! ☻

Ole Madsen
Ole Madsen
1 year ago

Kære Henrik M. Jensen, Humor er det bedste våben mod fanatikere. Og det vers, Du har digtet, må Tara Skadegård være rigtig glad for. Jeg kan i hvert fald ikke se, hvordan hun kan være andet.

M.S. Carstens
M.S. Carstens
1 year ago

Det får mig til at tænke på de tomhjernede veganere; Har man ikke noget omløb i hovedet, er det som regel også småt med reelt arbejde og anden samfundskontakt og så må man jo opfinde noget, som kan påkalde den (i egn opfattelse) store, manglende opmærksomhed på sine intelektuelle overkvalifikationer. Og det gøres bedst, ved at opfinde og udråbe sig selv, som værende godhedens orakel i højeste potens. Og der er mange lignende tomhjernede sjæle, der står i kø, for at hoppe med på hvad som helst, blot for at få lindring for den ulidelige smerte det må være, at… Read more »

ino
ino
1 year ago

Mageløst! Tak for sangen; ku’ ikke være bedre.

4
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x