Dansk Samling i dialog med Nye Borgerlige – med DF på sidelinjen

Af Torben Snarup Hansen (NB), Lone Nørgaard (DS) og Morten Uhrskov Jensen (DS)

Hvorfor fusionerer Dansk Samling ikke med Nye Borgerlige? Når så mange af deres politiske mærkesager er svære at skelne fra hinanden? Og hvorfor konkurrerer såvel Dansk Samling og Nye Borgerlige med Dansk Folkeparti om stramninger i udlændingepolitikken? Hvorfor ikke bare gå ind i DF og lægge de politiske kræfter her? Hvad skal alle disse partier til for? Er det ikke spild af gode kræfter?

Først den ramme, som ethvert politisk parti anno 2018, burde tage afsæt i, fordi den er en betingelse:

 Indvandring og Danmarks forhold til EU

Den aktuelle politiske og historiske situation fortæller, at der er emner, der overskrider og trumfer alle diskussioner og skænderier om fx skattetryk, uddannelsespolitik og fordelingspolitik. Traditionel dansk politiks debat har dybest set handlet om fordelingen af de goder, som konkurrencedygtige virksomheder skaber, og som muliggør en offentlig sektor af en ret betydelig størrelse. Men de emner, der overskrider denne typiske debat kan koges ned til a) den ikke-vestlige indvandring og b) Danmarks forhold til EU.

I dag står kampen ikke mere mellem højre og venstre, men mellem globalister / multikulturalister på den ene side, anti-globalister/ nationalsindede på den anden side.

Alle partier, bortset fra Dansk Samling, Nye Borgerlige og til dels Dansk Folkeparti, har valgt at ignorere den nye orden. For så kan de nemlig fortsætte i de bobler, som mainstreammedierne understøtter.

Udlændingepolitikken

Dansk Samling, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti har helt korrekt adskillige fællesnævnere i udlændingepolitikken, fx grænsekontrol, asylstop og stop for integrationsprojekter. Selv repatriering begynder der at komme et vist fodslag omkring. Spørgsmålet er imidlertid, om DF ville være gået ned af denne sti, hvis ikke Nye Borgerlige var blevet opstillingsberettiget, bl.a. på baggrund af deres tre opstillede ufravigelige krav: Kriminelle udvises, krav til udlændinge om selvforsørgelse og asylstop. Ingen tvivl om, at NB har presset DF.

Men hvilke kompromiser er DF parat til at indgå for at få del i regeringsmagten efter det førstkommende folketingsvalg? Med andre ord: Vil DF sætte foden ned i et forsvar for den danske nationalstat eller se til på sidelinjen, ligesom dengang partitoppen valgte ikke at vælte Lars Løkke i forlængelse af migrant-strømmene på danske motorveje i 2015? Og det til trods for at Merkel-marionetten Lars Løkke Rasmussen alene kom til magten, fordi han lovede at sætte prop i tilstrømningen af asylansøgere. Et løftebrud af gigantiske dimensioner, og nu fortsætter han kynisk med at sælge ud af Danmarks selvstændighed med Marrakesh-aftalen her.

Hverken Dansk Samling eller Nye Borgerlige har tillid til, at DF er parate til at sætte deres taburetter på spil for at føre den politik, der betyder, at Danmark kan overleve som selvstændig nation og suveræn stat. Dertil kommer DFs økonomiske politik, som ikke har en slankning af velfærdsstaten på programmet. DF ser den store Moder Stat som en god ting – det gør hverken Dansk Samling eller Nye Borgerlige. Dansk Samling ønsker en stærk stat med et voldsmonopol, men i dag er Nye Borgerlige og Dansk Samling enige om, at offentlig forsørgelse et alt for langt stykke ad vejen bidrager til at omdanne borgere til klienter.

Derfor kan mange vælgere ikke stemme på DF, selv om partiet anført fremragende af Pia Kjærsgaard har taget en heroisk kamp i opgøret med den multikulturelle ideologi i 90’erne og 00’erne. På grund af (velfærds)statsopfattelsen er DF et no-go.

Dansk Samling og Nye Borgerliges økonomiske politik – en dialog

Nye Borgerlige:

Enhver, som drister sig til at skrive eller sige, at skatten er for høj, bliver straks hængt ud som et ondt menneske. Nye Borgerlige angribes således ofte for at glemme de “svage” og for en “ultraliberal” økonomisk politik. I mainstreammedierne selvfølgelig gabende forudsigeligt suppleret med yndlingsadjektivet “ekstrem”.

”Mindre stat – mere menneske fra NB-principprogrammet

”Det skaber værdi i livet at kunne forsørge sig selv og sin familie. Derfor vil vi forbedre rammerne for, at virksomheder kan skabe danske arbejdspladser. Vi ønsker et samfund med mere økonomisk frihed til danskerne.

Vi vil gøre op med tanken om, at problemer løses bedst ved at bruge flere penge. Sådan ville vi aldrig forvalte vores egen økonomi, og sådan vil vi ikke være med til at forvalte andre menneskers penge. Statsmagten er blevet så stor, at den enkelte er magtesløs over for det offentlige. Skattetrykket skal ned, dyre og ineffektive tilskudsordninger skal afvikles, statens og kommunernes opgaver skal reduceres, og enhver regel, der ikke gør danskerne rigere eller friere, skal afskaffes.”

Gang på gang fremhæver Nye Borgerlige, at der ikke skal skæres i kernevelfærden. Det er essensen af den foreliggende programtekst, og det store antal ikke-vestlige immigranter, som lever af overførselsindkomst, bør netop ikke gælde som “kerne”.

Men i dag ødelægger staten samfundet. DJØF’erne er i gang med at kontrollere og besværliggøre de utroligste aktiviteter. Kun pensionerede overlæger og andre pensionerede ’generaler’ tør henvende sig til offentligheden og påvise ulykkerne. Der er vist mindre end 10.000 DJØF’ere, men dertil kommer hele integrationsindustrien – med tolke, konsulenter osv. Så er der alle journalisterne – “kommunikationsmedarbejdere”.

Bemærk, at Dansk Folkeparti gennem årtier har listet udenom at beskrive og analysere de ikke-vestlige immigranters enorme snylteri og den skandaløse degeneration – især djøficeringen – i den danske velfærdsstat. I dag skal fx fodterapeuter registrere og indberette kundernes medicinforbrug. Danmark er en socialistisk stat.

Love og regler er blevet så komplicerede og omfattende, at det kræver en specialuddannelse at finde rundt i dem. ’Nødløgne’ og mørklægning af offentlige dokumenter er tydelige symptomer på den skæve magtfordeling i samfundet. Det svækker civilsamfundet og gør borgene til statens undersåtter. Det var ikke det, der var meningen med grundloven. Den skulle sætte os fri.

Dansk Samling:

Vi er enige i de fleste af disse betragtninger. Det er fornuftigt at holde skatten så lav som muligt, samtidig med at en moderne velfærdsstat bevares. Spørgsmålet er dog, i hvilket omfang det er muligt at opretholde en rimelig grad af velfærdsstat ved betydelige skattelettelser?

Med hensyn til djøficeringen og den vanvittige overbureaukratisering kommer der desværre hele tiden ny dokumentation for idiotien. Et par dugfriske eksempler fra DJØF-invasionen af hospitaler og lægegerningen er Steffen Jakobsens ”Hvis De lige vil sidde helt stille, frue – dr. Jacobsen er ny på afdelingen” og Jes Olesens ”Det syge væsen”. Så fodslaw her.

Men Dansk Samling og Nye Borgerlige økonomiske politik ADSKILLER sig på følgende afgørende områder:

Nye Borgerlige vil have nedsat grundydelsen til alle formodede kontanthjælpsmodtagere til 6.000 kr. suppleret med total afskaffelse af topskatten og selskabsskatten. Endvidere skal kommunernes udligningsordning ophæves og en ordning iværksættes med såkaldte vouchers, så forældre selv kan vælge skole for deres børn.

I forhold til forslagene om, at selskabsskatten og topskatten skal helt væk: Dynamiske effekter vil måske indtjene 20-25 procent af det tabte provenu. Resten vil være en øget ulighed, som i forvejen er steget ganske meget i Danmark i de seneste 15-20 år. Ikke primært på grund af skattelettelser, men fordi de ca. 20 procent bedst lønnede har fået klart større lønstigninger end resten af arbejdsmarkedet. Der er således meget, der tyder på, at den større lønspredning (målt ved nettoindtjening), som Nye Borgerlige ønsker, sker helt af sig selv.

Hvad angår afskaffelse af kommunernes udligningsordning og såkaldte “vouchers” til forældre til at bestemme deres børns skolegang:

Det første forslag er asocialt. Lolland Kommune får ca. 40 procent af sine indtægter fra udligning og andre tilskud. Fjernes disse, bliver Lolland Kommune for alvor et hul i jorden, mens Gentofte Kommune kan prale af lav skat og højt serviceniveau. Ideen er en hån mod den del af danskerne, der ikke har evnerne til at blive it-ingeniører.

Forslaget om frit valg af skole for alle med et pengebeløb reserveret til formålet er skræddersyet til velbeslåede danskere med høj kulturel, social og økonomisk kapital, der kan finde ud af den slags. For den dårligt udrustede del af danskerne vil det være en by i Sibirien.

Nye Borgerlige:

En nylig officiel opgørelse viser, at indvandringen koster 36 milliarder kr. om året. Tallet er alt for lavt sat, så arbejdet med at få de rette tal på bordet fortsætter. HVIS en oprydning en dag finder sted, kan statens udgifter og indtægter måske drøftes på et rimeligt grundlag. I forvejen er skattevæsenet ikke blot overbelastet, men åbenbart også en rodebutik.

I en demokratisk retsstat er borgerne ligestillede i udgangspunktet. Men ikke i resultatet. Den nuværende velfærd holder liv i ca. en million personer, men økonomisk lighed findes ikke. Som bekendt hedder det: “Liberté, égalité, fraternité”, og vor tids socialister kræver økonomisk udligning. Men er det statens opgave at tilvejebringe den? Det skal stå nogenlunde klart, når en valgkamp begynder.

Så kommer vi til forslaget om frit valg af skole for “alle med et pengebeløb reserveret til formålet”. Den idé er fremprovokeret af undervisningens ringe kvalitet.

Er det overhovedet noget, stat og kommune skal blande sig i? Ulykkerne fra børnehave til universitet skyldes især, at uvidende folketingsmedlemmer og kommunalbestyrelser blåstempler styrelser og udvalg (dvs. Det Radikale Venstre), som gennemtrumfer en ideologi, der fører til nihilisme. Da staten svigter, bør borgerne tage over.

Men uanset hvad der kan tænkes, er der desværre en underklasse, som tidligere arbejdede i industri, landbrug osv. Nu er mange af dem overflødige. Det er helt elementært, og hvad skal der gøres ved dette makro-globale niveau, som er en del af baggrunden? I det mindste burde der uddeles stærk kritik til de undervisere, som fortæller eleverne, at “de rige svin skal ned med nakken”.

Fra både private og offentlige kasser drypper velfærdsydelserne ned til den dårligt udrustede del af danskerne. Men hvor mange i denne gruppe er uden motivation og evne til at være med til oprettelse af alternative skoler?

Dansk Samling:

Vi er helt enige i, at dannelsestabet i uddannelsessystemet er massivt (se her og her), og at det er en begrundelse for, at der opstår initiativer i forhold til at stifte privatskoler.

Desuden er der et segment blandt lærere, der ikke bryder sig om at undervise, men gør hvad de kan for at komme væk fra kerneydelsen. De foretrækker at tage på konferencer og seminarer og sidde i udvalg – og efterfølgende piske de menige lærere med deres ”fantastiske” idéer og metoder hentet på Himmelbjerget. Idéer og metoder, der skal legitimere og sikre, at de ikke selv skal i gang på gulvet i klasselokalerne.

Vi har også forståelse for, at de bedst uddannede og ressourcestærke forældre vælger en folkeskole fra, hvor inklusion og rummelighed er blevet styrende princip frem for faglighed og kundskaber. Derfor skal kursen også ændres.

Ikke desto mindre har Dansk Samling været dybt forbløffet over, at det blev et parti med en særdeles liberal økonomisk politik, der skulle blive en konkurrent til DF. I betragtning af at de mest villige til en omvæltning af udlændingepolitikken, er dem, der tilhører de lavere sociale klasser, må det undre, da de samme mennesker vil tabe mest, hvis Nye Borgerlige får deres økonomiske politik gennemført.

Nye Borgerlige er dygtige

Nye Borgerlige havde succes med at indsamle vælgererklæringer og blive opstillingsberettigede. Dansk Samling fejlede, fordi vi et langt stykke ad vejen konkurrerede om de samme stillere og slet ikke var dygtige nok til at navigere i forhold til medierne. I sandhedens interesse har vi heller ikke haft den økonomiske polstring, der skal til for at føre effektive kampagner. Plus at er der har været lukket næsten hermetisk for Dansk Samling i de to landsdækkende tv-kanaler. Vi ved det: Morten Uhrskov ER ikke så sexet som Pernille Vermund! Som vi synes er hammerdygtig. Så ingen blondinevittigheder herfra, men respekt.

Dansk Samling ønsker Nye Borgerlige held og lykke i valgkampen og gratulerer med, at Nye Borgerlige har presset et DF, der de senere år har siddet på hænderne.

HVIS Kristian Thulesen Dahl og Søren Espersen havde meldt ud på samme måde som Morten Messerschmidt, havde der ikke været plads til Nye Borgerlige.

Hvad Dansk Samling angår, håber vi alene at kunne gøre os selv overflødige. Fx fordi (dele af) Socialdemokratiet endelig helt har forstået og indoptaget, at der kun blev plads til DF, fordi partiet svigtede så bastant i udlændingepolitikken i 80’erne og 90’erne.