Hamed Abdel-Samad er mere bevogtet end nogen stats- eller primierminister i Europa. Den lige så dødstruede Seyran Ates optræder også. Abdel-Samad er en af tidens helt store personligheder, og der er næppe én i Folketinget, der har hørt om ham. Endsige en journalist på det rød/grønne DR. ARD: Deutschland-Reportage: Leben unter Polizeischutz. 16.02.2019 tysk, utekstet.
“Hvis islamisterne gør mig tavs, går de bare løs på andre og mildere islamkritikere og forsøger at gøre dem tavse.”
For nylig kunne BT og gadekrydset Metro fortælle om de store udgifter i forbindelse med bevogtningen af jødiske institutioner. Vi taler om rigtig mange millioner kroner, hvortil kommer de samfundsmæssige omkostninger ved at tage politifolk fra andre presserende opgaver. Og det ligger i luften, at det er jødernes skyld, for kunne de dog ikke bare gå under jorden eller emigrere, så dansk politi kunne slippe for alle udgifterne og besværet.
Samme synspunkt kommer også til udtryk, når aviser og politikere harcelerer over Rasmus Paludans demonstrationer, der også koster politiet store ressourcer. Og især politikere til venstre brokker sig, da demonstrationerne jo går ud over v-fløjens kæledægger, de stakkels forfulgte muslimer.
Med andre ord: Det er i virkeligheden “de stakkels gerningsmænd”, der er ofre og ofrene, der selv er ude om det – et typisk radikalt synspunkt, som også fremsættes af den evindeligt brovtende Uffe Ellemann, når han bebrejder svenske Lars Vilks, at denne må leve under politibevogtning.
Gerningsmændene
Men er det jødernes skyld, at danske muslimer med afsæt i deres ideologiske kampskrift, koranen, har set sig onde på dem og dermed nødvendiggjort den dyre politibevogtning?
Man kan mene hvad man vil om Paludans demonstrative demonstrationer med poserende positurer, men er Paludan den egentlige årsag til balladen omkring ham, eller skyldes den ikke snarere islamisterne, der ikke kan møde kritik med andet end vold og trusler? Og er det Lars Vilks streger på et stykke papir, der er voldelige?
Nej, naturligvis bør kritikken mod de store udgifter til bevogtning af islamkritikere rettes mod islamisterne OG mod de politikere (som Uffe Ellemann), der med en hoved- og ansvarsløs udlændingepolitik har skabt den muslimske masseindvandring, der avler de miljøer, der avler terrorismen.
Kritikken fra de frafaldne
Ironisk nok kommer den hårdeste kritik mod masseindvandringen ikke fra “fremmedfjendske racister”, men fra muslimerne selv, dvs. frafaldne muslimer.
Herhjemme bl.a. Naser Khader, og i Tyskland bl.a. Hamid Abdel-Samad, der som Khader må leve under politibeskyttelse. Om sidstnævnte bragte ARD for nylig en reportage, “Livet under politibeskyttelse”, hvor man får et indblik i den besværlige dagligdag for den dødstruede egyptiskfødte forfatter, der bl.a. har skrevet om “Den islamiske fascisme”. Han er ked af alt det besvær, han forårsager, men som han siger:
“Hvis islamisterne får lov til at gøre mig tavs, går de bare løs på andre og mildere islamkritikere og forsøger at gøre dem tavse.”
På et møde i Dresden spørger en af deltagerne om Hamed ikke burde rejse til Egypten og føre kampen dér i stedet for i Tyskland. Hertil kunne man man spørge, om det ikke var mere rimeligt at sende islamisterne til Egypten, for hvilken adkomst har disse fjender af europæisk kultur overhovedet til at være i Europa?
Sam Salomon: Når muslimske indvandrere nægter at integrere sig, er det en politisk handling
En anden muslimsk dissident, Sam Salomon, har i sin bog “Al-Hijra, The Islamic Doctrine of Immigration” (Pilcrowpress 2009) sagt det meget klart i bogens konklusion (s. 97):
“Islam er hverken en religion eller en personlig tro, som det forstås i Vesten. Den er et omfattende system klædt i religiøse gevandter, som for sine tilhængere omhandler ethvert aspekt af tilværelsen. Så når muslimske indvandrere nægter at integrere sig, er det en politisk handling i en religiøs forklædning. (…)
Hver islamisk doktrin er et politisk påbud, hvis formål er at kontrollere og dominere alle områder af samfundet og at bringe det eksisterende system til fald.”
Derfor foreslår Salomon, at det for at få opholdtilladelse bør være obligatorisk for alle muslimske indvandrere at underskrive en række betingelser, hvoraf kan nævnes:
at overholde landets love
at betragte religion som noget, der vælges frit
at gå ind for kønnenes ligestilling
at anse Sharia for en voldelig og diskriminerende doktrin, der er uanvendelig i vor tid
at gå ind for adskillelse af stat og religion.
Hvis alle vore multikulti-fixerede politikere ville lytte til rådene fra islamkritiske indvandrere, ville mange, der lever under politibeskyttelse, være i fred for deres gerningsmænd. Og det danske samfund ville spare milliarder af kroner….
Måske det sidste argument kunne overbevise de mange åndløse “djøffere” i blå blok.
Mange af de multilulti-fixerede politikere lytter skam til rådene fra islamkritiske indvandrere og er endda helt enige.
Men disse politikere avancerer kun i det politiske system, dersom de følger partidisciplinen, fastsat af partiledelsen, der kun har øje for fede retræteposter i EU.
Politikere, der udtrykker deres ærlige mening diskvalificerer ganske enkelt sig selv. Ingen ordførerskaber, ingen avancementsmuligheder, ingen kommissærposter i EU, ingen højprofilerede stillinger i det private erhvervsliv.
Hamed Abdel-Samad har helt ret. Hvis han bliver dræbt så går islamisterne videre til den næste i rækken. Det er deres MO. De er bogstaveligt uopslidelige hvad det angår. Om de skal vente i 5 eller 10 år gør dem ingenting, de har tid nok og der vil altid komme flere hvis andre bliver fjernet fra ligningen.
islam er en MEGET langsigtet plan. Den har kørt i 1400 år og så længe der blot er èn islamist tilbage vil den kører videre også om de skal tage 1400 år mere.
islam skal absolut have point for ihærdighed og manipulatoriske evner!
Osmannerne havde i adskillige århundreder et velfungerende imperium, men siden da har tilhængere af ideologien islam vist først og fremmest gjort sig bemærket ved deres manglende evne til at samarbejde, hvilket vi nok skal være glade for her i vesten.
Jeg erindrer, hvordan vi morede os under seksdageskrigen i 1960erne, hvor det eneste de fremrykkende israelere fandt efter de heroiske muslimske krigere var deres efterladte støvler.
Jo, men i 1973 tog de sig noget sammen, og der var det ved at gå galt for lille Israel. Såvidt jeg husker blev de reddet af akutte våbenleverancer fra USA.
Steen.
Muligt du har ret i at de modtog en hel del våbenhjælp, men de kæmpede selv mod en overvældende overmagt, som de også har gjort siden oprettelse af staten Israel.
Under uafhængigheds krigen, var der ikke megen hjælp at hente, kun nogle få øst europæiske lande ville sælge dem våben.
De vandt kampen men ikke krigen på viljen til at vinde eller udslettelse.
Vi kunne lære ikke så lidt af dette heroiske folkefærd.
Torsten.
grunden til at det osmanniske fungerede nogenlunde, var de mange tvangs konverterede jøder.
De sad i mange betroede topstillinger og Andalusien var stort set styret af konverterede jøder.
Selv jøder der ikke konverterede sad i toppen af administrationen, men betalte så en høj dhimmi skat.
Min kristen-irakiske veninde fortalte, at Saddam Hussein ikke havde stort andet end kristne ansat, i betroede stillinger på hans paladser, som eksempel madlavning og lignende, hvori der lå en potentiel risiko skjult for hans sikkerhed. Hans egne skulle han ikke nyde noget af. Som han sagde, Irak er en have, hvori de kristne er blomsterne.
De kristne vidste, deres dage var talte, da vestens politiske genier fjernede ham. Med Saddams fald, faldt deres bolværk.
Jeg tror hvert ord du siger https://www.pbs.org/newshour/world/mid-easts-christians-intro
Osmannerne nåede aldrig så langt som til Andalusien. Det må være maurerne du tænker på.
Eller også tager han fejl af Andalusien og Anatolien.
“Men er det jødernes skyld, at danske muslimer med afsæt i deres ideologiske kampskrift, koranen, har set sig onde på dem og dermed nødvendiggjort den dyre politibevogtning?” Du synes ikke det er værd at nævne, at jøderne i 1948, efter i årtusinder stort set ikke at have været i området i noget større antal, udråber Israel til jødisk stat — med afsæt i deres hellige ideologiske kampskrift, tanakhen. Gud har foræret dem landet. Eller at magtfulde amerikanske jøder og organisationer har været blandt hovedkræfterne bag militærmassakrerne (i ganske meget parentes bemærket: stinkedyre krige) i Irak, Afghanistan, Libyen og Syrien —… Read more »
En afgørende forskel på jødernes TaNaCH og Koranen er, at der ingen steder står, at jøderne skal erobre hele verden.
Jehovahs territorium omfatter Israel, måske med Samaria og Galilæa, og ikke andet.
Derimod kan muslimer fortælle os danskere, at Danmark ikke er vores land, fordi hele verden tilhører Allah,
“Og HERREN skal være Konge over hele Jorden. Paa hin Dag skal HERREN være een og hans Navn eet.” (Zakarias’s bog 14:9)
https://www.facebook.com/168800660619110/posts/375476639951510/ ?
Politiker. Beklageligvis ikke lokal.
https://www.youtube.com/watch?v=f-sPxPWAgRE