12
mar
Seneste opdatering: 12/3-19 kl. 1105
7 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Skandalen er Kirkeministeriet, ikke Iran eller Tyrkiet

Af: Hans Rustad 

Det iranske præstestyre er hvad det er, det spreder sin antisemitisme, spionerer mod dissidenter og propaganderer for teokratiet. Men når Kirkeministerier ser den anden vej og godkender moskeer, som åbenlyst styres fra Teheran og er anti-demokratiske, er det regeringen som svigter Danmark.

Diktaturene forbliver diktaturer. Demokratierne bøjer sig.

Det er essensen af historien om Kirkeministeriet, der tillader at moskeerne manipulerer deres regler, tilknytning og anti-demokratiske værdier. Medlemmer af udvalget, der godkender trossamfund, fortæller Jyllands-Posten om mangel på konsekvens og forsvar for demokratiet. Til sidst kørte de træt og trak sig.

Som alle andre politikere forsøger også kirkeminister Mette Bock (LA) sig med en bortforklaring. Hun skubber den katolske kirke foran sig. Enten fordi hun er antikristelig eller fordi det er et figenblad for underkastelsen under islam.

Hun siger kravene om ligestilling og demokrati blev vraget af hensyn til den katolske kirke. Det er ikke troværdigt. Den katolske kirke har sin regel om ikke at tillade kvindelige præster, men er ellers lige så demokratisk som folkekirken.

Under dette påskud har kirkeministeriet godkendt trossamfund, der overhovedet aldrig skulle have været godkendt. Tidligere udvalgsmedlemmer fortæller om en stigende frustration som endte med at de trak sig.

Selv når foreningerne var åbne om deres anti-demokratiske tilknytning, lod Kirkeministeriet dem slippe fri. Moskeerne strøg bare de paragrafer de forstod vækkede anstød.

Søndag kunne Jyllands-Posten afdække, hvordan foreningen bag Imam Ali Moskeen i Danmark i 2004 blev anerkendt som trossamfund, til trods for at den selv havde oplyst over for Kirkeministeriet, at den var underlagt Irans åndelige leder, ayatollah Khamenei. Og altså dermed havde klare forbindelser til et land, hvis politiske styreform og syn på forskellen mellem mænd og kvinder og homoseksuelle ligger langt fra almindelige danske demokratiske værdier.

Kirkeministeriet gør sig selv og Danmark til nar.

I stedet for at afkræve moskeerne bevis på ligestilling, gjorde Kirkeministeriet det modsatte: De fjernede kravene om ligestilling og demokrati. For udvalgsmedlem Jens Elo Rytter blev arbejdet dermed meningsløst.

Regeringen ønskede nemlig at fjerne praksissen om at kræve, at trossamfundene ikke måtte diskriminere mellem mænd og kvinder, og at de skulle være demokratiske i deres styreform. Ting, som ifølge Jens Elo Rytter er helt almindelige retsprincipper i Danmark. Og som han mener, gav mulighed for at udelukke de allermest kontroversielle trossamfund.

»Min egen personlige opfattelse er, at vi selvfølgelig har religionsfrihed i Danmark. Men det er altså stødende at sidde og statsligt blåstemple trossamfund, hvor man stærkt er i tvivl, om de overhovedet repræsenterer eller støtter basale demokratiske værdier i samfundet. Jeg har haft det dårligt med det,« siger Jens Elo Rytter i dag om sagen.

Kirkeminister Bock forsvarer sig med at den nye lov ikke har fået tid til at virke endnu. Hun henviser til kravene om tilsyn. Men et andet tidligere medlem af udvalget, professor emeritus Armin W. Geertz siger, der aldrig har været foretaget efterkontrol.

Men ifølge Armin W. Geertz vil de øgede kontrolmuligheder formentlig ikke betyde det store.

»På finansloven er dette et meget lille område. De (politikerne red.) prioriterer det ikke, og der bliver ikke lavet tilsyn,« siger han.

Et tredje medlem, professor i religionssociologi ved København universitet, Margit Warburg, der var med at oprette udvalget og sat som medlem fra 2001-2018, trådte tilbage da kravene om ligestilling og demokrati blev droppet:

Det skyldtes ligesom Jens Elo Rytter og Armin W. Geertz bl.a. den nye lov om anerkendte trossamfund, hvor demokrati og ligeberettigelse mellem kønnene altså ikke længere var noget krav. Ifølge Margit Warburg var det ganske enkelt forkert at droppe de krav. Således mener hun stadig, at anerkendte trossamfund ikke bør få mulighed for f.eks. at få særlige skattefordele, hvis de ikke lever op til almindelige regler om demokrati og lige rettigheder.

Udvalget har et alternativ: De kan henvise et trossamfund til PET, men da kun på indikationer. Men man behøver intet bevis når moskeerne er underordnet Iran eller Tyrkiet.

Tyske efterretninger siger at Ahlul Hajt-moskeen i Hamburg spreder antisemitisme og propaganderer for Iran. Tyrkiske moskeer driver efterretning på dansk jord.

I efteråret blev store dele af Danmark lukket ned fordi en norsk-iraner var mistænkt for at planlægge et attentat i Danmark.

Iran har dræbt flere mennesker i Europa den senere tid, blandt andet i Holland.

Hvis man ud fra almindelig avislæsning kan konstatere, at der er store huller i dansk sikkerhed, er den faktiske situation endnu værre.

Det er regeringen, der svigter Danmark. De islamiske diktaturer gør bare det, der er deres væsen: Hvor de ikke møder modstand, rykker de frem.

0 0 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

7 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Niels Henriksen
Niels Henriksen
5 years ago
Allan Hansen
Allan Hansen
5 years ago

LØGNE OG BEDRAG!

Det er mig en gåde hvordan Nazi fascisme kunne blive en “slags,,
religion i Europa?: Video – Hvordan kunne det ske?
https://youtu.be/-qgR1K1KVds

Torsten K
Torsten K
5 years ago

”A Peculiar Alliance”

Fuldt ud forventelig adfærd. Så intet ejendommeligt dér.

Det besynderlige opstår når borgere, der ser sig selv som værende oplyste og informerede, ikke reagerer, men fortsætter med at stemme for mere af det.

Niels Henriksen
Niels Henriksen
5 years ago

Er der noget galt med spamfilteret, Steen?

Mine indlæg forsvinder på mystisk vis ?

Niels Henriksen
Niels Henriksen
5 years ago

IKEA i nyt pinligt knæfald for islam i Sverige ?

https://ibb.co/Np2HvpQ

7
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x