Slotspladsen 22. mars 2019. Foto © Steen Raaschou. Se også foto/video Radikale islamister afholdt politisk fredagsbøn på Christiansborg Slotsplads. 

Af: Hans Rustad

Mens New Zealands kvinder ifører sig hijab for at vise solidaritet med landets muslimer og Jacinda Ardern forsikrer at “vi er dem”, holder Hizb ut-Tahrir bønnemøde på Christiansborg Slotsplads.

På den anden side af Holmens Kanal holder Rasmus Paludan og hans folk til. De smider Koraner i vandet og til hinanden.

Christian Langballe står med et lille Dannebrog og ser på Hizb ut-Tahrir. Et antal danskere er mødt op for at vise deres afsky. Og der var Lars Aslan fra Socialdemokratiet, som også havde samlet en moddemonstration, der bestod af cirka 40 mennesker:

»Der er ytringsfrihed, men det er dybt hyklerisk at ære terrorofre, når man flere gange har opfordret til drab på danske jøder. Derfor har jeg inviteret folk fra det jødiske samfund. Det er også en provokation, når de står uden for Christiansborg, som de gerne vil afskaffe,« lød det fra Lars Aslan.

Men med befolkningsændringen kommer også holdningsændringer. Unge nydanskere ser ikke de samme problemer i Hizb-ut- Tahrir folkene som gammel-danskerne:

28-årige Mona Abdi forklarede, at de ikke kender meget til Hizb ut-Tahrir. Ikke nok til at udtale sig om dem. Men hun er bekymret over retorikken hos de danske politikere, som hun mener, er med til at skabe had.

Medierne fyrer op under fortællingen om at det er de traditionelle dansksindede partier, der skaber had.

I den ene ende befinder Hizb-ut-Zahrir sig, som bevidst hetzer mod danske partier og det danske demokrati. I den anden de unge, der får deres bevidstløse propaganda fra venstrefløjen. Der er en magtesløshed over mediernes dækning.

 »Vi mener, at disse hadprædikanter fra Christiansborg har opildnet til had,« lød det blandt andet. På spørgsmålet om organisationen, med dens retorik, ikke selv spreder had, lød svaret fra Ayad Abu Yaqub: »Vi er ikke selv er med til at sprede had.«

Udspillet om at holde fredagsbønnen foran Christiansborg er en velovervejet provokation. Vi indser, at massakren i Christchurch vil blive udnyttet til at trænge demokratierne tilbage. Man vil intimidere og udøve pres: Alt kan fremstilles som islamofobi.

Folk er meget forvirrede i hovedet: Jeg lyttede til Adam Holm i samtale med Hassan Preisler på Radio 24Syv. Holm fortalte, at han blev presset ud af DR pga. at han to gange havde vist Mohammed-karikaturerne i Deadline.

Han burde således vide, hvad det handler om. Alligevel skriver han i altinget.dk:

I årevis har vi kunnet læse nationalt sindede kommentatorer, der påpeger, at terror er et logisk udspring af muslimernes angiveligt voldsforherligende religion. De islamistiske terrorister er faktisk loyale mod deres hellige bog, hvorimod de muslimer, flertallet, som giver udtryk for forfærdelse og tager afstand fra de blodige handlinger, i virkeligheden er på afveje.

Sådan lyder den grove fordom. Men hov! Se blot; nu, hvor en ikke-muslim har massakreret muslimer, så er der, nøjagtigt som i tilfældet Breivik, tale om en mentalt forstyrret mand, som måske føler sig stærkt presset af indvandringen til hans land og nu bare ikke kan tage mere.

Volden forklares som en afvigers desperate og syge handling, ikke som del af et politisk og ideologisk kontinuum. Glem, at etablerede og fremadstormende politiske partier som Fidesz i Ungarn, Alternative für Deutschland, Nye Borgerlige og Lega i Italien mener omtrent det samme om indvandring og islam som gerningsmanden.

Der lyder rutinemæssige opfordringer fra selvsamme korps af islamkritikere, om at muslimer som minimum skal tage afstand fra terror udført i Koranens navn. Nu, hvor terroristen dræbte og lemlæstede muslimer, er der ingen af disse kommentatorer, ej heller politikere, som husker deres eget glimrende råd.”

Men det er jo det rene pjat. Hvem er det, der ikke tager afstand fra terroristen i Christchurch? Og hans tanker? “Mener omtrent det samme om indvandring og islam”?

Det er meningsløse sammenligninger? Hvad er det, der sker i folks hoveder? De liberale rammes af mentale sammenbrud. Det virker ikke som om de kan klare vægten af virkeligheden.

Den skal bare blive tyngre og tyngre i tiden fremover.