Når den ene offergruppe angriber den anden, går der kage i socialist-liberalistiske hoveder

En muslimsk kvinde sviner deltagere i Waltham Forest Pride, London til. Det fandt sted igår den 27. Hvilken offergruppe vil de islamimporterende socialister og liberalister vælge, den dag de bliver tvunget? Og hvornår vil homoseksuelle spytte klart ud om den eksistentielle fare politikere har påført dem i 35 år, og som vil koste menneskeliv også i Danmark?

I Sverige har det kostet adskillige homoseksuelle livet, antallet islamiske myrdede er en  statshemmelighed, men bare mellem 1980 og 1994 blev 20 homoseksuelle myrdet. Kun i enkelte tilfælde kender vi sandheden, og den er grum og uheldsvanger. Muslimer myrder faktisk homoseksuelle, det er ikke kun noget, der er forskrevet i skrifterne.

Den sandhed er voldsomt ubehagelig for progressive politikere, og de reagerer ubegregneligt, når de konfronteres med den. Hvis de kan slippe væk, foretrækker de ikke at reagere overhovedet. Ikke tale, ikke se, ikke høre.

For svenske politikere er ofrene for deres samfundseksperiment collateral damage, og det er bevis på ens onde sindelag, at sige sandheden om dem. Ser de ikke skriften på væggen? Daily Mail har også historien, og prøver at finde et af sine ti ben i sagen.

Det Religiösas Återkomst

I Sydsvenskan skriver tre danskere, at “der findes en del ligheder mellem Pride og religiøse ritualer” og der har de en central pointe. Svenskerne blev brutalt hurtigt afkristnet. I stedet fik de en svigefuld, matriarkalsk stat og dens guder – genus, värdegrund og jämtställdhet – at tilbede, og Pride at gå i religiøse processioner til. (Se Det Religiösas Återkomst) Mange vil nok have i tilbageblik have foretrukket kristendommen. Katie Hopkins tweeter:

This is Walthamstow Forest in London. 50% ethnic minority (minority?) 22% Muslim. Most common minority nationality – Pakistani Most common minority language – Urdu . Do you see where we are headed yet? Waking up yet?

Lars Hedegaard: Det er demografien, dumme

Som den berømte amerikanske økonom, Thomas Sowell, engang bemærkede, så handler politik ikke om at løse samfundets problemer, men om at løse politikernes. Deres største problem er at blive genvalgt, så de kan skrabe mere magt og flere privilegier til sig.

Samtidig er politik en hård branche, hvor grupper af politikere (vi kalder dem partier) slås mod andre grupper om at komme til tops, og metoderne er ikke for børn.

På det seneste har nogle grupper af politikere fundet ud af, at det er alt for besværligt at overbevise landets genstridige vælgere om netop deres fortræffelighed. Så de har fundet ud af at importere deres vælgerkorps. Ligesom virksomheder, der importerer udenlandsk arbejdskraft, importerer venstrefløjens politikere vælgere. Helst fra lande hvis indbyggere med stor sandsynlighed ikke kan integreres og derfor bliver statens klienter og venstrefløjens pålidelige støtter.

På denne måde bliver normal politik, som vi kendte den for nogle årtier siden, erstattet at demografi. Kalkulen er enkel: Kan vi ikke overbevise vores egen befolkning om netop vores ret til magten, må vi importere nogen, der forstår det.

Det underlige er, at de borgerlige partier, der står til permanent at miste magten – og allerede har gjort det i de større byer – ikke har forstået det og i hvert fald ikke siger det.

Med vanlig skarphed analyserer Tucker Carlson fra Fox News problemet ud fra en amerikansk synsvinkel (indslag 22. juli), men han kunne lige så godt tale om danske tilstande.

Lars Hedegaard