Death by politicians: Sårede og dræbte af jihad i London og Haag bla. tre børn

London Attacker was Convicted Terrorist with Jihadist Ties. Hans navn var Usman Khan var en allerede dømt, muslimsk terrorist, som var betinget løsladt..

“Du skal kende din muslim på skægget. Det viser, hvad der er inde i hovedet,” sagde den iranske eksilredaktør Amir Taheri for ti år siden i København. Ligesom med hijabs, kendte Taheri de forskellige politiske signaler, et skæg kan udsende.

Det vil tage en generation, og det vil kræve blod, men vi vil lære det. Vi vil få en viden og skæg, der havde været fuldstændig ubrugelig, havde det ikke været for spejlblanke politikere. Nu bliver den desværre nyttig. The terror suspect seen lying on London Bridge. – The Hague stabbing: Three children stabbed. – UK: London Bridge knife attacker known to cops, wore electronic tag, had links to jihad terror groups.

Vänsterpartiet: “Udred kvinders erektionsproblemer”

“Når kvinder får prostatacancer og mænd får livmoderproblemer“

“Det innebär att sjukdomar som tidigare enbart drabbat ett visst kön nu kommer att drabba alla, oavsett kön. Män kommer, i än högre utsträckning än idag, bli gravida, få bröstcancer och endometrios om de definierar sig själva som män. Kvinnor kommer, i än högre utsträckning än idag, få prostatacancer och erektionsproblem.”  Marit Normasdotter (V) om juridiskt kön och framtidens vårdinformationsmiljö

Rent psykiatrisk: Hellere sjette afdeling end Gulag

“Civilizations die from suicide, not by murder” sagde Toynbee. Og selvmord er næsten altid psykologisk/psykiatrisk begrundede. Enhver der vil overleve, kan næsten altid gøre det om ikke andet så ved hjælp af medicin og elektrochock.

Personer – og måske civillisationer – kan hænge længere ved livet, end de kunne før. Livsviljen er blevet vigtigere, end den var, viljen til døden naturligvis tilsvarende. Det rejser spørgsmålet: Vil Vesteuropæerne mere dø, end deres forældre og bedsteforældre? Jeg tror “jo.” Det de lever for, vil de ikke dø for. Det rækker som svar.

Benny Andersen skriver i Svante-visen Længsel efter Sverige: »Jeg står i et lille neurotisk land / beboet af smilende gale.” Danmark, altså, for Andersen er Sverige rationalitetens højborg. Man kan påstå, at det hviler på en ret overfladisk betragtning for ikke at sige en slidt “kliché.”

Det danske, relative anarki har virket som en depotmedicin imod det glade vanvid, man ikke har i mere totalitære traditioner. I Sverige er dissidenterne få og store, større end her. I Danmark er de en indkorporeret del af folkesjælen og ligner mere Kim Larsen i stedet for Freddie Wadling og Fred Åkerström. Vi har nok som regel de kunstnere, vi fortjener, en sjælden gang nogle, vi virkelig ikke fortjener.

Mine tårer over demokratiets forsvinden er knastørre

Nogle af de tårer, jeg græder over demokratiets forsvinden, er knastørre. Jeg ved, at alle andre styreformer, er værre, men mine  illusioner om demokratiet, er slidt ned. Alt andet bliver værre end dette, og det er demokratiets egen skyld. Det er et smukt, paradoksalt ideal, med sin egen fallit indbygget i sig.

Rent folkepsykiatrisk: Hellere 6 afdeling end Gulag. – Hvis du vil læse i stedet for at lytte: Vänsterpartiet: Utred kvinnors erektionsproblem.

Se den politiske sygejournal her:

Skrivelse från Marit Normasdotter (V) om juridiskt kön och framtidens vårdinformationsmiljö

Se også Sveriges første LGBT-altertavle i Malmø: ’Den viser, at Guds kærlighed omfatter alle mennesker’