Danske politikere og deres rådgivere finder tilsyneladende ikke anledning til at orientere deres befolkning om globale kapitalstærke rigmænd, der i kraft af deres rigdom tiltvinger sig stadig mere politisk magt i den vestlige verden.

Af Jens Graae

Mere end et århundredes opbygning af værdier har skabt et storkapitalistisk magtapparat, som aldrig tidligere har set dagens lys. Den amerikanske sociolog Peter Phillips og den svenske fysiker Lars Bern har i forskellige fora beskrevet denne tilbagetrukne og skjulte ”pengemagt”, som jeg har valgt at kalde ”Den Globale Storkapitalisme”.

Disse to forskeres redegørelser sammenholdt med 19 andre anerkendte amerikanske forskere, der har behandlet tilsvarende emner, giver tilsammen et rimeligt godt billede af det magtapparat, som den storkapitalistiske udvikling i USA og Vesteuropa har skabt.

Til en vis grad har jeg på den baggrund forsøgt at forklare dele af ”Den Globale Storkapitalismes” indvirkning på de vestlige demokratiske samfund samt EU og FN.

Hvor store formuer ejer den Globale Storkapitalisme?

I 2019 var der iflg. B.C. Forbes Magazines beregninger 2.153 milliardærer i verden, der tilsammen ejede 8,7 billioner US dollars. (En billion svarer til en million millioner udtrykt på dansk). Disse tal tjener kun til at forklare, hvilken økonomisk magt den Globale Storkapitalisme besidder i kraft af deres kapital.

Disse 2.153 milliardærer har kun det ene formål, at forøge deres kapital ved at anvende den magt, som kapitalen giver dem. Det kræver investeringer i egne virksomheder, i aktier og i gode sikre bankforretninger.

Men det vedrører jo ikke dig, vil du nok sige. Virksomheder, aktier og bankforretninger er jo områder, som alle forretningsfolk beskæftiger sig med. Men det overskud, der konstant oparbejdes, skal jo også sættes til at arbejde. Når det er multistore beløb, det drejer sig om, så kræver det indflydelse på regeringer og tilknyttede organisationer.

I de enkelte stater er der uendelig mange muligheder for at forøge en storkapital, bl.a. i form af udlån til fattige stater, krige og meget mere. Alle muligheder udnyttes minutiøst af de bedste hjerner i verden til forøgelse af de billionstore formuer.

De Globale Storkapitalisters magt er delvis usynlig

De fleste kender Bill Gates eller Mark Zuckerberg. De er begge milliardærer i den dyre ende af skalaen, men kender vi de resterende 2.151 milliardærer? De lever en relativ skjult tilværelse, hvor et navn kun i ny og næ dukker op. Derimod er deres organisationer og deres medhjælpere til en vis grad kendte.

Vi kender vel alle Rockefeller organisationen og Rothschild koncernen, men det er kun en lille, men absolut en betydningsfuld del af de mange banker og organisationer, som storkapitalisterne ejer eller har magt over.

Takket være Sociologen Peter Phillips og fysikeren Lars Bern samt adskillige flere anerkendte forskere, som det fører for vidt at nævne her, så har vi efterhånden fået et ganske godt kendskab til den Globale Storkapitalismes store organisation og metoder.

Sagt på en anden måde, så besidder de Globale Storkapitalister noget man måske kunne kalde en effektiv og verdensomspændende ”efterretningstjeneste” baseret på økonomiske og politiske informationer fra et stort antal af tidens største eksperter, uddannet på de bedste universiteter og uddannelsesanstalter.

Hovedparten af de bedste hjerner er som regel ansat af de Globale Storkapitalister, medens andre er ansat i overordnede stillinger i samfundssystemerne, herunder regeringer, banker, statsadministrationer mm., men uanset deres stillinger har de ikke sjældent en nær tilknytning til de Globale Storkapitalisters organisationer.

Til en vis grad får de også hjælp fra ulønnede og særdeles velvillige elitære borgere overalt i Europa, herunder også politikere, der ønsker at indynde sig hos storkapitalisterne ved at deltage i deres møder i f.eks. Den Trilaterale Kommission eller i Bilderberg Gruppen.

Det anses for en ære at deltage og formålet kunne i mange tilfælde være at gøre sig personligt bemærket overfor storkapitalisterne. Man tror, at man er noget ved musikken, hvis man fedter sig ind hos de rige.

De Globale Storkapitalister kræver en række krav opfyldt

1. Arbejdskraftens fri bevægelighed.
2. Frie grænser uden kontrol.
3. Fri bevægelighed for al kapital.
4. Al offentlig virksomhed skal privatiseres.
5. Lande skal gøres afhængige af bankverdenen.
6. Total monopolisme privat styret af privat økonomi.
7. Kontrol med medierne.
8. Nationalstaterne skal nedlægges.

Fri gengivelse af de rige Globalisters krav, som fysikeren Lars Bern oprindelig gjorde rede for.

Arbejdskraftens frie bevægelighed

Arbejdskraftens fri bevægelighed støttes af de Globale Storkapitalister, FN og EU med det påståede humanistiske formål, at hjælpe fattige nord- og sydafrikanere samt mellemøstlige folkeslag til at få en indtægt og en fremtid med mulighed for at forsørge sig selv.

Det er os europæere, der skal opfylde storkapitalisternes, FN’s og EU’s drømme om godgørenhed overfor alle disse mennesker. Allerede i 2050 vil der være 2 milliarder flere afrikanere end der er i dag.

Derfor har EU efter accept fra de Globale Storkapitalister og FN, udover aftalerne udenom befolkningen om indvandring til gengæld for olie m.v. med Nordafrika og Mellemøsten fra 1973, gjort de første alvorlige forberedelser til at åbne vejen til Europa for dele af Afrikas befolkning syd for Sahara, som måtte ønske at komme til Europa.

Det er resultatet af Marrakesh aftalen, som bl.a. den daværende danske statsminister Lars Løkke underskrev sammen med kansler Merkel og andre ansvarlige europæiske politikere.

Humane tankegange har ligesom månen en mørk bagside

Den mørke bagside og dermed den virkelige hensigt med de globale Storkapitalisters ”humane” tankegang med at tilgodese indvandrere og deres arbejdsmuligheder og indsats i Europa er, at de kan presse lønningerne på arbejdsmarkedet, således at priserne på produkterne kan presses i bund. Hensigten er også at knække fagforeningerne.

FN vil hævde, at hensigten er at støtte fattige afrikanere og mellemøstlige folk og det samme vil EU og de Globale Storkapitalister sige og dermed bibeholder de illusionen om deres store humane indsats. Af samme årsag vil de sikkert blive hyldet af mange europæiske gammelpolitikere, medens de såkaldte ”almindelige” mennesker i Europa som sædvanlig må ”nyde” humanismens barske og mørke bagside. Det kommer desværre til at minde en del om en slavetilværelse for storkapitalismen.

Strenge EU-regler overfor modtagere af afrikanere

Et EU dokument, der sandsynligt blev et af resultaterne af Marrakesh mødet, blev i september 2019 vedtaget i EU parlamentet og indeholder f.eks. 59 paragraffer med alle de ulykker, der kan ramme de etniske borgere i et europæisk land, der udtaler sig negativt om en afrikaner eller udtrykker blot skyggen af noget der kunne misforstås som en racistisk bemærkning.

Dem, der i EU har skrevet dokumentet, har åbenlyst den tro, at de europæiske samfund er racistiske.

Vi beordres yderligere til at give afrikanerne de samme muligheder, som de mennesker der er født i landet, samt give dem arbejde og passende boliger. Vi skal sørge for, at migranter, flygtninge og asylansøgere kan rejse ind i EU ad sikre og lovlige veje.

Det ser ud til, at antallet af afrikanere ikke er begrænset. Det fører tanken hen på, at EU tidligere har planlagt antallet af asylansøgere som de europæiske lande skulle være i stand til at modtage.

Danmark kunne i den opsummering rumme 37 millioner mennesker. Hvor meget skal vi blive ved at finde os i fra EU og de af vores egne politikere, der støtter EU og som end ikke informerer os om de aftaler, de godkender.

Siden 1973 har politikerne undladt at orientere den danske befolkning behørigt om de mange aftaler, der er gennemført med Nordafrika og Mellemøsten.

Se også Bern: Bloombergs miljardärsindex vilseledande – Wallenberg inte ens med

(Anden del publiceres i morgen)