2
feb
Seneste opdatering: 2/2-20 kl. 1903
19 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Af Tim Pallis

tim-pallis-1Sorte kvinder var usynlige. I 1989 skabte den sorte feminist og jura-professor Kimberlé Crenshaw fra Columbia Universitetet teorien om intersektionalitet. Det er ikke tilfældigt, at hun netop kom fra det universitet, som i 30’erne modtog adskillige medlemmer af Frankfurterskolens kommunistiske akademikere, som var flygtninge fra Nazi Tyskland.

Crenshaw ville gøre opmærksom på, at sorte kvinder oplevede ikke blot at blive diskrimineret dobbelt i mødet med både kønsdiskrimination og racisme. Men de var også “usynlige” blandt både de feministiske og de anti-racistiske aktivister, hvis kamp enten fokuserede på dét at være kvinde eller på dét at være sort.

Intersektionalitet er en teori om feministisk sociologi. Det handler om skæringspunkterne mellem forskellige former for undertrykkelse, dominans eller diskrimination og blev derfor hurtigt overtaget af poststrukturalistiske socialpsykologer og tilhængere af Edward Saids postkolonialisme.

Identiteter krydser hinanden

Skæringspunkterne kan f.eks. være forskellige biologiske, sociale og kulturelle kategorier som etnicitet, køn, race, samfundsklasse, religion, kaste, seksuel orientering, hudfarve, handicap, funktionsevne, uddannelse og alder. Alle disse mulige identiteter virker og krydser hinanden på flere niveauer og ofte på samme tid, hvilket bidrager til et bredt spektrum af uretfærdighed og social ulighed.

De kulturmarxistiske sociologer og psykologer hævder, at de klassiske former for undertrykkelse i samfundet, baseret på racisme, sexisme, homofobi, transfobi og religiøs fanatisme ikke er uafhængige af hinanden. De er alle indbyrdes forbundne og danner et system af undertrykkelse, som afspejler skæringspunkterne mellem flere former for diskrimination.

Det enkelte individ har mange identiteter

Man må således ikke længere tale om et menneske blot ud fra en enkelt forskel som enten kvinde, sort, LBGT+ eller somalier med dansk statsborgerskab, når denne person i virkeligheden er både-og.

Intersektionalitets-tanken præciserer, hvordan man kan forstå det enkelte individ som sammensat af mange forskellige sociale identiteter, som er indbyrdes forbundne (inter-sekter). Det hele drejer sig om forskellighed, mangfoldighed, kompleksitet og sammenhænge.

Et rodet tilblivelsesrum

Et vejkryds inter-sekter, men det billede er blevet kritiseret, fordi man stopper op der og vælger vej. Det kan man også sige om en rundkørsel, men her er der flere muligheder, så man kan blive helt rundtosset af det. Intersektionalitet er også blevet omtalt som et “rodet tilblivelsesrum”, og det synes jeg er pænt dækkende indtil videre.

Måske bliver metaforen meste levende ved at signalere auditive, visuelle eller taktile aspekter? Lad os derfor gå væk fra kryds og akser og i stedet tænker rum, lyd eller lys. Kan man bedre fornemme betydningen af intersektionalitet som en symfoni af toner, der harmonerer og disharmonerer med hinanden i en symfoni? Eller er det et spektrum af farver, som interfererer i et visuelt univers?

De nye kulturkrige afdækkes

Lone Nørgaard skriver i sin anmeldelse af Douglas Murray’s nye bog: The Madness of Crowds. Gender, Race, Identity:

“I sin nye bog sætter Murray sig for at undersøge nogle af det 21. århundredes mest sprængfarlige – og dermed splittende – emner: Seksualitet, køn, teknologi og race. Med et væld af konkrete eksempler afdækker han de nye kulturkrige, der udspiller sig på arbejdspladserne, på universiteterne, i skoler og hjem – samlet under banneret: Social retfærdighed, identitetspolitik og intersektionalitet.”

Nymarxistisk terminologi

De komplekse virkningerne af mangfoldige former for diskrimination forener sig, overlapper, krydser eller intersekter, især hos udsatte og marginaliserede individer og grupper. Intersektionalitet er altså et identitetspolitisk udtryk, som har sin ideologiske baggrund i politisk korrekt kulturmarxisme.

Jeg kan ikke lade være med at præsentere læserne for en række udtryk fra den nymarxistiske terminologi, som tydeligt viser den post-socialkonstruktivistiske begrebsverden, som de stakkels studenter på Vestens universiteter nu må fordøje for at komme igennem studiet:

Strukturel undertrykkelse – racisme – højre ekstremisme – intersektionel feminist – antiracist – kulturel appropriation – racialiseret etnicitet – etnisk racialiserede minoriteter – en racialiseret kolonialistisk historie – racialiserede urbane områder – racistisk neoliberalisering – klassemæssige førsteheder og andenheder – corporate maskulinitet osv.

Let forståeligt, følelsesladet og forkert

Før vi går videre med denne begrebsanalyse er det vigtigt at være klar over, at den kulturmarxistiske eller nymarxistiske ideologis vigtigste opgave er at fokusere på den politiske kamp for at støtte den undertrykte mod undertrykkeren, minoriteten mod majoriteten, den uformuende mod den formuende, den besiddende mod den ikke-besiddende, den diskriminerede mod den diskriminerende og den krænkede mod krænkeren.

Dette dualistiske billede af de menneskelige forhold i verden er både enkelt, let forståeligt, følelsesladet og forkert, fordi det fortæller en historie om et enten-eller, som i tid kan byttets om, således at den undertrykte nu bliver undertrykkeren osv. Det er jo det den voldelige AFA bevægelse forsøger at realisere.

En altomfattende frihedskamp

Jeg opfatter derfor ordet intersektionalitet som et kommunistisk kampråb, som ikke længere handler om en kamp for en klasse eller for kvinders rettigheder, men nu drejer sig om en altomfattende frihedskamp for alle intersektionelle “undertrykte” – et socialistisk frihedsideal og en protestbevægelse mod de borgerlige eller konservative værdier i verden.

Begrebet er ved at blive mere kendt, fordi politiske aktivister på venstrefløjen hele tiden fremhæver, at de såkaldte marginaliserede grupper hele tiden bliver stigmatiseret af højrefløjen og af islamkritikere.

En vaskeægte feministisk ide

Intersektionalitet er også en vaskeægte feministisk ide, som oprindeligt handlede om kampen for kvinders rettigheder, der går helt tilbage til 1870’erne. Det førte dengang til suffragretternes kamp og handlede om at sikre kvinders stemmeret og valgret.

Rødstrømpebevægelsens politiske kamp stod på skuldrene af Franfurterskolens kulturmarxisme og handlede I 60’erne og 70’erne om ligestilling i familien og var en kritik af patriarkatet. Det handlede også om at nedbryde kønsrollerne og den traditionelle familieopfattelse.

Det lugter af Jean Jacques Rousseau

Jeg tror ikke på den danske socialist Frederik Dreier’s (1827-53) livsfilosofi, som blev citeret i Nørrebro Nordvest Bladet forleden af Kåre Bluitgen:

“Når vi har brudt lænkerne til familien, ejendommen, staten og religionen, står vi nøgne parat til en kærlig omfavnelse af vore medmennesker.”

Det lugter for meget af Jean Jacques Rousseau (1712-1778): Civilisation er skadelig – tilbage til naturtilstanden – Lighed giver frihed – fællesskab – barnet skal ikke opdrages, da det af naturen er skabt perfekt.

Retten til at bestemme sit køn

I 1990’erne skete der noget blandt yngre feminister, som søgte et opgør ikke bare med den heteroseksuelle norm, men med selve kønnets biologiske identitet. Man finder på, at kønnet er en social konstruktion. Han og hun må væk og erstattes af “hen”.

I og med det der kaldes queer-teorien begyndte man at udvide kønsdefinitionen og lade det enkelte menneskes frihedstrang bestemme og skelne mellem det biologiske køn, som vi er født med og det sociale køn, som er således, som vi oplever os selv og den seksualitet, som vi tiltrækkes af.

Dette blev til et individuelt opgør med heteroseksualiteten, der antager at mennesket er biologisk kønsbestemt ved fødslen. Individet har derimod ret til selv at formulere og konstruere sin egen kønsidentitet uanset biologisk køn.

Et opgør med alle normer for adfærd

I stedet for at være enten mand eller kvinde er det nu muligt selv at konstruere sin egen intersektionelle identitet, sit eget køn og sin egen seksualitet. Man kan selvfølgelig også være cis-kønnet dvs. hvor det oplevede eller sociale køn er identisk med det biologiske køn, som man er født med.

Denne individualistiske kamp er også en politisk kamp, fordi det drejer sig om retten til eget køn og egen seksualitet og retten til at klæde sig, som man har lyst til uden at blive kritiseret af normerne for den korrekte, kønnede adfærd. Det kan vist ingen have noget imod.

Intersektionalitet-begrebet drejer sig imidlertid mere om et opgør med alle mulige normer for adfærd og identitet og mindre om bare køn. Det siges, at det intersektionelle også er det kreative udspring for reformer og forandringer, fordi vi siden 60’erne blev vant til at udfordre eksisterende vaner, normer og dogmer.

Hvad er jeg?

Det betænkelige er, at det drejer sig om, hvem vi hver især føler os som, og ikke hvad vi er. Det gamle eksistentielle spørgsmål var: “Hvem er jeg?” Men det fører til en lang række håbløse fejltagelser her i livet. Derfor er det rigtige spørgsmål: “Hvad er jeg?”

Det er imidlertid meget svært at svare på. Det er i virkeligheden så vanskeligt, at kun mystikere som Buddha og Jesus har kunnet svare på det. Konsekvensen for Jesus var en blasfemianklage og korsfæstelse. Flere af islams sufi mystikere fik samme skæbne for at svare rigtigt på det spørgsmål. Men I den indiske kultur bliver man tværtimod anset for at være en stor åndelig mester.

Nu vi er ved det, kan jeg godt komme lidt nærmere ind på dette svar, for det er vor sande identitet, som det drejer sig om. Jesu siger i Johannes Evangeliet 8.26: “Før Abraham blev født – jeg er.” Den kinesiske zen mester Hui Neng spurgte: “Hvad er din oprindelige natur, før din far og mor blev født?” Sufien Al-Hallaji sagde: “Jeg er virkeligheden (ana ul Haqq). Al-Haqq er ensbetydende med Al-Lah.

Diversitet er vor styrke siger mantraet

En sådan identitets-erkendelse interesserer dog ikke moderne mennesker. De er mere interesseret i øge forskellighed for “diversitet er vor styrke” siger mantraet. De vil have mindre universel bevidsthed og homogenitet, færre etniske danskere – især hvide heteroseksuelle mænd.

Erhverslivet kan bestemt heller ikke lide, at vi er for ens i køn og etnicitet. De håber på at øge diversitet og intersektionalitet i danske virksomheder, for homogeniteten låser os fast i en alt for uniform tænkning, som hindrer åbenhed for nye muligheder. Forskelligheder give bedre grundlag for innovation.

Uvidenhed om islams mono- og dominans kultur

Man er i Europa fuldt bevidst om at gennemføre en enorm indvandring og erstatning af det gamle kulturelle borgerlige samfunds identitetserfaring med tredje verdens landenes klanbaserede identitetsfølelse. Det bliver til et broget kludetæppe af religiøse modsætninger, som nok skal afskaffe kristendommen.

Historie, lærdom, videnskab, sprog og religion forsøges saneret i en bestræbelse på at skjule virkeligheder, man ikke bryder sig om, eller som kulturmarxisterne og de venstreliberale finder politisk ukorrekte.

Håbet er en gnidningsfri multikulturel verden. Men da man er fuldkommen uvidende om islams mono- og dominans kultur, vil der i deres politik være en massiv modstand mod “islamforskrækkelse” langt ind i de borgerlige rækker.

Samfundet er ændret til ukendelighed

Enhver, der er født i Danmark indenfor det sidste halve århundrede, har oplevet voldsomme ændringer i moral, sprog, viden, interesse og adfærd på alle niveauer af samfundet. Lige fra gadeplan til de øverste politiske beslutningsprocesser er der sket en adfærdsændring og en kulturmarxistisk politisering af den måde, hvorpå vi fungerer indbyrdes.

1968´s marxistiske studenteroprør ændrede samfundet til ukendelighed. De skabte et pressekorps og en stab af politikere og akademiske meningsdannere, som nu dominerer universiteterne, massemedierne, politikere og de sociale medier på globalt plan. Den marxistiske ideologi blev fundament for de nye rettighedsbevægelser.

Identitetspolitiske rettigheder

Identitetspolitikken atomiserer samfundet i forskellige politiske interessegrupper med hensyn til køn, race og seksuelle præferencer. Og her bliver minoritetsgrupper opmuntret til at opsplitte, organisere og italesætte deres identitetspolitiske rettigheder.

Identitetspolitik og krænkelseshysteri er en del af den politisk korrekte bevægelse, som oprindelig kom fra Columbia University i USA. Den bibragte en forestilling om, at man med sproget som redskab kunne fordømme udtryk, begreber, betegnelser, tekster eller sange og derved skabe en bedre og mere harmonisk ligestilling her verden.

De krænkelsesbevidste politisk korrekte

Der findes en socialpsykologisk teori, som kaldes “mikro aggressioner”. Det drejer sig om ord, gestikulationer, blikke og udtryk, der kan opfattes som nedsættende over for et mindretal.

Hvad må man sige og ikke sige? Hvad må man blot antyde? Hvem skal bestemme, hvad der er rigtige eller forkerte udtryk? De krænkelsesbevidste politisk korrekte kom til at bestemme stort set alt, og fik til sidst oprettet et mentalt klima, der er trængt så dybt ind i almindelige menneskers bevidsthed, således at kun ganske få stiller spørgsmål ved det.

Teorierne om køn, homoseksualitet og ikke-binære personer er skabt af studenteroprørets universitetsfolk. LGBT+ og regnbuebevægelsen opstod i Californien, som en udløber af den såkaldte seksuelle frigørelse i 60’erne og 70’erne. Men genusteorien er ikke videnskab, skønt den dyrkes på universitetet.

Sjældne varianter af kønskromosomerne

Det eneste videnskabelige i den forbindelse er, at det er for forenklet at sige, at menneskers kønskromosomer enten er XX for kvinder eller XY for mænd. Der eksisterer mindst 14 forskellige og sjældne varianter af kønskromosomerne, f.eks. YXX og XYY.

De studerende på et universitetsinstitut i København er blevet opfordret til at tage hensyn til de studerende, som ikke identificerer sig som mand eller kvinde. Det er de såkaldte ikke-binære personer og studerende, der er trans kønnede dvs. LBGT+. Disse trans kønnede føler sig “født i den forkerte krop”.

Der findes meget triste sager om hvorledes unge mennesker er blevet vildført eller har vildført sig selv til at tro på gennemgribende indgreb, herunder kirurgiske, fordi de oplever, at de er i den forkerte krop.

Krænkelseskulturens dominans

Underviserne har fået besked på, at de bør undgå at sige “han” eller “hun” til deres studerende. Men det kan blive meget vanskeligt at finde retningslinjer for, hvordan man undgår situationer, hvor ikke-binære og trans kønnede ikke føler sig inkluderet.

Og hvis de studerende hævder, at deres seksualitet, køn, etnicitet, religion eller andet kræver særlige hensyn, betyder det egentligt blot et ønske om andres politisk korrekte underkastelse. Det er den lige vej til krænkelseskulturens dominans.

Skal vi rette ind efter andres følelser

Den fornuftige Anna Libak mener, at ambitionerne om et mere inkluderende sprog rejser et fundamentalt dilemma:

“Romanforfattere får det virkelig svært i fremtiden. For hvis de ikke må sige han eller hun, må de så sige mor eller far? Det kan jo være, at man ikke føler sig som mor eller far, selvom man er det. Må man sige ung, gammel, grim, pæn, feminin, maskulin, tyk, tynd, ja, må man overhovedet karakterisere andre på nogen som helst måde?”

Skal vi virkelig blot acceptere, at der er gået politisk korrekt kulturmarxisme i vor dagligdag, fordi nogen vil ændre sproget for at forme den virkelighed, som de ønsker at se?

Det er jo ikke rigtigt, at alt blot er sociale konstruktioner, og at det er et overgreb på den enkelte ikke at rette ind efter vedkommendes følelser.

Andre artikler af Tim Pallis på Snaphanen

* Tim Pallis har uddannet sig selv med lidt hjælp af japanske zen mestre. Han har skrevet et par bøger om zen buddhisme og mange artikler i ind og udenlandske tidsskrifter. I mere end 30 år var han ansat på Det kgl. Bibliotek og var medstifter af Zen Buddhistisk Forening. Han var i bestyrelsen af Dansk Japansk Selskab og medlem af Buddhistisk Forums tidsskriftudvalg. I 1970 traf han sin japanske kone på verdensudstillingen i Osaka. Siden har han jævnligt haft sin gang i Japan og har boet i Kyoto det meste af tiden. Tim Pallis har praktiseret zen i flere forskellige templer og gør det stadig. Han er ikke en zen lærer i traditionel forstand, men forsøger gennem sit forfatterskab og som foredragsholder at formidle en introduktion til zen, zen æstetik og sammenlignende mystik.


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

19
Deltag i debatten...

avatar
11 Comment threads
8 Thread replies
0 Followers
 
Most reacted comment
Hottest comment thread
14 Comment authors
Søren FerlingNielsenRealist2SnowflingaNeiTilSvarthet Recent comment authors
  Subscribe  
newest oldest most voted
Notify of
Margrethe
Guest
Margrethe
Søren Ferling
Guest
Søren Ferling

“Og hvis de studerende hævder, at deres seksualitet, køn, etnicitet, religion eller andet kræver særlige hensyn, betyder det egentligt blot et ønske om andres politisk korrekte underkastelse. Det er den lige vej til krænkelseskulturens dominans.” Ja, jeg opfatter dem som tyranniske personligheder. Jeg kom til at tænke på noget, Dalrymple har sagt og som jeg tror, der er en del sandhed i: Theodore Dalrymple > Quotes > Quotable Quote Theodore Dalrymple “In my study of communist societies, I came to the conclusion that the purpose of communist propaganda was not to persuade or convince, not to inform, but to humiliate;… Read more »

Nielsen
Guest
Nielsen

Hvis man har “studeet” so-ci-o-logi på universet, kan man med lethed overbevise sig selv om,at det danske menneske udgør den største trussel mod menneskeheden og menneskehedens familie. De taler om at danskere er en trussel mod danske mennesker. Hvad har de gang i? Bliver de ved med at skelne mellem danskere og danskere ?(nogle brune,nogle hvide)
Jeg siger bare,lad os begrave de sataner dybt nede i jorden,som lever deres liv på Christiansborg,for andres regning.

Snowflinga
Guest
Snowflinga

EU har publicerat förordningar om främmande invasiva arter samtidigt som de kör med full fart och byter ut Europas befolkning genom massinvandring.
https://www.naturvardsverket.se/Stod-i-miljoarbetet/Vagledningar/Artskydd/invasiva-frammande-arter-vagledning/Invasiva-frammande-arter-vagledning/

NeiTilAfrika
Guest
NeiTilAfrika

Ja stakkars stakkars svarte folk. Det er jo så jævla synd på dem hele tiden. De dekker vel 70% av jordens overflate men det er synd på dem. Glem at det kun finnes 7% hvite mennesker i verden og at vi hele tiden blir angrepet fra alle kanter, det er de svarte det er synd på. Skandinavia har vel gitt 5000 milliarder kroner til afrika de siste 40 årene, vi har hjulpet dem hver eneste jævla dag. På tross av det så er afrika fortsatt et toalett og de gjør ingenting annet enn syte. Så nå kan de hjelpe seg… Read more »

Poul
Guest
Poul

Jeg gik forbi et klistermærke på en lygtepæl i dag fra socialistisk ungdomsfront som havde teksten “Black and white, unite and fight!”. Selvom det ikke rigtigt er lykkedes for dem at lokke så mange sorte ind på plantagen endnu, (de er som regel klogere end “anti-racisterne” regner dem for) så er metoden og målet ekstremt gennemskuelig: 1: Bild først alle minoriteter og svage sjæle ind at de er ofre for højrefløjen, kapitalisme, racisme, sexisme, homofobi, islamofobi, you name it. Der er altid et eller flere skræddersyede offerkort klar til enhver gruppe. 2: Når de er overbevist om at alt er… Read more »

anno
Guest
anno

Måske skulle man lige nævne: De ‘Kritiske hvidhedsstudier/hvidhedsstudierne’ (Critical Whiteness Studies) og ‘kritisk raceteori’ (herunder intersektionalitet, se afsnittet: Theoretical positions) https://en.wikipedia.org/wiki/Critical_race_theory#Theoretical_positions

NeiTilSvarthet
Guest
NeiTilSvarthet

Hvidhetsstudier LoL Ingen reagerer hvis man studerer hvidhet. Men prøv å studere svartinger og se hva som skjer. Alle klikker fullstendig fordi det er jo så rasistiskt. Men ikke når man gjør det samme med hvite mennesker, det er ikke rasistiskt. Anti-rasister er de mest rasistiske menneskene jeg har møtt. Og de verste svinene i verden. De er totalt opphengt i hudfarge. Alt dreier som om hudfarge for dem.

Søren Ferling
Guest
Søren Ferling

Ja, nærmere nazisme kommer man vanskeligt uden at blive det helt.

Filuren
Guest
Filuren

Identitet og interhomo. Sapiens. Vil man gøre kristendommen, og måske i særlig grad de mange andre fantastiske mytologier ære, så tager man dem på ordet. Tror. Helt bogstaveligt. Hvad går igen i de tusindårige legender? Fra Giza til Beijing, det kolde nord til indianerne og høvdingestammernes totemdans. Ikke-mennesker. Inter-mennesker. Sfinks, fenrisulv, nymfer, djævlen, trolde og som i Kina den kejserlige drage. Fremmede skyggevæsener, halvmennesker, der indimellem krydser vores dimension, vores verden. Det konstante krav til menneskeheden(!) om messende recitation af Inter, en underlig mellemtilstand der foregiver at ophøje, frisætte fra en fastlåst virkelighed af race, køn og form og ind… Read more »

Margrethe
Guest
Margrethe

Jeg læste i en eller anden gratisavis, at en femtedel (eller noget i den dur, husker faktisk ikke det eksakte tal) af de hjemløse var “kvinder”. Men hvordan kan de vide det? Har de overhovedet spurgt den enkelte om hun/han føler sig som kvinde og har de husket at spørge de resterende, om de nu også føler sig som mænd? Ja har de i det hele taget spurgt de mennesker, om de overhovedet “føler” sig som hjemløse, eller tvært i mod bliver krænket af det stempel? Dét her cirkus ender i det rene galiamatias. Alle kan blive krænket. Men de… Read more »

AlFredsModer
Guest
AlFredsModer

De fleste etniske danskere føler sig underligt nok krænkede over, at deres politikere har tilladt et fremmed folk at skifte danskerne ud. De fremmede er oven i købet verdensmestre i at føle sig krænkede; de er krænket over de erobrede folks uvilje mod de sande krænkede. For af koranen og sharia fremgår det, at krænkelse er et islamisk prerogativ. Hvis de dumme dhimmier ikke fatter dette, krænker de muslimerne så meget, at muslimerne bliver radikaliserende krænket – og det er ekstremt krænkende. Som Obama råbte fra sit islamiske skab: “The future must not belong to those who offend the holy… Read more »

AlFredsModer
Guest
AlFredsModer

Alle disse mere eller mindre småskøre ‘-ismer’ er specifikke aflæggere (eller supportere) af den oprindelige dyriske ‘-isme’; også kaldet Darwinisme. Arternes evige kamp for overlevelse og videreførelse af artsindividernes gener er dybest set alles kamp mod alle. På alle planer og niveauer. Menneskets artsoverlevelse beror på den unikke sammenkobling af hensigtsmæssig fysisk konstruktion med en superb hjerne hos nogle individer. Vi har så at sige ført den Darwinistiske “survival of the fittest” op på et højere plan. Mennesket dominerer alle andre arter undtaget virus og bakterier, som heldigt for os er uden vilje eller intelligens. Ligesom visse religioners proselytter –… Read more »

kumulus
Guest
kumulus

Alt det dér med race, køn og intersektionalitet er vist mest noget visse akademikere, som mener at befinde sig i de øvre luftlag, går op i. Det er ikke noget den brede befolkning har problemer med.