Hør også Jalving og Støvring i Hvorfor er det værd at blive vred på den SAS-reklame? Det er mere interessant end både SAS og deres bombetruede reklamebureau.

Et Alternativt Fock-up

Er opgøret i Alternativet i virkeligheden opgøret mellem bøsser og lesbiske? En interessant tanke. Som bekendt har de to ikke så meget til fælles, og de er allergiske over for hinanden. Men måske har de dette fælles: De hader de to køn og den måde, de normalt opfører sig på. Det er en indviklet sag selv ikke engang Freud kunne finde ud af.

For eksempel gjorde psykiateren og freudianeren Thorkil Vanggaard sig upopulær i de kredse, da han i sin kulturhistoriske bog Phallos (1972) ikke så meget definerede invers homoseksualitet som evnen til at elske sit eget køn, som  afskyen det modsatte. Altså som en slags fobi. Sandt eller falsk, det flugtede ikke med den herskende homoideologi.

Måske er det derfor, Alternativet er et fuck up. Der er stadig ingen, der rigtig ved, hvad homoseksualitet er, andet end det er en bevægelse, politikere er helt pjattede med at gå i parader med. Det er den mindste fællesnævner, vi kan blive enige om indtil videnskaben en dag beviser, at det drejer sig om genetik.

Den forklaring kan homopolitiserende heller ikke lide, for det er åbenlyst nemmere at paradere mod indbildte uretfærdigheder end mod en medfødt anomali, man er helt uden skyld i. Det er stadig kun halvanden procent af befolkningen, der er homoseksuel, hvad man ikke skulle tro, hvis man lytter til de homopolitiserende. Preben Nielsen skriver:

Det store homo-erotiske opgør

Det vi oplever netop nu, hvor partiet Alternativet ser ud til at blive sprængt ihvertfald i to nye partier, præsenteres i medierne som et opgør mellem personer og kampen om organisationen.

Hovedpersonerne er Uffe Elbæk stifteren – erklæret bøsse – og Josephine Fock – erklæret lesbisk.
Men er det nu kun et organisatorisk opgør. Intet tyder på, at der er nogen forskel i de tos opfattelse af den politiske linie.

Altså kan der være helt andre årsager. Ser vi her et markant opgør mellem de to køns sexuelle præferancer?

I årevis har LGBT-bevægelsen præsenteret sig selv som en bevægelse for alle ikke-hetero-sexuelle. De stod sammen udadtil overfor en fjendtlig omverden.

Men når det kommer til stykket har lebber og bøsser måske ikke så meget tilfælles, når det kommer til stykket.
Et kig ind i Centralhjørnet eller i Vela vil bekræfte dette. Her er kun gæster af samme køn, yderst sjældent fra det andet.

Måske handler magtkampen i Alternativet mere om de reelle modsætninger, der er mellem lesbiske og bøsser, end om et opgør om stil og magtkamp.