Kvæsthusbassinet og et lukket Admiral Hotel i pandemitid tirsdag. I vandet til højre er der enkelte, levende mennesker. © Snaphanen.dk

Da folket blev til “befolkningen”

Af: Hans Rustad 

Det var udtrykket som blev brugt i radioens morgensending tirsdag, som lige så godt kunne have været i DR, og det opsummerer hvad der foregår: Vi har ikke bare fået kastet et nyt virus på os. Vi styres også af folk, som ikke nøler med at tage tiltag i brug, som aldrig før har været set i fredstid. Ved de, hvad de har gang i?

Det bliver stadig tydeligere, at det gør de ikke. Når jeg hører Esben Kjærs tørre stemme, bliver jeg ikke beroliget. Nu snakkes der om at skolerne kan holde lukket frem til sommerferien! Uden at der bliver spurgt: Er det overhovedet gennemførligt? Myndighederne lader som de har kontrol, men har de det?

I Italien hører vi fra Terracina syd for Rom at der står en politimand udenfor butikken. Han sørger for at kunderne slipper ind kun én og én ad gangen. Da ser du at dette er alvorligt.

I København holdt IKEA alle varehuse åbne som normalt. IKEA er som en varmestue for indvandrerfamilier på Vestegnen. Når børnene har fri, tager du dem med der hen som et slags Disneyland. Tusindvis af mennesker passerer gennem IKEA hver dag.

Dette er som et stort hul i den smittemur, man lader som om, er intakt. Vagter sættes ind for at holde folk væk fra sygehuse, men for et af Københavns største varehuse er det ”business as usual”.

Tillid er noget konkret

Myndighederne har kun folkets tillid så længe de er konsistente, åbne og ærlige. Det betyder ikke at de må sige alt. Men de må først og fremmest ikke lyve.

Af en eller anden grund er det vigtigt at standse grænsehandelen. DR-journalister stiller ikke et dræbende modspørgsmål, men spiller med.

Medierne er blevet aktører i et stort socialpolitisk eksperiment: Hvordan håndterer man befolkningen i en krisesituation?

På Forsvarets Officersskole er denne type scenarier vigtige. DR har altid været tiltænkt en vigtig rolle i en samfundsmæssig undtagelsestilstand. Nu er der nogen ekstra tillægsfaktorer: Hvordan kontrollere opinionen?

Udlændinge

En virusepidemi som kommer udefra, byder på mange «udfordringer». Danske medier har brugt ordet «udlændinge» på en måde som ville være utænkelig for bare kort tid siden. Billederne af politiet som afviser folk i lufthavnen, indstilling af flyruter og færger – alt skaber en følelse af en trussel, som kommer udefra. Hvordan hindre at dette smitteberedskab ikke forplanter sig til indvandringsområdet?

Den tematik har overhovedet ikke været berørt af medierne. Når vi hører at asylsøgere kan søge asyl som før, viser både politikere og medier en skødesløshed som er opsigtsvækkende. Skal denne trafik pågå som før, uberørt af smittefaren?

Kontrol over informationsstrømmen

Epidemien er et stort eksperiment i realtime, og kontrol med informationen er afgørende for at holde opinionen i ro. Øvrigheden hamrer på en loyalitet, som alternative medier ikke deler. Myndighederne og hovedstrømsmedierne udgør en enhed, dette er kriseplaner som går tilbage til den kolde krigs dage.

Men dagens situation er anderledes. Der er modsætninger og uenigheder indadtil i samfundet, som er mindst lige så dybe som under den kolde krig, og de omfatter alle samfundsborgere. Dette gør myndigheder og medier potentielt nervøse.

Derfor har anklagerne om at alternative medier spreder falske nyheder et bestemt formål. Det skal undergrave deres legitimitet og troværdighed.

Vi er kommet i den paradoksale situation at den udøvende magt ikke kan leve med at den fjerde statsmagt er fri og uafhængig.

Hvorfor ikke? Fordi den politiske elite betragter Danmark som en befolkning, og ikke som en nation. En befolkning er alle dem, som bor lovligt i Danmark. En Nation består af dem, som har fået Danmark ind med modermælken. Glimrende beskrevet vedr. norske forhold i kronikken Nasjonen og folket er ikke det samme som staten og befolkningen.

Der er en grund til at den norske statsminister degraderede sin egen familiehistorie der kan spores helt tilbage til 1200-tallet, til samme niveau som en nytilkommen: Hun abonnerer på et andet fællesskab end de indfødte: Det globale fællesskab. På samme måde skal danskeres kulturelle og religiøse rødder svækkes, og identiteten flyttes fra det nationale og over på en anden type gruppeidentitet, seksuel hyperidentitet og race. Også religion er en form for race, ifølge det nye verdensbillede.

Der er systematik i galskaben. Og de som er modstandere, er et «sammensurium», den norske statsministers deplorables-moment. Hun har på kort tid klarlagt, hvor hun står. Reaktionerne var så stærke at hun måtte erkende at de udgør et betydeligt antal, og at hun kunne have udtrykt sig anderledes.

Arkitekter

Men ”bottom line” er at disse politikere satte et gigantisk eksperiment i gang længe før virusset opstod: En omdannelse af nationen til en «befolkning». Det har sket uden mandat fra folket. De har leget med nationens fremtid uden at spørge dem, der ejer den: Folket.

Det er ikke disse levebrødspolitikere som ejer nationen og dens historie, det er de som lever i landet og deres forfædre. Men kære læser, da er det også op til os at tage vare på den.

Vesteuropæiske og liberale politikeres revolutionære endringsvilje er af en karakter som vi må til kommunismen for at finde magen til. Bolsjevikkerne ville skabe et helt nyt samfund og et nyt menneske, og var villig til at bruge enhver metode for at opnå det.

De genstridige

Eliten har opdaget at det ikke går så godt og så let, som de troede. De føler sig langt mere truet af genstridige europæere og amerikanere end af muslimer, som vil omdanne samfundet til at blive islamisk. Sig ikke at det er «uretfærdigt». Det er logisk. Vores politikere er langt mere truet af borgere som elsker landet, for de ved at disse følelser stikker dybt. De kender også på at deres tilhængere ikke har samme dybe loyalitet.

Denne konflikt er antagonistisk, dvs. uløselig. En part vil vinde, den anden tabe. Den slår ind i alt som sker.

Nu fejer en epidemi ind over Vesten, og de samme myndigheder, som er gået i gang med at nedbryde nationen, skal løse et smitteproblem af ukendt omfang.

Den lethed med hvilken lederne lukker skoler og afskediger arbejdstagere har noget af det samme voluntaristiske, improviserede, lunefulde og ustabile ved sig som importen af millioner af mennesker med en fremmed kultur.

Voluntaristisk betyder at man tror på sin egen vilje, at man kan gøre hvad man vil. Børn tror at ønske og resultat er identiske. Voksne ved at det ikke er sådan.

Magt

Forvandlingen af nation til befolkning kan kun ske ved en type magtpolitik, som med fast hånd dirigerer menneskene derhen hvor magten vil, uden at de helt forstår hvad der foregår. Centraliseringen af magten i den S-ledede regering er led i denne proces.

Myndighederne er nu i gang med et nyt eksperiment, og denne gang er det overfor en modstander de ikke forstår og kender. Det lægger et ukendt antal x-faktorer ind i ligningen.

Men magtviljen er den samme. Den er gået dem i blodet.

Det er derfor der snakkes så meget om tillid.