af Henrik M. Jensen, fotos © Snaphanen, torsdag. klik f helskærm.

“De, der først tager afsted, bliver sjældent populære hos dem, der venter til vinden blæser”

I denne tid hvor den kinesiske syge har lammet landet og gjort store dele af befolkningen til hjemmegående grøntsager, er der inspiration at hente foran det genopbyggede Frihedsmuseum på Esplanaden. Det er sat til at genåbne 6.maj, men åbningen bliver nok udsat til senere.

Indtil da kan man dvæle ved statuerne af de tre krigshelte, der er opstillet tæt på museet. For tiden råber på dem, der tør gå foran, når og hvor det gælder.

Dinesen

Den første er Thomas Dinesen, hvis far Wilhelm Dinesen i 1864 havde kæmpet ved Sankelmark og Dybbøl. I 1871 meldte han sig som frivillig til den franske hær i krig mod Prøjsen – en krig, der kunne have skaffet Slesvig tilbage til Danmark.

Det lykkedes som bekendt ikke, men mere held havde sønnen Thomas, der i 1.verdenskrig kæmpede som frivillig i den kanadiske hær og dermed bidrog til Tysklands nederlag og Nordslesvigs genforening med Danmark.

I begrundelsen for, at han blev tildelt Victoria-korset, den højeste britiske militærorden, stod bl.a., at han under 10 timers nærkamp 12.august 1918 viste usædvanlig tapperhed. “Flere gange stormede han ensomt fremad, uskadeliggjorde fjendens våben og gjorde det af med 12 fjendtlige soldater. Hans vedvarende tapperhed var til stor inspiration for hans kammerater.”

Lassen

Ved siden af står den legendariske Anders Lassen, hvis karriere som kommandosoldat og dramatiske død er velkendt for de fleste. Hans sidste kamp foregik på femårsdagen for den tyske besættelse af hans fædreland, og mon ikke det har ansporet ham til en ekstra indsats.

I begrundelsen for Victoria-korset stod bl.a.: “Ved dygtig ledelse og ignorering af egen sikkerhed har Major Lassen trods modstand fra store fjendtlige styrker opnået, at det beordrerede blev fuldført. Ene mand stormede han et støttepunkt, banede vejen for resten af patruljen og fortsatte kampen, efter at han var blevet dødeligt såret.”

Birksted – “ad stejle veje til stjernerne”

Den tredje er Kaj Birksted, som var pilot i flyvevåbnet. Efter 9.april 1940 flygtede han via Sverige til Nordnorge, hvor han deltog i kampene mod den tyske invasionshær. Herfra flygtede han videre til Kanada og siden til England, hvor han blev en del af den 331. norske jagereskadrille. Han nedskød ca. 20 fjendtlige fly (hvoraf de 10 er bekræftede), og i 1944 havde han ansvaret for de allierede troppers jagereskorte under invasionen af Frankrig.

Efter krigen fik han en ledende stilling i det danske flyvevåben, men blev forbigået som øverste chef til fordel for en Chr. Førslev, der under besættelsen havde udmærket sig som militær medarbejder ved dagladet Politiken. Hvis ellers det kan kaldes en udmærkelse.

Birksted forlod Danmark i bitterhed og levede resten af livet i England og Norge. På hans gravsten på Skåtøy Kirkegård i Telemarken står et citat af Kong Håkon 7.:

“Behold I kun Tordenskjold, hvis vi bare må få Birksted.”

Og på soklen til statuen står nogle ord af R.V.Jones: De, der først tager afsted, bliver sjældent populære hos dem, der venter til vinden blæser.

Det er ti år siden, jeg var ved Anders Lassens fødested på Sydsjælland: Anders Frederik Emil Victor Schau Lassen.