3
maj
Seneste opdatering: 3/5-20 kl. 1034
53 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Af Tim Pallis

De onde gamle dages raceteorier

1-torben tim 02.04.2013 011Den sen marxistiske identitetspolitiks raceteorier handler om »hvide privilegier« og om den såkaldte hvide races følelse af overlegenhed over andre racer.

De nye raceteorier handler ikke kun om hudfarve og fysiognomi, men også om kulturelle forskellige. Det er nok for vanskeligt at diskutere kulturer, fordi det kræver stor viden og forskning, som man ikke gider sætte sig ind i. I stedet begynder man at diskutere kulturer ved at debattere fake racer. (Foto: Historikeren Torben S. Hansen, Tim Pallis og delvist Fjordman t.h. på Vinstuen Gl Kongevej 90, klik helskærm)

Denne gang er det hverken den gamle uvidenskabelige etnografiske misforståelse helt tilbage fra 1800 tallet eller nazismens islamlignende raceteori om jøder eller “afflinge” eller “schrätlinge”. Nazisterne var hverken venstreekstremister eller højreekstremister. De så sig selv som ariske supermennesker fra Centralasien og ville skabe et racerent arisk okkult rige.

Denne perverterede opdeling af mennesket i racer var noget, som de onde gamle dages raceteorier byggede på, herunder i Det tredje Rige. Det var en skelnen, som også apartheid-regimet i Sydafrika og USA fortsatte helt op til borgerrettigheds bevægelsens tid. De sorte afrikanere hedder al-abid på arabisk. Det betyder “slaver”.

Jeg var farveblind

Jeg glemmer ikke min farveblindhed, da jeg som ung marinesoldat i 1957 i Washington DC gik ind i et cafeteria for at få noget at spise. Jeg blev betjent af en hvid servitrice, som venligt spurgte, om jeg ikke hellere ville ind i cafeteriets “anden side”. Da jeg ikke rigtig forstod situationen, sagde jeg, at det behøvede jeg ikke, og så fik jeg min kaffe og sandwich hvor jeg var.

Der var kun én anden gæst, en stor sort mand, som så lidt underligt på mig og min danske marineuniform. Da jeg gik ud derfra, så jeg, at der på hele facaden udenfor med store bogstaver stod “coloured people”. Nå den havde jeg ikke lige tænkt på! Men at raceteorier også nu i 2020 kan spille en ikke ubetydelig rolle er rent ud sagt forbløffende.

For lidt blik for naturvidenskabelighed

Det er jo en rendyrket tilbagevenden til fortidens forsimplede syn på mennesker med forskellig hudfarve eller kultur. Hvorfor i alverden skulle hudfarven i sig selv være definerende for, hvem man er, og hvordan man opfører sig?

Derimod kan det give mening at overveje kulturelle baggrundes betydning for forskellige måder at se livet, mennesker, værdier og holdninger på. Og kulturelle forhold kan selvfølgelig være med til at påvirke, hvordan samlede befolkningsgrupper i gennemsnit ser på verden, opfører sig over for hinanden og handler. Men retfærdiggør det, at tale om forskellige racer?

Danmark og danskheden er en 1500 år gammel kultur, en identitet og et folk – ikke en race. Menneskeheden er kun én race biologisk set. Der er for lidt blik for naturvidenskabelighed her, og det har kulturmarxismen æren for.

Jeg bliver aldrig japaner

Hvidheden i det danske folk har historisk set været ret svingende, men der har altid været en dansk identitet og en kulturel kontinuitet. Det vil kun være muligt at bevare denne danskhed ved at lukke meget begrænsede mængder kulturelt kompatible fremmede ind og kun lidt af gangen efter behov.

Jeg tror at menneskeheden pga. globaliseringen på lang sigt kommer til at blive lys farvet og jeg har ikke et problem med det. Men Jeg håber, at man kan bevare den danske egenart og kultur ikke hudfarven.

Det er nok ikke muligt med de mange fjendtlig indstillede fremmede fra OIC landene, som er uintegrerede tilflyttere og mere børnerige end danskerne. De bliver aldrig danskere skønt de får dansk statsborgerskab. Jeg har boet mange år i Japan og bliver aldrig japaner. Min kone er japaner og blive aldrig dansker.

Alle hvide mennesker er racister

Og så er vi der i dag, hvor universiteter overalt i den vestlige verden holder workshops om, hvordan man bringer racismen til fald. Der fokuseres på noget man kalder systematisk racisme og institutionel undertrykkelse, som er former for racisme, der er vævet ind i vore samfund, siger de.

Racisme er undertrykkelse og det vil sige mangel på muligheder og chancer. Racisme er racemæssige fordomme + magt. Derfor er alle hvide mennesker racister. De kære arrangører af disse workshops siger, at det bestemt ikke er workshops om racisme, men om social bevægelse, som analyserer magtstrukturer og privilegier som hindrer social lighed.

Kulturmarxisterne har vækket de infantile raceteorier fra de døde

Nu om dage drejer det sig om kulturmarxisternes kritiske teori om Vestens borgerlige samfundsforhold. De har skabt en raceteori om den hvide heteroseksuelle mand og kalder det “kritisk raceteori” eller CRT.

CRT er en teoretisk ramme i den moderne marxistiske socialvidenskab, som bruger Frankfurterskoles kritiske teori til at analysere samfundet og kulturen i relation til race, lov og magt. CRT forener to temaer.

Den ene er, at den hvide mands suverænitet og “racistiske” magt er blevet opretholdt gennem århundreder. Lovgivningen i de forskellige lande i Vesten har spillet en væsentlig rolle i den forbindelse.

Det andet er, at CRT studierne har undersøgt muligheden af at forandre forholdet mellem lov og “racistisk” magt for at opnå en frigørelse fra undertrykkelse. CRT er blevet indført som nogle nye metoder i de sociale uddannelser, i retsvidenskab, politisk videnskab, kvindestudier, etniske studier og kommunikation.

CRT er et analytisk forstørrelsesglas

Det går ud på at erkende, at “racismen” er dybt forankret i de vesterlandske samfund, skønt den enkelte racist ikke nødvendigvis kender til hele den institutionaliserede racisme, som dominerer den vesterlandske kultur. CRT er et analytisk forstørrelsesglas, som undersøger de magtstrukturer, som bygger på hvide privilegier, der opretholder marginaliseringen af farvede mennesker.

CRT er derfor en samling kritiske politiske holdninger, som bekæmper den lovmæssige orden set fra en raceteoretisk vinkel. Den fokuserer på de mange måder, hvorpå de lovmæssige traditioner negativt påvirker bestemte grupper af mennesker.

Derfor analyserer teorien de lovmæssige traditioners historie og samtidserfaringer, race følsomhed og minoriteter i samfundet. Det ultimative spørgsmål er naturligvis, hvordan det lovmæssige landskab egentlig talt ville se ud, hvis de farvede folk var beslutningstagerne og ikke den hvide mand.

Den kritiske raceteori henter sit stof og sine perspektiver fra både kritiske juridiske studier og studier i civile rettigheder. Målet er en frigørelse fra racisme gennem civile rettigheder. Der er forskellige temaer, som specielt karakteriserer udforskningen af den kritiske raceteori.

Temaer i den kritiske raceteori:

1. Der er f.eks. en kritik af liberalismen. CRT er mere aggressiv med hensyn til social forandring end liberalismens forsigtige indfaldsvej. Det drejer sig om en racebevidst femgangsmåde til forandring snarere end liberalismens “farveblindhed” – altså politisk organisering i modsætning til en rettigheds baseret tilgang.

2. Der er fortællinger, som siger noget om ens personlige virkelighed, og som beretter om ens oplevelser af racistisk undertrykkelse.

3. Der er en revisionistisk fortolkning af borgerretslove, som kritiserer den nuværende akademiske tilgang til borgerrettigheder. F.eks. at borgerrettigheder for farvede falder sammen med den hvide elites egne interesser.

4. Der er det at bruge den nye indsigt fra de sociale videnskaber om race og racisme overfor juridiske problemstillinger.

5. Der er intersektionalitets teorien, som er en undersøgelse af individets orientering med hensyn til race, sex, klasse, etnisk oprindelse og seksuel tiltrækning. Det drejer sig om hvorledes disse faktorers kombination udspiller sig i forskellige situationer dvs. hvorledes en hvid kvindes behov er forskellig fra en sort mand.

6. Der er en nødvendighedsfilosofi dvs. at reducere erfaringen fra en bestemt kategori som f.eks. køn eller race til erfaringen af en gruppe som f.eks. hvide kvinder eller sorte mænd. Alle undertrykte folk deler dybest set undertrykkelsens fællestræk. Men denne undertrykkelse varierer med hensyn til køn, klasse, race osv. Så målene og strategierne for befrielse vil være forskellige.

7. Der er forholdet mellem de lovmæssige institutioner og den kritiske pædagogik vedrørende minoriteter og indsatte i fængsler.

8. Der er begrebet om strukturel bestemmelse, altså hvorledes juridisk tænkning eller kultur påvirker dets indhold. Det er en særlig tænkemåde og en udbredt praksis, som bestemmer sociale situationer. Det sker uden bevidst viden, og derfor kan man ikke rigtigt gøre noget ved fejlene.

9. Der er de hvide privilegier og de mangfoldige sociale fortrin, fordele og gratis velvillighed, som kommer til en, når man er medlem af den dominerende race.

10. Der er mikro aggressioner, som er pludselige reaktioner, som spolerer dagen for undertrykte personer. Disse kan være små racistiske reaktioner, som enten er bevidste eller ubevidste og virker som det dryppende vand på en klippe, som lidt efter lidt udhuler den.

11. Der er den medlevende eller indfølende fejltagelse, at man kan ændre et hændelsesforløb ved at formidle en blødere beskrivelse i håb om, at den andens empati vil finde sted.

Essensen af kommunistisk raceteori

Empati er ikke nok til at forandre racisme, da de fleste mennesker ikke træffer så mange andre mennesker, som er forskellige fra dem selv. De fleste mennesker søger sammen med deres egen gruppe og kultur.

I CRT analysen bliver hvidhed karakteriseret ved den besiddelse, som kun de hvide kan have eller eje, da det står for værdi. Det er retten til at disponere over og bruge og fornøje sig med. Det skaber renommé og anseelse og status og rettigheden til at diskriminere og ekskludere. Det skaffer altså privilegier, som en farvet person ikke har råd til. Er det ikke essensen af kommunistisk raceteori?

Den internaliserede racisme

Nymarxister taler om den internaliserede racisme, som vil sige at optage racismen og gøre den til sit eget, så det bliver en attitude eller måde at tænke og leve på. De kalder det en internaliseret racistisk undertrykkelsesfølelse.
Offeret for denne racisme føler, at de er mindreværdige, og at de hvide og den hvide kultur er den sande og bedre end den, de kommer fra.

De undertryktes internalisering af racismen har ikke årsag i svaghed, uvidenhed, ringhed, psykologisk mangel, dumhed eller andre fejl hos den undertrykte. Det er ene og alene på grund af den autoritet og magt, som findes i det racistiske samfunds forhold, som bevirker følelsen af ulighed.

Den institutionaliserede racisme

Kulturmarxisterne taler også om den institutionaliserede racisme, som drejer sig om de strukturer, fremgangsmåder, praksisser og normer, der resulterer i forskelsbehandling og tilgang til samfundets goder, tjenester og gunstige øjeblikke på grund af race.

Den institutionaliserede racisme er normgivende og gjort lovgyldig. Det hænder at den opfattes som noget arvemæssigt. Men den er strukturel, fordi den er blevet absorberet af vore institutioner som vaner og lov praksis, så den ikke lige syner som undertrykkende.

Institutionaliseret racisme viser sig ofte som ligegyldighed eller uvirksomhed i forbindelse med mangel, behov eller nødvendighed. Denne institutionaliserede racisme viser sig, når det drejer sig om materielle forhold, uddannelse, bolig, beskæftigelse og i adgangen til magt.
Det har intet med faglig viden at gøre

Frankfurterskolens kritiske teoretikere udklækkede de raceteoretikere, der udformede de kritiske juridiske studier, den feministiske retsfilosofi og den postkoloniale teori. Meningen var at forberede den kommunistiske revolution ved at fremstille det hvide, borgerlige og heteroseksuelle samfund som et stinkende shithole.

Det er alt sammen kulturmarxistisk ideologi og politik, som helt bevidst i et altomfattende had til det bestående samfund ikke ser andet end racisme og hvid enerådighed. Det er hverken videnskab eller socialforskning, men religiøs kommunisme og aktivistisk dagsorden, som bygger på tvivlsomme narrativer og personlige politiske opfattelser.

Det har intet med faglig viden at gøre. CRT er radikaliseret venstre ekstremisme. Og der har været brygget på det lige siden 1968. Nu har den lange march gennem institutionerne så taget et ny skridt ind i fantasifulde raceteorier for at kunne lokke stemmer til sig både fra centrum højre og fra tilflytterne fra den tredje verden.

Andre artikler af Tim Pallis på Snaphanen

* Tim Pallis har uddannet sig selv med lidt hjælp af japanske zen mestre. Han har skrevet et par bøger om zen buddhisme og mange artikler i ind og udenlandske tidsskrifter. I mere end 30 år var han ansat på Det kgl. Bibliotek og var medstifter af Zen Buddhistisk Forening. Han var i bestyrelsen af Dansk Japansk Selskab og medlem af Buddhistisk Forums tidsskriftudvalg. I 1970 traf han sin japanske kone på verdensudstillingen i Osaka. Siden har han jævnligt haft sin gang i Japan og har boet i Kyoto det meste af tiden. Tim Pallis har praktiseret zen i flere forskellige templer og gør det stadig. Han er ikke en zen lærer i traditionel forstand, men forsøger gennem sit forfatterskab og som foredragsholder at formidle en introduktion til zen, zen æstetik og sammenlignende mystik.


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

53
Deltag i debatten...

avatar
13 Comment threads
40 Thread replies
1 Followers
 
Most reacted comment
Hottest comment thread
22 Comment authors
AriochReneRubberduckGustavDen Nervøse Recent comment authors
  Subscribe  
newest oldest most voted
Notify of
Arioch
Guest
Arioch

Axel Artke og Felix Krull m.fl. har ret! Det er korrekt, at det er trættende at blive beskyldt for “racisme” bare fordi man ikke vil forære sit land væk til fremmede og fjendtlige kulturer. Og det er korrekt, at den moderne og herskende racisme er det kulturmarxistiske had imod alt hvad der er hvidt, hankøn og heteroseksuelt. Og det er tydeligvis disse ting, Tim Pallis forsøger at adressere. Men det er rent ud FORKERT at “alle mennesker er samme race”, og at “hudfarve bare er en farve”. At påstå dette svarer til at påstå at alle dyr en én race,… Read more »

Tim Pallis
Guest
Tim Pallis

Arioch. Tak for et langt debatindlæg! Det er omfattede at svare på. Jeg er ked af, at jeg skrev den sætning “menneskeheden er kun én race biologisk set”. Måske skulle jeg have skrevet “menneskeheden er kun én art biologisk set”. Et menneske er ikke af samme art som en chimpance, for de kan ikke reproducere. Arter kan ikke reproducere. Du siger, at det er det samme som at sige at alle dyr er af samme race. Ja det er noget vrøvl for en ko og en hest kan ikke reproducere. Men er der noget der hedder hesteracer? Jeg tvivler. Forklaring… Read more »

Arioch
Guest
Arioch

Kæe Tim Beklageligvis har du vist ikke læst mine to henvisninger. det, du udførligt og fint forklaer om den molekylære dekonstruktion af racer er dét, der kaldes Lewontins fallacy. Racer defineres ikke ud fra genetisk variation indenfor eller imellem racerne, men ved de kombinationer, det tegner og styrer deres kendetegnende morfologi. Og racebegrerbet er ikke en død sild, og savner ikke et videnskabeligt grundlag. Det er et velafprøvet biologisk begreb, som også gælder for mennesker. Det er fint redegjort i min anden henvisning, fra evolutionsprofesoren. Ja, der findes bestemt etnokulturelle populationer både imellem og indenfor menneskeace. Men vil man forstå… Read more »

Arioch
Guest
Arioch

Lad mig lige tilføje: To gravhunde kan yngle. Så får de flere gravhunde. To pudler kan yngle. Så får de flere pudler. Men to gravhunde kan ikke yngle og få en puddel, for gravhunde er en anden race end pudler. Og to pudler kan ikke yngle og få en gravhund, for pudler er en anden race end grachunde. Gravhunde og pudler kan yngle sammen, for de er samme art – men de får hverken gravhunde eller pudler ud af det, de får en blanding. To hvide kan ikke få en neger, og to negere kan ikke få en hvid –… Read more »

Tim Pallis
Guest
Tim Pallis

Tak for godt svar. Ja alt det er jeg med på. Jeg skal nok læse på på de artikler du nævner. Jeg kender ikke den forskning. Det vil kun være godt, hvis jeg har mere at lære. Jeg er nemlig ikke bekendt med Lewontins Fallacy.

Arioch
Guest
Arioch

Selv tak. Jeg respekterer både, at du er ude i god hensigt, og at du forholder dig åbent og konstruktivt til en velment kritik af et af dine rationaler. Jeg synes selv, at Coyne sætter det virkeligt godt på plads, og det kan være informativt nok bare at læse hans artikel – og så måske lige om Lewontins fallacy. Ligesom du tager Coyne også hensyn til, at sociale og kulturelle omstændigheder komplicerer (men altså ikke dermed ugyldiggør) racebegrebets anvendelse på mennesker. Raceteorier kan unægteligt være farlige, men “der er ingen racer” er også en raceteori, og direkte afsæt for den… Read more »

Tim Pallis
Guest
Tim Pallis

Ja nu har jeg læst de to artikler du anbefalede. Coyne’s er klar og det er jeg for såvidt helt på linje med. Men han taler jo mest om det morfologiske. Han vil gerne bevare det ord “race”, og det kan man vel også gøre som underart for de mange populationer, som er spredt over hele verden, blander sig mere og mere. Men kunne man ikke finde et bedre ord? Når han kommer nærmere ind på, hvorfor der findes alle disse morfologiske forskelle, har han ingen som helt data. Jeg kan godt lide hans uvidenhed. Og jeg synes. at en… Read more »

Arioch
Guest
Arioch

Hej Tim Vores diskussion er vel ikke helt slut, så længe vi har kommentarer eller spørgsmål som kalder på en reaktion. Og jeg kan ikke stå for nogen, der gerne vil høre mere og er villige til at flytte sig. Var der nok af den slags, ville verden hurtigt komme til at se anderledes – og bedre ud 🙂 Og ja, genetik er “heavy stuff”. Jeg har prøvet at forklare problemet ved at betragte menneskeheden som “kun én race” ud fra forskel i arvemasse alene – så godt jeg kunne i lægmandstermer. Jeg vil gerne prøve at følge op med… Read more »

Arioch
Guest
Arioch

Kære Tim Jeg har et dobblet svar til dig, et om videnskabens vilkår, og et om genetik. Videnskabens vilkår: Hvis du forsøger at søge på emnet finder du en klar majoritet af artikkler om, at “der er videnskabelig konsensus” om, at forskelle i arvemassen udgør et matematisk bevis for at racer ikke findes, når vi taler om mennesker. De, der systematisk vover at fastholde andet kalder sig selv for “race realists”, og du kan hurtigt finde mere, som “debunker” deres argumenter, eller stempler deres insisteren på en opdateret viden om hvordan genetisk arv foregår som “pseudovidenskabelig”. Men nu er det… Read more »

Tim Pallis
Guest
Tim Pallis

Hej igen Antioc

Det må jeg se nærmere på i morgen. Det er sent nu, og jeg har være væk hele dagen. Jeg vender tilbage senere når jeg har fordøjet dine fremstilling.

Tim Pallis
Guest
Tim Pallis

Hej Anioch Vor diskussion behøver ikke at være slut. Det er en fornøjelse at diskutere med dig om disse vanskelige erkendelses problemer. Glæder mig til at læse, hvad du henter frem. Jeg bliver her på tråden. Ja jeg er bekendt med den kvantemekaniske erkendelsessituation. Jeg regner Bohrs komplimentaritetsteori og løsning af iagttagelsessituationen og hans paradigmeskifte i fysikken for at være den største videnskabelige landvinding i historien. Det er hundrede år siden nu at Bohr løste den mærkelige situation fysikerne befandt sig i, når de skulle beskrive en fysisk situation på størrelse med Plancks virkningskvant. Det foregik alt sammen her i… Read more »

Arioch
Guest
Arioch

Lille indspark udenfor emne: Jeg siger skam ikke at koans er uforståelige. Jeg siger, at når man forstår dem, så opløser de alle forudindtagelser, helt ind til selve sproget. Das ist doch was anderes. Og de ligner naturvidenskaben i hvert fald i én ting: At de indebærer en indstilling på at forkaste det utilstrækkelige ufortøvet og øjebllikkeligt, når og hvor det viser sig utilstrækkeligt. Anyway: Jeg har faktisk sagt, hvad jeg havde at sige i mit sidste indlæg herover. Da jeg havde adskillige links, skulle mit indlæg godkendes først – helt rimeligt og forståeligt. Så jeg tror, at dine svar… Read more »

Tim Pallis
Guest
Tim Pallis

Kære Arioch Hvem du så end er. Jeg er dig taknemlig for din vedholdenhed, som har gjort, at jeg nu har læst meget på lektien om genetik. Grunden til at jeg ikke kunne få noget ud af Edwards artikel var, at jeg faktisk ikke vidste noget som helst om genetik. Jeg havde aldrig før mødt ordet alleler. Nu har jeg googlet det og læst, hvad du har skrevet og dine henvisninger og kan godt se, at det er ligegyldigt om man kalder det underarter eller racer. Det morfologiske er meget vigtigt. Jeg spidsede øre, da du fortalte, at EU havde… Read more »

Arioch
Guest
Arioch

Kære Tim Jeg har også nydt vores diskussion, og jeg er ked af min anonymitet. Jeg har fulgt Snaphanen dagligt i adskillige år og kender mange herinde som debattører, men desværre ikke personligt. Dette er blevet en omfattende korrespondance, meget mere end blot et par debatindlæg. Jeg kan kun glæde mig over, at Steen har ladet det køre. Og det er pudsigt, at du har fået et par “thumbs up” inden jeg svarer dig – den tredje er fra mig. Der er åbenbart nogle, der følger vores lange, lange samtale 🙂 Jeg er en midaldende akademiker, og er stiller for… Read more »

Arioch
Guest
Arioch

Det tror jeg, han ville gøre alligevel, men selv tak, Steen.

Rene
Guest
Rene

Jeg har i høj grad nydt ,at følge med i jeres diskussion. Vi har ikke alle tid og mulighed for at læse kilder igennem mm. Men i samtalen mellem jer her, gives jeg et vindue til nogle detaljer og nuancer ,- der lade noget falde lidt på plads.emnet er så betændt ,men skal jo belyses og erkendes. Djævlen ligger i detaljen, og her er mange af dem. I skulle skrive en bog sammen. Og tak til steen for at lade det køre. Det har været lærerigt.

Arioch
Guest
Arioch

Hej Rene, Tak for det lille og forfriskende indspark. Ja, Tims og min dialog nærmer sig næsten udgivelsesparathed som en filosofisk (?) brevveksling. Den ville heller ikke være den første af sin art. Og ja, da jeg skrev mit andet umådeligt lange indlæg tænkte jeg også, at jeg næsten skulle sende det hele til Steen som selvstændigt artikelforslag. Jeg har dog været meget glad for, at det formede sig som denne dialog med Tim. Ja, djævelen ligger i sandhed i detaljen. Og ja, det er cool af Steen, at han har ladet det køre – tak for det 🙂 Hvis… Read more »

Den Nervøse
Guest
Den Nervøse

Jeg kan ikke lade være med at have bare lidt ondt af de mosbegroede marxister og deres hvidhedsbegreb! For alle fakta modbeviser det de siger! Det er hvide oftest midaldrende mænd, som har gjort stort set alle væsentlige opdagelser og opfindelser, måske lige bortset fra krudtet, som kineserne har opfundet og det er i den grad til diskussion hvor godt det var! Det er faktisk OK at være hvid og det er også OK at være mand og midaldrende, ja det bliver man vel efterhånden! Men hvide af kaukasisk race (et frygteligt fy ord) er til trods for at vi… Read more »

Anders Bo
Guest
Anders Bo

Af alle menneskeracer er iSkam den mest skadelige i universet!

Niels Henriksen
Guest
Niels Henriksen

Vem bestämmer vem som ska få leva? Julia Caesar äldreomsorg, Etik, Hälsa, Hälso- och sjukvård, Inrikespolitik 27 april, 2020 https://juliacaesar.blog/2020/04/27/vem-bestammer-vem-som-ska-fa-leva/ … Plötsligt, bara någon vecka in i coronapandemin, diskuteras möjligheten att ta livet av 60-70-åringar som någonting fullkomligt självklart. Det handlar om människor som kanske skulle ha många år kvar att leva ett bra liv. Gränserna för etik, moral och respekt för livet förskjuts snabbare än någon hinner säga ättestupa. Dödshjälpspatrullerna vädrar morgonluft. Det är etisk härdsmälta, och alla samtycker apatiskt, som om de vore lobotomerade. Det måste vara fler än jag som skräckslagna tar sig för pannan och undrar… Read more »

Himmelblå
Guest
Himmelblå

“Det er alt sammen kulturmarxistisk ideologi og politik, som helt bevidst i et altomfattende had til det bestående samfund ikke ser andet end racisme og hvid enerådighed. Det er hverken videnskab eller socialforskning, men religiøs kommunisme og aktivistisk dagsorden, som bygger på tvivlsomme narrativer og personlige politiske opfattelser.”

Det er godt skrevet.

Også jeg har været farveblind, eller skal vi kalde det indifferent. Min ungdoms kæreste kunstnere var “sorte”, og skulle jeg nævne nogle amerikanske politikere fra min egen tid, som jeg har syntes godt om, bliver det Colin Powell og Condoleezza Rice.

Jan Ulrik Friis
Guest
Jan Ulrik Friis

Vi gennemlever en systematisk undertrykkelse en etnisk udrensning af det nordiske folk, vi udsættes dagligt for en uhæmmet islamisk vold og terror, en islamisk magtovertagelse efter salamimetoden, det nordiske folk er nu udlagt som skatteslaver af Islam, muhammedanerne overtager alt kvit og frit fribolig familiesammenføring fuld forsørgelse, Norden idag en stor udryddelseslejr, døden virker at være eneste udvej! Andre lande kommer nu at redde os fra Islam, naturligvis en falliterklæring, vores egne folkevalgte går uden tvivel hele vejen ned i dette islamiske helvede af vold og terror, ofre sig selv og sit eget folk for denne onde islamiske ideologie! Dårskab… Read more »

NeiTilinavl
Guest
NeiTilinavl

Se på Skandinvia og se på hva vi har bygget her, hva vi har fått til. Se så på Afrika og hva de har bygget der, hva de har fått til. Og prøv så og fortell meg at hvite mennesker ikke er 1000 ganger smartere og bedre enn svarte mennesker. Vi tilhører ikke engang samme rase. Hvis svarte mennesker er så fantastiske og smarte, hvorfor er alle svarte land et jævla kaos?? Ingenting annet enn krig, religion og elendighet. Stakkars den jævelen som prøver å likestille meg og min familie med fullstendig gale inavlede idioter. Vi har absolutt ingenting felles.

Cliff Treumer Rytter Sandberg
Guest
Cliff Treumer Rytter Sandberg

Der er en kraft der er større end evolution og biologisk race, involution er modstanden fra natura naturans i den cykliske bevægelse…..

Rubberduck
Guest
Rubberduck

Med hilsen fra det gummibeklædte rum:

Den efterfølgende proces, hvor hver ånd (monade) nedsænker en energitråd eller livstråd i stadigt tættere stof indtil det laveste og tætteste punkt er nået, kaldes involution − eller indvikling i stoffet. Den skabende Natur, Gud, som Grunden til, som Skaberen af de endelige Ting involverer en tråd, når han cykler med modstand – altså mod vinden.

Cliff Treumer Rytter Sandberg
Guest
Cliff Treumer Rytter Sandberg

Godt skrevet Rubberduck, rigtigt med denne distinkte eller indvikling (forvirring) af stoffet eller perceptionen for monadernes relationer til hinandens forvandlinger, virkeligheden er denne “tråd” som er enten dominans eller modsat rettet i sin vorde….

Rubberduck
Guest
Rubberduck

Glem endelig ikke dyadernes prerogativ i konkordans med teologien – hermed overtrumfende monadernes kognitive simplex.

Axel Artke
Guest
Axel Artke

Intelligensforskellene mellem tre racer (hvide, sorte og gule kan vi kalde dem for nemheds skyld) dokumenteres i en bog, som Grundlovsforeningen Dansk Kultur udgav sidste år. Bogen hedder “Race, Evolution og Adfærd” og er skrevet af den verdenskende, canadiske psykolog Philippe Rushton. Ifølge de meget gedigne undersøgelser, der refereres i bogen, har sorte syd for Sahara i gennemsnit en IQ på 80, mens hvide ligger på 102 og gule på 110. Dette er en af forklaringerne på den ringe statsdannelse i Afrika. På en lang række andre måder adskiller de tre racer sig også fra hinanden. Bogen forklarer herunder den… Read more »

Hjelmer
Guest
Hjelmer

“IQ på 80”

Selv den dummeste hundestejle kan finde ud af at holde sig i live i havet. Det er der ingen mennesker, der kan, hvilket må sige en del om menneskets IQ.

Felix Krull
Guest
Felix Krull

Du er Niels O., og jeg forlanger min øl!

Felix Krull
Guest
Felix Krull

Det er mig ikke helt klart, hvor Pallis’ raceopfattelse adskiller sig fra den kulturmarxistiske. Så vidt jeg kan udtyde af artiklen, mener han ikke at der er andre etniske forskelle på japanere og danskere end “hudfarven”, og at systematiske forskelle i f.eks. intelligens og aggresivitet er kulturelt betinget. Pallis anvender sågar det kulturmarxistiske pattebarnsargument at “der er kun een race, den menneskelige”. Ja, og der findes kun een hunderace: hunde – der er mindre genetisk forskel på en Sankt Bernhardshund og en Chihuahua end der er på en dansker og en japaner. I stedet begynder man at diskutere kulturer ved… Read more »

Margrethe
Guest
Margrethe

“Hvis to etniske danskere flytter til Japan, får et barn og sender det i japansk skole, er barnet så japaner? “Hvis du spørger japanerne: Nej!

Felix Krull
Guest
Felix Krull

Netop. Og hvis du spørger een, som rent faktisk har prøvet det, er svaret også nej.

https://www.youtube.com/watch?v=TWU0nnAv0ZY

Arar
Guest
Arar

Hvis en somalier flytter til Danmark, så er han automatisk dansk-somalisk. Hvis du flytter til Somalia og prøver å si at du er somalisk-dansk, så blir du først sperret inne på et mentalsykehus også blir du drept. Det er forskjell på folk ja.

Ole Madsen
Guest
Ole Madsen

Det er godt, at du retter den misforståelse, at “der kun er én race, den menneskelige”. Mennesket er en dyreart, som består af flere forskellige racer. Individer af forskellig race kan forplante sig med hinanden, men ikke med individer af en anden art. Et menneske kan for eksempel ikke få afkom med en chimpance, som tilhører en anden art. Både chimpancer og mennesker tilhører slægten menneskeaber. At påstå, at der kun findes én menneskerace, svarer til at påstå, at der kun findes én hunderace eller én hesterace. Denne klassifikation af levende orgnismer stammer fra Linné og Darwin. Det burde være… Read more »

Tim Pallis
Guest
Tim Pallis

Felix Krull og andre. Jeg er helt enig med dig i, at det er begrebet “race” der fake, og at det er de genetiske klynger, som er videnskab i dag. Vi bør egentlig slet ikke tale om menneskeracer. DNA forskerne ved bedre besked. Men når jeg skrev, at “menneskeheden er kun en race biologisk set” holder jeg mig tæt til DNA forskerne. For “alle ikke-afrikanere fra hankinesere til folk i Danmark og på Ny Guinea bærer mellem en og fire % DNA fra mandlige neanderthaler” (Vikipedia). Vi er alle homo sapiens med et stænk af neanderthaler. Barnet af etniske danskere,… Read more »

Felix Krull
Guest
Felix Krull

Dér hvor vi er uenige er, når du skriver at danskhed “bare” er et spørgsmål om kultur. Der findes, genetisk set, et dansk folk, der er forskelligt fra såvel svenskere, nordmænd og tyskere; og “race”, for nu at bruge fyfy-sprog er ikke bare et spørgsmål om “hudfarve”, som du gentagne gange skriver. Denne perverterede opdeling af mennesket i racer var noget, som de onde gamle dages raceteorier byggede på, herunder i Det tredje Rige. Der er intet som helst perverteret eller nazistisk i at inddele mennesker i “racer” eller “genetiske klynger”, det er sådan virkeligheden ser ud, og det er… Read more »

Margrethe
Guest
Margrethe

Blodbankerne efterlyser nu bloddonorer af “anden etnisk herkomst’ end dansk. Årsag? Videnskaben har fundet ud af, at chancen for overlevelse ved en vellykket transfusion, stiger ved at få blod fra en anden med ens egen race. Ups! Blod og race, det rimer fælt på racisme. Eller måske nærmere realisme. Der er forskel. Men hvilken skinger racist kan afgøre hvornår en neger er en neger og ikke bare en farvet glad dansker eller mulat eller kvadron eller? Ikke andet end matematikken har eksakte svar. Uden at det har forhindret os i at kunne skelne. Det afslører den nye linje fra blodbanken… Read more »

tavsen
Guest
tavsen

Selvfølgelig kommer vi til at mangle blod og organer. Muslimer vil ikke risikere deres ædle dele går til vantro.

Den Nervøse
Guest
Den Nervøse

De ædlere dele kan altså ikke transplateres! Og godt det samme, tænk hvis man så fik araberbørn!

Gustav
Guest
Gustav

Den ædleste del på en muslim må være numsen. Alle moskeer har formodentlig god udluftning.

Himmelblå
Guest
Himmelblå

Interessant.

Morten/Realisten
Guest
Morten/Realisten

Danskheden er til en vis grad en race, eftersom det kun er etniske danskere der bærer den helt unikke danske ånd, historiske bevidsthed og fysiske udtryk videre. Adoptivbørn og visse blandede børn kan også regnes som nogenlunde rimeligt danske – fordi de ofte kan være meget kulturelt danske af sindelag. Men overordnet set bør vi genskabe et Danmark med 90%+ danskere, så vores kultur, historie og unikke ånd kan fortsætte i fremtiden også. – Det har vi ret til.

Hjelmer
Guest
Hjelmer

“det kun er etniske danskere der bærer den helt unikke danske ånd”

Og heldigvis for det. Medlemmer af den danske “race” hører nemlig til blandt de allermest indbildske, småtbegavede og snævertsynede mennesker, der findes, og man kan undre sig over, at de har lov til at få børn, køre bil osv.

Men det gælder nu for alle verdens folkeslag, som alle bilder sig ind, at lige netop de er meget, meget bedre end alle andre…

Anders
Guest
Anders

Det er ofte en overvældende tanke, for alverdens eksotiske gadekryds, at andre folkeslag ikke består af bastarder, hvis herkomst fortaber sig i historien – eller på det nærmeste værtshus.
Jeg kan, i lige linie, spore mine aner tilbage til 1100-tallets Danmark, til noget så angstprovokerende som Hvideætten.
Og vi er lige præcis bedre end alle andre. Du har helt ret.

Himmelblå
Guest
Himmelblå

Forleden aften udtalte en genforsker, at danskere rent statistisk har gode muligheder for at være i slægt med kongehuset, og det kan man jo også sige sig selv, der var ikke mange danskere i middelalderen, og kongerne var i mange generationer et omrejsende folkefærd, der ikke veg tilbage fra at tage for sig af livets goder. Frillebørn kunne endda blive tronarvinger. Så jeg tænkte, at det skulle da komme an på en prøve og tog mit udgangspunkt i en person fra 1500-tallet, som jeg er i slægt med både på den ene og den anden måde. Det varede ikke længe,… Read more »

Anders
Guest
Anders

På hjemmesiden myheritage.com, kan man spore sin slægt via kirkebøger, DNA osv. Det kan jeg anbefale, hvis man er nysgerrig på sin slægt og sine forfædre.
Det var en overraskelse for mig, at familien nedstammer fra dansk ur-adel. Det ændrer nu ikke en tøddel på min relativt ydmyge tilværelse. Men sjovt var det da – for mig.
Også selv om vi åbenbart alle stammer fra Afrika.

- Himmelblå
Guest
- Himmelblå

Ja vist er det sjovt, en detektivhistorie, hvor man ved, at der altid har været nogen.Jeg fik foræret et test-sæt fra myheritage sidste efterår men har ikke fået sendt det ind med en dna prøve, håber at det ikke er for sent. Hvad jeg derimod har gjort meget ud af er at besøge de steder i landet, hvor familien kommer fra, se på kirker, kalkmalerier, læst sognebeskrivelser osv. Ingen identitetskrise her. Men jeg synes også, at det er interessant at høre om andres slægt, DR har i øjeblikket en lille serie på fire dokumentarer, hvor engelske skuespillere får at vide,… Read more »