Jurist hos Udlændingestyrelsen er statsborger i Afghanistan og Står De Radikale bag politianmeldelse?

Af: Uwe Max Jensen

Kan man være ansat i Udlændingestyrelsen, hvis man er afghansk statsborger? Svaret er et klart ‘ja’! I Udlændingestyrelsen sagsbehandler udlændinge andre udlændinges asylsager.

Muslimske asylansøgere søger i stor stil til Danmark, og hos udlændingemyndighederne er medarbejderlisterne fyldt med nuværende og tidligere ansatte med rødder i islamiske lande. En del af disse har selv været klienter i asylsystemet, men sidder i dag på den anden side af skrivebordet.

En af de ansatte hos Udlændingestyrelsen er muslimske Soma Mayel, der vokset op i Afghanistans fjerdestørste by. Soma Mayel er i dag med til at afgøre om, andre udlændinge kan få opholdstilladelse og familiesammenføring. Det kommer frem, da en række jobprofiler og CV-oplysninger fra Udlændingestyrelsens medarbejdergruppe bliver offentliggjort på Facebook i sommeren 2020.

En af medarbejderne, der får sin ‘LinkedIn-profil’ fremvist på Facebook, er den 26-årige karrierejurist Soma Mayel. Hun er statsborger i Den Islamiske Republik Afghanistan, men hun skilter ikke med sin tilknytning til det konfliktfyldte land på CV’et.

Soma Mayel har arbejdet i Udlændingestyrelsen siden sommeren 2015, hvor de syriske migranter gik på motorvejene. Soma Mayel begynder sommeren 2015 at arbejde på Udlændingestyrelsens kontor i et nordsjællandsk asylcenter.

Center Sandholm er Danmarks modtagecenter for alle nye asylansøgere, så Soma Mayel er i første geled, da sagerne fra de velfærdshungrende migranter samler sig i bunker.

I 2015 blev der givet 84.693 opholdstilladelser – det højeste antal i ti år

Soma Mayel er stolt af sit islamiske hjemland, og hun fremviser sit dybblå afghanske pas på de sociale medier i 2015. Det afghanske pas regnes for at være blandt ‘verdens værste pas’, fordi det kun giver fri indrejse til 25 af klodens 195 lande.

“Kan man have en fod i to verdener?…Det er jeg ikke i tvivl om, at man kan,” lyder det retoriske spørgsmål og svar fra Soma Mayel.

Soma Mayel træder sine barnesko i den nordafghanske by Mazar-e Sharif. Hun og familien rejser til Danmark i 2001. Den syv personer store familie ender, efter en rum tid i asylsystemets kringelkroge, i et ghettoområde i Nordsjælland. Et område, der er berygtet for indvandrernes bandekriminalitet og arbejdsløshed.

Klanen fulgte efter

Andre medlemmer af den afghanske Mayel-klan følger efter og bosætter sig i Danmark, Skandinavien og andre europæiske lande. I Mayel-familien betyder børnenes uddannelse alt. Og med et gratis dansk uddannelsessystem, der er finansieret af danske skatteborgere, er asylvalget ikke svært.

Soma Mayel vokser op med gratis velfærdsgoder, som man kun kan drømme om hjemme i Afghanistan. Moren og faren arbejder som henholdsvis frisør og buschauffør, og den pligtopfyldende datter ender med at studere jura på Københavns Universitet.

Et populært uddannelsesvalg i indvandrerkredse, hvor en gruppe studieretninger går under tilnavnet ‘ALI-uddannelser’. Der er tale om uddannelserne til advokat, læge og ingeniør. For indvandrerforældrene er der ingen status i, at deres børn tager en erhvervsfaglig uddannelse, og de stiller ofte urealistiske krav til børnene, hvad angår valget af uddannelse.

Trods de mange velfærdsgoder bliver Soma Mayel i de sene teenageår overvældet af tanker om uretfærdighed og diskrimination fra danskernes side.

Vil have dansk pas automatisk

“Jeg har aldrig følt mig som en fremmed. Ikke indtil jeg blev 18 og skulle tage den test,” fortæller Soma Mayel om statsborgerskabstesten, hvor ‘præmien’ er et rødebedefarvet dansk pas.

Det går op for Soma Mayel, at hun er afghansk statsborger – og ikke dansk. Det kommer bag på den unge kvinde, at hun ikke automatisk har fået tildelt et dansk statsborgerskab:

“Jeg synes, det er problematisk at fremmedgøre unge mennesker, som føler sig danske, på den måde,” siger Soma Mayel, der føler sig diskrimineret på grund af det danske samfunds regler.

I statsborgerskabstesten undersøger man udlændinges viden om Danmark. Men det er for stærk vandpibetobak for den afghanske kvinde.

Soma Mayel forstår ikke, hvorfor udenlandske statsborgere ikke bare får tilsendt et dansk pas med posten – som en selvfølgelighed.

Medlem af Det Radikale Venstre

Den afghanske kvinde melder sig ind i Det Radikale Venstre. I det regeringsbærende parti kæmpes der for åbne grænser og endeløse statsborgerskaber til de tusindvis af migranter, der vandrer over de pivåbne danske grænser.

Da Soma Mayel fylder 18 år, begynder en indædt jagt på det eftertragtede danske pas. Det vil sikre hende, og eventuelle fremtidige børn, en guldrandet fremtid i velfærdssamfundet.

Ansøgningsprocessen hos Udlændingestyrelsen er mere krævende, end den afghanske kvinde har regnet med:

“Alle der kender mig ved, at jeg og mange andre unge i min situation, der er kommet til Danmark som børn, ikke fortjener at gå denne proces igennem,” lyder klagesangen fra Soma Mayel.

I vinteren 2015 dumper det danske pas ned i Soma Mayels skød, og hun kan nu bryste sig af at være statsborger i to lande – et muslimsk og et kristent.

“Nu er mine to verdener forenet på papir også! Og det føles sgu intet mindre end RIGTIGT,” jubler Soma Mayel på de sociale medier.

Den intense jagt på et dansk pas inspirerer den afghanske kvinde til en karriere med udlændingerettigheder, familiesammenføringer og asylansøgninger.

Udlændingemyndighederne headhunter folk  fra fremmede kulturer med dansk pas – som de selv har leveret

Blækket på det nyerhvervede danske pas er knap tørt, da den jurastuderende Soma Mayel, efter få måneder, bliver tilbudt et studiejob i Udlændingestyrelsen.

Soma Mayel får sit danske pas i februar 2015 og begynder hos Udlændingestyrelsen i august 2015. Det er åbenlyst, at udlændingemyndighederne headhunter medarbejdere med udenlandske pas og fremmede kulturer i bagagen.

Udlændingestyrelsen rekrutterer en indvandrerkvinde med et afghansk pas – samt et dugfrisk dansk statsborgerskab. Et statsborgerskab, der er leveret og administreret af selv samme styrelse.

Udlændingestyrelsen uddeler statsborgerskaber med den ene hånd, mens den anden giver de samme indvandrere en karriere i asylsystemet. Der er tale om en cirkulær tankegang, hvor Udlændingestyrelsen fodrer sig selv med sin egen logrende hale.

Få danskere er klar over, at statsborgere, fra eksempelvis Afghanistan, bestrider disse vitale samfundsposter.

I de seneste år er der sket en mindre stigning i antallet af godkendte asylansøgere i Danmark. De flygtninge, der de seneste år er tilvandret til Danmark, kommer i høj grad fra Mellemøsten og Afrika. Særligt eritreere og syrere tegner sig for en stor del af asylansøgerne. Andre er kommet hertil fra Somalia, Marokko, Iran og Irak.

Mange indvandrere kommer fra islamiske lande og har en kulturel baggrund, som Udlændingestyrelsens karrierejurist kan spejle sig i:

“De her mennesker flygter jo fra nogle omstændigheder, hvor de ikke har tag over hovedet, måske har de ikke engang nok mad,” lyder det fra Soma Mayel.

Soma Mayel håber på flere migranter

Soma Mayel arbejder i dag som fuldmægtig i Udlændingestyrelsen. En karrierevej, der indtil nu har varet i knap fem år.

Ved siden af asyljobbet forfølger Soma Mayel en politisk karriere hos Morten Østergaard i Radikale Venstre. Og den afghanske statsborger lægger ikke skjul på, at hun håber, at endnu flere migranter vil søge mod de danske grænser:

“Mange (migranter, red.) vil kunne give så meget til samfundet, hvis der blev taget ordentligt imod dem,” siger Soma Mayel.

Danskerne skal bare gøre, som de får besked på, så skal de ikke-vestlige indvandrere nok bidrage til samfundet, lyder irettesættelsen fra den afghanske kvinde.

***

Læs mere om asyljuristen Soma Mayel fra Udlændingestyrelsen, der forfølger en politisk kometkarriere hos Det Radikale Venstre

Muslimer i Udlændingestyrelsen: Står De Radikale bag politianmeldelse?

De sociale medier skælver af lige dele overraskelse og forargelse. En stor gruppe nuværende og tidligere muslimske medarbejdere hos Udlændingestyrelsen får deres jobprofiler delt på Facebook.

“Muslimer i Udlændingestyrelsen hængt ud med navn og billede,” står der i Politikens overskrift.

Herefter begynder et tvivlsomt forløb, hvor Udlændingestyrelsen skifter mening angående en politianmeldelse.

Udlændingestyrelsen erklærer først, at styrelsen IKKE vil anmelde Facebookopslaget til politiet, der fremviser over 40 jobprofiler, hvor de ansatte har rødder i muslimske lande,
Pludselig ændrer Udlændingestyrelsen mening og sender alligevel en anmeldelse til politiet. Hvad er der sket?

Udlændingemyndighederne er et hermetisk lukket embedsværk, men flere ting peger på, at Det Radikale Venstre – samt partilederen Morten Østergaard – kan have en finger med i spillet vedrørende politianmeldelsen.

Et overvældende og koordineret politisk pres fra De Radikale, skal få Udlændingestyrelsens topledelse på andre tanker.

Det Radikale Venstre har oven i købet et centralt partimedlem ansat i Udlændingestyrelsen, der også byder en politianmeldelse velkommen.

Hvad eller hvem fik Udlændingestyrelsens direktør Niels Henrik Larsen til at ændre mening om politiets indblanding?
*
De Radikale ønsker ikke, at sandheden om islamiseringen af centrale samfundanliggender ser dagens lys. Derfor sprudler de radikale racismeanklager, da en Facebookbruger gennemgår offentligt tilgængelige jobprofiler fra ansatte hos Udlændingestyrelsen.

9. juni 2020 får over 40 medarbejdere i Udlændingestyrelsen, hvis navne antyder en muslimsk baggrund, deres såkaldte LinkedIn-profil delt i et opslag på Facebook. Her kan man læse om deres arbejdsopgaver og CV-historik hos Udlændingestyrelsen

Opslaget får tusindvis af kommentarer og bliver hurtigt delt over 1000 gange. Mange borgere er ganske enkelt uforstående overfor, at udlændinge, der i nogle tilfælde har udenlandsk pas, administrerer andre udlændinges adgang til Danmark.

Udlændingestyrelsens ledelse reagerer samme dag, som Facebookopslaget bliver postet, men understreger, at der ikke kan blive tale om en politianmeldelse. Det oplyser Udlændingestyrelsens direktion i en intern mail, der rundsendes til alle medarbejderne 9. juni:

“Der er som bekendt vide ramme for ytringsfriheden her til lands, og det gælder også for dem, som man ikke nødvendigvis er særligt enige med,” skriver Udlændigestyrelsens direktør, Niels Henrik Larsen.

Ledelsen hos udlændingemyndighederne slår fast, at man ikke vil kommentere eller på anden måde reagere på Facebookopslaget for ikke at promovere det mere, end det allerede er.

På dette tidspunkt har direktøren Niels Henrik Larsen fokus på danskernes ytringsfrihed og retten til at være uenig i styrelsens multikulturelle personalepolitik.
Men noget ændrer sig drastisk i løbet af det næste døgn.

Det Radikale Venstre har nemlig et andet syn på sagen. Partiet øjner en politisk gevinst, hvis politikerne kan få sagen med de muslimske medarbejdere hvirvlet op til en racisme- og politisag.

“Man er nødt til at sige fra over for den slags. Det er totalt uacceptabelt,” udtaler det radikale folketingmedlem Samira Nawa, der fortsætter:

“Jeg tror også, der sidder en gruppe medarbejdere med en religiøs minoritetsbaggrund, som står tilbage og har brug for et klart signal om, at ledelsen har deres ryg,” udtaler dem radikale politiker, der mener, at der er tale om ‘et svigt’ fra Udlændingestyrelsens side.

“Kom ikke og sig at der ikke findes racisme i Danmark,” erklærer Samira Nawa.

Racismeanklager fra et folketingsmedlem, der skal presse Udlændingestyrelsens direktør til at ændre holdning.

Samira Nawa har selv muslimsk baggrund samt rødder i Den Islamiske Republik Afghanistan. En af Samira Nawas radikale partikollegaer er asyljuristen Soma Mayel. Sidstnævnte er en af de medarbejdere, der får sin jobprofil offentliggjort på Facebook.

Den radikale Soma Mayel øjner også en politisk gevinst på de sociale medier og springer til tasterne:

“Det har været et af de mest uanstændige og usmagelige opslag på sociale medier, som jeg har lagt ansigt til. Som statsansat jurist, så er det her personangreb langt under mit faglige niveau,” skriver Soma Mayel, der arbejder som fuldmægtig i Udlændingestyrelsen.

Soma Mayel er desuden lokalbestyrelsesmedlem hos De Radikale, og hun leder et politisk debatarrangement op til folketingsvalget i sommeren 2019. Her sidder folketingsmedlemmet Samira Nawa i panelet, og de to politiske veninder kender hinanden særdeles godt.

De radikale ildsjæle – Samira Nawa og Soma Mayel – har begge muslimsk baggrund og rødder i Afghanistan.

Den folkevalgte Samira Nawa har altså flere grunde til at lægge et pres på Udlændingestyrelsen. Hendes afghanske partiveninde er en af de medarbejdere hos Udlændingestyrelsen, der har fået offentliggjort sin LinkedIn-profil på Facebook, og de to deler parti samt ikke mindst politiske holdninger og religiøs overbevisning.

Ovenstående forties i den danske presses dækning af sagen, der fokuserer på den påståede racisme i sagsforløbet.

Partiledelsen hos Det Radikale Venstre bliver hurtigt en del af det politiske pres på Udlændingestyrelsens direktion:

“Føj for den lede for noget utilgiveligt svineri. Helt ærligt, hvor langt ude er det at hænge en gruppe mennesker til tørre, fordi de passer deres arbejde i Udlændingestyrelsen,” skriver Morten Østergaard, da de muslimske medarbejderes LinkedIn-profiler bliver offentliggjort på Facebook.

Morten Østergaard er dybt forarget og hiver gerne det slidte ‘racismekort’ frem:

“Man bliver både bedrøvet og vred…Er vi enige om, at det her er racisme i Danmark?“ lyder der fra partilederen.

Det er altså nu, partilederen fra et regeringsbærende parti lægger direkte pres på direktøren Niels Henrik Larsen fra Udlændingestyrelsen.

Andre radikale profiler deltager også i kampagnen. Det politiske pres vokser fra time til time.

Folketingsmedlemmet Kristian Hegaard deler racismeanklagerne på de sociale medier – og det er ikke uden grund.

Kristian Hegaard er valgt i den nordsjællandske lokalkreds, hvor Udlændingestyrelsens jurist Soma Mayel er valgt til bestyrelsen. Soma Mayel og Kristian Hegaard er også tidligere studiekammerater fra Juridisk Fakultet på Københavns Universitet.

Men den politiske pression stopper ikke her. De Radikale lugter politisk blod og giver kke op.

Dien tidligere folketingspolitiker og nuværende Europaparlamentspolitiker Nadeem Farooq fra Det Radikale Venstre smider yderligere racismeanklager ind i den opflammende debat:

“Det er simpelthen så usmageligt, at jeg mangler ord… Det viser bare, hvor vigtig kampen mod had, racisme og intolerance, er!“ skriver Nadeem Farooq.

Den radikale Nadeem Farroq har muslimsk baggrund samt etniske rødder i Pakistan. Han er søn af en taxachauffør og en mor, der ikke kom ud på det danske arbejdsmarked.
Udlændingestyrelsens direktør Niels Henrik Larsen er udsat for et massivt politisk pres. Allerede dagen efter Facebook-lækket må styrelsens direktør give efter og ændre holdning:

“Vi er i Udlændingestyrelsen stolte af ALLE vores dygtige medarbejdere. Facebook-opslaget med misbrug af LinkedIn-profiler er selvfølgelig fluks blevet politianmeldt”, skriver direktør Niels Henrik Larsen.

På mindre end et døgn har Udlændingestyrelsens direktør skiftet holdning til offentliggørelsen af de muslimske medarbejderes jobprofiler. Nu er der pludselig blevet indgivet en politianmeldelse.
*
– 9. juni fortæller Niels Henrik Larsen fra Udlændingestyrelsen, at han værdsætter ytringsfriheden. Direktøren slår fast i en intern skrivelse, at danske borgere gerne må fremvise styrelsens enorme muslimske medarbejderstab. Det er med andre ord tilladt at være uenig i den omfattende islamisering af de danske udlændingemyndigheder.
– 10. juni er det politiske skakspil ryddet, og brikkerne står anderledes. Nu erklærer direktør Niels Henrik Larsen, at det afslørende Facebookopslag er blevet politianmeldt. Nu betyder danskernes ytringsfrihed ikke noget, og politiet skal bruges til at lukke munden på eventuelle kritikere af Udlændingestyrelsens personalesammensætning.
En grundlæggende kursændring, der ikke tages op i de danske massemedier.
*
Det Radikale partimedlem Soma Mayel, der arbejder som jurist i Udlændingestyrelsen, er en af de første til at annoncere styrelsens politianmeldelse:

“Udlændingestyrelsen skrev på LinkedIn for mindre end 1 time siden, at de har politianmeldt opslaget. Vi medarbejdere har desuden fået stor moralsk opbakning fra direktionen,” erklærer Soma Mayel.

Morten Østergaards partiveninde, der er personligt involveret i sagen om de muslimske jobprofiler, kan ikke få armene ned. Spørgsmålet er om, Soma Mayel har været en del af et internt politisk pres i Udlændingestyrelsen?

Soma Mayel sender ‘hjertet’ og taksigelser til sine radikale kollegaer, når de bakker op om sagen på de sociale medier.

Det ligger fast, at Udlændingestyrelsens Soma Mayel har direkte tråde til den parade af radikale politikere, der lægger pres på direktion hos udlændingemyndighederne.

Asyljuristen Soma Mayel holder politiske møder på Christiansborg – blandt andet med Morten Østergaard. Hun er desuden en del af det hold, der får valgt Kristian Hegaard til folketinget ved folketingsvalget i 2019. Soma Mayel plejer også et nært politisk forhold til den folkevalgte Samira Nawa, som hun også deler religion og etniske rødder med.

Disse radikale politikere, og flere til, er med til at lægge det massive politiske pres på Udlændingestyrelsens direktør Niels Henrik Larsen. Den embedsmand, der på få timer ændrer fokus fra ‘ytringsfirhed’ til ‘politianmeldelse’.

Der er ikke håndfaste beviser på Det Radikale Venstres og Morten Østergaards eventuelle indflydelse på Udlændingestyrelsens politianmeldelse. I det politiske embedsværk foregår sådanne ting diskret og uden offentlighedens kendskab. Et telefonopkald eller en bunke opslag på de sociale medier kan være nok.

Det Radikale Venstre kan ikke løbe fra, at partiet er MEGET aktivt i sagen om de muslimske medarbejdere hos Udlændingestyrelsen.

Partitoppen, med Morten Østergaard i spidsen, råber racisme og fremhæver sagen gentagne gange på de sociale medier. Det sker efter, at Udlændingestyrelsens direktør henviser til ytringsfriheden og ikke vil gå til politiet.

De Radikale har endda en politiker – Soma Mayel – ansat i Udlændingestyrelsen, der selv har fået sin jobprofil offentliggjort. En radikal ildsjæl, der er i den grad er med til at koge sagen op på de sociale medier.

Alt peger på, at De Radikales politiske pres gav pote. I dag er en Facebookbruger meldt til politiet. For sandheden må ikke komme frem.

Udlændinge, der i høj grad har muslimsk baggrund, er med til at bestemme om, andre udlændinge må bosætte sig i Danmark.

Hvorfor skal budbringeren af dette budskab meldes til politiet?

Det Radikale Venstre blev tavs som graven, da politianmeldelsen fra Udlændingestyrelsen var en realitet.
Hvorfor?

Var missionen lykkedes?
***
Læs mere om sagen med Det Radikale Venstres karrierejurist, der er ansat i Udlændingestyrelsen: