11
jul
Seneste opdatering: 13/7-20 kl. 2101
Ingen kommentar - Tryk for at kommentere!

Det kaotiske Sverige

Selvmordsparadigmet blev skrevet af Ole Jørgen Anfindsen og udkom i 2010. Anfindsen advarede os utvetydigt om multi-kulturalisterne og den samfundsudvikling som vi tydeligst ser demonstreret i Sverige; hvordan en gammel civilisation let bukker under uden åben og ærlig modstand. Dette er hverken teori eller påstand, dette er sandhed som er bekræftet af tydelige ydre og observerbare forhold i det nu kaotiske Sverige.

Men heller ikke norske rigsmedier vil rapportere til os om disse nabo-realiteter. De synes at  tilhøre Lilla Saltsjøbad-aftalen [“en konspirationsteori” på Wikipedia] som Anfindsen også oplyste os om, nemlig om en angivelig hemmelig aftale fra 1987 i regi af den svenske journalist-klub.

Om at mørklægge de negative sider ved multi-kulturen ved at lægge låget på kriminalitets-realiteterne ved masse-innvandringen. Ser vi på hvordan svenske rigsmedier under-rapporterer realiteterne synes det absolut som om en sådan stilltiende aftale har eksisteret. Men fejge politikere på denne sider af den norsk-svenske grænse har næppe været et hår bedre.

Sverige kan næppe reddes

Vore norske medier ser og må vide om katastrofen i Sverige, meget omtalt i sociale medier. Dette til trods, ingen synes at ville stå for oprydningen i dette vort ensrettede oljerige land. Selv når det tilsvarende hjernevaskede svenske folk endelig har fået at føle på kroppen og forstået at deres land knapt kan reddes. Men næppe nogen politiker hverken her eller der tør indrømme fallitten, hvilket sætter to streger under svaret:

Politikerne har fejlet, deres livsløgn er eksponeret ved passivt at have tilladt os invaderet af fremmede. Deres feje selv-forsvar er at lade som at det er os indfødte som er problemet. Det er at sætte sagen totalt på hovedet. Hadet og dis-respekten kommer ikke hovedsageligt fra os, men fra utaknemlige fremmede.

Er det av rædsel for «utakt» med partiledelserne eller hvad ellers kan forklare vore Stortings-representanters enorme handlingslammelse? Jeg har beskrevet dem som statister valgt af og for parti-lederne, ikke af og for folket. For ikke en eneste en af dem tør stå frem og advare det norske folk om tidens realiteter. Fejgt bøjer de af som Hans Geelmuyden i dette «kæmpenes fædreland». Er der ingen længere som tør stå op for det principielle og slås for os selv og det norske flag, ytringsfrihet og vore børns fremtid? Så taber vi og efterslægten og alt hvad vore forfædre har bygget og kæmpet for, ja døet for, og hvad vore kvinder har grædt over. Dette må vore politikere ikke længer ødelægge og rigsmedierne skjule, hverken globalister eller socialister. Vi stemte endda to gange Nej til  overnationalt styre.

Demokraturet

Men som indledningsvis nævnt, er det norske folk over tid gradvis utmanøvreret af de frække og de magt-syge som har gjort Norge til et diktatorisk demokrati, et Demokratur nu mest bestående af professionelle politikere. Parlamentarismen tjener ikke folket længer, vort repræsentative valgsystem må udskiftes til fordel for direkte valg med ansvar, samt med folkeafstemninger.

Om dette havde Anfindsen i sin vigtige bog Selvmordsparadigmet interessante betragtninger, så «interresante» at bogen måtte stoppes af eliten, og han selv fik Berufsverbot… Men fra en ven har jeg for nylig fået et sjældent eksemplar. Vi mener begge at bogen bør gentrykkes for sin fremsynethed og store relevans, et rent opslags-værk for alle genuint samfundsinteresserede.

Fra bagsidenoterne under overskriften «Den vestlige sivilisasjonen er i ferd med å begå selvmord» finner jeg det hensigtsmæssigt at citere:

«På centrale områder bygger vor politik på en blanding af ønsketænkning, hykleri og virkelighetsfornægtelse. Selvmordsparadigmet tar et radikalt og forrygende opgør med disse tendenser. Bogen er spækket med fakta-opplysninger, citater og illustrerende eksempler. Dette essay viser hvordan vestlige samfund styres i retning af vold, utryghed, etniske modsætninger, organiseret kriminalitet, religiøs ekstremisme og økonomisk sammenbrud. Denne utvikling kan bare vendes dersom vi ophører med at  skønmale virkeligheden, og i stedet ser visse ubehagelige sandheder i øjnene.

Denne bog er på samme tid både underholdende og alvorlig; skrevet i et sprog som vågne og samfunnsengagerede mennesker forstår. Det er på tide at sige tak og farvel til en tænkemåde som indskrænker ytringsfriheden, ødelægger samfundets sammenhængs- og bære-kraft, som er i færd med fratage vore børn deres fremtid. Det er på tide med ærlig sandhedssøgen og demokratisk debat. Det er på tide at vride den politiske korrekthedens knugende åg af sig».

Allerede for 10 år siden, altså før valget i 2013 var det for Arbeiderpartiet påtrængende at  forhindre at denne denne sandfærdige Anfindsen-bog distribueret. Men efter Erna Solberg vant det valg er bogen ikke mindre aktuell, jeg vil sige tvært imod. For den negative udviklingen er bare fortsat.

Dan Odfjell, Samfunnsdebattant. (fordansket af Snaphanen)

Begge brødrene Anfindsen deltog i oktober 2007 i en konference i Bruxelles, der næppe undgår at gå over i historiebøgerne, den første Counterjihad Konference. Andre deltagere var Robert Spencer, Bat Ye Or, Sam Solomon, Hans Janssen, David Littman, Nidra Poller, Gerard Batten, Paul Belien, Lars Hedegaard, Fjordman og mange flere heriblandt undertegnede Snaphane. Oriana Fallaci villle have været en af hovedtalerne hvis hun ikke var død kort forinden.


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?


Comments are closed.