13
jul
Seneste opdatering: 15/7-20 kl. 1320
Ingen kommentar - Tryk for at kommentere!

“Køber du sex, tager vi dine børn”

(Foto © Snaphanen.dk. Klik for helskærm.) – Åh, det er svensk socialdemokratisme i en nøddeskal. Er en mand – ikke en batikheks, der køber sex i Senegal eller på det marokkansk-afghanske marked på Sergels Torg – lidt for promiskuøs, kan han ikke være far for sine børn.

Kællingevældet har slået til igen. Giv dem magten og de forærer dit land væk og tager dine børn. Det svarer til EU, for hvem du nu til nød må ryge, men mentholcigaretter er virkelig for umoralske. Selv synes jeg, menthol er en glimrende måde at skjule underlødig cigarettobak på.

For nogle er ludere åbenbart livets menthol. Georges Simenon gik på bordel hver dag i frokostpausen. Som et urværk. Var han en dårlig far for Marc Simenon? Jeg skal ikke blande mig i deres smag, superstaten skal.

EU er en svensk, kommunistisk madamme med kronisk rengøringsvanvid. Hun findes såmænd allerede, og hedder “Ylva.” Hun er ikke kommunist mere, men det er kun fordi kommunismen officielt er nedlagt i Europa. Nu hedder den EU. Socialdemokraterna vill ta barnen ifrån pappor som köpt sex

Når Danmark får en muslimsk statsministerkandidat

Ulrik Høy døde i januar i år. Han skrev her i valgkampen 2019, og det blev noget af det sidste. Det er ikke mange journalister, der huskes, og det er ikke mange, man kan genlæse. Høy blev fyret, da Martin Krasnik ankom og gjorde avisen mere uinteressant og let fordøjelig for anstændigheden. Jeg genlæste denne Høy fra 2017. Det er klart, sådan en skribent hører ikke til i magtens megafoner. Krasnik vidste nok, på hvilken side hans brød var smurt, men hvem vil citere ham, når han er død?

Man kan lege med tanken om, hvornår Danmark får en muslimsk kandidat til posten som statsminister. Det behøver ikke ligge langt ude i fremtiden. Hvad indvandringen angår, har vi passeret »the point of no return«, og uret kan ikke stilles tilbage. Selvom to ud af tre danskere dags dato ønsker at begrænse indvandringen af muslimer, fortæller realiteterne en anden historie.

Venstre har magten, og partiet har også kandidaten, der ikke er så muslimsk, at det gør noget. Der er tale om en velbegavet og respekteret politiker på 43 år med tyrkiske rødder. Han er født i Danmark, hans forældre i Tyrkiet, og de kom til Danmark med deres forældre i begyndelsen af 1970erne. Kandidaten er således 3. generationsindvandrer med tyrkiske rødder.

På Christiansborg er han almindelig vellidt, pålidelig og rar at omgås. Han er kompetent, og som akademiker med erhvervserfaring har han et solidt netværk. Han gør sig godt på TV, føler sig hjemme blandt sine egne og er en søgt forligspartner, når gemytterne koger over. Bertel Haarder kalder ham ligefrem »den venlige muslim«, og det skaber tillid og åbne døre.

Ved disse ord rejste forsamlingen sig spontant og hilste kandidaten med stående ovationer. Kort efter forlod han salen, og efter en privat sammenkomst tog han natflyet til Istanbul. Når Danmark får en muslimsk statsministerkandidat (det hele er online)


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?


Comments are closed.