12
aug
Seneste opdatering: 14/8-20 kl. 1802
Ingen kommentar - Tryk for at kommentere!

Gefionspringvandet og den engelske kirke august 2020. © Snaphanen.dk, klik for helskærm.

‘ Til Socialdemokratiets sekretariat

Jeg henvender mig til dig i din egenskab af rådgiver for Facebook, hvor jeg forstår, at det er din opgave at slå ned på hadetale, racisme og lignende.
Jeg går ud fra, at det også indgår i din jobbeskrivelse, at du skal være med til at værne om ytringsfriheden.

Desværre har Facebook for flere dage siden frataget mig min ytringsfrihed, idet jeg ikke længere kan slå noget op på min væg. Jeg kan kommentere, hvad andre skriver, men det er jo ikke det samme.

Dette er sket, uden at jeg har fået nogen forklaring. Der er end ikke blevet henvist til ”fællesskabsreglerne”.

Den manglende forklaring skyldes nok, at man ikke kan finde et eneste racistisk ord, trusler eller opfordringer til vold eller andre ulovligheder i noget, jeg har skrevet. Så grunden må være, at Facebooks ledelse er utilfreds med, at mine synspunkter når ud til mine 5000 venner og knap 3000 følgere.

Da du er dansk socialdemokrat, går jeg ud fra, at du kæmper for det frie ord, som jo er en hjertesag for dit parti.

Det var det i hvert fald for mine forældre og deres forældre, der alle var socialdemokrater.

Det skulle glæde mig, om du ville sørge for, at jeg atter kan komme til orde.
Jeg ser frem til dit forhåbentligt imødekommende svar.

Venlig hilsen
Lars Hedegaard, cand.mag

Facebook er summarisk, venstreorienteret censur i Danmark og en trussel mod ytringsfriheden

(Jeg Snaphanen blev udelukket i en måned for disse to en halv linjer. Jeg blev det ti sekunder efter de blev skrevet, hvilket tyder på, at det var den kunstige intelligens Zuckerberg praler af, der udelukkede mig. Den skal nu udelukke “hadetale” inden nogen overhovedet når at læse den.

At islam kan gribe magten i Sverige i 2050, er en konkret ting, informerede personer er enige om. Det er ikke “hadetale.” Facebook er således en venstreorienteret trussel mod det frie ord og demokratiet, vi påstås at have. Facebook ansatte praler endda selv med, at de censurerer konservativ opinion.  Jeg kan nu ikke kommentere på Den Korte Avis eller Jyllands Posten.

Facebook bør forbydes at operere i Danmark, da den bryder Grundloven

Jeg sletter ikke min konto endnu, da der endnu er personer, jeg vil læse, men jeg skriver ikke mere på Facebook. Facebook bør forbydes at operere i Danmark, da den bryder Grundloven. Censur af lovlige ytringer er ikke tilladt i Danmark.)

Se også Facebook steps up hate speech crackdown, removing 22.5 million posts in Q2


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?


Comments are closed.