27
aug
Seneste opdatering: 28/8-20 kl. 0041
Ingen kommentar - Tryk for at kommentere!

Efter sæsonen © Snaphanen.dk, klik f. helskærm

Af Jens Graae.

De danske ludomaner

EU har endnu engang gennemf√łrt et af sine n√łje planlagte m√łder for at overbevise de politiske ledere af deres tilknyttede nationalstater om alle de fordele, som de p√•st√•r forbundet med det europ√¶iske imperium, EU. Flertallet af de ledende politikere i nationalstaterne klamrer sig til EU, formentlig i den ufattelige tro, som ogs√• kendetegner ludomaner, at der med tiden er en gevinst et eller andet sted i systemet, hvis blot ‚ÄĚman sidder med ved bordet‚ÄĚ. De danske politikeres nye blinde satsning p√• euroen og eurozonen i h√•b om en gevinst engang i fremtiden ligner til forveksling ludomaners maniske satsning. Men f√•r de nogensinde en gevinst? Hvis ikke, hvor f√łrer EU os s√• hen?

Euro-projektet har givet kæmpemæssige underskud?

Et af de systemer som EU har indf√łrt og som if√łlge danske politikere skulle bringe os rigdom og lykke var den f√¶lles m√łnt, Euroen. EU dannede eurozonen sammen med 19 EU-lande, som skulle deltage i dansen omkring guldkalven, euroen. Et stort flertal af politikere i det danske folketing fors√łgte i deres ludomaniagtige begejstring at f√• danskerne til at stemme sig ind i eurozonen. I to afstemninger fastslog den danske befolkning, at de ikke √łnskede at v√¶re med i euroen, hvilket reddede Danmark fra at deltage i eurozonens k√¶mpem√¶ssige underskud oparbejdet i perioden 1. januar 2002 op til 2020.

Det k√¶mpem√¶ssige underskud opstod p√• baggrund af, at EU‚Äôs og visse nationalstatspolitikere, bl.a. kansler Merkel og ‚ÄĚden franske solkonge‚ÄĚ, Macron, alle med ‚ÄĚvi alene vide f√łlelsen‚ÄĚ, der medf√łrte, at euroen og eurozonen blev politisk trumfet igennem hen over hovedet p√• ansvarlige √łkonomer. Trods advarsler fra √łkonomer indf√łrte politikerne uansvarligt euroen uden samtidigt at indf√łre en finanspolitisk union eller som et minimum nogle passende strukturelle finanspolitiske begr√¶nsninger g√¶ldende for de 19 deltagerlande. Danmark har indtil 2020 sluppet for at deltage i det h√•bl√łst store og stadigt stigende EU-skabte underskud i eurozonen.

Krisen i eurozonen og især i middelhavsområdet

DR.DK/nyheder meddelte den 26. juli 2020, at ‚ÄĚEU-kommissionen ansl√•r, at en tredjedel af Italiens virksomheder risikerer at lukke som f√łlge af coronakrisen med flere millioner nye arbejdsl√łse til f√łlge. V√¶rst ramt er service- og turismesektoren‚ÄĚ. Det var s√• EU‚Äôs vurdering af situationen. Bem√¶rk at EU ikke n√¶vner det forudg√•ende selvskabte underskud i Italien eller de tilsvarende underskud i Spanien, Gr√¶kenland, Portugal og Frankrig. Og de kunne have n√¶vnt flere lande indenfor eurozonen. Det hele er blevet en bet√¶ndt √łkonomisk byld!

‚ÄĚProfessor i national√łkonomi ved Aarhus universitet, Christian Bj√łrnskov, forventer ikke, at pengene fra hj√¶lpepakkerne kommer til at fikse Italiens massive √łkonomiske problemer‚ÄĚ.

√ėkonomiprofessor ved Syddansk universitet, Thomas Barnebeck Andersen og PH.D. studerende ved University College i London, Asker Voldsgaard har i en artikel i Dagbladet Politiken den 14. juni 2020 ligeledes udtrykt deres opfattelse. De skriver bl.a. f√łlgende: ‚ÄĚEurozonen er et politisk misfoster med medf√łdte problemer, som eurolandenes ledere selv skal l√łse. Det giver ingen mening, at Danmark skal bruge milliarder p√• at afhj√¶lpe eurozonens selvskabte problemer‚ÄĚ. En fremragende artikel, der kan anbefales.

Hvad er det eurozonen og EU vil?

Desv√¶rre er der kun halvhjertede tegn p√• at EU vil indf√łre ensartede ‚ÄĚmidlertidige passende strukturelle finanspolitiske begr√¶nsninger‚ÄĚ i eurozonen. De 500 milliarder euro, der oprindelig af EU var afsat som for√¶ring prim√¶rt til de europ√¶iske middelhavslande, fik sparebanden (Holland, √ėstrig, Sverige, Danmark og det senere medlem Finland) if√łlge den danske statsminister reduceret til 390 milliarder euro. De 310 milliarder skulle if√łlge den oprindelige planl√¶gning tilsyneladende overdrages til de n√łdlidende lande i det sydlige Europa uden finanspolitiske begr√¶nsninger. Dermed resterede kun 80 milliarder euro, som kunne bel√¶gges med nogle ubekendte betingelser. Disse 80 milliarder euro og deres betingelser skulle √•benbart efter EU‚Äôs opfattelse bringe orden i eurozonens h√•bl√łse rodebutik. Det kan ingen i fuldt alvor tro p√•. Der m√• v√¶re andre l√łsningsmodeller.

To muligheder synes at kunne redde eurozonen

Den f√łrste mulighed er at indf√łre en finanspolitisk union med en tilpasset skatteopkr√¶vning fra hver enkelt borger i eurozonen. Det lyder som om, det er ganske let gennemf√łrt. Det er det selvf√łlgelig slet ikke! Det vil nemlig betyde, at eurozonens lande skal ensrettes finanspolitisk, hvilket vil betyde voldsomme strukturelle oml√¶gninger af de √łkonomiske og statsfinansielle forhold i hvert enkelt land i eurozonen. Det vil tillige betyde nedl√¶ggelse af eurozonens nationalstater. En centralisering vil betyde, at EU vil overtage inddrivelse af skat, toldindt√¶gter, moms m.v. fra samtlige borgere i eurozonen.

Yderligere vil offentlige forbrug, investeringer og velf√¶rdsydelser m.v. v√¶re betinget af EU‚Äôs afg√łrelser. Da der er endog meget store individuelle finanspolitiske forskelle p√• de enkelte lande i Europa, s√• vil borgerne i eurozonen sandsynligt mods√¶tte sig s√• kraftige √¶ndringer i deres tilv√¶relse. Det kan igen betyde, at en r√¶kke af de rigere nationalstater i eurozonen vil forlade EU. Befolkningerne vil ikke kunne forst√•, at de skal bruge deres rigdom til at betale de selvskabte underskud i de europ√¶iske middelhavslande eller deltage i alle de andre forudsigelige underskud i andre eurozonelande i fremtiden. Derfor vil EU ikke gennemf√łre et fuldst√¶ndigt finanspolitisk projekt endnu. EU m√• vente t√•lmodigt p√• ‚ÄĚden endelige magt‚ÄĚ, der kan tvinge nationalstaterne til at lade sig underl√¶gge EU og dermed f√• dem opl√łst til ligegyldige regioner i den √łnskede supermagtsstat, EU. De f√¶rreste europ√¶ere er klar over hvordan ‚ÄĚden endelige magt‚ÄĚ kan opn√•s. Nedenst√•ende viser jeg et enkelt eksempel p√• den mulighed.

Skab en h√•bl√łs g√¶lds√¶tning for nationalstaterne

Det siger sig selv, at man ikke uden videre foranstaltninger kan sidestille lande, der hidtil har devalueret og revalueret deres valutaer overfor hinanden. Det er jo en af de metoder man anvender til at skabe handelsm√¶ssige og √łkonomiske balancer mellem handelspartnere. Kommer et land ud af balance til deres handelspartnere, s√• h√¶ver de som regel v√¶rdien af deres valuta (revaluerer) eller s√¶nker v√¶rdien af deres valuta (devaluerer).

N√•r EU s√• skaber en valuta, euroen, og samtidigt fastsl√•r at den skal have en sn√¶ver ramme omkring en fast v√¶rdi, s√• siger det sig selv, at de lande, der tidligere ofte √¶ndrede v√¶rdien af deres valutaer for at skabe sig handelsfordele kan komme i problemer. Selvf√łlgelig kan de √¶ndre p√• andre v√¶rdier, f.eks. arbejdsl√łnnen, udvidelse af arbejdstiden, √¶ndring af den hidtidige pensionsalder m.v. Det skal vi ikke komme ind p√• her.

EU synes ikke umiddelbart at have √łnsker om at stille for kraftige krav i forbindelse med ‚ÄĚmidlertidigt passende strukturelle finanspolitiske begr√¶nsninger‚ÄĚ for et land i eurozonen. Det skyldes is√¶r, at Italien helst skal kunne fastholdes i eurozonen trods sine enorme g√¶ldsforpligtelser. Samtidig vil det v√¶re uundg√•eligt, at g√¶lden vil l√łbe l√łbsk i det europ√¶iske middelhavsomr√•de og dermed ogs√• overalt i EU-omr√•det. Det bliver en g√¶ld, der sandsynligvis er beregnet til at ramme alle nationalstater indenfor EU.

EU’s tre metoder til neutralisering af nationalstaterne

Den f√łrste neutraliseringsmetode EU anvender, kender vi fra mange beskrivelser. Det er lovgivningsmetoden, hvor EU langsomt og metodisk overtager nationalstaternes lovgivning. Den anden neutraliseringsmetode er overf√łrelsen af indvandrere fra Mellem√łsten og Nordafrika til nedbrydning af vestens kultur, selvbevidsthed, destabilisering af samfundene mm. Den tredje neutraliseringsmetode er g√¶ldsf√¶lden, som denne artikel beskriver.

Den vil g√łre det til en let l√łsning at overtage magten over genstridige demokratiske nationalstater. Metoden virker umiddelbart moderat og p√¶n, s√•ledes at de fleste ledende nationalstatspolitikere med gl√¶de hopper ned i g√¶ldsf√¶lden. De tror jo stadig p√• den store fortjeneste ved at deltage i EU. Storebror EU og de rige globalister vil grine herfra og hen til de banker, der opkr√¶ver renterne fra de k√¶mpem√¶ssige udl√•n til nationalstaterne i mindst de kommende 50 √•r. Det vil dreje sig om, at Gr√¶kenland, Italien, Spanien, Portugal og Frankrig stort set f√•r gr√łnt lys til at bruge penge n√¶sten som hidtil.

Det betyder tillige, at Danmark og de √łvrige syv nationalstater udenfor eurozonen nu af EU vil blive s√łgt medinddraget i eurozoneg√¶lden. Regningen p√• den hidtidige eurozoneg√¶ld sammenlagt med coronag√¶lden forventes at blive s√• stor, at alle nationalstater indenfor EU m√• hj√¶lpe med betalingen i solidaritetens hellige navn. Det er helt i orden at vi i Danmark er solidariske med hensyn til coronag√¶lden, men eurozoneg√¶lden h√łrer kun hjemme i de 19 eurozonelande. For at v√¶re lidt lavpraktisk, s√• m√• det v√¶re muligt at f√• oplyst, hvor stor eurozonens g√¶ld var pr. 31/12 2019. Dette for at have et grundlag for at beregne den nye g√¶ld, som coronaen p√•f√łrer EU-landene ikke sammenblandes med den stadigt voksende g√¶ld i eurozonen. Jeg har ikke kunnet se, at man fra Danmarks side har kr√¶vet en opg√łrelse af den mulige g√¶ld p√•f√łrt af coronaen.

Problemet er jo, at Danmark gerne vil vise solidaritet i relation til de √łkonomiske skader, som coronaen har p√•f√łrt landene indenfor EU. Men er det mon den korrekte opfattelse af anmodningen fra EU? Man kommer i tvivl, fordi Danmark tilsyneladende har indvilget i at afdrage 2,1 milliarder kroner pr. √•r over 30 √•r fra 2028 til 2058. Forventer man at coronaen vil florere i mere end 30 √•r eller har man i EU allerede beregnet omkostningerne ved coronaen i forhold til et gennemsnitstal for underskuddet i eurozonen. Begge dele forekommer usandsynlige. Dette kunne antyde, at EU eller danske politikere √łnsker at inddrage Danmark i eurozonens underskud. Hvis det er tilf√¶ldet, s√• har vores politikere inddraget os i eurozonens gamle g√¶ld imod hele det danske folks vilje.

Jens Graae.


Don√©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?


Comments are closed.