Om Sveriges skyld til Julian Assange

Dette handler en del om Julian Assange. Man kan godt på samme tid mene, at behandlingen af Assange er urimelig, men som Douglas Murray mene, at regeringer der ikke kan holde noget hemmeligt, ikke kan agere. Stalin aflyttede de allieredes hotelværelser på Jaltakonferencen i februar 1945, det kostede Polen friheden i 70 år. Det tilkommer ikke civilister som Assange at afgøre, hvad der ikke må forblive hemmeligt. Det er at introducere kaos. Douglas Murray Frontline Club debate with Assange (2011)

Realisten og den stuelærde

af Henrik M. Jensen

Nyheden om imamen i Odense, der kun vil give muslimske kvinder skilsmisse på ydmygende betingelser, har endnu engang placeret danske muhammedister dér, hvor de hele tiden har været: I middelalderen.

Nyheden har rystet politikere fra Odense til Christiansborg. Tænk, at kvinder i dagens Danmark tvinges ind under slavelignende forhold for at få skilsmisse fra en voldelig mand! For folk med kendskab til Muhammeds lovgivning er det ikke nogen nyhed – og for læsere af Snaphanen slet ikke.

Forbløffede journalister

Men for to journalister ved DR var det en overraskelse, og det var med noget, der lignede vantro, at de i P1’s morgenflade hørte på Nader Ashkani, fra “Ny Identitet”, en gruppering, der forsøger at redde muslimske kvinder fra social kontrol og tvang. Han kender miljøet indefra og kunne derfor fortælle, at det eneste overraskende for ham var, at nogen blev overraskede over de urimelige skilsmissebetingelser.

Og fortalte, at de ydmygende skilsmissekontrakter er normale og meget udbredte, og at de, der skaber parallelsamfundet, har et begær efter magt.

“Imamerne forholder sig ikke til det danske retsvæsen, slet ikke. Vi skal huske, at imamer føler et indædt begær efter magt. De er fuldstændigt ligeglade dansk lovgivning.”

Ashkani tror ikke, at borgmesterens politianmeldelse af imamen vil betyde noget som helst, og det eneste, der kan hjælpe er, et oprør indefra, dvs. at de undertrykte i det muslimske miljø arbejder for den ligestilling, som danskerne tog for over 100 år siden. “Vi er så mange år bagefter, at det kræver et oprør”.

Tag det roligt

Samtalen var tydeligvis foruroligende for P1-journalisterne, men det blev der heldigvis rettet op på, da de senere i samme program interviewede Jesper Petersen, forsker i “islamisk skilsmisse og rådgivning” ved Lunds universitet.

Han kunne berolige de opskræmte journalister med, at det kun var “ressourcesvage” kvinder, der var ramt, og at det slet ikke er imamerne, der er skurkene; de er nemlig selv ofre for “ressourcestærke” mænd. Alt sammen i følge et “forskningsprojekt”, som han står bag.

Og vi kender slet ikke omfanget af problemet, for det vi får med disse kvalitative undersøgelser er kompleksiteten og ikke kvantitativiteten, der primært siger noget om “magtdynamikken” i et specifikt segment for de ressourcesvage grupper.

“Aha, det er altså meget komplekst”, sagde den ene journalist.

Men problemet kan løses med regionale sikkerhedskonsulenter og SIRI – Styrelsen for international rekruttering og integration, beroligede phd. Petersen. Vi skal sende konsulenter ud, og kvinderne skal i behandling. Det er i virkeligheden det, det handler om, men desværre bliver det hele sparet væk.

Man kunne næsten høre DR-journalisterne ånde lettet op over, at problemerne kan løses, hvis der bliver sendt flere penge til forskerne.

Og oven på dette akademiske nonsens kunne journalisterne vende tilbage til deres komfortzone.

Hør P1 Morgen med Ashkani  1:28:00 – 1:37:00 og

Interview med Jesper petersen 2:02:00 – 2:11:00