15
dec
Seneste opdatering: 15/12-20 kl. 1122
8 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Af Palle¬† Alminds√ł

‚ÄĚFoucault og fortielsens sammensv√¶rgelse‚ÄĚ

Venstreintellektuelle har en lang og lidet √¶refuld historie med en r√¶kke af eksempler p√• en manglende evne til at se det ondartede i r√łde politiske regimer og bev√¶gelser som hverken i handling eller p√• skrift l√¶gger skjul p√•, at de betjener sig af vold, trusler og pression.

Hvis man husker det, kan man t√¶nke p√• en person som Sidney Webbs enthusiasme for Stalin og Sovjetunionen, som for hans kone Beatrice`s vedkommende rakte til et forsvar for de ber√łmte skueprocesser i 1930`erne ‚ÄĚ Den sovjetiske regering havde ret, selv ud fra et rent humanit√¶rt synspunkt‚ÄĚ (herhjemme kan vi t√¶nke p√• forfattere som Hans Kirk og Scherfig.)¬† Der var en digter som Bertold Brecht, hvis st√łtte til det √łsttyske regime indbefattede accept af sovjetiske tanks der knuste arbejdernes revolte i 1953 i Berlin. Hvem har glemt Chomsky`s van√¶rende kn√¶fald for en person som Khmer Rouge i Cambodia?

Til denne r√¶kke af pinlige eksempler p√• en vedvarende √łm omfavnelse af det totalit√¶re, n√•r bare farven var rigtig, kan vi s√• ogs√• t√¶lle et intellektuelt fyrt√•rn som Michel Foucault, ber√łmt for sine diskurs-analyser med mere og hans interessante entusiasme for og hyldest til den iranske revolution, som han skrev om for bl.a. den italienske avis Corierre della Sera.

Ikke ulig det russiske zarstyres vilk√•rlighed, der ledte frem til f√łrst en borgerlig revolution dern√¶st et kommunistisk kup anf√łrt af Lenin, f√łrte den amerikansk st√łttede Shah og hans styre til en revolution, og med shahstyrets grusomheder for √łje kunne de nye magthavere umuligt v√¶re v√¶rre end det regime, de i l√łbet af et par m√•neder fejede bort, men det blev det, og det lever i bedste velg√•ende.

Foucaults inderlige og misogyne had til Vesten

1. Foucault, der er anerkendt som diskursanalysens fader, forstod som bekendt ikke den iranske ayatolla Khomeinis religi√łst inspirerede revolution og blev forvirret. Dette skyldtes tre ting, f√łrst og fremmest hans, Foucaults inderlige og misogyne had til Vesten, dern√¶st hans homoseksualitet, som han hidtil havde kunnet praktisere i det meste af Mellem√łsten f√łr 1978. Og dern√¶st hans omfattende uvidenhed om denne mellem√łstlige religion, hvorfor han selv kunne udfylde hullerne. L√¶g dertil hans formodede kendskab til fransk koloni-styre fx i Algeriet. Og med s√•danne briller kunne han s√• se den iranske revolution i et positivt emancipatorisk apokalyptisk lys, som en eksplosion af √•ndelig energi og ‚ÄĚspirituel politisk bevidsthed‚ÄĚ, s√• bliver det vist ikke bedre.

Han betragtede tydeligvis islam(isme) som et insignifikant begreb n√¶sten uden historie, men faktum er, at netop Khomeini gik tilbage til kilderne i Koranen, og hans revolution f√łrte til en verdensomsp√¶ndende radikalisering af islam.

‚ÄĚFortielsens sammensv√¶rgelse‚ÄĚ kalder Warraq det i sin bog Derfor er jeg ikke muslim. ‚ÄĚman kan fx sammenligne ‚ÄĚSartres holdning til Stalins tvangsarbejdslejre med Foucaults holdning til Khomeneys grusomheder. Sartre mente at vidnesbyrdene om arbejdslejrene burde ignoreres for ikke at demoralisere det franske proletariat.

Foucault skrev i oktober 1978 henf√łrt om begivenhederne i Iran, der mindede om noget Vesten havde glemt siden ren√¶ssancen og kristendommens store kriser, nemlig muligheden af en politisk spiritualitet. Med tanke p√• de mange l√łgne der bevidstl√łst blev slugt af de venstre-intellektuelle m√• sige, at sandheden var mindre vigtig end de n politiske korrekthed. Med andre ord blev den kritiske sans betingelsesl√łst opgivet‚ÄĚ (Warraq s. 69)

2. Op igennem 50√®rne og 60`erne begyndte progressive antropologer at omfavne den 3. verdens stammefolk som genuine og autentiske. I bogen The Seduction of Unreason observerer Richard Wolin bl.a., at fordi postmodernisterne beskyldte fornuften og humanismen for kolonialisme og fascisme, blev tolerance erstattet af kulturrelativisme. Dette kombineret med Vestens selvhad, resulterede i en slags ukritisk 3. verdens-fetichisme, som f√łrte til, at Foucault og mange med ham st√łttede den islamiske revolution , hvorfor‚Ķ? Fordi den var ‚ÄĚanti-moderne‚ÄĚ, anti-vestlig, antiliberal.

Postmodernismen kan ses som et frygteligt eksempel p√• akademisk narcissisme, men dens betydning og indflydelse har v√¶ret enorm og dyb og med en allestedsn√¶rv√¶rende virkning. Sagt kortere: Postmodernismens mantra om en dekonstruktion af sandhedsbegrebet, har skabt en offentlig diskurs bygget over en afvisende ford√łmmelse af objektiv viden, der har f√łrt til en modtagelighed for ideologiers falskhed og propaganda. I den forbindelse talte Foucault om, at sandhed ikke var/er upartisk eller neutral men derimod et instrument for magt, et fors√łg p√• at skjule biasen bag en maske af objektivitet. I hans verdensbillede hvilede enhver form for viden p√• uretf√¶rdighed.

‚ÄĚThere is no right, not even in the act of knowing, to trust or a foundation of truth; and the instinct for knowledge is malicious (moderisk, ondsindet i mods√¶tning til menneskets lykke) . Foucault I ‚ÄúNietzsche, Geneaology, History‚ÄĚ 1987)

Er det her vi skal finde r√łdderne til venstrefl√łjens pinlige kn√¶fald for autorit√¶re regimer, idet de er opl√¶rt i at trylle objektiv viden om det r√łde diktatur om til et progressivt angreb p√• vestlige v√¶rdier s√•som ytringsfrihed, tale- og trosfrihed med mere ?

L√¶s fx Chomskys kroniske had til USA i Hegemony or Survival: America`s Quest for Global Dominance (2003) Her kan vi virkelig tale om politiske idiosynkrasier der fejer viden og sandhed af banen til fordel for tendenti√łs og private hadefulde udslag af oikofobi! Chomsky er dyrket p√• venstrefl√łjen og mange af hans udsagn ryger ned, ikke kun som guds ord men som ideologisk oksem√łrbrad for de politisk korrekte. Her har man en amerikaner der selv kritiserer og udstiller USA’s natsider.

Hvor finder vi en muslim der g√łr noget tilsvarende med sin kultur? Ja, vi kender Ibn Warraq og enkelte andre, men de m√• leve med livvagter‚Ķ.

3. Ved midten af 60`erne og de tidlige 70√®re var der som bekendt en voksende minoritet af muslimer i Vesteuropa, og i multikulturalismens interesse fik vi at vide, at hver civilisation er sit eget mirakel. Der var multikulturelle samtale-grupper i skoler og p√• universiteter, hvor den blotte tanke om en kritisk holdning var bandlyst. Kulturrelativisme, multikulturalisme og dens katastrofale konsekvenser skabte et klima, hvor kritik blev gjort lig med racisme, neokolonialisme og fascisme.‚ÄĚ

Uanset hvor mange hoveder der r√łg i forbindelse med den iranske revolution i 78/79 var Foucault uden anger og afviste at kritisere hvad han kaldte Khomeinis politiske spiritualitet. – Desv√¶rre ser man ofte kun det man vil se, og fejer alt andet til side, selv de mange henrettelser af homoseksuelle havde Foucacult en forklaring p√•, nemlig den at homoseksualiteten kun var en kontekst for mordene, i virkeligheden blev de henrettet for at have st√łttet Shahen.

I Stangrooms artikel¬† Michel Foucault’s Iranian Folly om Foucault`s Iranian Revolution skriver han:

‚ÄúFoucault insisted that the sentenced men had been punished not for their sexual orientation, but for the support of the Shah, with homosexuality as a convenient excuse‚ÄĚ.

Store √•nder kan tage fejl, vi ved jo ogs√• at Heidegger heller ikke lagde synderlig afstand til nazisterne, hvad bet√łd den totalit√¶re ensretning overfor begrebet Sein und Zeit? N√•r mindre √•nder tager fejl, kalder man det populisme, n√•r store √•nder omfavner de totalit√¶re kr√¶fter kaldes det ideologiske prioriteringer eller det filosofiske blik (for magten)

Der er sl√•ende paralleller til situationen i 20¬īerne , 30`erne 40`erne og 50`erne, da venstreorienterede intellektuelle t√łvede med at kritisere s√•vel kommunismens teori som praksis. Der var som Bertrand Russel gjorde opm√¶rksom p√• en ‚ÄĚfortielsens sammensv√¶rgelse‚ÄĚ Man kan sammenligne venstrefl√łjens fjendtlighed mod Russels modige kritik af Sovjetrusland og kommunismen i almindelighed, da bogen udkom i 1920‚Ķ‚ÄĚ – George Orwell, Arthur Koestler og Robert Qonquest har hver for sig peget p√• de l√łgne, som venstreorienterede intellektuelle slugte om Lenin , Stalin og kommunismen for ikke at levere ammunition til reaktion√¶re kr√¶fter. Med et moderne udtryk var sandheden mindre vigtig end den politiske korrekthed. I et s√•dant klima var kritik og debat tabu(iseret)‚ÄĚEnhver kritisk ytring blev af tilbederne betragtet som gudsbespottelse og forbrydelse‚ÄĚ ‚Ķden kritiske sans blev betingelsesl√łst opgivet (Koestler) ‚Äď

4. Det m√• efterh√•nden v√¶re common knowledge, at de vestlige intellektuelles selvhad er legendarisk og i sandhed forbavsende, men det stiller sig ofte i vejen for en dybere forst√•else af den klare virkelighed¬ī, vi befinder os i.

Man kritiserer Vesten og dens v√¶rdier i vendinger, der ville blive stemplet som imperialistiske og racistiske, hvis de var blevet brugt om islamisk civilisation‚Ķ..Og med denne omfattende og vanvittige selvkritik og nedg√łrelse af Vesten er som vi ved fulgt et logrende fuldkommen irrationelt kn√¶fald for fredens religion.

Og vi m√• ikke glemme, at den hollandske politiker Pim Fortuyn blev henrettet for at kritisere islam, efter at de hollandske medier havde forfulgt ham for islamofobi og ‚ÄĚhatespeech‚ÄĚ. Theo van Gogh blev ligeledes myrdet fordi han tillod sig at anklage islam for kvindehad. Og tusindvis af moderate muslimer er blevet myrdet , fordi de kritiserede islamisternes version af deres religion.

Hvis islamisterne f√•r flertal vil de ‚ÄĚalmindelige‚ÄĚ muslimer med stor sandsynlighed tillade de radikale ekstremister at styre samfundet, fordi de ikke t√łr eller gider protestere mod dem, eller er det fordi de i virkeligheden er enige med dem, n√•r det kommer til stykket?

Og i Houllebeqs bog, Underkastelse kan man f√• en god forestilling om hvordan fredens apostle kommer til magten, nemlig i parl√łb med et andet parti, herhjemme ville det v√¶re Enhedslisten og/eller Det Radikale Venstre, begge partier huser en stor veneration for minoritetens kultur, som de vil g√• langt for.

Blandt de mange kilder til denne historie er ogs√• den iranske exil-politiker/filosof Professor Behrooz Ghamari-Tabrizi der med et vist m√•l af t√•lmodighed kan ses i denne video om Foucault og den iranske revolution (30 min inde i videoen) –

Palle Alminds√ł

Foucault boede tre √•r i Stockholm og skrev interessante ting om Sverige omkring 1960: Folkhemmets triumf: Det tamme menneske og Foucault on Sweden: ‚ÄėThe end of the Human‚Äô

I Sverige er det socialdemokratiske projekt lykkedes, som det ogs√• engang var meningen i Danmark. Er prisen, at Sverige dermed ogs√• har skabt ‚Äôdet tamme menneske‚Äô, eller er svenskeren som Foucault oplevede det i 1950‚Äôerne ligefrem et menneske, der allerede er d√łdt?

5 4 votes
Article Rating


Don√©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest
8 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Jan Ulrik Friis
Jan Ulrik Friis
16 hours ago

Selv om Danmark dags dato blev ryddet for islamister alt relateret til islam, har Danmark et uoverskueligt problem med islamistiske nabolande s√•som Tyskland og Sverige! Uanset vil der komme et storml√łb p√• Danmark, men det mindste Danmark kan g√łre her og nu at udnytte tiden, rydde Danmark for islam, og ellers forberede os p√• et storml√łb! Nu 2021 George Soros og globalisternes store reset, der ikke tager hensyn til hverken folket eller nationalstaten, s√• dette er stilhed inden storm! Alts√• her og nu rydde Danmark for islamister, alt relateret til islam, deadline er 2021! Havde Macron overladt til Le Pen… Read more »

Arne Rud
Arne Rud
14 hours ago

F√¶ringer kan l√¶re gr√łnl√¶ndere om havbrug som kolonihaver med havkajakker og koneb√•de til hjemtransport af fisk.

Den Nerv√łse
Den Nerv√łse
6 hours ago

De danske naivister t√¶ller ikke kun Hans Kirk og Hans Scherfig ogs√• Mogens Lykketofte kan v√¶re med, han har af flere omgange lovprist Castros Cuba! Og ja Cuba er et dejligt sted med dejlige mennesker, men ikke p√• grund af kommunismen, men p√• trods af kommunismen. Lykketofte vil s√• gerne fremst√• som udenrigspolitikkens grand old man og han kunne da heller ikke f√• armene ned, da det arabiske for√•r kom, nu ville det liberale demokrati bryde ud i Mellem√łsten. 1 mio. mennesker p√• gaden fylder da ogs√• meget i Cairo, men Lykketofte glemte de 99 andre millioner og de stemte… Read more »

Arne Rud
Arne Rud
7 hours ago

Distriktspsykiatrien har brug for Esbjerg og Roskilde H√łjskole som Vicev√¶rt- og Pedelh√łjskoler med boligkvarterer som hobbyh√łjskoler og for√¶ldreskoler som idr√¶tsskoler efter almindelig skoletid, hvor hobbybiblioteker er sammensat af bogudvalg i lokale foreninger og klubber.

Arne Rud
Arne Rud
11 hours ago

‚ÄĚUden kommunale gavlmalerier ingen afstumpede t√•ber, der affyrer fyrv√¶rkeri mod tilf√¶ldige borgere og mod beredskabsfolk og politi, der blot passede deres arbejde.‚ÄĚ.

Nielsen
Nielsen
22 minutes ago

Vi må have en phatcistisk liga i lighed med. Danske Afhoppere fra Socialdemokratiet.

Arne Rud
Arne Rud
32 minutes ago

Sognehuset er missionshus, KFUM & K, Kirkens Korsh√¶r, Grundtvigshus og √Üldre hjems H√łjskole som model for KFUM‚Äôs S√łmands- og Soldaterhjem.

Arne Rud
Arne Rud
1 hour ago

Kulturradikale partier, der giver kriminelle statsborgerskab, stilles for en Rigsret.

8
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x