Nationaløkonomen Hans Jensevik kommenterer EU:s återhämtningspaket på dansk Det langsigtede budget og kolossal hjælpepakke. Fire sydeuropæiske lande har haft et stort overforbrug, som vi i praksis skal betale for.

Stor vilje til at migrere i den arabiske verden

Op imod en tredjedel af befolkningen [114 mio] i seks arabiske lande vil til Europa

Ti år efter “det arabiske forår” er der stadig en stor vilje til at migrere i flere lande i regionen. Dette er resultatet af en undersøgelse af Konrad Adenauer Stiftung (KAS) i seks arabiske stater, som nu er tilgængelig for det tyske presseagentur.

I Libanon og Tunesien sagde for eksempel omkring en tredjedel af respondenterne, at de havde overvejet at forlade deres land inden for de sidste tolv måneder. I Jordan var det 26 procent, i Marokko 19 procent.

Migration af økonomiske grunde

Et stort flertal gav økonomiske grunde til dette. Målet for potentielle migranter er derfor overvejende lande i vesten, især Europa. Aldersgruppen mellem 18 og 29 er betydeligt mere villige til at migrere end ældre. Desuden er det mere sandsynligt, at mænd vil udvandre end kvinder.

Libanon er dog det eneste land, hvor viljen steg i forhold til en tidligere undersøgelse fra 2018 – fra 26 til 34 procent. Mens det forblev uændret i Tunesien, faldt det ifølge undersøgelsen (nu 31 procent) i Marokko, men også i Libyen og Algeriet (begge 16 procent). Undersøgelsens forfattere har mistanke om, at årsagen til dette er de strenge rejsebegrænsninger under koronapandemien.

Stigningen i Libanon er ikke overraskende. Landet oplever en af ​​de værste økonomiske og finansielle kriser i sin historie. Den katastrofale eksplosion i havnen i Beirut i august sidste år og koronapandemien gjorde situationen endnu værre. Mere end halvdelen af ​​befolkningen lever i fattigdom. I KAS-undersøgelsen sagde for eksempel mindre end en procent, at den økonomiske situation var god.

Ringe støtte til demokrati. “Stærk leder” ønskes

Men selv i Tunesien er det kun tre procent, der ser en god eller meget god økonomisk situation i deres land for sig. Til sammenligning: I Marokko er det 39 procent. “Det arabiske forår” begyndte for ti år siden i Tunesien. Det er også det eneste land i regionen, der har foretaget overgangen til demokrati. Der har dog været flere demonstrationer mod regeringen i den seneste tid. Landet har længe lidt under en alvorlig økonomisk krise.

Støtten til demokrati er også den laveste i Tunesien. Kun 33 procent svarede ja på spørgsmålet om, hvorvidt deres land skulle have et parlamentarisk system med fri partikonkurrence. I Libyen var det 56 procent, i Marokko og Libanon 51 hver.

I Tunesien identificerer forfatterne frustration over et politisk system, der ikke mærkbart har forbedret folks liv. 61 procent var desuden enig i, at parlamentet skulle afskaffes og erstattes af en stærk leder.

Ifølge undersøgelsen er Tyskland højt eftertragtet i regionen. I Marokko, Tunesien og Algeriet har mere end 70 procent et positivt billede af Tyskland, i Libyen og Libanon har mere end 50 procent. Dette skyldes sandsynligvis Tysklands manglende kolonihistorie i regionen og dets modtagelse af flygtninge.

Til den repræsentative undersøgelse blev næsten 11.000 mennesker i Marokko, Tunesien, Algeriet, Libyen, Jordan og Libanon interviewet på telefon mellem oktober og december sidste år på vegne af KAS. Den præsenteres officielt onsdag d. 27.1.

Studie: Hohe Bereitschaft zur Migration in arabischer Welt (Snaphanens oversættelse)

Studiet: 10 Jahre „Arabischer Frühling“ – wie denkt die Region heute? PDF
von Thomas Volk Regionale Umfrage

Se også: Nada (28): – Demokrati fungerer ikke i Mellemøsten