Torturbilleder af irakisk, formodet morder cirkulerer – sluppet løs til aften (video)

Jeg har før gjort opmærksom på de tilfælde af selvtægt (Jennifer Andersons morder i 2001, der ikke overlevede en udgang fra fængsel), som det svenske retsvæsen har fremkaldt – og vil fremkalde. Dagens tilfælde ser ud til at kunne give genlyd, det svenske civilsamfund sender end advarsel til indvandrede kriminelle og til afmægtige svenske politikere, der har indført dødsstraf ad køkkendøren.

Ingen har varme følelser for dette udyr, men det er en yderst ildevarslende udvikling for et civilliseret retssamfund. Det minder os om, at statens kontrol med volden i vidt omfang er borte, og kaos banker på døren.

At lade civilsamfundet idømme og uddele dødsstraf, er en rød linje overskredet. Magten vil komme efter dem, der spreder historien i den tro, at de kan inddæmme deres katastrofe. Blattelito skulle være “influencer”, en helt igennem uheldig beskæftigelse for mislykkede personer. Jeg kalder dem nu “influenza,” fordi den er blevet så dejlig sjælden.

Her har vi altså irakeren Abbe Abdalla Alsaadi (Blattelito = den lille perker) der for to år siden blev fængslet for at have dræbt sin svenske eks-veninde, Anni Andersson(29). Han skal have injiceret hende med med det stærke opiumpræparat Tramadol mens hun lå i sit badekar. For nylig blev han løsladt på en teknikalitet efter to et halvt år (man kunne ikke fastslå størrelsen på den dosis, der dræbte hende), og det synes nogen er for ringe en straf. I morgen ved vi mere om, hvad folkedomstolen synes er mere passende.

Dette er hvad svensk statsfeminisme har gjort mod underklassens kvinder. Når de dør og lider får de ingen opmærksomhed, for dødsårsagen flugter ikke med deres provinsielle, politiske ideer. I det hele taget er antallet af dræbte kvinder af tilrejste patriarker en hemmelighed. Sandheden om deres død er uønsket af statsfeministerne.

”Blattelito” Alsaadi ute ur fängelset: ”Ska fortsätta”

Tidligere har han terroriseret og mishandlet talrige, naive svenske kvinder, men det lader til at være slut nu efter at han længe har været online og har hånet svenske kvinder og svensk retsvæsen. Han forkyndte, at han ville fortsætte sit psykopatiske liv. Det skulle han ikke have gjort. Den almindelige følelse for ham udtrykkes her: “Är uppriktigt förvånad över att detta inte inträffat tidigare. I stor skala.”

Der er næsten ingen, der tvivler på torturbilledernes ægthed. De få der betvivler ægtheden, har ikke nogen overbevisende sag. Han er let identificerbar på sine tatoveringer. og der er da heller ingen af kommentatorerne, der drager dem i tvivl.  Svensk retsvæsen og kommende mordere har fået sig, hvad der på lokalt hedder en “tankeställare,” et ord vi desværre ikke har på dansk i en tid, hvor der er mere brug for tanker, end der har været længe.

Vender Blattelito levende hjem? – det er dagens spørgsmål, man skal være svensk politiker for ikke at ville besvare. Expressens version af historien er ikke informativ i den henseende. Statsjournalistikken er glad for at drukne alt “kontroversielt” i Covid-19 historier, og denne historie vil ikke pynte på “Sverige-bilden” af inkompetente, svenske politikere, som Hirsi Ali meget skarpt og vidende kaldte dem. De vil have magten, men de har ingen ide om, hvad de vil med den.

Advarsel – grafisk!

Blodiga bilder på mordmisstänkte Blattelito sprids – uppges vara torterad Billedet findes upixelleret her

Frisläppt Blattelito: “Dom kopplade mig till ett bilbatteri”