Sankt JÞrgens SÞ i februar 2021, © Snaphanen
SĂ„ tager vi klimaet Ă©n gang til
Med jÊvne mellemrum udspiller der sig en animeret diskussion om klimaet. Stiger temperaturen, og skyldes det i sÄ fald menneskets udledning af CO2?
Oprindeligt var det min opfattelse, at det stort set ikke er blevet varmere de seneste 50 Är. Det viste sig ikke at passe. For at fÄ en autoritativ forklaring har jeg spurgt professor emeritus i fysisk geografi ved Oslo Universitet, Ole Humlum, forfatter til den fremragende bog, Det ustyrlige klima, og stadig aktiv forsker.
Hvad temperaturen angÄr, skriver han:
“Omkring 1970 var vi midt i en relativt kĂžlig periode, globalt set, og der har efterfĂžlgende vĂŠret en temperaturstigning frem til i dag. Stigningens stĂžrrelse afhĂŠnger af hvilken temperaturserie man ser pĂ„, og lĂžbende administrative ĂŠndringer tenderer mod at gĂžre stigningen gradvis stĂžrre. SatellitmĂ„lingerne gĂ„r kun tilbage til 1979, men temperaturstigningen ligger ifĂžlge de forskellige serier sandsynligvis et sted mellem 0,5 og 0,9 grader. Uanset stĂžrrelsen er denne stigning pĂ„ ingen mĂ„de hverken uset eller foruroligende.”
Og hvordan forklarer man sÄ temperaturen? Prof. Humlum svarer:
“De seneste Ă„r har vi oplevet klare eksempler pĂ„ hvordan oceanografiske fĂŠnomener i Stillehavet (La Niña and El Niño episoder) styrer den globale temperatur med ret lille tidsmĂŠssig forsinkelse (nogle fĂ„ mĂ„neder) fra fĂŠnomenets start og indtil resultatet ses i den globale temperatur. SĂ„ oceanernes betydning for den globale lufttemperatur kan nĂŠsten ikke overvurderes. De dĂŠkker jo ogsĂ„ omkring 71% af planetens overflade, sĂ„ det er egentlig ikke sĂ„ overraskende.
Det er anderledes med solen, selvom den er den ultimative energikilde for det globale klima. Her er tilsyneladende stor tidsforsinkelse mellem solens samlede aktivitetsniveau og effekten pÄ den globale lufttemperatur; sandsynligvis mange Är. Hvor mange Är vides ikke med sikkerhed, men jeg vil selv formode 20-50 Är. SÄ lige nu mÄ vi desvÊrre nok have lidt tÄlmodighed.
Kort tilbage til oceanerne. Studerer man frit tilgĂŠngelige temperaturserier (Internet) af havoverflade-temperatur og global lufttemperatur, er det tydelig, at lufttemperaturen fĂžlger havoverflade-temperaturen med omkring 2 mĂ„neders forsinkelse (lufttemperatur mĂ„lt af satellitter i den nedre del af atmosfĂŠren). SĂ„ det er oceanerne som i hovedsag styrer atmosfĂŠrens temperatur og ikke omvendt. SpĂžrgsmĂ„let er da hvad som primĂŠrt styrer oceanernes overfladetemperatur? Det eneste realistiske svar er Solen, da den kortbĂžlgede strĂ„ling trĂŠnger indtil 200 m ned i vandet.”
Man bemĂŠrker, at Ole Humlum â pĂ„ linje med adskillige andre forskere â ikke nĂŠvner CO2 som en vĂŠsentlig faktor, men derimod Solen som den altdominerende kraft, som mennesket ikke kan pĂ„virke.
Det lyder ganske rigtigt,at solen er den vÊsentligste faktor til alle klimatiske forhold pÄ jorden og dermed naturligvis ogsÄ vigtigste fsktor pÄ forskellige vejrfÊnomener.
I 1975 var det helt store vejr problem, at de ledende vejrfolk var overbevist om, at den nordlige halvkugle indenfor 5 Ă„r ville blive dĂŠkket af permanent indlandsis. Ca 20 amerikanske stater begravet under isen. Og Nixon og staten afsatte milliarder til forbereddelse af en fremtid under isen.
Merit Wager: Svenska medborgarskap borde kunna Ă„terkallas Till skillnad frĂ„n i mĂ„nga andra EU-lĂ€nder Ă€r det i Sverige inte möjligt att Ă„terkalla beviljade medborgarskap. Detta oavsett vad personen gör sig skyldig till eller vilken fara han eller hon utgör för rikets och folkets sĂ€kerhet. Merit Wager oroas över de regelverk och rutiner nĂ€r det gĂ€ller beviljande av nya medborgarskap. https://bulletin.nu/merit-wager-svenska-medborgarskap-borde-kunna-aterkallas KRĂNIKA. I en krönika med rubriken âOtillrĂ€ckliga sĂ€kerhetskontroller av personalen pĂ„ Migrationsverketâ (Bulletin 3/2), skrev jag bland annat: âDet rĂ„der stor naivitet kring sĂ€kerhetsintressen i Sverige. Inte minst nĂ€r det gĂ€ller anstĂ€llningar pĂ„ Migrationsverkets prövningsenheter. Inte nĂ„gonstans i prövningskedjan â frĂ„n ansökan om… Read more »