28
aug
Seneste opdatering: 28/8-21 kl. 1926
25 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Af: Hans Rustad 28. august 2021, 13:40

Straffesagen mod Kim Møller, der risikerer tre års fængsel for at have publiceret et billede af kvinden, der blev dræbt i Nice-katedralen, fortæller om en elite der er ved at gå amok. Den hærges af sine indre dæmoner og er ude af stand til at holde dem i skak. I stedet angriber den de mennesker, der forsøger at belyse truslerne mod samfundet.

Også Document.dk er trukket ind i sagen, da vi publicerede et navn i en sag der blev underlagt navneforbud. Vi tror at vi går hårdere tider i møde. Når vi ser udviklingen i USA ser vi at myndighederne er villige til at bruge statens organer til at ramme borgere med et andet syn.

Den jævne borger får ikke at vide hvor dybt krisen stikker, da medierne og politikerne er på de “progressives” side. Dvs. de radikales.

De får således ikke at vide at Demokraterne ikke længere har meget at stille op med mod Putin. Der er principielle paralleller mellem dagens USA og Rusland.

Repression

At staten er blevet en aktiv katalysator for det vi i 60´erne kaldte repression, er noget nyt.

Der udfærdiges nu love, der giver staten vide fuldmagter: En ny lov er på trapperne i Norge der vil kunne straffe journalister for at være talerør for udenlandsk påvirkning. Selv om de ikke er klar over det man formidler kan de straffes!

Den autoritære tone og stil som Mette Frederiksen har indført under pandemien vil næppe forsvinde med virusset. Balancen mellem borgere og staten er forrykket.

Staten behandler borgerne som objekt, med mistænksomhed, mennesker som må holdes i ave. Borgerne er under mistanke. De er potentielt troløse.

Alternative medier

Værst går det ud over det nye højre og alternative medier.

Det begyndte med razziaen mod Steen Raaschou og Jeppe Juhl 8. maj 2019. Politiet braser ind ad døren tidlig om morgenen på samme måde, som vi kender fra USA. ”Shock and awe”. Som om de to var farlige forbrydere der kunne tænkes at sætte sig til modværge eller flygte. Politiet er ikke glad for opdraget. De tager alt elektronisk udstyr med sig. Når Steen og Jeppe får det tilbage – i Steens tilfælde to år bagefter – fungerer det ikke som før.

I de fire måneder mellem drabene på Maren Ueland og Louisa Vesterager Jespersen sker der noget i Justitsministeriet. En person på højt niveau bestemmer at man skal sende politiet mod bloggere på højrefløjen. Men også Jaleh Tavakoli bliver ramt. Hun er islam-kritisk, især om regimet i sit hjemland Iran. De sociale myndigheder truer med at tage plejebarnet fra hende og manden, som de har haft siden spædbarnsalderen.

Tavakoli er uegnet som mor pga. sin aktive deltagelse på de sociale medier. Tyg et øjeblik på den formulering. Det er ret ud af det gamle Sovjetunionen.

Antifa sætter loven

Præcis som i USA, i sagen om de 570 der er arresteret i forbindelse med Kongres-uroen 6. januar, er det få der vil beskæftige sig med folk på højrefløjen, der havner i klammeri med politiet.

Venstrefløjen gør det ikke. De har bedt om et opgør i lang tid.

Rollerne er dermed vendt på hovedet: Nu er det ikke længere venstrefløjen der er offer. Den er på statens og politiets side.

Også dette genspejler udviklingen i USA.

Det kan bare ikke blive hårdt nok. Antifa må udfolde sig strafrit. Antifa er loven i USA, med rygdækning fra Demokraterne, medierne, Big Tech og Big Government. Trump-demonstranterne sidder i isolation 23 timer i døgnet. Besøg er overvåget. Deres familier klarer sig ikke.

Jernnæven

Vi så et glimt af dette da Nanna Skov Høpfner (30) blev idømt to års ubetinget fængsel for en opfordring til at smadre København på en ikkevoldelig måde under en corona-demonstration i København 9. januar. Østre Landsret var ikke enig i præmissen om dobbelt straf pga. corona og reducerede straffen til to måneders ubetinget.

Der er et hav af forskel på de to vurderinger.

Sagen mod Kim Møller er endnu værre.

Den 26. oktober 2020 gik en tuneser til angreb på besøgende i Notre Dame-katedralen i Nice. Tuneseren forsøgte at halshugge en 69-årig kvinde. Billedet af kvinden, der lå ved foden af en søjle var oprørende.

Uriasposten.net lagde oprindelig billedet ikke-pikseleret op.

Klokken 08.26 går Brahim Aouissaoui (21) ind i kirken og går til angreb på flere personer med en 30 centimeter lang kniv.

Brahim Aouissaoui dræber en 55-årig mandlig kirketjener, en 60-årig kvinde og en 44-årig brasiliansk kvinde i forbindelse med angrebet.

Den 60-årige kvinde var ifølge franske medier taget i kirke for at bede en morgenbøn. Hun blev fundet i kirken og havde fået halsen skåret over. Hovedet er næsten skilt fra kroppen. Den 55-årige mandlige kirketjener var gift og far til to døtre. Han havde arbejdet i kirken i 10 år, og han døde i kirken af flere knivstik i blandt andet halsen.

Den 44-årige brasilianske kvinde fik flere knivstik, men formåede at flygte til en nærliggende café, hvor hun døde af sine kvæstelser. Hendes sidste ord var ifølge AFP, at hun elskede sine børn. Kvinden havde tre børn ifølge mediet.

Aia Fog har en glimrende opsummering på trykkefrihed.dk:

Det første og centrale tiltalepunkt drejede sig om overtrædelse af straffelovens § 264d, som kan give op til 3 års fængsel for ” uberettiget (at) videregive(r) meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget en bredere offentlighed.” Anklagemyndigheden mente, at Kim Møller havde overtrådt bestemmelsen og derfor skulle idømmes fængselsstraf fordi han i oktober sidste år dokumenterede den islamiske terrors gru ved at lægge et foto på Uriasposten, af et terroroffer: en 69-årig kvinde, som en islamisk terrorist havde forsøgt at skære halsen over på, da han angreb Notre Dame-katedralen i Nice.

Det andet tiltalepunkt drejede sig om overtrædelse af et navneforbud, begået af www.document.dk, som havde kopieret en artikel fra Uriasposten om nogle unge indvandrerdrenges voldelige overfald på danske drenge og bragt det i sin helhed på netavisen Document. Da Kim Møller skrev artiklen, var han ikke vidende om, at der var nedlagt navneforbud i sagen, men rettede det senere, da han blev opmærksom på navneforbuddet. Document havde imidlertid ikke opdaget navneforbuddet, men lod navnet på den ene dreng stå i artiklen, og det mente anklageren altså, at Kim Møller skulle dømmes for. Tror jeg, for det blev ret hurtigt umuligt at finde ud af, hvad anklageren egentlig vidste og hvad hun havde forstået af det hændelsesforløb, hun fremlagde. Til sidst gav hun nærmest op, og det blev derefter besluttet at indkalde Document.dk som vidne – og sagen blev udsat på ubestemt tid.

Først blev bloggere tiltalt for at have linket eller lagt drabene i Atlas-bjergene op. Nu bliver man tiltalt for at have publiceret et billede af et jihad-offer.

Vi må ikke vide, og tænke:

Torsdag var i øvrigt ikke en tilfældig dag, men mawlid al-nabi, ‘profeten’ Muhammeds fødselsdag. Det svarer til at kristne fejrer juleaften med mord på tilfældige ikke-kristne…

Myndighederne og medierne er angrebet af islams indre dæmoner, men har ikke styrke til at møde dem, i stedet strafforfølger de dem, som har styrke til at møde dem.

Ved at ville straffe medier, der belyser jihad-terror, havner myndighederne på den forkerte side. Eller? Måske er de gået ind i rollen som islam og muslimernes spindoktorer. Det er samme spin som når medierne nedtoner eller udelader detaljer om røveri, vold og voldtægt.

Samfundet er på vej ind i en tunnel, hvor folk må lære på den hårde måde: De kan ikke længere regne med at myndighederne er på deres side.

Har myndighederne overhovedet forstået, hvad de har begivet sig ud på?

5 1 vote
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

25 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Den Nervøse
Den Nervøse
2 years ago

Den største trussel mod Danmark kommer faktisk fra danskerne selv, og vores reaktion over for den voldsomme muslimske indvandring. Hvis vi fornægter at de er et problem, så er det svært at gøre noget ved det! og en dag er vi pludseligt præsenteret for et fait accompli, fuldstændigt som Sverige, Frankrig og måske Storbritanien og Tyskland! Det vil blive svært at vende udviklingen, med er Sverige slået med vanvid mod øst og et Tyskland næppe mindre vanvittigt mod syd! Tegnene på opløsning er der først den splittede befolkning med venligboere på den ene side og islamskeptikere på den anden! Vi… Read more »

Cat Girl
Cat Girl
2 years ago
Reply to  Den Nervøse

Kampen mod Islam var i 1971

Den Nervøse
Den Nervøse
2 years ago
Reply to  Cat Girl

1971?

Limewoody
Limewoody
2 years ago

Problemet er at den multikulturelle ideologi har fejlet big time. Sammenrendet af mainstream-medier, politiske partier og NGOer og myndigheder sammen med den bureaukratiske handelsforening EU ved, at multikulturalismen har fejlet. Men systemets indbyggede inerti formår ikke eller vil ikke rette op på tingenes tilstand. Man sidder i den demografiske saks – den aldrende befolkning og manglen på arbejdskraft er en gordisk knude. Og man har vidst det længe. Men er fanget i endnu en fælde – retten til fri abort og de faldende fødselstal: Alene i Danmark er der foretaget over 800 000 aborter siden 1972 plus det, at der… Read more »

Marina
Marina
2 years ago
Reply to  Limewoody

Tak for et begavet indlæg.

Poul
Poul
2 years ago

Hvis jeg var sigtet for at dele et billede af et offer for importeret terrorisme, så ville jeg nok starte med at henlede dommerens opmærksomhed på de mange gange medierne har delt billeder af døde flygtninge, (inklusiv børn) uden den mindste konsekvens eller snak om hensynet til de efterladte.

Derefter vil jeg meget gerne høre dommerens forklaring på hvorfor de billeder skal vises, imens de andre skal skjules for enhver pris.

Man kunne jo næsten få den tanke at nogle var nervøse for at der blev placeret et ansvar for deres skæbne?

Marina
Marina
2 years ago

Der er intet i Hans Rustads artikel som ikke kunne være skrevet af et medlem af Enhedslisten. Alene overskriften og brugen af ordet “elite”. Som velorientret avislæser bliver man desuden hurtigt irriteret, for der er jo dagjligt artikler, læserbreve, kronikker og ledere i de borgerlige danske aviser, som behandler emnet ytringsfrihed, løbende fx en ret forbitret fejde melle Jacob Mchangama og formanden for danse Pen, hvis navn jeg end ikke gider nævne. Dette synes Hans Rustad som sædvanlig ikke at have fattet. Videoen er derimod glimrende. Det er dog som sædvanligt vanskeligt at opfatte, hvad Kim Møller siger, men jeg… Read more »

Træt
Træt
2 years ago
Reply to  Marina

Bullshit.
Ingen af de tiltalte har lagt videoen fra Atlasbjergene op, de har linket til sider, der har linket til videoen, for at modbevise den officielle fortælling om at de to -i forvejen hjernedøde unge kvinder- var blevet fundet “med sår på halsen”.

Christian Hansen
Christian Hansen
2 years ago
Reply to  Træt

Det er svært at se den store forskel mellem at linke og selv bringe videoen. i det ene tilfælde kræver det ét tryk på en tast og i det andet to. Personligt tror jeg, at det var Steve Bannons rundrejse i Europa, der førte til disse sager og desuden det sære maskepi mellem danske og norske bloggere. Det har ikke gavnet de danske. Jeg er ikke så midlt stemt mod Kim Møller som Marina er. På mig virker systemet med at document. dk blot henter stof på Uriasposten en kende udspekuleret i det øjeblik, hvor det sker med artkler, hvor… Read more »

Træt
Træt
2 years ago

Det er så din mening, Simon Hother

Chiristian Hansen
Chiristian Hansen
2 years ago
Reply to  Træt

? Ham kender jeg ikke.

Chiristian Hansen
Chiristian Hansen
2 years ago

Er det muligt for Træt at argumentere for, hvorfor et tryk på tasten er noget helt andet end to?

Og hvorfor to blogge med de samme indlæg er bedre end en? Tror man virkelig, at der er forskel på læserne af Uriasposten og document.dk?

Og ænsker Træt at bo i et land, hvor efterretningstjenesten ikke undersøger, hvad der foregår, når en sjuft som Steve Bannon tager på charmetur?

Træt
Træt
2 years ago

Simon 73 ban-as Hother Hansen. Et direkte link ville have givet dig videoen direkte i fjæset. Et link til en side, hvor du skulle finde og klikke på linket, er dokumentation, så påstanden om halshugning kontra “sår på halsen” ikke bare er løsrevet.

Marina
Marina
2 years ago
Reply to  Marina

“PEN er sammenskrivning af Poets, Essayists, Novelists, der så smukt opsummeres til ordet PEN, grundlagt i 1921 til forsvar for ytringsfrihed på alle fronter. I debatten om ytringsfrihed har den danske aflægger af organisationen desværre for længst gjort sig fortjent til tilnavnet Dansk PÆN, men pæn eller ej, trist er det at se en sådan organisation så åbenlyst tage sværdets parti over pennens”

Ovenstående er de afsluttende ord i dagens leder i Morgenavisen Jyllands-Posten.

Limewoody
Limewoody
2 years ago

Og så er der selvfølgelig de selvretfærdige kommunister af enhver slags – og ja, Det Radikale Venstre hører med til flokken rent mentalt – men man kommer nok ikke til at se denne nyhed i hverken DR, Politiken JP eller Information: Fortrængningsmekanismerne fungerer fortrinligt dér. Så man skal nok heller ikke forvente ubekvemme spørgsmål i den forbindelse – fra Den Fjerde Statsmagts, Demokratiets Vogteres side og da slet ikke til de direkte arvtager i Enhedslisten eller Socialistisk Folkeparti.

Roland Salomonsson
Roland Salomonsson
2 years ago

Mycket god beskrivning av tillståndet i EU och därmed Danmark. Och inte minst i Sverige.

Det är inte för intet, som begreppet “Nya Sovjet” myntats för EU. I USA står “Nya Sovjet” och väger. De republikanskt styrda delstaterna håller fortfarande emot. Kan de klara sig i 4 år ytterligare, så kommer Republikanerna sannolikt att återta makten i Washington.

Nielsen
Nielsen
2 years ago

Alle er lige,men nogen er mere lige end andre i denne stat,som bygger på bl.a. demokratisme,men i høj grad også på kollektivisme,som er lige så ødelæggende for individets frihed.

Marina
Marina
2 years ago
Reply to  Nielsen

Enig Kollektivismen føles ofte meget kvælende for en frihedselskende.

Cat Girl
Cat Girl
2 years ago
Reply to  Nielsen

“Demokrati” er et falsum. Demokrati betyder at man har indflydelse, hvilket borgerne under ingen omstændigheder har i et “repræsentativt demokrati”

Odd S.
Odd S.
2 years ago
Reply to  Cat Girl

Problemet er ikke nødvendigvis “repræsentativt demokrati”, men det faktum at 90+% af borgerne stemmer på partier der sort set mener det samme. Efterhånden er DF også blevet en af disse ‘mainstream’ partier. Og NB kommer til at lide samme skæbne hvis de ikke snart strammer op. Nej, problemet er ikke repræsentativt demokrati i sig selv, men manglen på partier der repræsenterer ægte Danske (nordiske) holdninger og værdier, og som åbent tør indrømme at islam under nogen som helst form ikke hører til i et demokratisk samfund. Et parti som rent faktisk har læst lidt om islam, og ved at ‘moderat… Read more »

Odd S.
Odd S.
2 years ago

@ Steen

O.T Men vigtigt for mig, og måske også for andre brugere af din ellers udmærkede Snaphanen som jeg har fulgt i mange år, og også sporadisk har doneret til.

Hvorfor er kommentarer på “Tilsendt: Et offer be’r om hjælp lukket”?
Og hvilke regler er der her på bloggen om hvornår / hvorfor kommentarspor bliver lukket?

Arne Rud
Arne Rud
2 years ago

Jyder har hjemve i Tivoli, men Tivoligrunden ved Vesterhavsgade i Esbjerg er velbeliggende til en hjælpemiddelcentral med ældrevenlige møbler og boligindretninger for seniorer på krydstogtsskibe, der gerne holder ferie ved Golfkysten imellem Den Helder i Holland op til Skagens tilsandede Kirke ved landets ende, hvor vestjyske foreninger og klubber har bygder med sommerhuse og fritids- og hobbyaktiviteter for venskabsforeninger og klubber i alle riger og lande.

Arne Rud
Arne Rud
2 years ago

Den vestjyske Hobbyskole har klubblade som manuskripter til skolefilm i en bio i Exnersgade, hvor Esbjerg Højskole er Den nødvendige Lærerhøjskole, der også underviser spejdere i kunsten at undervise som ledere, trænere, instruktører og bartendere i foreninger og klubhuse. Her bygger grønlændere på tålt ophold gerne havkajakker og konebåde til hjemtransport af fisk fra havbrug som kolonihaver i Ho Bugt. Busten af Julius Bomholdt er nu opstillet ved Sømandshjemmet på Gammelhavn; Ungdomsskolen er et skoleskib her til lands, se og hør Det maritime Gymnasium med skoleskibe i Grådybet.

Cat Girl
Cat Girl
2 years ago

HOW A CAREFULLY CRAFTED COVID-19 PSYOP CREATED THE SUICIDE CULT OF THE BRANCH COVIDIAN
https://www.bitchute.com/video/xR4Xga8ddzF4/

Last edited 2 years ago by Cat Girl
25
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x