29
aug
Seneste opdatering: 29/8-21 kl. 2303
5 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Af Jens Graae

Er Danmark et demokrati?

Gennem efterh√•nden mange √•r er der konstateret en udvikling, hvor ‚ÄĚalmindelige mennesker‚ÄĚ (journalistisk betegnelse) f√•r en stadig ringere indflydelse p√• Folketinget. Til geng√¶ld synes n√¶sten alle partier og v√¶lgerforeninger at foretr√¶kke folketingsmedlemmer uddannet indenfor de ‚ÄĚbl√łde‚ÄĚ fagomr√•der, eksempelvis humanistiske, samfundsfaglige, √łkonomiske, sociologiske, antropologiske m.fl. fagomr√•der uden at kr√¶ve en direkte arbejdsm√¶ssig forbindelse til fagomr√•der i det samfund, som vi alle lever i.

En meget stor procentdel af disse ofte helt unge og gr√łnne ‚ÄĚakademikere‚ÄĚ synes at have gjort Folketinget til deres levevej og dermed ogs√• til deres karriere. Det kan i sidste ende f√łre landet mod et diktatur. Hvis der var tale om milit√¶re medlemmer, f.eks. officerer i stedet for akademikere, s√• ville ingen v√¶re i tvivl om form√•let.

Som det er den oprindelige hensigt med de 4-√•rige perioder mellem folketingsvalgene, s√• skal et passende antal medlemmer udskiftes, s√•ledes at nye ideer og nye initiativer f√•r mulighed for at blive gennemf√łrt.

Som Folketinget ser ud dags dato, s√• virker den ‚ÄĚ√¶dle‚ÄĚ forsamling som en lukket klub, hvor voksenmobning er en g√¶ldende debatform og alle nye ideer p√• forh√•nd er d√łdf√łdte. Nye initiativer synes ganske frav√¶rende. Adskillige folketingsmedlemmer har siddet p√• taburetten i langt mere end to fire√•rige valgperioder. De har for l√¶ngst mistet ‚ÄĚgnisten‚ÄĚ og er dermed endt som ubrugelige bureaukrater.

Der mangler en bred og frisk repræsentation i Folketinget fra alle fagområder i det danske samfund. Situationen i de politiske partier.

Som s√łjlediagrammerne betegner situationen i det samlede folketing, m√• det samme naturligvis ogs√• afspejles i folketingets partier. I vurderingen af partiernes s√łjlediagrammer er det vigtigt at holde sig for √łje, at et lille mindretal af akademikerne har en forsvarlig arbejdsm√¶ssig forbindelse med samfundet. Flertallet af akademikernes tilknytning til samfundet er kun begr√¶nset eller gr√¶nsende til ingen tilknytning.

Et sundt demokrati b√łr ledes af m√¶nd og kvinder, der har r√łdder og stor erfaring i det danske samfunds arbejdsmilj√ł. Det at blive valgt til folketinget m√• aldrig blive afh√¶ngig af en bestemt uddannelse. Folketinget er og skal altid v√¶re folkets Ting. Hvis det ikke er tilf√¶ldet, s√• har vi ikke l√¶ngere et demokrati.

S√łjlediagram 1 kan bl.a. give et indtryk af de partier, der m√•ske pr√łver at f√łlge nogle demokratiske spilleregler i partiernes sammens√¶tning. Der er tale om tre partier, nemlig Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. Det kan v√¶re et tilf√¶lde, men s√•dan s√• det i hvert fald ud den 14/8 2021. Alle andre partier var pinligt sn√¶vert baserede p√• de akademiske uddannelser, medens repr√¶sentationen af offentlige og private erhverv ligger p√• et meget lille niveau.

Universitets-akademikere

Vi var mange der i sin tid morede os over 68-generationens lidt komiske indtr√¶den p√• den politiske scene som marxister. ‚ÄĚLad dem dog‚ÄĚ var et generelt indtryk i 70‚Äôerne, men allerede i 90‚Äôerne blev man klar over, at statskundskab, samfundsfag, √łkonomi, sociologi, antropologi, humaniora m.fl. fagomr√•der p√• vores universiteter var inficeret med en marxistisk tankegang, hvilket selvf√łlgelig er i orden, hvis blot de marxistiske forskere ikke havde blandet st√¶rk venstreorienteret politisk tankegods ind i deres videnskab.

Det gjorde de imidlertid, hvilket resulterede i, at den kritiske tankegang, som burde være obligatorisk for enhver ægte forsker, blev en mangelvare i den politiserende marxistiske videnskab.

Disse st√¶rkt venstreorienterede universitetskredse √łnskede menneskerettighederne omgjort til at omfatte alle menneskers ret til at opholde sig i ethvert land i verden med lige ret i forhold til indf√łdte etniske borgere. De st√łtter en fri indvandring, piv√•bne gr√¶nser, en total nedbrydning af nationalstaten til fordel for den globale verdensorden og meget mere.

Det minder en del om den f√łrte politik i det danske folketing og i √łvrigt i Vesteuropas parlamentariske forsamlinger og det er vel n√¶ppe tilf√¶ldigt.

Der er her tale om en politiserende videnskab indenfor en lang r√¶kke af de ‚ÄĚbl√łde‚ÄĚ fagomr√•der indenfor universitetsmilj√łerne. Det g√¶lder desv√¶rre for alle de vesteurop√¶iske lande.

Ringe modstand mod politisering

Men det der er endnu mere alvorligt, er at der er en forbavsende ringe modstand imod de politiserende professorer, magistre etc. indenfor universiteterne og de institutioner der får en uddannelse, der tangerer de nævnte fagområder. Der burde her som et absolut minimum være en passende upolitisk balance, men den er der ikke. Det kan vel kun skyldes, at nogle ægte forskere, der undlader at politisere deres forskning, dukker hovedet overfor den marxistiske overmagt. Marxisterne på universiteterne er dog efter min opfattelse i undertal, men er velorganiseret og har gode forbindelser i den politiske verden både i Danmark og i Europa og har derfor en stærk position.

Ingen videnskabelige beviser på påstande

Hvorfor har de marxistiske politiserende videnskabsm√¶nd ikke fors√łgt at bevise fordelene ved deres p√•stande om √•bne gr√¶nser eller slet ingen gr√¶nser, p√•stande om fordele ved fri indvandring, p√•stande om fordele ved nedbrydning af nationalstater, p√•stande om fordelene ved overnationale myndigheder, p√•stande om fordele ved antinationalisme, p√•stande om fordele ved globale lyksaligheder osv.

Alle disse forhold n√¶vnes igen og igen af b√•de politiske r√•dgivere og politikere. Men de politiserende marxistiske videnskabsm√¶nd har aldrig forelagt et eneste afg√łrende bevis for deres p√•standes rigtighed. Politiske r√•dgivere og politikerne har heller aldrig fors√łgt at redeg√łre for beviser for alle de fordele som ovenn√¶vnte p√•stande skulle medf√łre. Det er da underligt. Befolkningen er heller aldrig blevet spurgt om de var interesserede i alle disse fordele eller inddraget i disse forhold. Det m√• da siges at v√¶re underligt og i √łvrigt udemokratisk.

Har de politiserende videnskabsm√¶nd og politikerne mistet deres kritiske sans eller er det hele forvr√łvlet tankegods. Man f√•r tanker i retning af Ludwig Holberg og hans Erasmus Montanus og hans h√łjtflyvende p√•stande, der ogs√• er vanskelige at bevise.

Hvad med folketinget?

Man kan n√¶ppe komme udenom, at folketinget er pr√¶get af universiteterne eller omvendt. Men deraf kan man ikke h√¶vde, at alle folketingets akademiske medlemmer er marxister eller postmodernister. Selvf√łlgelig er de venstreorienterede akademikere knyttet til de venstreorienterede partier og det er der, jeg finder det passende at standse spekulationerne. Hvorfor skulle akademikerne i de borgerlige partier v√¶re venstreorienterede. Det ville jo v√¶re absurd?

Men vi kan vel n√¶ppe komme udenom, at folketinget politik til forveksling ligner v√¶sentlige dele af universiteternes ‚ÄĚbl√łde‚ÄĚ fagomr√•ders politisk pr√¶gede tankeverden om indvandring, √•bne gr√¶nser, menneskerettigheder osv. osv. N√•r det er sagt, s√• kan man vel heller ikke komme udenom, at alle p√•standene om alle de fordele, som denne tankeverden medf√łrer ikke kan bevises af den videnskabelige politiserende universitetsverden. Det er politikernes √•benlyse svaghed ved den stadige fastholdelse af de mange p√•stande.

Notat:

Hvis nogen l√¶ser skulle v√¶re i tvivl om ovenst√•ende, s√• kan jeg bl.a. tilr√•de at l√¶se cand. mag. Peter Neerup Buhls bog ‚ÄĚBag forskningens facade‚ÄĚ med underliggende forsidetekst, ‚ÄĚDen politiserende videnskabs tredje b√łlge‚ÄĚ. P√• 127 sider giver bogen, der er baseret p√• t√łrre facts, et glimrende indblik i en lukket marxistisk pr√¶get universitetsverden.

Jens Graae.

figur 1

figur 2

5 2 votes
Article Rating


Don√©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest
5 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Stormen nærmer sig
Stormen nærmer sig
3 hours ago

Medierne regerer landet. De bilder sig ind, at de taler p√• befolkningens vegne, og politikerne bilder sig ind, at medierne taler p√• befolkningens vegne, og f√łjer derfor medierne. Medierne kan tage de sager frem, som de √łnsker, og propagandere indtil politikerne makker ret, og indtil de har hjernevasket befolkningen.

Samuel af Ugglas
Samuel af Ugglas
2 hours ago

N√§r f√•r “folket” √•ter m√∂jlighet att avs√§tta/avpollettera politiker och tj√§nstem√§n som missbrukar v√§ljarnas f√∂rtroende?
Man svamlar om olika politikers förträffligheter men vi har varken personval eller sanktionsmöjigheter.
En politiker kan i princip bara avs√§ttas av “kompisar”. N√•got √§r helt galet n√§r en politiker aldrig beh√∂ver st√§llas till ansvar inf√∂r folket.

Henrik Wegmann
Henrik Wegmann
3 hours ago

“Hvorfor skulle akademikerne i de borgerlige partier v√¶re venstreorienterede. Det ville jo v√¶re absurd?”

Nej, det er der intet absurd ved. Marxister er verdensmestre i at infiltrere alle former for foreninger og organisation Рherunder naturligvis også såkaldte borgerlige, politiske partier. Og det har de gjort med stor succes. SF, DF, Venstre eller Konservative. Jeg kan ikke se nogen forskel. Mission accomplished.

Cat Girl
Cat Girl
3 hours ago

Milliardærerne og nazisterne, som altid

Den Nerv√łse
Den Nerv√łse
3 minutes ago

Det er vel vanskeligt ikke at kalde det for et demokrati, n√•r nu folk rent faktisk stemmer p√• de mennesker, vi har siddende i folketinget! Der hvor problemet opst√•r er massemediernes enorme magt, godt nok en magt, der er udfordret af alternative blogs som denne, men ogs√• af de sociale medier. V√¶lgerforeningerne kr√¶ver at folketingskandidaterne kan beg√• sig p√• TV! Har ordet i sin magt og kan skrive uden alt for mange grammatiske fejl og uden stavefejl. Det m√• ikke lyde ubehj√¶lpeligt og p√• den m√•de overlades banen til akademikerne, som med arrogance har l√¶rt at udstille s√•kaldte almindelige menneskers… Read more »

5
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x