Om voldtægten og mordforsøget på en ni-årig svensk pige i Skellefteå

Den sjunde juli 2022 blir en nioårig flicka i Skellefteå utsatt för grov våldtäkt och mordförsök genom strypvåld när hon är på väg hem från fritids. Flickan får bestående hjärnskador och kommer att för överskådlig tid behöva hjälp med allt av personliga assistenter under dygnets alla timmar. Gärningsmannen är en 15-årig etiopier med en konstaterad intellektuell funktionsnedsättning. Han är ännu ett exempel på priset för den ansvarslösa migrationspolitik som Sverige har bedrivit i decennier. Han genomgår nu rättspsykiatrisk undersökning, och rättegången återupptas den 17 januari 2023. Julia Caesar har läst polisens förundersökning, den så kallade FUP:en. ”Ett av de svåraste journalistjobb jag har gjort.”

Dette er to historier om europæiske piger, der trækker tænder ud måske lige undtagen på de forbryderpolitikere, hvis skyld deres ødelæggelse er.  Pigen i Skellefteå overlevede lige akkurat mordforsøget i modsætning til franske Lola. Hun blev voldtaget og gennembanket af en yngling fra Ethiopien, der netop var ankommet til Sverige kort forinden. Hun har nu en bestående hjerneskade. Snaphanens gamle kronikør Julia Caesar har været i sagens forundersøgelsesprotokol (FUP) og lavet denne pod hvis indhold hun advarer imod. Den mindste detalje om sagen kan man læse på Flashback, hvis man har nerver til det.

Først kom Frankrigs selvmord – snart kommer vores

Af Lars Hedegaard

Frankrig oplever 200 voldtægter – om dagen

Det maltrakterede lig af den 12-årige pige, Lola, blev den 15. oktober fundet på et fortov i det østlige Paris. Vidner, fingeraftryk og billeder fra overvågningskameraer henledte hurtigt politiets opmærksomhed på den 24-årige algerier Dahbia B, som tilstod mordet, men fortalte, at hun absolut ikke angrede noget.

De detaljer, som hun oplyste til politiet – og som blev bekræftet af obduktionen – gik ud på, at hun kneblede Lola med tape, klædte hende af, bandt hende til en stol, voldtog hende med redskaber, skar hendes hals delvis over og hældte blodet i en flaske, hvis indhold hun drak, røg en cigaret, hvorefter hun skar hovedet af Lola. Til slut gennemborede hun gentagne gange liget med en kniv, kom det i en plastiksæk og bar det ned på gaden.

Den algeriske kvinde Dahbia B kom til Frankrig på et studentervisum, men blev i landet, efter at det udløb i 2018. Hun har tidligere været arresteret af politiet, er blevet beordret til at forlade Frankrig og derefter løsladt.

Som reaktion på den barbariske handling har den franske regering kondoleret Lolas forældre, men ikke fortalt, om den agter at foretage sig noget for at øge franskmændenes sikkerhed. Præsident Emmanuel Macron har ikke sagt et ord i offentligheden og ikke foreslået noget for at imødegå den ulovlige indvandring og dens sammenhæng med den stigende kriminalitet. Premierminister Elisabeth Borne har reageret ved at skælde ud på politikere, som har nægtet at vise respekt for ofrets lidelser og opfordret dem til at holde mund. ”At bruge et 12-års barns kiste som en trædesten til at kaste sig ud i polemik er skammeligt”, tilføjer justitsminister Eric Dupond-Moretti.

Ligesom Europas grænser står de franske pivåbne, og hundredtusinder af illegale migranter strømmer ind hvert år. Mange vælger at tage til Frankrig, hvor de siden 2000 har kunnet nyde godt af økonomisk støtte og gratis lægehjælp, der end ikke bliver tilbudt fattige franskmænd. Hvis migranterne bliver arresteret og får besked på at forlade landet, bliver de løsladt og kan gå frit omkring. I 2020 blev 107.500 udvist, men færre end 7 pct. udrejste.

Ifølge den tidligere chef for politiet i Paris, Didier Lallement, står illegale migranter for næsten halvdelen af de forbrydelser, der begås i Frankrig – i 2021 var det 48 pct. af alle forbrydelser i Paris. Mord, der er næsten lige så grusomme som det på Lola – og hvoraf de fleste begås af illegale indvandrere – er en næsten dagligdags begivenhed, men de bliver knapt omtalt. Ofrene får ofte halsen skåret over, men når mainstream-medierne endelig beretter om dem, siger de, at ofret blev ”stukket i halsen”.

Psykiateren Maurice Berger siger, at Frankrig nu oplever en bølge af vold, som alene udspringer af lysten til at begå vold. Han fortæller, at den type vold, der resulterer i legemsbeskadigelse eller død, i gennemsnit sker hvert andet minut. Samtidig oplever Frankrig 200 voldtægter om dagen. Normalt har disse overgreb en racistisk dimension: Ofrene er altid hvide, og forbryderne er næsten altid arabere eller afrikanere – et faktum, som mainstream-medierne fortier.

Maurice Berger tilføjer, at Frankrigs muslimske befolkning holder sig til deres kultur, skikke og traditioner, at de er stadigt mindre assimilerede og mere og mere fyldt med foragt for og had til Frankrig.

Ligesom herhjemme er det i Frankrig tabu at omtale ”den store folkeudskiftning”. Hvis man gør, svælger man i ”konspirationsteorier”. Desuagtet sker det. 40 pct. af børn mellem 0 og 4 er immigranter eller efterkommere af immigranter. Hvert år ankommer formentlig 400.000 flere migranter til Frankrig fra Afrika eller den arabiske verden.

Samtidig forlader hundredtusinder af franskmænd landet hvert år. I 2018 – det sidste år, der er tal for – drejede det sig om 270.000. Over de seneste 20 år er antallet af franskmænd, der lever uden for Frankrig, vokset med 52 pct.

Også økonomisk er Frankrig i forfald. Det franske BNP er gået fra det femtestørste i verden i 1980 nummer 10 i dag, og BNP pr. capita er faldet fra verdens femteplads til nu nummer 23. Det franske skattetryk er blandt Europas højeste, men provenuet rækker ikke til betale underhold for den bugnende immigrantbefolkning, så Frankrig må gældsætte sig.

Så vidt professor Guy Millière, hvis artikel i Gatestone er min kilde.

Af hidtil uforklarede årsager bliver danske politikere og medier ved med at udbrede den antagelse, at Danmarks islamisering og afrikanisering slet ikke bliver så slem som i Frankrig, Sverige, England eller Tyskland. Enhver, der betvivler denne fastslåede sandhed, er en vanvittig ekstremist, og noget, som katten har slæbt ind. Altså ikke folk, som skal have plads i den pæne offentlige diskurs.

Men ét er diskursen, noget andet er fakta, og på længere sigt bliver de nogle svære krabater at bøvles med.

Guy Millière: France Sliding toward Barbarity and Chaos

Vestens triste eftermæle

Mit seneste opslag om det franske selvmord er langt og detaljeret og næsten for meget at udholde på en søndag op mod jul. Jeg synes også, at det er frygteligt at skrive det.

Men den korte lære er, at vores kultur er døende og vil være borte om få år.

En kultur kan gå under i kamp, men da den har kæmpet, vil den blive husket og kan genopstå. Men en kultur, der som vores går under uden at forsvare sig, og som tilmed åbner vejen for sine banemænd, vil blive betragtet som syg og værdiløs – en pinlig episode i verdenshistorien.
Sådan bliver vores eftermæle.