Vi kender dem til bevidstlĂžshed – gaderĂžverier som dette:
Tre arabisk udseende drenge standsede lÞrdag aften en blot 13-Ärig dreng, der blev skubbet, og visiteret af de halvt maskerede rÞvere, hvorefter de stjal hans dyre mobiltelefon, oplyser vagtchef Susanne Philipson sÞndag til Lokalavisen.dk
GerningsmÊndene tager gerne en mobiltelefon eller lidt kontanter, men mange af disse rÞverier er fuldstÊndig latterlige som berigelseskriminalitet betragtet. Ofte fÄr ofrene, som kan vÊre bÄde bÞrn og gamle mennesker, nogle grove knubs til trods for at de villigt udleverer deres ejendele. Disse rÞverier har karakter af chikane.
Heller ikke stenkast ned fra vejbroer, âmeningslĂžsâ vold, hĂŠrvĂŠrk og brandstiftelse i forhold til offentlige institutioner eller angrebene pĂ„ brandvĂŠsen og politi har nogen traditionel begrundelse.
Men de forskelligartede fĂŠnomener forstĂ„s ikke som det de egentlig er: Kriminalitet hvis hovedsigte er at etablere eller demonstrere en overmagt. Og de udgĂ„r fra en kultur hvis primĂŠre opfattelse af âmagtâ er identisk med âvoldâ, og hvis eneste hĂ„b om at kunne dominere i Vesten er at bruge vold. Det er guerillakrig.
En del af problemet er, at fÊnomenet ikke har haft et navn, og derfor foreslÄr jeg at alle disse typer af kriminalitet, hvis hovedsigte er et andet end det overfladiske (rÞveri, brandstiftelse, vold) skal kaldes ved en retvisende fÊllesbetegnelse, nemlig dominanskriminalitet.
Hver gang I ser et tilfÊlde i jeres lokale avis, sÄ kald det hvad det er, i debatsporet, og lad forstÄelsen brede sig.
Nemo
Google: thorning lĂžftebrud – giver 243.000 hits
Antallet af hits er pĂ„ ingen mĂ„de noget sandhedsbaromoter. Det viser blot, hvor meget en sag er omtalt pĂ„ nettet – derfor er dette billede alligevel mere sigende end mange ord:
Ăres-tĂŠsk
Det er nok fordi, man er ĂŠrelĂžs, at man aldrig har hĂžrt om den slags tĂŠsk:
De sex mĂ€nnen slog 19-Ă„ringen med stĂ„lstĂ€nger sĂ„ illa att han var nĂ€ra att dö. Motivet var hedersrelaterat â dottern i mĂ€nnens familj skulle försvaras efter en pĂ„stĂ„dd kidnappning.Hedersmotiv i Ă„tal mot sex mĂ€n
Historyman har en med god betragtning, prĂžv at sĂŠtte det i perspektiv til idag?
http://fairbanker.com/da
[…] editor of snaphanen.dk, is very precise. Translated from Snaphanen.dk, February 1, 2012: “A new term: Dominance crime“: The perpetrators take the victim’s cell phone or a little cash, but many of these […]
[…] editor of snaphanen.dk, is really precise. Translated from Snaphanen.dk, Feb 1, 2012: “A new term: Dominance crime“: The perpetrators take a victim’s dungeon phone or a small cash, though many of these […]
[…] editor of snaphanen.dk, is very precise. Translated from Snaphanen.dk, February 1, 2012: “A new term: Dominance crime“: The perpetrators take the victim’s cell phone or a little cash, but many of these […]
Ganske opmuntrende lĂŠsning, Morten.
Hvis du ikke allerede har haft fornÞjelsen, vil MoesgÄrd vikingetrÊf mÄske vÊre noget for dig . . .
@ Nemo og Gunnar Det synspunkt, du referer, Nemo, er fuldt forstĂ„eligt og i og for sig sympatisk. Men der var trods alt en hel del mennesker, der havde andre erfaringer, og som ikke var enige. IsĂŠr blandt mennesker med lav uddannelse, som det sĂ„ mange gange, og fuldstĂŠndigt korrekt, er blevet konstateret. Jeg skrev i 1978 eller ’79, da jeg gik i underskolen, en stil, der indeholdt prĂŠcis de synspunkter, som du, Gunnar, citerer Nicolai Sennels for. Jeg skrev med livet i hĂŠnderne, for jeg vidste, at emnet var ved at blive betĂŠndt, men jeg slap godt fra det.… Read more »
Morten, ang. dine sidste bemĂŠrkninger om 80’ernes debatkultur (sĂ„dan er debatkulturen vel stadig i Politiken-segmentet og i Sverige): Min kongstanke er, at socialisternes og de radikales vrede mod os andre skyldes, at de er drevet af deres uendelige godhed: Alle skal have, hvad de har behov for, bĂ„de Abdullah og Carina, og nĂ„r nogen er uenige med dem, mĂ„ de (dvs vi) vĂŠre det modsatte af gode. Og sĂ„ bliver de vrede pĂ„ os. Vi derimod er drevet af retfĂŠrdighed: Alle skal have, hvad de har gjort sig fortjent til. Og Abdullah har ikke fortjent at fĂ„ overdraget vores land,… Read more »
Vedr. dominanskriminalitet har Nicolai Sennels en konkret vinkel:
Muslimer kommer fra en kultur, hvor der er en stÊrk ydre kontrol over den enkelte, som udÞves ofte gennem vold, bÄde i familien og samfundet. I den vestlige verden baserer vi os pÄ selvkontrol, erhvervet gennem vores opdragelse. NÄr muslimer opdager, at der ofte ingen ydre kontrol er her hos os, kan nogle slet ikke styre den frihed, det giver, og skejer ud. ForhÄbentlig isÊr mens de er unge (og mÊnd). Se bare pÄ deres trafikkultur.
Det er Amerikanernes skyld!!! Nej… Hilmar, det er ikke de hedonistiske popstjerner og Hollywood skudespillere der er skyld i at muslimske unge mĂŠnd overfalder og frarĂžver etniske danskere deres mobiltelefoner og penge. Vi kan tage en lang, og mĂ„ske interessant diskussion, om Ă„rsagen til den vestlige verdens âeksistenskriseâ. Har postmoderniteten og dens multikulturalistiske forkĂŠmpere skyld i denne âeksistenskriseâ, mĂ„ske, hĂžjest sandsynlig. Men den nĂŠre trussel, dvs. det daglige overfald, – den daglige censur af ubehagelige nyheder i den Ritzau styrede presse, – de evindelige bortforklaringer pĂ„ hĂžje kriminalitets rater, det er problemet. Den store âeksistenskriseâ er noget vi selv har… Read more »
Det Àr riktigt, det Àr inte amerikanerna fel, men att sÀga att det bara Àr muslimernas fel Àr inte hela sanningen. Visst stÄr islam för det direkta hotet, men det hotet skulle inte alls vara sÄ allvarligt om avstÄndet hade varit större.
Vem Ă€r den “gode” herde som har klĂ€tt ulvarna i fĂ„raklĂ€der och slĂ€ppt in dem i vĂ„r hage?
@ Varmt Konservativ Det er jo altsĂ„ os selv, der lukket dem ind. Dels i blĂ„Ăžjet naivitet, dels af kyniske, europapolitiske grunde. Der er ingen tvivl om, at indvandringens omfang, nĂžje hĂŠnger sammen med bestrĂŠbelserne pĂ„ at “integrere os allesammen i det nye Europa”, som det helt bogstaveligt udsagdes i ’80ernes Danmark. Der skulle en masse indvandrere ind i en fart, det er jeg ret sikker pĂ„. Hvis vi ville sige Nej – hvorfor sagde vi sĂ„ ikke Nej ? Og hvorfor gĂžr vi det knapt nok den dag i dag ? Det ligger fortsat i vores hĂ„nd at gĂžre… Read more »
Jeg er enig i jeres analyse. der er gÄet noget helt galt med vores samfund, nÄr vi ikke reagerer med raseri og kontante modrepressalier pÄ denne type kriminalitet.
At vi tillod indvandringen var nok mere uskyldigt. Vi antog helt naturligt at andre mennesker var ligesom os – at vores ‘mĂ„der’ var natur snarere end en heldig kultur.
Som det turde fremgĂ„, er du og jeg enige om ĂŠtiologien: Dette her er et sundhedsproblem, og det skal ikke kun lĂžses gennem symptombehandling af âsygdommenâ. Men det er ogsĂ„ derfor jeg pĂ„peger, at kuren heller ikke kun kan vĂŠre udvendig og alene udgĂžres af en forceret holdningsĂŠndring, blandt andet fordi den sĂ„ bliver for anstrengt, for villet, om du vil, til at vi kan opretholde den. Og fordi attituder ikke i sig selv giver mod. TvĂŠrtimod kan de vĂŠre meget demoraliserende, hvis de kan pilles af een i en virkelig situation. Der er ikke brug for indĂŠdt, udmattende strĂŠben,… Read more »
Tak for svaret, Morten – – -. Dine betragtninger er fine og bestemt vĂŠrd at (gen)overveje. Jeg kan erklĂŠre mig fuldt ud enig i, at eksemplets magt er et vigtig redskab i bestrĂŠbelserne pĂ„ en langtidsholdbar genoplivning af traditionelle vestlige dyder. Et par ting. Jeg tror mĂ„ske nok, at vi gik lidt fejl af hinanden angĂ„ende dit paradoks omkring fortiden kontra autenticitet. Paradokset er ganske forstĂ„eligt og et udmĂŠrket intellektuelt vĂŠrktĂžj. Jeg har dog ikke lĂŠst mig selv skrive, at vi burde “kopiere” en stivnet og dogmatisk teater-model af fortiden. Derfor bliver anvendelsen af paradokset her mĂ„ske en smule sĂžgt… Read more »
Jeg nĂŠvnte religionerne i flĂŠng, og ikke for at sammenligne deres indhold. I fĂžrste omgang medtog jeg Buddhismen i Kina, som ligeledes er dĂžd, endskĂžnt mange kinesere begrĂŠder det, og forsĂžger at genoplive den ved afbrĂŠnding af ubegribelige mĂŠngder af rĂžgelse og mange fagter. Jeg skulle mĂ„ske have ladet eksemplet stĂ„, for at demonstrere min pointe. For: Som frelsesreligioner er Asatroen og Buddhismen stendĂžde, og Kristendommen kvabber som en fisk pĂ„ land. Det, skĂžnt det ikke er lĂŠnge siden, der var flere, end en hĂ„ndfuld hertillands, der mente, at troen pĂ„ Jesus Krist var det ene fornĂždne. Kulten og ritualerne… Read more »
Kan overhovedet ikke se, at der skulle ligge noget “uautentisk” i at lade sig inspirere af Vestens og Europas mildt sagt glorvĂŠrdige forhistorie, og at genfinde og iagttage dyder som igennem Ă„rtusinder har betinget vor kulturs sĂŠregenhed, periodiske overlegenhed og overlevelse. Det “uautentiske” findes vel snarere i samtiden, og den nĂŠre fortid. Hele den forlorne “kultur” omkring Hollywood; den prĂŠfabrikerede idoldyrkelse af betalte skuespillere og musikere; sports-eskapismen; den letkĂžbte Ăžstlige visdom; ungdommeligheds-kulten; promiskuiteten; pornografien; anatemaet overfor egen etnisk bevidsthed; plastik-kirurgien; selvbruner-cremerne; ludomanien; besĂŠttelsen af materielle forbrugsvarer, osv., osv. –Men jo, ret beset, ogsĂ„ kristendommen selv, som for en stor dels… Read more »
Vi mĂ„ endda et spadestik dybere, Hilmar, for vi kan ikke “gĂ„ tilbage” ved at efterligne fortiden pĂ„ en villet mĂ„de. For sĂ„ render vi hovedet durk ind i det paradoks, at fortiden var autentisk – og jo mere, vi ligner fortiden, jo mere uautentiske bliver vi. Og sĂ„ ligner vi nok fortiden, hvis vi er dygtige, men vi er den ikke lig. Krigermod, f. eks., er ikke noget man kan indgyde sig selv alene med viljen, det kan man hĂžjest med den ringere og kontraproduktive egenskab, krigeriskhed. Det skal opdyrkes pĂ„ samme mĂ„de, som det blev det tilforn. Det… Read more »
Til dels enig i analysen af fĂŠnomenet dominanskriminalitet. Kan ogsĂ„ betragtes som en slags “test” af hvor langt man som kolonisator kan gĂ„ fĂžr vĂŠrtssamfundet tĂžvende svarer igen med sine harmlĂžst forudsigelige og bureaukratisk langsommelige flĂžjlshandske-repressalier (nĂ„r selv den symbolske retshĂ„ndhĂŠvelse, sĂ„som stĂŠvninger, betingede domme, o.l., ophĂžrer, har man mĂ„ske en formodning om, at samfundet er tilpas bundrĂ„ddent til en egentlig magtovertagelse). Problemet er, at selvom Snaphanen ofte kommer milevidt lĂŠngere i sine analyser end MSM’ernes xenofile og altid apologetiske famlen i blinde, sĂ„ er her stadig tale om en overfladisk symptombeskrivelse. Tolerancen af masseindvandring fra den tredje verden er… Read more »
Dominanskriminalitet: “Kan ogsĂ„ betragtes som en slags âtestâ af hvor langt man som kolonisator kan gĂ„ fĂžr vĂŠrtssamfundet tĂžvende svarer igen med sine harmlĂžst forudsigelige og bureaukratisk langsommelige flĂžjlshandske-repressalier (nĂ„r selv den symbolske retshĂ„ndhĂŠvelse, sĂ„som stĂŠvninger, betingede domme, o.l., ophĂžrer, har man mĂ„ske en formodning om, at samfundet er tilpas bundrĂ„ddent til en egentlig magtovertagelse).” VĂ€nstern kallar detta för “revolution”. Det Ă€r ocksĂ„ förklaringen till att vĂ€rdsamfundet inte svarar. Vi mĂ€rker ju att alla dessa brott hela tiden ges stĂ€ndigt nya och alltmer skruvade “förklaringar”. Tro inte att vĂ€nstern nĂ„gonsin kommer att “förstĂ„” vad dominanskriminaliteten handlar om. Det existerar inget… Read more »