Bruce Bawer og France 24 taler om svenske kvinder, der underkaster sig ørkenprofeten, men dette er jo så åbenbart svenske henner mod ‘islamofobi’, en psykologisk lidelse der ligesom uppgivenhetssyndromet næsten udelukkende forekommer i svensk praksis. Digitale, dhimmi-Stocholmsyndromer ville det hedde i dansk, klinisk sprog. “Seeing brainwashed people is always scary.” Der er stadig ikke noget bevis for, at det påståede tørklædeoverfald overhovedet er sket, som det er fremstillet af medierne. I skrivende stund er det en rigsdagsbrand i en hornlygte, men mediemæssigt har den taget kegler i Sverige og i udlandet. Journalister er i almindelighed ikke undersøgere, de er historiepushere. (Se tidligere indlæg)

Europe is awash in dhimmitude, but Sweden is a case unto itself. There’s something desperate and demented about the levels of dhimmitude on display in Ikea-land. In no other European country, moreover, is there so little pushback in the media. [..]

Now, if this actually happened, it’s repugnant. But there’s no evidence that it did happen – no eyewitnesses, no surveillance video – and it’s been suggested (although not, of course, in the Swedish media) that the woman’s story could be entirely bogus. In any case, it’s a man-bites-dog tale if there ever was one: Sweden is overrun with Muslim men who rape infidel women, not with infidels who pull headscarves off Muslim women.

The Swedish news media, notorious for the decorous silence it has long maintained about the country’s rape crisis, were all over this story. The newspapers were awash in stories about the hijab campaign and full of pictures of the famous Swedish women in Muslim headscarves. The hijab campaigners were interviewed repeatedly on TV and radio. One of them, Nabila Abdul Fattah, admitted that their goal was “to normalize the hijab.”

Sitting at my computer and looking over all the pictures of Swedish women in headscarves, I pondered, more bemused than ever, the eternal question: what is it in the Swedish character that makes such foolishness possible? The zillions of photos of stupid, self-satisfied infidel women in veils symbolizing female subordination were ridiculous, deserving of mockery, of derisive laughter. But they were also scary. Seeing brainwashed people is always scary. “What’s wrong with these people?” I said aloud as I pored over the screwy selfies. “Whatever it is,” my partner said, “it should be in the DSM.”

Even as all this nonsense was underway, Sweden, which has the world’s second highest rape statistics – thanks to nothing more or less than the army of savage Muslim men within its borders who have no respect or mercy whatsoever for unveiled infidel women – was inexorably moving up toward the title of world’s #1 rape nation. And there was no sign of anyone doing anything whatsoever about it. Frontpage Mag.

En masse tilvandrede feminister med lidt stavebesvær – foto fra en hijabdemonstration, formodentlig i Stockholm. “Han spottade på mig mitt universitet”, Ingen andre i verden belønner islams neurotiske sekundærgevinst, som svenskerne. Det hævner sig dagligt i rigelige mængder.

Sverige. Landet, hvor ekstremisme udgøres af anti-ekstremisme

“Og hvor ikke-nationalisme er den svenske nationalisme.” Stor artikel i Weekendavisen af kenderen af Sverige, Frede Vestergaard. Nogle få nedslag:

Sverige er et land, som det er svært at forbinde med politisk ekstremisme.Det er landet, hvor alting er lagom, det vil sige: passende og med måde, uden ekstremer. Alligevel optræder begrebet ekstremisme til stadighed i den politiske og kulturpolitiske debat i Sverige. Højreekstremisme – ekstremhögern – vel at mærke. Der er en række højreekstreme grupper og bevægelser i Sverige. Ikke at de reelt synes at betyde noget, men det venstredrejede tidsskrift Expo har i årevis nøje fulgt deres aktiviteter. [..]

Karl-Olov Arnstberg, der har været professor i etnologi ved Stockholms Universitet, mener ikke, at de grupper, der omtales i Expo, udgør et problem. Det er meget små organisationer.

»Vi hører kun om dem via Expos omtale af dem, og Expos rapporter får altid pæn omtale i medierne. Egentlig er det en ubehagelig venstreorienteret censurorganisation, som hindrer den frie debat, for eksempel om indvandringens forskellige omkostninger,« mener professor Arnstberg, der er medforfatter til en bog med titlen Invandring och mörkläggning, der udkom tidligere i år [..]

Partiet [SD] har siden årets begyndelse ligget på omkring 10 procent i meningsmålingerne, mod som nævnt 5,7 procent ved valget i 2010, og hvis statsminister Fredrik Reinfeldt skal have en chance for at vinde en ny periode ved magten efter næste valg, skal han have partiets støtte for at få flertal. Men statsminister Fredrik Reinfeldt har stadig ikke tænkt sig at bygge sin magt på de cirka 700.000 svenskere, der ifølge meningsmålingerne vil stemme på partiet. Han sagde på folkemødet i Almedalen i begyndelsen af juli, at hvis valget næste år igen resulterer i, at Sverigedemokraterne bliver tungen på vægtskålen, vil han hellere overlade magten til de rød-grønne, hvis de har fået flere mandater end regeringspartierne.

I kulturdebatten kan man også møde en anden form for ekstremisme: I foråret har ekstremfeministiske skribenter talt meget om et udbredt »nethad« i Sverige, angiveligt især rettet mod kvindelige journalister og feminister, der har berettet om trusler og angreb. Og der har været ført en kampagne mod anonym netdebat, der ikke kun vedrørte kritikere af feminismen, men reelt også blogs, der beskæftiger sig med den store indvandring, blandt andet avpixlat. info, der er knyttet til Sverigedemokraterne. – Nethadet synes at være et særligt svensk fænomen. I hvert fald sagde generalsekretær Christophe Deloire fra Journalister Uden Grænser til det svenske blad Journalisten tidligere i år, da han under et besøg blev spurgt, om det var et almindeligt problem i andre lande: »Jeg vidste ikke, at det var sådan i Sverige. Det siger antagelig noget om Sverige. Frede Vestergaard: Landet Lagom, Weekendavisen | 23.08.2013 (ikke online)

Brain drain: 400 British citizens emigrate every day

De højtuddanede rejser fra England mere end noget andet land vestligt, ind kommer indvandrere fra hele verden. Befolkningen er vokset 11 procent siden 1992.

More than 400 British citizens are leaving the country every day in a drain on talent that is leading to the “disappearance” of skilled middle-class professionals, a senior Conservative MP has warned.

According to the Office for National Statistics, the number of British citizens who have moved abroad has risen by a fifth under the Coalition, reaching 154,000 last year. Separate figures, published by the OECD, show that almost 1.3million Britons with university-level education are living abroad, more than any other developed economy. Telegraph, Brain drain as skilled British workers leave for better life abroad (but we’re still getting bigger thanks to immigration)