Mange svenske familier søger  til Spanien. Men det er ikke bare sol og og havbad som tiltrækker, men også en tryggere tilværelse. Foto: Pixabay

Af Helena Edlund

Spanske Fuengirola vokser hurtigt, og det er nordeuropæere som flytter hertil. Lejlighedskomplekset hvor jeg for tiden tilbringer nogle uger blev færdigbygget for to år siden og her ejer du din lejlighed. Selvfølgelig er der nogle spaniere som bor her, men rundt om swimmingpoolen er det norsk, dansk, engelsk jeg hører – og selvfølgelig svensk.

Sådan ser det ud i praksis de fleste steder jeg går: der er svenskere i supermarkedet, svenskere i tivoli, svenskere på stranden. Da jeg og min søn for nogle dage siden besøgte den lokale Burger King, var der flere svenskere i lokalet end der var i Burger King i Jakobsberg [Stockholm forstad] sidst jeg var der.

Pandemien øgede købelysten

Selvfølgelig har den spanske Solkyst alltid været et populært feriemål for svenske turister, men nu har noget ændret sig. En stor del af turisterne er blevet halvvejs-fastboende, de har købt lejlighed eller hus her nede og stadig flere svenskere flytter permanent til områderne omkring Malaga og Marbella.

Tillige er det ikke længere primært pensionister som flytter, men familier og professionelle. Pandemien har vist mange at man ikke behøver at sidde på et kontor i Sverige for at arbejde – har man bare god tilknytning kan mange gøre en lige så god arbejdsindsats (eller bedre) på afstand. Om du sidder på Ekerö eller i Fuengirola spiller mindre rolle.

Faktisk flytter så mange svenskere ned at køen til den svenske skole i Fuengirola er lang, og i Marbella er den eksisterende svenske skole suppleret med en svensk «korttidsskole» for elever som ikke bor i området permanent.

Selvfølgelig kan du le af det hele og sige at du i al fald aldrig ville ønske at bo på et sted med så mange svenskere. Hvis du skal flytte til udlandet, vil du blande dig med befolkningen og tage del i kulturen?

Men der er en alvorlig side også. Svenskerne vælger i tiltagende grad at forlade Sverige, som den nylig udgivne undersøgelse fra Svenskar i Världen viste. Årsagerne er mange, men klassikerne «kærlighed» og «klima» har nu fået konkurrence fra «utilfredshed med udviklingen i Sverige».

Usikkerheden får svenskerne til at flytte

Ifølge mæglerne jeg har snakket med var der øget efterspørgsel efter attraktive boliger på Solkysten da økonomisk velstående familier begyndte at blive røvet i deres hjem på Östermalm eller Lidingö. Da forstod mange at det var vigtigt med en «Plan B» – det må være en plan om at forlade Sverige, hvis (eller når) det bliver nødvendigt.

Hånden på hjertet: Der er ikke meget, om noget, som tyder på at svenske politikere vil klare at vende den negative udvikling i Sverige, og at den sikkerhedsmæssige og økonomiske situation i landet vil blive bedre. Det er derfor realistisk at forvente at jo værre det bliver i Sverige, jo flere vil forlade landet.

For min egen del kender jeg mange som er emigreret og endnu flere som ønsker det. Men kun de som har social og økonomisk mulighed for at forlade landet kan de facto gøre det – og på Solkysten råder i praksis Stockholm-priser på boligmarkedet.

Alligevel sælger varene hurtigt. Ifølge svensk-spanske Catarina, der arbejder som mægler med fokus på skandinaver, er det vanskeligt at finde noget for de der leder. Emnerne som ligger på nettet er ofte allerede solgt og der er ikke tid til at tænke.

– Da jeg  startede mit eget regnede jeg ud at jeg måtte sælge ti objekter om året for at det skulle løbe rundt økonomisk, så jeg var naturligvis nervøs. Men i år havde jeg solgt ti allerede inden halvårsskiftet, siger Catarina.

I bassinet havner jeg i samtale med to familier fra Sverige. Mats er gründer fra Stockholm og ejer allerede tre boliger i området. Nu har han og konen netop købt en fjerde – en overdådig toplejlighed med havudsigt i et byggeri som ikke skal stå klart før om nogle år. Lejlighederne de ikke bor i, lejer de ud til svenske selskaber som har flyttet kundeservice og support til Spanien. Ifølge Mats er det en strålende aftale.

En yngre familie fra Södertälje ønsker at gøre samme ejendomskarriere som Mats. De bor nu i lejlighedskomplekset med deres to døtre, men planlægger at købe noget større og leje lejligheden ud. Der er nok af lejere – som alle vil undgå Sverige og ikke har råd til at betale tre, fire eller fem millioner for en lejlighed men må leje i stedet.

Katastrofe når skattebetalerne rejser

Om aftenen spiser jeg og min søn med en veninde som er flyttet ned til Fuengirola for tre år siden og nu arbejder for et svensk rejseselskab. Hun havde sin svenske kollega Sara med sig, som nu er i byen for at købe lejlighed. Når jeg spørger hvorfor de har forladt Sverige, har de alle samme svar: Utryghed, og at de ikke længere ønsker at financiere de svenske politikernes projekter med deres skattepenge.

Her kommer vi til et interessant faktum. En udvandring af svenske skattebetalere betyder ikke bare at antallet svenskere går ned, det er også en økonomisk katastrofe for Sverige. I en økonomi hvor stadig flere begunstigede må forsørges af stadig færre skattebetalere, vil systemet før eller siden kollapse. Der kommer et punkt hvor pengene ikke længere rækker til.

Dette ved vore politikere. De ved også at de har to valg: at prioritere mellem udgifter eller at sikre indtægtsstrømmen – og alle som kender svenske politikere ved at de er fysisk ude af stand til at prioritere kernevirksomheden fremfor ideologiske projekter. De evner slet og ret ikke at skelne mellem «need to have» og «nice to have», og da er der kun én ting at gøre: sørge for at kontantstrømmen fortsætter.

Exitskat undersøges

Dermed er det vigtigt for den svenske regering at forsøge at forhindre at skattepengene forlader landet, og enkelte ændringer vedrørende muligheder for at undgå dobbeltbeskatning er allerede gennemført. Men Socialdemokraterna har også børstet støvet af et gammelt (og stærkt kritiseret) forslag, nemlig forslaget om at indføre en såkaldt “exitskatt.”

Regeringen sendte i 2017  et forslag til exitskat som var udarbejdet af Skatteverket i Sverige ud. Spørgsmålet var om hvilket land som skulle få lov at beskatte en persons kapitalgevinster når denne var flyttet ud af Sverige. I dag har Sverige ret til at beskatte disse gevinster når de realiseres indtil ti år efter flytning. Forslaget blev imidlertid mødt med stærk kritik og regeringen gik ikke videre med det.

Men i slutningen af maj varslede regeringen at forslaget om exitskat nu skal udredes på ny. Nøjagtig hvordan en omformuleret exitskat kan se ud, ved vi derfor ikke endnu. Vi har vidst siden forrige forslag at regeringen ønsker at kunne beskatte udvandrede svenskeres kapitalgevinster, spørgsmålet er nu om de vil gå længere og kompensere for skattetabet som opstår når svenske skattebetalere forlader landet? Svaret får vi når forslaget lægges frem 15. februar 2024.

− Politisk set var det ventet at regeringen skulle rejse dette spørgsmål igen, og gennem at lægge den i en udredning skyder spørgsmålet om exitskatt over på den anden side af valget. Det vigtige bliver at udredningen fører til et forslag som ikke fører til drakoniske skattekonsekvenser, hvilket forslaget fra 2017 havde gjort, siger Patrick Krassén, skattepolitisk ekspert i Företagarna.

En mere omfattende exitskat risikerer at havne på kollisionskurs med direktiverne om fri bevægelighed inden for EU, men de som kender socialdemokraterne ved at «if there’s a will, there’s a way » og at alt andet end hundrede procent i skat regnes som et tyveri fra Staten i socialismens øjne.

For de svenskere som ønsker at søge en fremtid der hvor familien ikke behøver at bekymre sig for at blive offer for banderelateret kriminalitet, hvor børn slipper for at blive udsat for voldtægt, overgreb og røveri og hvor man kan leve i et psykisk sundt samfund, er det derfor på høje tid at begynde at planlægge flytningen.

I nær fremtid er risikoen overhængende for at der bygges en digital og økonomisk Berlinmur rundt om Sverige, hvor ingen længere kan passere uden at Staten er garanteret det den kræver.

Fotnote: Personerne i teksten hedder egentlig noget andet.

Oversat til dansk af Snaphanen