“1983 Soviet nuclear false alarm incident” viste, hvor tæt vi var ved at udslette os selv. “Vi ville være forsundet som dinosaurerne og planeten ville blive en ørken.”

Stanislav Yevgrafovich Petrov ( 7 September 1939 – 19 May 2017) was a lieutenant colonel of the Soviet Air Defence Forces who played a key role in the 1983 Soviet nuclear false alarm incident. On 26 September 1983, three weeks after the Soviet military had shot down Korean Air Lines Flight 007, Petrov was the duty officer at the command center for the Oko nuclear early-warning system when the system reported that a missile had been launched from the United States, followed by up to five more. Petrov judged the reports to be a false alarm. Wikipedia

Et lille mirakel af en dokumentarfilm med indlagte spillefilmscener, der viser hvad der skete den august-dag i 1983, da Petrov valgte ikke at følge proceduren på en alarm om et amerikansk atomangreb. Havde han gjort det, havde ingen af os levet i dag, eller på denne planet nogensinde senere. Og så er den lavet af en dansk instruktør, der kan mere end sit fadervor.

Det viser blandt andet flere spillefilmscenerne, hvor han kan vise at han kan instruere den sarteste kærlighed og sorg imellem Petrov og hans unge, døende kone. Men også i de rent dokumentariske scener fra USA, hvor beundreren af ham, Kevin Costner, inviterer ham over for at tale i FN og rejse rundt og møde Matt Damon, Robert de Niro og Walter Cronkite. Vi er så tæt på Petrov, at man spørger sig selv, hvordan det har været muligt at filme det.

Filmen begynder med en vred, irritabel og deprimeret Petrov. Han har mistet alt. Sin familie, sin kone, sit arbejde, og er ved at gå til i druk. Efter at han reddede menneskeheden, blev han straffet for det absurde, at ville sætte den sovjetiske ledelse i dårligt lys. Men den slutter med en lille lysning, da det trøster ham at opleve USA og blive hyldet for det, han gjorde. “Jeg er bare et almindeligt menneske, jeg er  ingen helt,” siger han.

Stanislov Petrov ved præcis, hvad en altomfattende atomkrig vil betyde

Men der er en anden grund til, at jeg vil anbefale jer at se den. 1983 Soviet nuclear false alarm incident viste, hvor tæt vi var ved at udslette os selv. Det hele afhang af, hvad Petrov skønnede i den lille halve time, han havde til at afgøre, om alarmen var sand eller falsk, og så nær er vi altid katastrofen, døgnet rundt.

I to år har risikoen endda været forhøjet på grund af USA-Nato’s aggressive stedfortræderkrig mod Rusland, der føres af en regime i Washington, der ledes af en dement mand og nogle globalistiske kupmagere i baggrunden, vi knapt ved hvem er. Og atomkrig er i al fald det sidste, de ved noget om eller har respekt for. De kender ikke deres fjender, de lider af uddateret, gammel russofobi mod Sovjet, og det er livsfarligt for verden.

Stanislov Petrov ved præcis, hvad en altomfattende atomkrig vil betyde, selv om den er nok så meget udløst ved en fejltagelse. Han var leder af “early warning-stationen” og eneansvarig for, hvordan der skulle reageres.  Han ved, hvor mange sprænghoveder, der er i hvert enkelt atommissil, og at “hver af dem får Hiroshima-Nagasaki bombere til at ligne knaldperler.” Han ved, at på første dagen, dør en milliard mennesker, og på de følgende dage dør resten af jordens befolkning på forskellige måder for aldrig siden at komme tilbage. Desværre er Petrov overbevist om, at menneskeheden gør dette mod sig selv en dag.

Hændelsen i 1983, han var ansvarlig for, viste sig at være nogle solreflekser i nogle sattelitter, men alt pegede på et virkeligt angreb med fem raketter og måske hundrede sprænghoveder med brintbomber, der hver for sig kunne have udslettet en storby. Den russiske gengældelse ville have udslette halvdelen af USA’s befolkning, og det næste forløb hele verdens. Petrov måtte gætte, og han var dybt usikker på, at han gættede rigtigt. Så tynd en tråd hang hele kloden i.

Krigshetzere kan kujonere medier og politikere til at holde kæft

Jeg kom til at tænke på, hvor meget den myrdede præsident Kennedy gjorde ud af at deeskalere faren for selvudslettelse, og hvilke manende taler, han kunne holde om den, fordi han forstod hvad den indebar. I dag er der ingen der frygter Armageddon, eller taler om det farlige ved, at vi nu hele tiden flirter med den og går på grænsen af den.

Det kan kun være fordi  medierne ikke taler om den, fordi de er underlagt de krigshetzere til magthavere, vi har. De synes ikke, vi skal spekulere over de livsfarlige bivirkninger der er ved deres grådige aggressioner over for Rusland, og det kan de åbenbart kujonere både medier og danske politikere til at holde kæft med. Derfor går alle rundt og tror, der er fred og ingen fare. Det bliver den ikke mindre af. Udløser de den, har vi en halv times tid, til at tænke over, hvordan vores død bliver.

Derfor har filmen mere at byde på i dag under USA og Ruslands helt unødvendige konfrontation i Ukraine, end den havde i 2014 hvor den blev lavet, og derfor er det en meget vigtigere film at se end de hjernevaskende medier bryder sig om at vi skal vide. Så i det mindst, er vi helt blanke, når atomdøden rammer os, men vi kommer til gengæld ikke til at gøre noget, der forhindrer det. Det er en af propagandajournalistikkens bedrifter. Se den derfor! Bare at se den, er en modstand mod vanviddet,

Den kan også ses på bibliotekernes Filmstriben, hvis man er låner på et dansk bibliotek: The man who saved the world.

Se den!