26
sep
Seneste opdatering: 26/9-24 kl. 0856
10 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Men carry a body in a plastic bag in a yard of a residential building heavily damaged after a Russian airstrike in Kramatorsk, Donetsk region, Ukraine, Wednesday, Sept. 25, 2024. (AP Photo/Evgeniy Maloletka)

Af Lars Hedegaard

NATO og USA tæller lige nu på knapperne for at beslutte sig til, om de skal levere Ukraine langtrækkende præcisionsvåben, der vil tillade Zelenskij at ramme Moskva, Sct. Petersborg og andre russiske befolkningskoncentrationer og administrationscentre. Putin har utvetydigt gjort det klart, at i så fald er Rusland i krig med USA og NATO.

Mange rettænkende iagttagere ræsonnerer, at hvis Rusland tiltager sig retten til at bombardere Kiev, må Kiev have samme ret til at bombe Moskva, og at Ukraines allierede er i deres gode moralske ret til at forsyne den ukrainske regering med de våben, der skal til, for at Ukraine kan vinde krigen eller ødelægge så meget af Rusland, at Putin må indstille sin ”militære operation”.

Argumentet er uangribeligt og umuligt at gendrive. Men derfor har vi alligevel lov at spekulere på konsekvenserne af en sådan optrapning.

NATO-landene kan naturligvis anføre, at de ikke betragter en øget militærhjælp til Ukraine som en krigshandling, men realpolitisk set er det ligegyldigt. Det afgørende er, hvordan Putin opfatter Vestens optræden. Hvis han mener, at Vesten fører krig mod Rusland, vil han selvfølgelig svare med krigshandlinger – og vestlige protester vil hverken gøre fra eller til. Rusland kan med lethed lade atomsprænghovederne regne over Berlin, London, Oslo, København og samtlige andre storbyer i NATO og USA, for Putin har flere kernevåben end noget andet land.

Den russiske TV-kanal Tsargrad.TV, som er loyal mod Putin, har offentliggjort resultatet af et krigsspil, der viser, hvad der vil ske med London, hvis byen bliver udsat for et massivt kernevåbenangreb. Det vil øjeblikkeligt dræbe 850.000 og såre millioner andre. Der vil heller ikke blive meget tilbage efter et atomangreb på Oslo, Berlin eller København.

Der er naturligvis tale om russisk statspropaganda beregnet på at afskrække NATO-landene fra at levere langtrækkende missiler til Ukraine. Men betyder det, at vi kan se bort fra dette scenarie og fortsætte som hidtil i visheden om, at Putin ikke mener, hvad han siger, men uden at kny vil acceptere sit regimes undergang?

Jeg har endnu ikke hørt nogen argumentere for, at Putin vil lade sig besejre uden at trække Vesten med i afgrunden. Hvis Putin falder, ville det komme efter en indre russisk opstand, og det er der foreløbigt ingen udsigt til.

Hjernevaskede, som de er efter mange års medieløgne og propaganda, har de fleste danskere og andre vesterlændinge den opfattelse, at Donald Trump udgør en trussel mod verdensfreden, mens Kamala Harris og hendes demokrater er de søde, humanistiske og fredselskende. Det forholder sig præcis omvendt. Vestens herskende eliter hader ikke Trump, fordi han udgør en trussel mod
freden, men fordi han ikke vil bidrage til permanente krige, som især USA’s militær-industrielle kompleks og dets ideologer blandt sikkerhedseksperterne agiterer for.

De vil heller ikke finde sig i, at Ukraine-krigen ender med en kompromisfred. Så vil de hellere have en tredje verdenskrig.

Donald Trump har flere gange lovet, at hvis han vinder præsidentvalget den 5. november, vil han have afsluttet Ukraine-krigen, endnu inden han bliver taget i ed som præsident i slutningen af januar.

Og det er netop derfor, USA’s permanente magthavere og deres europæiske allierede hader og frygter ham.

2.9 8 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

10 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Vestens ødelæggelse kan ikke retfærdiggøres
Vestens ødelæggelse kan ikke retfærdiggøres
17 hours ago

“Argumentet er uangribeligt og umuligt at gendrive”. Noget af en påstand. LH har muligvis ret hvis man mener at krigen, sagt i en nøddeskal, er de retfærdiges krig mod de uretfærdige. Men tager man hele forhistorien med fra 2012, og hvis man husker på den klare moralske pligt til at undgå en atomkrig der kan udslette alle større byer i Europa, så er det forbryderisk at blive ved med at optrappe krigen. Tænk på da Slovakiet ville løsrive sig fra Tjekkoslovakiet. Det kunne have ført til borgerkrig, men Vaclav-Havel gik med til en fredelig deling af landet, og det har… Read more »

Den europæiske galeanstalt
Den europæiske galeanstalt
16 hours ago

Mon ikke snart raffinaderierne i Kalundborg og Fredericia står i flammer? Mette har sørget for at få Danmark på den russiske radar. Det er dog muligt at vi ikke slipper så billigt.

Stefan cel Mare
Stefan cel Mare
9 hours ago

Eliminate first the big dogs from the pack and the small dogs will lick your ass.
Danmark ikke er militær en fare for Rusland.
Der kommer sanktioner, men ikke det samme som for de støre “mad dogs”.

c.olsen
c.olsen
14 hours ago

Logikken stikker af, når NATO blander sig, da NATO påstår at være en ren ‘forsvarspagt’ for medlemslande – og ikke andet. NATO blander sig alligevel, når det passer i USA’s kram. I realiteten har USA’s proxykrig i Ukraine 3 klare formål. 1) At vedligeholde USA’s rolle som verdens øverste anklager, dommer og bøddel. 2) At skræmme to potentielle konkurrenter så meget som muligt for at svække konkurrenternes potens maksimalt. 3) At skaffe enorme indtægter til den amerikanske våbenindustri på en kontinuert basis: kun for at betale for verdens dyreste militær-industrielle kompleks. Alt andet snak er kun salgsgas, som de største… Read more »

Stefan cel Mare
Stefan cel Mare
9 hours ago
Reply to  c.olsen

Jeg er bang for at USA er også i kurs mod sletning. Se hvad ske i USA. USA har været
og er en værktøj.
Jeg tror vi er alt for lille for at se den store bilede.
Men med lidt forsøg, vi kan spekuler hvem og hvorfor.

Anders
Anders
18 hours ago

Det bliver nok lidt vanskeligt for Trump at afslutte krigen hurtigt, såfremt ukrainske tropper fortsat befinder sig på russisk territorie.
Og det var måske hele meningen med den ukrainske invasion i Kursk.
Ingen må standse den hellige krig i utide.
Vore politikere vil eskalere og moralisere hele vejen, herfra og til helvede.

H.P.
H.P.
16 hours ago

“Argumentet er uangribeligt og umuligt at gendrive”
Hvis russerne dengang i 1963 da de var i gang med at opstille atommissiler på Cuba, havde ignoreret USAs advarsel om at det var en rød linie som hvis den blev overskredet ville føre til krig, havde fortsat opstillingen, hvem havde så ansvaret for krigen ?
Alle i vesten bakkede op om USA og ville have betragtet USA
s krig som retfærdig for selvfølgelig kunne de ikke acceptere at fjenden opstillede atommissiler klods op ad grænsen til USA.
Nu ser vi nøjagtig det samme ske i Ukraine bare hvor rollerne er byttet om.

Last edited 16 hours ago by H.P.
Dennis
Dennis
12 hours ago

Lars hedegaard om Putin: “NATO-landene kan naturligvis anføre, at de ikke betragter en øget militærhjælp til Ukraine som en krigshandling, men realpolitisk set er det ligegyldigt. Det afgørende er, hvordan Putin opfatter Vestens optræden.” Erik scavenius om Hitler: “Ved de store tyske sejre, der har slået verden med forbavselse og beundring, er en ny tid oprundet i Europa, der vil medføre en nyordning i politisk og økonomisk henseende under Tysklands førerskab. Det vil være Danmarks opgave herunder at finde sin plads i et nødvendigt og gensidigt aktivt samarbejde med Stortyskland …” Det er ikke helt det samme, men for folk… Read more »

a.jensen
a.jensen
6 hours ago
Reply to  Dennis

Erik Scavenius var medlem af det radikale venstre – dette dørmåtteparti ville nok i dag udskifte “tyske” med “amerikanske”, “Tysklands” med “USA’s” og “Stortyskland” med “USA”.

H.P.
H.P.
16 hours ago

“Argumentet er uangribeligt og umuligt at gendrive” Da USA i 1963 truede med krig hvis russerne overskred den røde linie og opstillede missiler på Cuba, bakkede hele vesten op om USA.
Nu ser vi nøjagtig det samme ske i Ukraine hvor rollerne er byttet om.

10
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x