Man skal tilbage til 2001 rapporten “Hvem voldtager hvem” for at finde noget detaljeret om forbryderne. Det var dengang en indvandrerandel på 67-75 %, fik folk til at række ud efter lugtesaltet. Den etnificerede kriminalstatistik Lene Espersen lovede for snart meget længe siden, har vi intet set til. Hvornår, fru justisminister?
Center for Voldtægtsofre oplevede sidste år et rekordstort antal henvendelser. Hver tredje forulempede kvinde var mellem 15 og 19 år, viser ny rapport.Med næsten en henvendelse om dagen satte Center for Voldtægtsofre i København sidste år en kedelig rekord.330 kvinder – og enkelte mænd – meldte sig på centret med historier om akut voldtægt eller voldtægtsforsøg, og godt 10 procent af kvinderne havde været udsat for incest eller samlivsvold. Det viser centrets årsrapport, der offentliggøres fredag.
Især unge piger mellem 15 og 19 år er udsatte. Gruppen tegner sig for hver tredje anmeldte voldtægt. En fjerdel af kvinderne var mellem 20 og 24 år gamle, mens “kun” ni personer over 50 anmeldte en voldtægt.I København er Indre by og Amager de mest udsatte geografiske områder, mens Vesterbro med 10 overgreb sidste år er bydelen med færrest rapporterede voldtægter.
Weekendavisen møder Ann Coulter
»Vi skal invadere deres lande, dræbe deres ledere og konvertere dem til kristendommen.« Højrefløjens svar på Michael Moore fornærmer bøsser, muslimer, jøder, kvinder og fremfor alt venstrefløjens forrædere. Skal man tage hende alvorligt? Vi har spurgt Ann Coulter selv.
»Det smarte Sverige er en myte«
Tøger / Engelbreth segmentet og Information (Lars Weiss) åd den råt, som de efterhånden ret primitive og let gennemskuelige agitatorer de er: virkeligheden er, hvad de lige pt. synes er kønnest og skader DF mest. Seidenfaden er endnu politisk kommentator på DR, så sent som Deadline i aftes. Hvor længe mon endnu, inden han ryger samme vej som fredsprofessor Jan Øberg, som vi og DR har glemt forlængst og efterladt på den skånske slette uden statsbidrag ? (Og hvad blev der forresten af Der ewige Timm Jensen? ). Her er til gengæld en virkelighedsnær, svensk journalist:
Dra inte för stora växlar på hanteringen av Vilkskrisen, varnar Bjarne Stenquist.
Nyligen kunde vi i Svenska Dagbladet läsa om hur mycket bättre den svenska regeringen hanterade den så kallade Vilkskrisen än dess danska motsvarighet agerade i Muhammedkrisen. En liknande jämförelse gjordes nyligen i P1:s ”Godmorgon världen”. På så sätt framställs Sverige och dess styrande som smartare än den danska regeringen, där ju Anders Fogh Rasmussen vägrade att träffa ambassadörerna från ett antal muslimska länder, danska ambassader brändes ner och danska varor bojkottades.
Jag tycker att dessa kommentarer andas viss naivitet. Som om Fogh inte visste vad han gjorde, även om reaktionerna kanske var oväntat våldsamma. Fogh vägrade inte att träffa ambassadörerna för att han var dum, utan som ett led i en överlagd politisk markering.
En avgörande fråga i valrörelsen 2010 är om Sverigedemokraterna ska lyckas ta sig in i riksdagen. Om så sker kastas den nuvarande blockpolitiken över ända.
Än så länge inriktar sig det svenska politiska etablissemanget på en sorts uppehållande försvar mot de främlingsfientliga krafterna. Och där finns ingen större skillnad mellan den gamla och nya regeringen.
Därför är Reinfeldt, till skillnad från Anders Fogh Rasmussen, mer angelägen att hålla locket på i alla frågor som rör invandring, asyl och integration.
Men det vore fel att förenkla det till att den svenska regeringen i denna fråga är så mycket smartare än sin danska motsvarighet. De politiska risk- och möjlighetsanalyserna ser bara lite olika ut, åtminstone för tillfället.
Vilks og hans nye hund Muhammed. Det er en tæve, så mon navnet Muhammedina findes ?
NASER KHADER har sin skyggeregering klar:
Udenrigsminister: Joachim Boldsen. Finans: Vicky Jo. Kultur: Susi (uden Leo). Justits: Sofie Graabøl. Skat: Anders Lund Madsen. Integration: Viggo Mortensen. Kirke: Thorkild Grosbøll. Minister for godt humør: Lars Larsen. Chef for tankepolitiet: T. Seidenfaden.Danmarks Radio forsøger efter bedste evne at frempiske en stemning af, at der er spænding om udfaldet af folketingsvalget.
Oplæserne er ved at dåne af begejstring over meningsmålinger, der flytter 0,001 procentpoint i Helle Thorning-Schmidts favør. Har Anders Fogh ikke fået lidt gråt ved tindingerne, og er det ikke sandsynligt, at danskerne omsider vil have en anstændig regering uden Dansk Folkeparti?
Vi stiller om til den politiske redaktør, der bekræfter synspunktet: Systemskiftet er bestemt på vej. Tak til Ask for analysen.
Der er noget næsten rørende over den begejstring, som oplæserne i Deadline (”Altid plads til en til, der mener det samme”) præsterer, når de annoncerer en ”analyse”.
Alle ved, at der så kommer en personlig, politisk kommentar fra en indkaldt ekspert eller Politiken-journalist, der mener det samme som Deadline-redaktionen.
»Vi tager debatten,« lyder det undertiden tillige; ikke uden friskhed.
Og så stilles der om til Tordenskjolds meningsmagere, anført af business class-socialdemokraten Noa Redington, der tilsyneladende har fået fri adgang til alle kanaler i DR i forbindelse med valgudskrivelsen.
Man er hurtigt rørende enige om, at det hele er Bush’, Foghs og Lomborgs skyld – og at Thorning-Schmidt bestemt vinder valget. Det gælder om ikke at skuffe kerne-segmentet af late night-seere. De tåler ikke så meget. Men virkeligheden; den er jo derude. Og den har man slet ingen føling med.
Oplaget på Samarbejds-Politiken – avisen uden nyheder – er i frit fald. Avisen skal igen »omstruktureres«. Endnu flere chefer, spindoktorer og tidligere radikale ministre skal mene endnu mere som chefredaktøren (»Muslimske bombemænd er en forfulgt minoritet«).
Bestræbelserne førte i går til den epokegørende overskrift på forsiden: ”Valgets udfald er uforudsigeligt”. Sådan tænker rigtige nyhedshunde.
Dansk PÆN – engang et kamporgan for forfulgte forfattere; nu forum for dannet og dæmpet samtale mellem ligesindede – vrider sig for at undgå at støtte Ayaan Hirsi Alis kamp for ytringsfrihed. Og friby-ordningen kan hun bestemt ikke komme i betragtning til. Den er reserveret langt vigtigere forfattere fra Mongoliet, Zimbabwe og Amazonas.
DR-korrespondent Thomas Falbe skrev en kronik om, hvor meget han hader Bush og USA. Det må da være i strid med menneskerettighederne, at DR tvinger ham til at bo i USA. Hvem vil være med til et manifest til Politiken med kopi til menneskerettighedscentret?
Hver fredag skriver et pseudonym på denne plads i pagt med Hjørnesparkets satiriske tradition.
