Ulla Nørtofts kommentar fortjener mange læsere, specielt blandet de der overvejer at stemme på “de han-Radikale” – eller de “Sunni Radikale”, som vi også kalder dem. To Radikale partier tilbage til indflydelse ? Meget tegner nu til at en stemme på de “han Radikale” NA , er en sandsynlig stemme på Thorning.
De danske journalister elsker Ny alliance og er fra 1. dag gået ind i valgkampen med forbilledlig ildhu. Ny Arrogance har fået al den positive omtale, de kunne ønske sig. Samtidig fortsætter man den rutinemæssigt løbende tilsvining af Dansk Folkeparti, det onde parti. Ond betyder ”det der skal undgås”. Det skal Dansk Folkeparti, det er alle anstændige mennesker enige om.
En kronik af Lars Hovbakke Sørensen i Berlingske i går pegede imidlertid på noget andet: Måske skyldes de Radikales had til Dansk Folkepartis indflydelse ikke så meget, at Dansk Folkeparti repræsenterer det Onde selv, – måske handler dette glødende had i virkeligheden om, at de Radikale for første gang i generationer selv er blevet sat uden for indflydelse? Danskerne har dermed kunnet føre borgerlig værdipolitik i Danmark. Måske er det bare den ægte, borgerlige tankegang, der virker så fremmedartet og så afskyelig på dem?
De kulturbærende institutioners raseri over Dansk Folkepartis indflydelse er så i virkeligheden bare raseri over de Radikales manglende indflydelse. Det er slet og ret jalousi, der driver Systemet Politiken, der har ladet det sive ned gennem medie- og uddannelsessystemet, så ethvert barn i folkeskolen nu ved det, at dansk politik har sluppet det Onde selv ind i varmen.
Hvorom alting er: Ny Alliance fortsætter i samme rille. Der er stort set ingen forskel på Ny Alliances og de Radikales program: Forhindring af, at det Onde selv får Indflydelse. Opdragelse til økologi gennem dertil indrettede skatter og afgifter. Befri Miljøet fra Forureningen. Tænk Tillid til den offentlige sektor. Gør Noget for børnehaver og skoler. Gør Noget ved det der sundhed. Gør Noget ved det der integration. Og Asylbørnene og Asylcentrene og Anstændigheden. Arbejdskraft ind fra udlandet. Sænk Skatten på arbejde. Ulandsbistanden op og pædagogiser international politik, verden er jo et klasseværelse.
Ny Alliance er de Radikale i en kønsskifteopereret og forynget udgave. De Radikale som han-parti. I må endelig ikke tro, det er uvæsentligt. Valg handler ikke om politik. Valg handler om identifikationer. Ny Alliance er sønnike, der flytter hjemmefra, fordi mors utallige pædagogiske omklamringsprojekter sluger hans ressourcer og de lommepenge, hun egentlig havde lovet ham, han måtte beholde. Radikale går jo også ind for at sænke personskatten. Men det radikale moderparti kastrerer sønnike, hun tilbageholder hans midler og anvender dem på sine mange pædagogiske projekter. Hun kvæler ham, det er begyndt at føles usundt, han skal hjemmefra.
Ny Alliances målgruppe er den ikke helt lille gruppe af kække unge mennesker, der alle sammen ligner Clark Kent, før han klæder om til supermand. Men sønnike har taget alle mors holdninger med over i det nye parti. Han har jo aldrig fået lov at kontakte sin rigtige far (Venstre), han har kun kendt sin socialdemokratiske stedfar, Poul Nyrup. Han er derfor aldrig stødt på den ægte liberalismes umådeligt frigørende snert af kynisme. Den vil han, takket være sin moders meget omhyggelige opdragelse, forbinde med skam. Han er i pænhedens vold.
Jeg spår: inden længe er der vokset et stort, pædagogisk fuldskæg ud på den sorgløse yngling. Inden næste valg har han hold i ryggen over alle de pædagogiske problemer, han skal løse for alle mulige stakler, der skal integreres og læres og helbredes og udvikles og løftes og plejes. Skulle ham glemme dem, så vil Kolind og Poulsen bestemt minde ham om dem. Han kommer til at leve sin mors liv om igen. Inden længe står også vor oprørske ungersvend i fodformede sko og bredriflede fløjlsbukser fra Føtex og kan slet ikke tænke tanken om skattelettelser uden at skamme sig dybt over sig selv og sin egoisme.
