Som dokumenteret her på Snaphanen har terrorhistorien fra Stockholm på ingen tid udfoldet sig med alle de obligatoriske elementer: Forbavselsen i baglandet over at han kunne gøre det, denne altid måbende forbavselse som alt efter graden af kynisk sindelag kan tolkes som enten enfoldighed eller taqiyya; muslimsk backlash-‘frygt’ udøst til andægtigt lyttende journalister, og spekulationer over Abdulwahabs ‘radikalisering’ uden forsøg på at forstå denne i islamisk mainstreamteologisk optik. Muslimer i Sverige og andre steder kan dog sove ganske roligt i deres senge, for vrede vil aldrig i nævneværdigt omfang blive rettet mod dem, og for så vidt som vesterlændinge – og ikke mindst svenskere – overhovedet besidder evnen til at blive vrede, var det forventeligt at denne til dels ville blive rettet mod Lars Vilks (LFPC).

Kunstneren Lars Vilks, svenskernes svar på den danske Muhammed-tegner Kurt Westergaard, er blevet mødt med mere vrede end støtte efter selvmordsbomberens angreb i Stockholm .

– Jeg har modtaget mange fornærmelser fra svenskerne, der tror, at jeg er ansvarlig for, hvad der skete. ‘ Er du lykkelig nu?’, siger de. […] KUNSTNERENS LARS VILKS: Mødt med vrede [Ekstra Bladet 14.12.2010, ikke online]

[…] Først langsomt begyndte det i løbet af mandagen at gå op for vejens beboere, at Taimour Abdulwahab al-Abdaly var blevet udpeget som selvmordsbomberen fra Stockholm.

»Jeg er som alle andre målløs og chokeret,« siger naboen Inam. »For os i gaden var han en helt almindelig og sød fyr, en familiefar der tog sig af sin familie. Som gik af sted med sin fem måneder gamle baby i barnevogn og hentede sine to små piger fra skole.«. […] Den søde bombemand fra Luton [Berlingske Tidende 14.12.2010, ikke online]

Tampen brænder for Ekstra Bladet, men man tør ikke det sidste skridt

Bedre illustreres mainstreammediernes armod ikke. EBs journalist har tydeligvis lugtet lunten i en punktlig opstilling af ligheder mellem Taimour Abdulwahab og Lors Doujaev. Og så – intet. Hvad der burde have været et afsæt for journalisten til en udforskning af den religiøse dynamik bag den perlerække af jihadister boende i gæstfri vestlige lande som alle har lidt af uforklarligt had til deres værtsnation og har undergået en såkaldt ‘radikaliseringsproces’ – dvs. er blevet fromme muslimer – bliver for Thea Pedersen til ren og skær sensationalistisk afsløring af “uhyggelig [sic] mange ligheder”. Dette var endnu en dag på kontoret i Pedersens liv. Lave forventninger til sig selv og til kunderne, men det er jo penge i kassen. Dog i vigende grad (LFPC).

Bombemændene i Sverige og Danmark: Taimour og Lors gik i cowboybukser, var mønsterelever og fik børn – men de levede dobbeltliv. […]

Den 24-årige tjetjenske bombemand Lors Doukaev, der i september mislykkedes med et brevbombeattentat mod Jyllands-Posten, og den 28-årige bombemand fra Stockholm , Taimour Abdulwahab, har uhyggelig mange ligheder i den livsførelse, der trods et skuespil som vestlige, integrerede og ambitiøse unge mænd i det skjulte stræbte mod og til sidst førte dem begge til amatørlignende terrorvirksomhed. […]

Begge optrådte de som mønsterelever i gymnasiet og på deres videregående uddannelser som henholdsvis arkitekt og fysioterapeut. […]

Men samtidig med, at de i en ung alder stiftede familie og hver fik to børn, levede de også til fulde hver især et dobbeltliv. For i dybeste hemmelighed praktiserede de den islamiske tro med fanatisk overbevisning. […] DE HAR UHYGGELIGT MEGET TILFÆLLES [Ekstra Bladet 13.12.2010, ikke online]